"Kapitalejerlån" og andre selskabsretlige emner

”Kapitalejerlån” og andre selskabsretlige emner
Støberiet, Holstebro
25. september 2014
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen

2 |
November 2012 | Mastersæt. Power Point
2 |
”Kapitalejerlån” og andre selskabsretlige emner | Jesper Seehausen
Hvem er jeg?
Cand.merc.aud. 2004
–Danica-prisen for bedste kandidatafhandling
Ph.d. 2010
–Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv”
–Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)
LL.M. 2014
–Afhandling om ”Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv”
–Udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Aalborg Universitet 2004-2008
–Ph.d.-stipendiat
–Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris
Beierholm 2009-
–Faglig udviklingsafdeling
–Seniorkonsulent i revision, erklæringer og selskabsret
–Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold
Aalborg Universitet 2011-
–Ekstern lektor i revision, erklæringer og selskabsret
Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer
Underviser internt og eksternt
Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.

3 |
3 |
Hvad håber du at få ud af dagen?

4 |
4 |
Dagens program – overordnet
”Kapitalejerlån”
–Selskabsretligt
–Regnskabsmæssigt
–Revisions- og erklæringsmæssigt
–… og en lille smule skat
Andre selskabsretlige emner
–Ændring af SL m.v.
–Selskabsretlige erklæringer
–Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia

6 |
6 |
Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante?
”Kapitalejer- lån”
Selskabsret
Skatteret
Regnskab
Revision og erklæringer
Strafferet
Erstatnings- ret
Uændret
Uændret
Uændret
Uændret
Uændret

7 |
7 |
Dagens program – ”kapitalejerlån”
Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?
Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen – kvalitetskontrol og undersøgelser
Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt (hæfte)
Selskabsretlige aspekter
Skatteretlige aspekter
Strafferetlige aspekter
Regnskabsmæssige aspekter
Revisions- og erklæringsmæssige aspekter
Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe

8 |
8 |
Hvor mange ulovlige
”kapitalejerlån” findes der?

9 |
9 |
FSR – danske revisorers undersøgelse af antallet ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3)

10 |
10 |

11 |
11 |

12 |
12 |
FSR – danske revisorers undersøgelse af størrelsen af ulovlige ”kapitalejerlån” – juni 2014

Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen Kvalitetskontrol og undersøgelser

14 |
14 |
Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen – 2012

15 |
15 |
Erhvervsstyrelsens meddelelse om typiske fejl i revisors erklæringer – februar 2014 (1:2)

16 |
16 |
Erhvervsstyrelsens meddelelse om typiske fejl i revisors erklæringer – februar 2014 (2:2)

Eksempler på ”kapitalejerlån” Selskabs- og skatteretligt

18 |
18 |
Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)

19 |
19 |
Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”
Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter
Selskabsretligt
–Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”?
–Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul
Skatteretligt
–Skal ”kapitalejerlånet” beskattes?
–Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul

20 |
20 |
Forudsætninger
–Der er ikke tale om omgåelse
–Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser
–Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab
–Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet
–Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne
–Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)
Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes

21 |
21 |
”Kapitalejerlån”
Selskabsretlige aspekter

22 |
22 |
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil

23 |
23 |
Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.
Begrebet ”kapitalejerlån”
–Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”
–En samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v.
–Et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb
Kapitalejere
–En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere (SL § 5, nr. 15)
Ledelsen
–En samlet betegnelse for direktionen, den evt. bestyrelse og det evt. tilsynsråd (§ 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111)
–Omfatter kun direktører, der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen
Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen, er ikke omfattet
–Omfatter også evt. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
–Omfatter også evt. suppleanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet (§ 111, stk. 4)

24 |
24 |
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)
Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige
–Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog § 211-214
Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet
1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)
Bemærk
–Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet
–Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S m.v.), fonde og foreninger m.v.
Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1)

25 |
25 |
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)
Bemærk (fortsat)
–Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet
–Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende
–Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning
”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen, men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010)
–Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen
Hvad med svigerbørn?
Erhvervsstyrelsens fortolkning
–”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende lån til andre” (svar på konkret forespørgsel)

26 |
26 |
Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)
A A/S
50,1-100 %
Lån eller
sikkerhed
B A/S
50,1-100 %
C

27 |
27 |
Skatteretligt
Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal formentlig ikke beskattes
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
–Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse
LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
–1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed
B A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person
Hertil kommer, at B A/S ikke har bestemmende indflydelse over A A/S
Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel
Selskabsretligt
•Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse
•Lovbemærkningerne
-Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet

