1. De 3 doshaer er
Vata,
som er en subtil, flyvsk, bevægelig, let,
hurtig, kold og tør livsenergi.
Alt levende indeholder Vata, og nogle
ting og mennesker indeholder meget.
Alle idéer og al bevægelse kommer fra
Vata, nye projekter, digitale medier, trans-
port (især flyvning), kommunikation, blæst
og tør kulde, kroppens bevægelighed og
tyktarmens peristaltik (bevægelser) er
altsammen vata-relateret.
Mennesker, der er præget af Vata,
bevæger sig, taler og tænker hurtigt. De
er idérige, innovative og omstillingsparate.
Deres krop er ofte kold, slank og tør i både
hud og led. Deres sind er omskifteligt, men
når de er i balance, er de entusiastiske og
begejstrede.
Pitta,
som er en varm, fyrig, skarp, intens, hurtig,
olieret og gennemtrængende livsenergi.
Alt levende næres af denne ild, der har
med al transformation at gøre, og noget
og nogen næres meget af pitta.
Tropisk klima, feber, betændelsestilstan-
de, udslæt, lederskab, fokuseret handling,
konkurrence, præstation, stærkt sexdrive
og kroppens forbrænding og fordøjelse er
alt sammen domineret af pitta.
Pitta-prægede personer er typisk varme,
intense og skarpe, de bliver let ophedede
og sveder. De tager beslutninger, handler
og giver sjældent op, inden de er i mål. De
har et skarpt intellekt, diskuterer gerne for
at få ret, og i balance er de fremragende
ledere. Deres fordøjelse er stærk, deres
krop er medium bygget, og huden er ge-
nerelt varm og olieret.
Kapha
er den dosha, der styrer vores struktur, dvs.
vores krop, muskler og knogler. Ingen af
os ville eksistere i fysisk form uden Kapha.
Kapha er en tung, fugtig, kold, langsom,
sød, vedholdende og grundig energi. Den
forbinder os med jorden og alt, der har
med fysisk tryghed og velvære at gøre. Et
harmonisk familieliv, orden i økonomien,
systematik, koldt, fugtigt vejr, hjemme-
dyrkede grøntsager og tid i naturen vil
være kapha-relateret. Kapha-mennesker
er generelt søde, loyale, tryghedssøgende,
afslappede og accepterende. De er kraftigt
byggede med risiko for overvægt. De kan
være langsomme til at komme i gang, men
når først de er i bevægelse, er de særde-
les udholdende, og psykisk er de generelt
roligere og mere afbalancerede end de to
andre doshaer.
Tag en doshatest på www.mariajuhl.com
Hvad er
Ayurveda?
Ayurveda betyder “livets vi-
denskab” og er en flere
tusinde år gammel sundheds-
videnskab fra Indien. Ifølge
Ayurveda er det livsvigtigt for
vores sundhed, at vi synkro-
niserer os med naturen ved
at holde naturen i os selv i
balance. Det gør vi ved at
- kende de elementer og liv-
senergier – samlet i de tre
doshaer – som findes i alt
levende, og altså også i os
- blive klogere på vores egen
særlige dosha (vores „krop-
sind konstitution”)
- balancere vores naturlige
tilbøjelighed ved hjælp af
dens modsætning.
DIN SUNDHED
Brevkasse
Ayurveda-ekspert Maria Juhl besvarer spørgsmål omkring sund livsstil
set i et holistisk perspektiv.
ifølge Livets Videnskab
Hvad er ayurvedisk mad?
Konceptet ayurvedisk mad er ved at indtage en voksende plads
i vores bevidsthed. Men hvad vil det egentlig sige? Er der ifølge
ayurveda noget mad, der er bedre eller mere ayurvedisk end
andet? Skal man nødvendigvis bruge særlige eksotiske kryd-
derier eller ingredienser som ghee og asafetida?
Ayurvedisk mad behøver på ingen måde at være eksotisk. Det
er dybest set bare mad – eller mere præcist: naturlig mad. Det
er vigtigt at præcisere det naturlige, da et gennemsnitsmenneskes
mad efterhånden er kunstig og spækfyldt med kemi, e-numre
og sprøjtegifte. Det har længe undret mig, at så mange i dette
overflodssamfund underprioriterer kvaliteten af deres mad og
handler i discountsupermarkeder. For mig er der et mismatch
mellem at gå i dyre mærkevarer og køre i den fede slæde, men
samtidig købe sprøjtede grøntsager, kød fyldt med medicinrester
og æg fra høns, der har stået oven på hinanden i burene. Ifølge
ayurveda er alt energi, og det gamle slogan ”Du er, hvad du
spiser” passer faktisk. Og helt ærligt, hvad er vigtigere end at
nære dig selv med de bedste råvarer? Maden er dine byggeklod-
ser og din energi til at gøre alt det, du synes er vigtigt. Derfor
er ayurvedisk mad først og fremmest friske, naturlige, økologiske
råvarer lavet af egne eller andres hænder.
