Artikel fra PsykologNyt nr. 15, 2013 som handler om trafikpsykologi.

1. › Trafikpsykologi Af Ditte Darkó
modelfotos: Colourbox
At
tænke
i trafik
Trafikken flytter os fra A til B. Men denne udvendige betragtning er kun et hjørne af
begrebet, der indeholder masser af psykologisk gods i form af følelser og adfærd.
T
rafik er betegnelsen for, når noget bevæger sig mellem forskellige punkter, typisk dog menneskers bevægelse til fods
eller i et transportmiddel. I menneskelivet er det dog en
væsentlig pointe, at vi både lever og dør på vejen fra punkt til punkt.
Eftersom trafik igangsættes, vedligeholdes og udvikles af mennesker i en unik form for socialt samspil, bliver det også relevant for
psykologer at tænke i trafik.
Annette Meng er trafikpsykolog og forsker på DTU’s afdeling
for transport. Gennem flere år har hun undersøgt ældre trafikanters adfærd, og hvilke muligheder og udfordringer der knytter sig
til at være ældre i trafikken. På baggrund heraf udkom i 2010 rapporten ”Aldring, demens og bilkørsel”, hvor hun sammen med en
kollega sætter fokus på at aflive en række myter om ældre billister.
- Der er mange forestillinger om ældre bilister, hvoraf flere ikke
har hold i virkeligheden. Dette kan have omfattende negative konsekvenser for ældre trafikanter, der ofte kan blive stigmatiserede.
Et eksempel kunne være forestillingen om, at ældre trafikanter har
en høj uheldsrisiko og er farlige trafikanter – men de ældre trafikanter er rent faktisk nogle af de sikreste, vi har.
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 15 | 2013
Mange forestillinger om ældre i trafikken påvirker ifølge Annette
Meng transportpolitiske beslutninger, der kan betyde, at de ældres
behov i værste fald ikke tilgodeses, eller at uhensigtsmæssige tiltag bliver implementeret.
- Trafik berører mange mennesker – det er meget få, der ikke
har transport i deres liv eller deres hverdag. At kunne gøre det så
bekvemt og miljørigtigt og så godt som muligt er noget, der er med
til at gøre samfundet bedre. Der er det netop, at man også tænker
på grupper med forskellige behov, folk med handicap og ældre –
hvordan er det, vi får dem med rundt, og hvordan får vi dækket
deres mobilitetsbehov?
- Når man mister sin mobilitet, går det ud over livskvaliteten.
Det er her, vi psykologer spiller en vigtig rolle og kan være med til
at se på, hvad der skal til for at sikre livskvalitet på trods af begrænset mobilitet.
Psykologens muligheder
Trafikpsykologien trækker på en bred vifte af psykologiske discipliner. Især bliver perceptions-, kognitions-, klinisk, pædagogisk-,

2. informations- og socialpsykologien flittigt anvendt i forskningsmiljøet, der traditionelt har været præget af en stærk positivistisk
tradition for at lave modelleringer.
- Det virker dog for simpelt for os psykologer, mener Annette
Meng, der selv primært bevæger sig i det kognitionspsykologiske felt.
Trafikken rummer uendelig mange udfordringer, som psykologer kan bidrage til at løse, både forskningsmæssigt og i praksis.
Tager man over grænsen til Tyskland, integreres viden om trafik­
adfærd i langt højere grad med den kliniske praksis. Eksempelvis
er for mange klip i kørekortet ensbetydende med, at man skal til
en samtale hos en psykolog, fortæller Anette Meng.
- Hvis du får taget dit kørekort i Danmark på grund af spirituskørsel, skal du på alkoholkursus, og det er kørelærerne, der holder det. Det handler jo om adfærdsændringer, så det kunne i princippet lige så godt være psykologer, der tog sig af det.
Som forsker har Annette Meng været rundt og videndele med
læger og neuropsykologer, der alle kan berette om, at bilkørsel fylder meget, når de har at gøre med folk med hjerneskader og den
manglende selvindsigt, som ofte følger med.
- Det er et helvede! For hvem skal tage sig af det, og hvordan?
Der tænker jeg, vi psykologer kunne finde en niche at springe ind
i – og fx have en undergruppe, der tager sig af bilkørsel, og som
kan vurdere, hvad der skal til for at hjælpe disse mennesker. Det
ville være oplagt at støtte.
Hun oplever, at feltets udfordring især er at få politikere til at
sætte trafik på dagsordenen og prioritere psykologisk forskning:
- Der er penge til innovation, og
når en eller anden dims skal udvikles. Men det er sværere for os psykologer, fordi mange tænker teknisk om transport i stedet for at
tænke adfærd.
Annette Meng løfter sløret
for, at det kunne være interessant at se nærmere på grøn trafikadfærd fremover. For nedbringelse af CO2-udslip er en
PSYKOLOG NYT NR. 15 | 2013 | SIDE 5