28 |
28 |
C ApS
A A/S
0,1-50 %
Lån
B A/S
50,1-100 %
Lån

29 |
29 |
Skatteretligt
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal ikke beskattes
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
C ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person
Selskabsretligt
•Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om omgåelse
•Både lånet fra A A/S til B A/S og lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt
•Lovbemærkningerne
-Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet

30 |
30 |
Eksempel 57 – interessentskaber (1:2)
A A/S
? %
Lån eller sikkerhed
B I/S
? %
C

31 |
31 |
Skatteretligt
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S
•Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
–1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser
Et interessentskab er transparent skatteretligt
Selskabsretligt
•Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed
•Lovkommentarerne
-Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere … i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”

32 |
32 |
Eksempel 66 – kommanditselskaber (1:2)
? % (kommanditist)
A A/S
? %
Lån eller
sikkerhed
B K/S
C
? %
(komple-
mentar)

33 |
33 |
Eksempel 66 – kommanditselskaber (2:2)
Skatteretligt
Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S
Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S
•Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B K/S eller ej
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
Et kommanditselskab er transparent skatteretligt
Selskabsretligt
•Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse
•Lovkommentarerne
-Det må antages, at lån til et kommanditselskab ikke er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, hvis alene en eller flere af kommanditisterne er kapitalejere [eller ledelsesmedlemmer] i selskabet
-Det må dog forudsættes, at formålet med lånet ikke er, at midlerne skal videreføres til kommanditisterne, dvs. kapitalejerne i det långivende selskab
-En sådan videreførelse kan have karakter af lån, udtræk på kommanditisternes kapitalkonti, eller at kommanditisterne kan begrænse deres indskud i kommanditselskabet
•Det er uden betydning, at långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, er komplementar i låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed

34 |
34 |
Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)
A A/S
B
? %
Udlån af bil
eller lignende

35 |
35 |
Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)
Skatteretligt
Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S
Dispositionen kan dog have andre skattemæssige konsekvenser – det afhænger af, hvilke aktiver der udlånes, og om B har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej
Endvidere kan det være et praktisk problem at dokumentere udlån fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende betalinger samt indberetninger får direkte betydning for udfaldet
Selskabsretligt
•Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”
•Lovkommentarerne
-Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter (checks, veksler, obligationer, aktier og lignende)
-Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet
-Dette gælder dog kun ubetinget, hvis der er tale om lån til brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere selve den lånte genstand
•Udlånet kan dog efter omstændighederne være i strid med den selskabsretlige lighedsgrundsætning (SL § 45, stk. 1, 1. pkt.)

36 |
36 |
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning
Omfattede dispositioner
Lån
Sikkerhedsstillelse
Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer
Omfattede personer
Kapitalejere eller ledelsen i selskabet
Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet
Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde)

37 |
37 |
Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:5)
Undtagelse 1 – selvfinansiering
–Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)
Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt
–Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214 (§ 206, stk. 1)
Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser
–Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3)
–Godkendelse af generalforsamlingen
–Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)
Skal indsendes til og offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen
–Krav om forsvarlighed
–Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie reserver i årsregnskabet) (§ 208)
–Sædvanlige markedsvilkår (§ 209)

38 |
38 |
Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”)
–Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser (SL § 211, stk. 1)
–For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted i:
Et andet EU-land
Et EØS-land
Schweiz
Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber)

39 |
39 |
Bemærk
–Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7)
–Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab
Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1)
–Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte moderselskaber
–Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser
–Lånet skal desuden både være i datterselskabets og moderselskabets (og dermed koncernens) interesse

40 |
40 |
Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2)
A A/S
50 %
B ApS
C ApS
50 %

41 |
41 |
Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2)
Skatteretligt
”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
–1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed
B ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person
Selskabsretligt
•Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29)
•Hvis modtageren af lånet eller sikkerheden havde været C ApS, ville resultatet naturligvis have været det samme
•SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
-Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet
•Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i A A/S, eller at B ApS har beføjelse til at udpege eller afsættelse flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har bestemmende indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3)

42 |
42 |
Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (1:2)
A A/S
50,1-100 %
B ”ApS”
Lån
Danmark
Tyskland
Danmark
50,1-100 %
C
Lån

43 |
43 |
Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (2:2)
Skatteretligt
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
C har indirekte bestemmende indflydelse over A A/S
Selskabsretligt
•Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om Tyskland er et af de mange EU-lande, der – modsat Danmark – ikke har et generelt forbud mod ”kapitalejerlån”, idet der er tale om omgåelse