Udfordringen ved selv at skulle lave maden er vores livsstil. Vi
vil ofte gerne købe eller lave vores mad hurtigt og kunne spise
den på farten. Det er belejligt ikke at bruge mange timer hver
dag på mad, og jeg griber ofte selv til en hurtig løsning, da jeg
også tit synes, at andre ting er vigtigere. Men jo mere energi du
eller en anden, du har tillid til, lægger i madlavningen, jo mere
energi er der i maden, som du får gavn af. Bare det selv at skære
grøntsagerne i stedet for at bruge frostblandinger eller poser af
allerede skårede eller revne grøntsager øger graden af energi og
dermed sundhed i din mad. Det betyder ikke, at vi ikke kan gribe
til det nemme indimellem – men hvis vi virkelig vil gøre noget
godt for os selv, så vil det være som medicin selv at lave maden
fra bunden eller tage imod andres hjemmelavede retter.
Ayurveda fortæller os, at det ikke bare er selve råvarerne, men
også tilberedningen, og hvordan vi spiser maden, der betyder
noget. Så giv også opmærksomhed til, hvordan du spiser. Det
handler ikke om dogmer, som at maden skal tygges x antal gange,
eller at du nødvendigvis behøver at bede for eller heale maden
ayurvedisk brevkasseayurvedisk brevkasse
2322 www.livogsjael.dk

2. Lægebrevkasse
Maria Juhl er uddannet indenfor
ayurveda, yoga og meditation hos
Deepak Chopra i Californien. Næ-
ste år udkommer Marias bog om
ayurveda i et nordisk perspektiv
“Kæmp Mindre - Lev Mere”. Ma-
ria samarbejder med den ayurve-
diske læge Dr. Unni og rejsebu-
reauet GraceTours om at udbrede
Ayurveda i Danmark. Læs mere
på www.mariajuhl.com
Brevkassen her er et tilbud til dig, der
ønsker redskaber til at forebygge ubalan-
cer – og til dig, som er havnet i en
ubalance og har brug for at se og forstå
både din ubalance og dig selv i et nyt
perspektiv.
Du behøver ikke at kende til din dosha på
forhånd, du kan blot skrive ind med dine
sundhedsmæssige udfordringer – og du
kan godt være anonym i bladet. Jeg tager
3 spørgsmål op i hvert nummer men
sorterer spørgsmål fra, som jeg vurderer
handler om sygdom, der er så fremskre-
den, at den kræver hjælp fra (ayurvedisk)
læge.
Send dine spørgsmål til mail@mariajuhl.
com og tag evt. en doshatest på
www.mariajuhl.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Foto:SophieGohr
inden – selvom det er super, hvis du har lyst – men
tag dig i det mindste tid til at smage og nyde
maden. Kig på din mad, duft til den og smag den
med din fulde opmærksomhed. Hvis du spiser
sammen med mennesker, der betyder noget for
dig, så løftes stemningen endnu mere. Ayurveda
fraråder faktisk direkte, at vi spiser, hvis vi er
vrede, kede af det eller befinder os i en dårlig
atmosfære, idet det påvirker vores agni, fordøjel-
sesild, og dermed evne til at fordøje og trække
næring ud af maden.
Det er altså vigtigt for mig at understrege, at
ayurvedisk mad handler om uendelig meget mere
end ”bare” at spise det rigtige. Det har at gøre
med hele vores tilgang til maden og det at spise.
Først og fremmest handler det om, at vi værdsæt-
ter og bevidstgør hele processen fra dyrkning til
tilberedning og spisning. Vi behøver ikke selv at
dyrke råvarerne selvfølgelig, men at vælge mad,
der er naturlig og så vidt muligt findes i vores
egne omgivelser, vil højne vores sundhed. Jo
længere processen har været fra dyrkning til
spisning, jo mindre energi vil der være tilbage i
madvaren.
Når det kommer til selve råvarerne, kan vi, efter
vi har sikret, at maden er naturlig, begynde at
forholde os til, hvilke madvarer der er mest be-
fordrende for os, og hvordan vi bedst tilbereder
dem. Ayurveda siger ”spis regnbuen” og opfordrer
os dermed til at kigge på naturens flotte farver.