3. Baggrund
Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen. Her sættes der fokus på den mangfoldighed af
beskæftigelsesmuligheder, psykologer har, og de
mindre traditionelle veje, uddannelsen åbner for.
Se Psykologkampagnen.dk.
stor udfordring, der kræver, at man forstår folks adfærd, og hvordan den kan ændres. Altså netop det, der hører til psykologernes
mange kompetencer.
Vis mig din bil, og –
- Det fornuftige fremtidsscenarie om at få mere energibesparende
og mindre biler ville være en fornuftig hverdagstrafikal overvejelse – men det støder imod dem, som bruger bilen til så meget andet end blot et simpelt transportmiddel, siger Torben Bechmann
Jensen, lektor i Socialpsykologi på Københavns Universitet. Han
er enig i, at trafikpsykologi rummer mange spændende muligheder for psykologer at beskæftige sig med.
- Vi udtrykker os i trafikken hele tiden. Biler er basalt set et
transportmiddel, men reelt set også en masse andet. Bilkørsel kan
sammenlignes med at tale et sprog: det er en måde at udtrykke sig
på. Der er forskellige sprog, alt afhængig af om man er i Danmark
eller Italien. Nogle steder følger man reglerne mere end andre, og
nogle steder følger man hinanden mere, end man følger reglerne.
- Trafikadfærd kan ses som en måde at give sig til kende på,
men de udtryksmidler, man har i trafikken, er mindre nuancerede, end de er, når man taler sammen. På den måde har man ikke
så mange strenge at spille på, og derfor kan man hurtigt falde i et
begrænset antal kategorier som værende hensynsløs eller hensynsfuld, anfører han.
strækkelig, men samtidig udgør den selve grundantagelsen i mange kampagner.
- Folk lever deres liv med mange forskellige begrundelser for,
hvorfor de gør, som de gør. Bestemte holdninger eller viden fører
ikke altid til bestemte handlinger. Vores adfærd i trafikken handler ikke nødvendigvis om vores viden eller holdninger til trafik,
men om viden og holdninger til noget helt andet.
- Eksempelvis kan min adfærd handle om, hvordan jeg får mest
ud af at køre bil, og at det er sjovest, når jeg kører til lige grænsen
eller kører for stærkt. Så er handlingen i overensstemmelse med
den viden og holdning, jeg har om, hvad det vil sige at have det
sjovt. Min adfærd handler ikke om trafiksikkerhed, men om oplevelser eller om at tage sig godt ud eller om at komme hurtigt
frem. På den måde agerer mange, der kører for stærkt, helt i overensstemmelse med deres viden og holdninger til, at de har brug
for at have det sjovt. Problemet er bare, at måden, de gør det på,
er uhensigtsmæssig i forhold til trafiksikkerheden.
Ud over at kunne teste menneskers trafikale evner og undersøge kognitive implikationer i forbindelse med alder og sygdomme kan psykologer også inddrage et kulturelt og samfundsvidenskabeligt blik i deres beskrivelser og forklaringer af trafikadfærd.
Større tendenser som samfundsmæssige krav om mobilitet og fleksibilitet manifesterer sig helt ned i den enkelte trafikant og påvirker det overordnede sociale samspil.
- Individualismen kan komme til at skinne igennem trafikken
på en mindre hensynsfuld måde end tidligere, når den enkelte kræver sin ret. Indstillingen til ’Vi skal være her alle sammen’ fylder
mindre, end at jeg skal nå det, jeg skal nå. Det vigtigste er, at jeg
kommer frem til tiden, fordi jeg har travlt og skal tjene en masse
penge. Det kan være med til at sænke agtpågivenheden på vejene.
- Som psykolog kan man hævde, at det bedste for trafiksikkerheden måske også ville være, at folk havde mindre travlt på arbejdet, eller at der bliver stillet færre krav om mobilitet og fleksibilitet. Det ville betyde, at interventioner også foregik på andre områder end i selve trafikken.
Psykologien åbner trafikken – og når psykologer tænker i trafik, opstår muligheden for, at interventioner ’køres ind’ med viden, holdning og handling.
Ditte Darkó, stud.psych.
Kilder:
Sjov bag rattet
Forestillingen om, at det er nogle bestemte holdninger, der ligger
til grund for vores handlinger, er ifølge Torben Bechmann utilSIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 15 | 2013
Siren, Anu, & Meng, Annette (2010). Aldring, demens og bilkørsel. DTU Transport,
Rapport 1, januar 2010.
Bechmann Jensen, Torben (2000). Fra viden til handlingsændring. Ph.d.-afhandling,
Københavns Universitet, Institut for Psykologi.