44 |
44 |
A A/S
50,1-100 %
Lån eller sikkerhed
B I/S

45 |
45 |
Skatteretligt
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B I/S
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S
Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S
LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
Et interessentskab er transparent skatteretligt
Selskabsretligt
•Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”
•SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
-Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet
•SL § 211, stk. 1
-Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske … moderselskabers forpligtelser
•SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7
-Ved et moderselskab forstås et kapitalselskab, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder
•Et interessentskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 1)

46 |
46 |
Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
–Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer (SL § 212)
Bemærk
–Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter
–Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede
Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen
–Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen, der skal være sædvanlige
Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand

47 |
47 |
Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?
Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en (enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition
–Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller stillet sikkerhed til det pågældende formål?
–Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller kreditorerne?
–Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger?
–Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er dispositionen nødvendig for at opretholde status quo?
–Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været underlagt kapitalejerens indflydelse?
–Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?
Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne

48 |
48 |
Revisornævnets kendelse af 30. august 2011 i sag nr. 77/2010-S
Revisornævnet lægger til grund for sin afgørelse, at forbuddet mod anpartshaverlån ifølge den dagældende selskabslovgivning – og den nugældende – er et absolut forbud. Nævnet lægger videre til grund ved afgørelsen, at den omstændighed, at der er foregået et køb/salg mellem selskab og hovedanpartshaver, ikke automatisk bevirker, at der foreligger et ulovligt anpartshaverlån, idet der kan være tale om en normal forretningsmæssig disposition.
I denne sag lægger nævnet til grund som bevist, at A ApS' frasalg af en luksusbil, som anført af indklagede, på overdragelsestidspunktet var erhvervsmæssigt velbegrundet, hvilket blandt andet kan ses af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2008. Nævnet lægger videre til grund, at salget var sædvanligt set i forhold til, at selskabet, der havde købt bilen, så sig nødsaget til at sælge den. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der i praksis på området ikke alene ses på, hvad der er sædvanligt for selskabet, men også, hvad der er sædvanligt for branchen. Nævnet har endelig anset det bevist, ved en erklæring fra en bilforhandler, hvis indhold ikke er bestridt af klager, om, at salgsvilkårene, der indeholdt en afdragsordning, på overdragelsestidspunktet og i forhold til bilen skete på markedsmæssige vilkår. Henset hertil samt til at det ubestridt lægges til grund, at hovedanpartshaveren var økonomisk solid, og da indklagede havde foretaget undersøgelser og vurderinger i forhold til transaktionen, finder Revisornævnet ikke, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen og handlet i strid med god revisorskik ved at undlade at afgive en supplerende erklæring [oplysning]. Derfor frifindes indklagede.

49 |
49 |
Undtagelse 4 – pengeinstitutter m.v.
–Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut (SL § 213)
Undtagelse 5 – ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele
–Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab (§ 214)

50 |
50 |
Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning
Undtagelser
Bemærkninger
Undtagelse vedr. selvfinansiering
Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer, hvis der er tale om selvfinansiering
Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber
Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser
Undtagelse vedr. sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer
Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v.
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut
Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab

51 |
51 |
Tilbagebetaling, hæftelse og
modregning

52 |
52 |
Tilbagebetaling og hæftelse (1:2)
Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering), skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2 med et tillæg af 2 %, medmindre højere rente er aftalt (SL § 215, stk. 1)
Den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, svarer til Nationalbankens udlånsrente med et tillæg af 8 % (tidligere 7 %, ændret med virkning pr. 1. marts 2013)
Renteopgørelse
–Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar 2014 – 0,2 %
–Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 %
–Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 %
–Årlig rente i alt – 10,2 %
Kan tilbagebetaling ikke finde sted, eller kan aftaler om anden økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) for det tab, som selskabet måtte blive påført (§ 215, stk. 2)

53 |
53 |
Tilbagebetaling og hæftelse (2:2)
Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne (disse) bestemmelse(r) (§ 215, stk. 3)
–Långivning foretaget i strid med bestemmelsen (bestemmelserne) er derimod aldrig bindende
Bemærk
–Tilbagebetaling skal i princippet ske straks, men Erhvervsstyrelsen giver typisk en frist på 6 uger, hvis den opdager et ulovligt ”kapitalejerlån”
–Låntagers salg af de pågældende kapitalandele eller dennes udtræden af selskabets ledelse anses ikke som en afvikling af lånet
Det ulovlige forhold kan således kun ophøre gennem tilbagebetaling