Jo flere forskellige farver din mad har, jo flere
næringsstoffer til dig. Begynd bevidst at sam-
mensætte din mad, så så mange af regnbuens
farver som muligt er repræsenterede, og inden
længe strutter du af sundhed. Og nøjes ikke kun
med at kigge på farverne, læg også mærke til
naturens forskellige smagsvarianter. Det måske
mest centrale element af ayurvedisk mad har at
gøre med, at der findes seks forskellige smagsva-
rianter: sødt, salt, surt, bittert, krydret og sam-
mensnerpende. Kun når vi får alle seks smage i
ét måltid, vil vi føle os mætte og tilfredsstillede.
Jeg har i samarbejde med Maria Faarbæk Kirke-
gaard lavet en opskrift med udgangspunkt i na-
turlig mad efter årstiden, som indeholder alle seks
smagsvarianter.
Velbekomme.
Hilsen Maria
Hej Maria
Jeg søger ny inspiration til mine madvaner. Ofte får jeg ikke spist så
sundt, som jeg gerne ville. Jeg synes, det er svært, hvis det bliver for
tidskrævende. Hvordan lever man efter de ayurvediske principper, når
det kommer til mad?
Venlig hilsen
Vibeke
Hej Vibeke,
Jeg har skrevet en klumme om netop dette emne denne gang. Det
behøver ikke nødvendigvis at være tidskrævende, men det kan være
enormt nærende indimellem faktisk at give god tid til selv at lave
maden fra bunden, som mange efterhånden ikke giver sig tid til. Selv
at lave maden, eller få en anden til at lave hjemmelavet mad til en,
gør maden sprængfyldt med energi.
Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale
råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at
få alle de seks smagsvarianter i hvert måltid. Når vi får alle smagene,
så føler vi os mætte og tilfredse og får de næringsstoffer, vi skal bruge.
Smagene er:
Sødt: Findes i korn, pasta, ris, brød, søde frugter, mælk, smør, olier,
nødder og sukker. Denne smag beroliger og opbygger vores system.
Salt: Findes i alt saltet mad og hjælper fordøjelse og cirkulation ge-
nerelt.
Surt: Findes i citrusfrugter, bær, tomater, syltede madprodukter og
salatdressing. Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det
første skridt i fordøjelsesprocessen.
Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønne og gule grøntsager,
kål, selleri, broccoli, rosenkål, rabarber, kaffe. Den bitre smag virker
slankende, anti-inflammatorisk og fremmer bedre cirkulation.
Krydret: Findes i chili, løg, hvidløg, cayenne, sort peber, kryddernel-
liker, ingefær, sennep og salsa. Denne smag fremmer fordøjelsen, når
den er træg, og udrenser systemet.
Sammensnerpende: Findes i linser, tørrede bønner, grønne æbler,
drueskaller, blomkål, gurkemeje, tranebær, granatæbler og te. Smagen
dræner kroppen for overskydende væsker og virker antiseptisk.
Ayurvedisk mad behøver på ingen
måde at være eksotisk. Det er dybest
set bare mad – eller mere præcist:
naturlig mad. Det er vigtigt at
præcisere det naturlige, da et gen-
nemsnitsmenneskes mad efterhån-
den er kunstig og spækfyldt med
kemi, e-numre og sprøjtegifte.
ayurvedisk brevkasse ayurvedisk brevkasse
2524 www.livogsjael.dk

3. Blot det at tænke over disse smage kan bringe nye spændende
råvarer og inspiration til dit liv og højne din sundhed. Jeg ved-
lægger også en opskrift til yderligere inspiration.
Jeg ønsker dig alt det bedste med dine nye madeventyr.
Hilsen Maria
Kære Maria
Jeg er lidt forvirret over de nogle gange modstridende madråd.
Man siger jo, at morgenmaden er det vigtigste måltid, men jeg
er sjældent særlig sulten om morgenen. Til gengæld bliver jeg
meget sulten op ad formiddagen og kunne godt bruge ayurve-
das input til en god start på dagen.
Mange spændte hilsner Pernille
Hej Pernille
Ifølge ayurveda er det vigtigt, at vi synkroniserer vores døgn-
rytme med naturens. Ligesom vi mennesker er en blanding af
de tre livsenergier – kaldet doshaer – så er døgnet også bygget
op af vata, pitta og kapha. Det vil sige, at energien i og omkring
os er meget forskellig på forskellige tider af døgnet. Det er
selvfølgelig åbenlyst, men vi kan bruge denne viden aktivt til
større harmoni.
