1. Den akademiske opgave
Master i Digital kommunikation,
fredag d. 11/5 2012

2. Plan
• Videnskabelighed
• Problemformulering
• Argumentation
• Opbygning af en opgave
• Formalia
2

3. Videnskabelighed
Undersøgelsen skal være
• Gennemskuelig
• Kontrollerbar
• Fyldestgørende
• Klar
3

4. Videnskabelighed 1:
gennemskuelig
• Det skal fremgå tydeligt, hvordan
undersøgelsen er foretaget.
• Det skal fremgå, hvad der er
grundantagelsen, og hvordan
undersøgelsen er udført.
• Alle mellemregninger skal vises - ikke kun
det endelige resultat.
4

5. Videnskabelighed 2:
kontrollerbar
• Læseren skal kunne rekonstruere
undersøgelsen.
• Alle argumenter skal kunne følges
• Alle citater og kildehenvisninger skal være
korrekte.
5

6. Videnskabelighed 3:
fyldestgørende
• Undersøgelsen skal behandle væsentlige
indvendinger mod konklusionen.
• Det skal fremgå, hvorfor man på trods af
indvendingerne må godtage
undersøgelsens konklusion.
6

7. Videnskabelighed 4:
klar
• Præcist sprog
• Entydig anvendelse af udtryk og begreber
• Ikke unødigt knudret sprog
Kilde: www.studiemetro.au
7

8. Blooms taksonomi
8

9. Practical problem vs research problem
(efter Booth, Colomb & Williams: The Craft of Research)
Praktisk problem: Videnskabeligt problem:
• Udspringer af • Udspringer af manglende
omstændigheder i viden eller forståelse.
verden.
• Løsningen er en ændring • Løsningen er en bedre
af noget i verden. forståelse af verden.
9

10. Jeres bidrag til faget
”Små sten til
videnskabens
store hus”
10

11. 3 typer af problemformuleringer
•Hvad – beskrivelse:
Beskrivende, undersøgende, problemidentificerende,
diagnosticerende, klassificerende.
•Hvorfor – forståelse:
Forklarende, forstående, fortolkende.
•Hvordan – løsning (vurdering, diskussion):
Problemløsende, normativ, handlingsanvisende, vurderende.
11

12. Funktioner
• En hjælp i vejledningen
• Hjælp til litteratursøgningen
• Styrepind for dispositionen (afgør, hvad
der skal med i hvilken rækkefølge)
• Gør det nemmere at skrive en konklusion
• Gør det tydeligt for dig selv og læseren,
hvad opgaven vil gøre og hvorfor og
hvordan.
12

13. Gode råd til PF
• Formuler spørgsmålet åbent.
• Lav PF så konkret, som muligt.
• Problemformuler højt ift. Blooms
taksonomi.
• Udfyld videnshul.
• Skriv PF kort og tydeligt markeret i teksten.
13

14. Argumentationens
grundelementer
Du bør ikke
ryge
Man skal ikke
gøre noget, man
kan dø af
14

15. Toulmins argumentationsmodel
• Påstand: Det, du vil overbevise læseren om
• Belæg: Den specifikke grund til, at påstanden bør
accepteres
• Hjemmel: Den generelle regel, der forbinder belæg og
påstand
Belæg Påstand
Hjemmel
15

16. Eksempel
Som folkeskolelærer og viceskoleinspektør i snart
10 år har jeg stor erfaring i at samarbejde med
lærere. Mange har i et presset arbejdsliv forståeligt
nok ikke nogen reel interesse i andres
undervisning. Initiativer i den retning bliver ofte ikke
til noget pga. denne manglende interesse, og
derfor vurderer jeg, at metoden kollegial
supervision vil have ringe kår i folkeskolen.
Konstrueret eksempel
16

17. Eksemplet i modellen
Lærere er for pressede Metoden kollegial
og interesserer sig derfor supervision vil have
ikke for hinandens ringe kår i
undervisning folkeskolen
Egne erfaringer?
17

18. Belæg kan hentes i
• Faglige autoriteters udsagn, f.eks. i teorier, definitioner
eller konklusioner
• Andres undersøgelser, f.eks. i analyser, forsøg, kvalitative
eller kvantitative undersøgelser, statistik
• Egne undersøgelser, f.eks. analyser, forsøg, kvalitative
eller kvantitative undersøgelser, statistik
• Kombinationer af disse belægtyper
18

