Begrundedeproblemstillinger. I eksamensøjemed skal I hen over året arbejde med 4 begrundede problemstillinger – I efterårssemestereret afleveres to (se plan for afleveringsdato). De første to studieprodukter tager udgangspunkt i henholdsvis det første og det andet tema. Efter praktikken afleveres 1 studieprodukt som primært begrundes i Ckf’er fra tema 1 og 2, som tager udgangspunkt i en problemstilling eller et dilemma, som I har oplevet i jeres praktik. Det fjerde studieprodukt udarbejdes i forbindelse med tema 3. Opgaverne afleveres i afleveringsmappen i holdets rum på Fronter. Vær opmærksom på at rummet lukker ved deadline, som er ved midnat på afleveringsdagen. Aflevering af første studieprodukt er mandag i uge 44. Aflevering af andet studieprodukt er mandag i uge 50. Aflevering af 3 studieprodukt er mandag i uge 11. Det fjerde studieprodukt afleveres tirsdag i uge 17.
3.
Model til udarbejdelseaf begrundet problemstilling i pædagogikHvilke CKF’er fra pædagogikfaget benytter du?Indledning, herunder emne og emnebegrundelse. Hvilke delområder inden for temaet fokuseres der på?Problemfelt/problemstilling. Beskriv, hvad du vil undersøge nærmere? Er der et dilemma? Vis at der er tale om en reel problemstilling, som er relevant for lærerprofessionen. Hvilken viden/teori knytter sig til denne problemstilling, og hvorfor er denne problemstilling særlig aktuel? (teorier, metoder, undersøgelser, artikler, folkeskoleloven, andre love, tv/radio m.m.)NB! Indledning og problemfelt kan udformes som et afsnit.Problemformulering. Helt konkret: Hvad vil du have svar på? Husk at den skal være formuleret som et spørgsmål. Gerne en afgrænsning og perspektivering. Gerne metodeovervejelser. Hvorledes er opgaven opbygget? Hvilke teorier og empiri benytter du?Litteraturliste PædagogikI pædagogik følger CKF’erne temaerne. Den begrundede problemstilling må højest være på 2 sider.Problemstilling og foreløbig problemformulering skal på forsiden.Problemformuleringen er justerbar. Man hæfter for den litteratur man har valgt at skrive på litteraturlisten, men man må gerne læse yderligere og bruge det i opgaven og i begrundelsen.
4.
Omkring af brugaf cases:Det er fint at tage udgangspunkt i en case, så længe den er katalysator for en egentlig problemstilling/dilemma. For eks. en praktikoplevelse, der har undret jer …Men en begrundet problemstilling i pædagogik kan ikke være en egentlig casebeskrivelse! Hvis udgangspunktet er en case så prøv at se på, hvordan man kan analysere den og afdæk hvilke(n) problemstillinger den dækker over. Hvilke empiriske begrundelser og teori lægger den op til at behandle?
7.
Mulige emner idet første tema: ”Klassemiljø”Lærer-elev-relationenLæringsmiljøet i et samfundsperspektivLæreren i det moderne samfunds skoleDisciplin i en moderne fortolkningPositiv adfærdsledelsePiger og drenge Social ulighed Uro Læreren som klassens leder Hvordan opnår den nyudannede lærer didaktisk kompetence / relationskompetence og ledelseskompetence? (Egelund). Frigørelsens trængsler i et læringsperspektiv
8.
Eksempel på begrundetproblemstilling:CKF’er: 6.3.2.a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter, 6.3.2. b) Pædagogiske myndighedsrelationer … 6.3.2.h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. Emne/problemfelt: Uro i klassen. Indledning: Aftraditionaliseringen har medført at eleverne har mange forskellige orienteringer med hjemmefra. Er det dårlig opdragelse eller mangel på kompetent klasseledelse, der bevirker at det er svært at holde ro? / debat om manglende disciplin/ Jævnfør Pisaundersøgelse (2003) er der uro i 40 % af timerne. Niels Egelund: det kræver ro, hvis man skal fordybe sig fagligt m.m. Problemstillingens relevans: det er vigtigt at læreren når sine faglige mål. Problemformulering: Hvordan kan læreren skabe et inkluderende undervisningsmiljø, som fremmer læring og trivsel? Viden og teori: Klasseledelse, Classroommanagement, behaviorisme, Foucault: ledelse til selvledelse, Ziehe. Litteratur: Christensen, Nielsen, Alenkær, Thomas Ziehe, Skaalvik og Skaalvik, Giddens, Egelund.