Om morgenen indtil kl. 10 er vi mest præget af kaphas tyngde,
og vores appetit og fordøjelse er dermed lidt sløv. Det er derfor
som hovedregel ikke det bedste tidspunkt til et stort måltid,
men snarere til et mindre og letfordøjeligt måltid som for ek-
sempel grød eller skyr med frugt. Alt efter den særlige dosha-
sammensætning, så oplever nogle måske alligevel en enorm
appetit om morgenen og har brug for at spise tungere og mere
proteinrigt. Det er selve kernen af ayurveda, at vi er forskellige,
men som hovedregel, så start blidt op med spisningen fra
morgenstunden. Det vigtigste er, at du lytter til din sult. Hvis
du er sulten, så spis, ellers ikke. Mellem kl. 10-14 står solen – og
dermed den fyrige pitta-energi – på sit højeste. Din fordøjelse
er stærkere, og forbrændingen er bedre. Derfor lyder det helt
naturligt, at du bliver mere sulten her. Ayurveda anbefaler, at
dagens største måltid ligger omkring kl. 12. På dette tidspunkt
kan du bedre spise tung mad som kød, hvis du har lyst, på grund
af din stærke fordøjelse.
Andre morgenrutiner, du kan integrere, er at stå op ved seks-
tiden og drikke et stort glas varmt vand (evt. med citron). Dermed
støtter du tarmene til at rense ud, og du kommer på toilettet,
når peristaltikken er stærk fra naturens side. Morgenstunden
er også en særlig gunstig tid til yoga, meditation eller selv-
massage, inden morgenmaden og dagen for alvor går i gang.
Held og lykke med dine nye morgenrutiner.
Hilsen Maria
Falafel med sommerens salat,
grillede asparges og auberginecreme
Falafel
500 gram udblødte kikærter
1 tsk. grøntsagsbouillon
2 fed hvidløg
1 rødløg
1 spsk. frisk chili *
1 håndfuld koriander
3 spsk. olivenolie
saften fra ½ citron
1 tsk. tørret ramsløg
½ tsk. spidskommen
2 tsk. tahin
salt
3 spsk. grov havregryn
1 tsk. bagepulver
2 æg
ghee eller olie til stegning
Auberginecreme
1 aubergine
2 tsk. tahin
saften fra ½ citron
½ tsk. spidskommen
salt
Salat med ris og grillede asparges
1 håndfuld krølsalat
1 håndfuld radicchio
1 håndfuld feldsalat
125 gram asparges *
1 forårsløg
6 store radiser *
1 spsk. god olivenolie *
2 dl ris
* Undgå chili, hvis du har pitta-konstitution
* Asparges kan med fordel serveres rå til kapha
* Undlad radiser ved pitta. Brug i stedet noget kølende
som agurk eller ærter
* Reducér eller undgå olien, hvis du har kapha-kon
stitution
4 serveringer
Fremgangsmåde:
Start med at tænde ovnen på 200 grader. Imens ovnen
forvarmer, prikker du små huller i din aubergine med en
gaffel, hvorefter den pakkes ind i sølvpapir og puttes ind
i ovnen. Lad den bage i en time, mens du forbereder
resten af maden.
Kog dine udblødte kikærter sammen med grøntsagsbouil-
lonen i 15 minutter, eller indtil de er helt bløde. Imens
hakker du løg, hvidløg, chili og koriander groft og putter
det hakkede op i en skål. Hæld vandet fra kikærterne og
put dem op i skålen med det hakkede grønt. Tilsæt oli-
venolie og citron og blend med en stavblender, indtil du
har en fast masse. Smag til med ramsløg, spidskommen,
tahin og salt. Når du har fundet den rette smag, tilsætter
du de resterende ingredienser.
Lav nu dine valgte ris efter anvisning på pakken.
Du er nu klar til at forstege dine falafler. Find en stor
pande frem og brug enten ghee eller olie til at stege i.
Lad fedtstoffet blive varmt og put så en spiseskefuld
falafelmasse over ad gangen. Lad falaflerne få en sprød
og gylden skorpe, hvorefter du vender dem. Når begge
sider er blevet gyldne, lægger du falaflerne over i et
ovnfast fad og bager dem i 10-15 minutter ved 180 grader.
Salat
Skyl dine tre forskellige salater og hak radiser og for-
årsløg. Put dem op i en skål eller fad og hæld olien over.
Hæld herefter en smule olie over dine asparges og rist
dem ved høj varme i 1-2 minutter på en grillpande og
læg dem oven på salaten sammen med et drys salt.
Server risen sammen med salaten.
Auberginecreme
Halver den afkølede aubergine og skrab kødet ud, så du
ikke får skindet med. Læg det over i en skål med de
resterende ingredienser og blend det med en stavblender.
Smag eventuelt til med salt og spidskommen.
ayurvedisk brevkasse
26 www.livogsjael.dk