19. Brug af egne erfaringer
Efter 10 år som lærer i folkeskolen er det min oplevelse, at
man som lærer meget sjældent overværer andres
undervisning. Det undrer mig, for der synes at være bred
enighed om at det kan forbedrede både undervisningen
og arbejdsklimaet.
I denne opgave vil jeg derfor undersøge, om der eksisterer
barrierer for at overvære hinandens undervisning, og
derefter komme med forslag til, hvordan kollegial
supervision kan vinde udbredelse i folkeskolen.
Konstrueret eksempel
19

20. Opgavens pentagon
Problemformulering
Fremgangs- Formål
måde
Teori/metode Empiri
Analyse
20

21. Elementer i opgaven
• Indledning
• Metode/teori
• Undersøgelse
• Diskussion
• Konklusion
• Perspektivering
21

22. Indledning
• Ramme (sammen med konklusionen)
• Mikrokosmos af opgaven
• Placerer opgaven i fagligt univers
• Præsenterer evt. hypotese
22

23. Metodekritik
• Hvad kan man indvende mod din
undersøgelse?
• Hvorfor er den alligevel gyldig?
• Hvor sikker er du (indvendingerne taget i
betragtning) på din påstand
23

24. Konklusion
• Svar på problemformuleringens spørgsmål
(med nuanceringer)
• Vurdering af undersøgelse
• Perspektivering (evt. selvstændigt afsnit)
24

25. Akademisk sprog
a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan
vende. Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er
introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når
den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer
det umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at
vise de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og
deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230).
b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som
erfaringen af den hændelse hvor der sker et brud med
gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således
tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men
netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som
almenhed eller fælleshed.
25

26. Godt sprog i opgaver
• Relevante kriterier • Ikke relevante kriterier
– Brug af fagterminologi – Mange fremmedord
– Klart og korrekt – Lange sætninger
– Præcist – Kancellistil
26

27. Jeg eller passiv?
• Skriv jeg (vi), når der • Brug passiv, når der er
er tale om handlinger, tale om handlinger,
som skriveren alene som læseren kan
kan udføre. F.eks: gentage. F.eks.:
– Vælger – Analyseres
– Fremhæver – Beskrives
– Konkluderer – Sammenlignes
– Fortolker – Måles
– Viser – iagttages
– Argumenterer for
27

28. Metakommunikation
Tekst om teksten, f.eks.:
• Titel, overskrifter, underoverskrifter
• Overgange mellem afsnit
• Delkonklusioner og opsummeringer
Brug metatekst som procesredskab
28

29. Hvem taler?
• Brug referatverber (x analyserer,
argumenterer for, viser, påpeger osv.)
• Pas på afsmitning
• Husk henvisninger
Se desuden www.stopplagiat.nu
29

30. Fra www.stopplagiat.nu:
Når du benytter andres tekster, hvad enten det er som citat, parafrase eller referat, kan du
lave en teksthenvisning til kilden på to måder:
1.Du kan anføre ophavet (en forfatter, en titel eller en publikation) integreret i teksten:
Giddens (1991) beskriver en række forhold ved det senmoderne samfund.
I en artikel fra 1989 redegør Pao for metoden ...
2. Du kan lave en parentes med kildeangivelse efter citatet eller parafrasen:
"If you cannot ascertain either the author or publisher of the page you are trying to
evaluate, you are looking at information that is as anonymous as a page torn out of a
book. You cannot evaluate what you cannot verify. It is unwise to use information of
this nature. Look for another source." (Harris, 2001, s.3)
30

31. www.studiemetro.au.dk

32. Litteratur
Booth, Colomb & Williams. The Craft of Research, The University of Chigago
Press, 2008
Hegelund, Signe. Akademisk argumentation – skriv overbevisende opgaver på
de videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 2000
Jørgensen, Peter Stray. Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser,
Samfundslitteratur, 2003
Rienecker, Lotte. Problemformulering på de samfundsvidenskabelige
uddannelser, Samfundslitteratur, 2005
Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. Den gode opgave,
Samfundslitteratur, 2005
www.studiemetro.au.dk
www.stopplagiat.nu
32