This document provides rules and examples for using direct and indirect object pronouns in French. It discusses their placement in simple past, present and future tense sentences, as well as imperative and infinitive constructions. It also covers the use of combined object pronouns like "me/m', te/t', nous, vous" followed by "la, le, les" or "lui, leur". The document is intended as a reference for correctly using object pronouns in French.
This document provides rules and examples for using direct and indirect object pronouns in French. It discusses their placement in simple past, present and future tense sentences, as well as imperative and infinitive constructions. It also covers the use of combined object pronouns like "me/m', te/t', nous, vous" followed by "la, le, les" or "lui, leur". The document is intended as a reference for correctly using object pronouns in French.
Formation de la comparation et les superlatifs en français. Il y a trois formes: superiorité, égalité et infériorité. Il est simple et facile. On va trouver aussi des exercicies de la phrase comparative et superlative.
Formation de la comparation et les superlatifs en français. Il y a trois formes: superiorité, égalité et infériorité. Il est simple et facile. On va trouver aussi des exercicies de la phrase comparative et superlative.
This document discusses cosmopolitan pedagogy and its implications for classroom practice. It summarizes the views of theorists Klafki and Kemp on cosmopolitan education. Klafki argues that education should address key problems of the modern world and develop students' willingness to criticize, argue, empathize, and think synthetically. Kemp identifies additional modern problems like financial globalization and sustainability. The document concludes that cosmopolitan pedagogy emphasizes problem-based learning, cooperative learning, and developing skills like helping others and resolving conflicts.
Thomas Ziehe identifies three main difficulties in education according to his analysis of modern youth culture:
1) Students have less tolerance for cognitive strangeness and prefer immediate relevance to their self-worlds.
2) There is a high level of informalization and lack of structure that makes internalizing institutions challenging.
3) Students experience an immense level of self-observation that makes self-motivation exhausting and exposes them to shame-conflicts.
Ziehe argues teachers should address these difficulties by exposing students to well-dosed cognitive strangeness, using structures productively, and not fixating solely on student motivation.
2. Begrundedeproblemstillinger . I eksamens øjemed skal I hen over året arbejde med 4 begrundede problemstillinger – I efterårssemestereret afleveres to (se plan for afleveringsdato). De første to studieprodukter tager udgangspunkt i henholdsvis det første og det andet tema. Efter praktikken afleveres 1 studieprodukt som primært begrundes i Ckf’er fra tema 1 og 2, som tager udgangspunkt i en problemstilling eller et dilemma, som I har oplevet i jeres praktik. Det fjerde studieprodukt udarbejdes i forbindelse med tema 3. Opgaverne afleveres i afleveringsmappen i holdets rum på Fronter. Vær opmærksom på at rummet lukker ved deadline, som er ved midnat på afleveringsdagen. Aflevering af første studieprodukt er mandag i uge 44. Aflevering af andet studieprodukt er mandag i uge 50. Aflevering af 3 studieprodukt er mandag i uge 11. Det fjerde studieprodukt afleveres tirsdag i uge 17.
3. Model til udarbejdelse af begrundet problemstilling i pædagogik Hvilke CKF’er fra pædagogikfaget benytter du? Indledning, herunder emne og emnebegrundelse. Hvilke delområder inden for temaet fokuseres der på? Problemfelt/problemstilling. Beskriv, hvad du vil undersøge nærmere? Er der et dilemma? Vis at der er tale om en reel problemstilling, som er relevant for lærerprofessionen. Hvilken viden/teori knytter sig til denne problemstilling, og hvorfor er denne problemstilling særlig aktuel? (teorier, metoder, undersøgelser, artikler, folkeskoleloven, andre love, tv/radio m.m.)NB! Indledning og problemfelt kan udformes som et afsnit. Problemformulering. Helt konkret: Hvad vil du have svar på? Husk at den skal være formuleret som et spørgsmål. Gerne en afgrænsning og perspektivering. Gerne metodeovervejelser. Hvorledes er opgaven opbygget? Hvilke teorier og empiri benytter du? Litteraturliste Pædagogik I pædagogik følger CKF’erne temaerne. Den begrundede problemstilling må højest være på 2 sider.Problemstilling og foreløbig problemformulering skal på forsiden.Problemformuleringen er justerbar. Man hæfter for den litteratur man har valgt at skrive på litteraturlisten, men man må gerne læse yderligere og bruge det i opgaven og i begrundelsen.
4. Omkring af brug af cases: Det er fint at tage udgangspunkt i en case, så længe den er katalysator for en egentlig problemstilling/dilemma. For eks. en praktikoplevelse, der har undret jer … Men en begrundet problemstilling i pædagogik kan ikke være en egentlig casebeskrivelse! Hvis udgangspunktet er en case så prøv at se på, hvordan man kan analysere den og afdæk hvilke(n) problemstillinger den dækker over. Hvilke empiriske begrundelser og teori lægger den op til at behandle?
5.
6.
7. Mulige emner i det første tema: ”Klassemiljø” Lærer-elev-relationen Læringsmiljøet i et samfundsperspektiv Læreren i det moderne samfunds skole Disciplin i en moderne fortolkning Positiv adfærdsledelse Piger og drenge Social ulighed Uro Læreren som klassens leder Hvordan opnår den nyudannede lærer didaktisk kompetence / relationskompetence og ledelseskompetence? (Egelund). Frigørelsens trængsler i et læringsperspektiv
8. Eksempel på begrundet problemstilling: CKF’er: 6.3.2.a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter, 6.3.2. b) Pædagogiske myndighedsrelationer … 6.3.2.h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. Emne/problemfelt: Uro i klassen. Indledning: Aftraditionaliseringen har medført at eleverne har mange forskellige orienteringer med hjemmefra. Er det dårlig opdragelse eller mangel på kompetent klasseledelse, der bevirker at det er svært at holde ro? / debat om manglende disciplin/ Jævnfør Pisaundersøgelse (2003) er der uro i 40 % af timerne. Niels Egelund: det kræver ro, hvis man skal fordybe sig fagligt m.m. Problemstillingens relevans: det er vigtigt at læreren når sine faglige mål. Problemformulering: Hvordan kan læreren skabe et inkluderende undervisningsmiljø, som fremmer læring og trivsel? Viden og teori: Klasseledelse, Classroommanagement, behaviorisme, Foucault: ledelse til selvledelse, Ziehe. Litteratur: Christensen, Nielsen, Alenkær, Thomas Ziehe, Skaalvik og Skaalvik, Giddens, Egelund.