54 |
54 |
Tilbagebetaling som løn eller udbytte
Der er intet til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån” tilbagebetales som løn eller udbytte
–Der er i denne situation ikke tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån” omkvalificeres til løn eller udbytte, men blot at ”kapitalejerlånet” tilbagebetales som løn eller udbytte og ikke med likvide midler
Tilbagebetaling som løn
–Indberetning af bruttoløn, således at nettolønnen svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån”
–Der skal indeholdes kildeskat af lønnen efter de almindelige regler herom
Tilbagebetaling som udbytte
–Udlodning af udbytte, således at det udbetalte udbytte svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån”
–Der kan være tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte
–De almindelige regler om udlodning af udbytte skal overholdes
–Der skal desuden indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler herom
Der er ikke krav om, at der er likvide midler, der forlader selskabet i forbindelse med tilbagebetalingen

55 |
55 |
Tilbagebetaling ved gældseftergivelse?
Tilbagebetaling af et ulovligt ”kapitalejerlån” ved gældseftergivelse accepteres ikke selskabsretligt, idet der ikke er tale om reel tilbagebetaling
Man risikerer desuden nemt at handle i strid med selskabets og/eller kreditorernes interesser
Det forhold, at en fordring kan (skal) nedskrives regnskabsmæssigt, hvis den er ”nødlidende”, er således ikke ensbetydende med, at fordringen kan nedskrives selskabsretligt
–”… [D]et [er] vores opfattelse, at et selskab ikke kan eftergive ulovlige lån. Disse skal søges tilbagebetalt (herunder modregnes i udbytte, løn m.v.)” (svar på konkret forespørgsel)

56 |
56 |
Det er desuden efter omstændighederne muligt at indfri et ulovligt ”kapitalejerlån”, der er beskattet, ved at udlodde fordringen på kapitalejeren
–Dette kræver dog, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” til en kapitalejer …
–… og ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” til et medlem af ledelsen, der ikke er kapitalejer, eller en nærtstående til en kapitalejer eller et medlem af ledelsen, der ikke selv er kapitalejer eller medlem af ledelsen
Indfrielse af ulovlige ”kapitalejerlån”, der er beskattede, ved udlodning af fordringer

57 |
57 |
Eksempel 1 – ulovligt ”kapitalejerlån” til kapitalejeren i selskabet
A A/S har ydet et ulovligt ”kapitalejerlån” til B
A A/S har derfor en fordring på B
Det ulovlige ”kapitalejerlån” kan indfries ved, at denne fordring udloddes som udbytte fra A A/S til B
Selskabsretligt er dette udtryk for udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter (i form af fordringen)
–Der skal udarbejdes en vurderingsberetning
–Der almindelige regler om udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) skal overholdes – f.eks. frie reserver
Resultatet af dette er, at B nu har en fordring på sig selv, hvorved fordringen ophører med at eksistere som følge af ”konfusion” – fordringen bliver en ”nullitet”
Det ulovlige ”kapitalejerlån” er således indfriet ved, at A A/S’ fordring på B er udloddet som udbytte fra A A/S til B
A A/S
B
100 %
Lån

58 |
58 |
Eksempel 2 – ulovligt ”kapitalejerlån” til kapitalejeren i selskabets moderselskab
A A/S har ydet et ulovligt ”kapitalejerlån” til C
A A/S har derfor en fordring på C
Det ulovlige ”kapitalejerlån” kan indfries ved, at denne fordring først udloddes som udbytte fra A A/S til B ApS
Selskabsretligt er dette udtryk for udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter (i form af fordringen)
–Der skal udarbejdes en vurderingsberetning
–Der almindelige regler om udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) skal overholdes – f.eks. frie reserver
Resultatet af dette er, at B ApS – ikke A A/S – har en fordring på C
Denne fordring kan nu udloddes som udbytte fra B ApS (se eksempel 1)
Resultatet af dette er, at C har en fordring på sig selv, hvorved fordringen ophører med at eksistere som følge af ”konfusion” – fordringen bliver en ”nullitet”
Det ulovlige ”kapitalejerlån” er således indfriet ved, at A A/S’ fordring på C først er udloddet som udbytte fra A A/S til B ApS, hvorefter B ApS’ fordring på C er udloddet som udbytte fra B ApS til C
A A/S
C
100 %
Lån
B ApS
100 %

59 |
59 |
Vurderingsberetninger ved udlodning af fordringer (1:2)
Vurderingsberetninger ved udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter skal bl.a. indeholde følgende:
–En erklæring om, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte økonomiske værdi af de aktiver, der udloddes til kapitalejerne (SL § 181, jf. §§ 36 og 37)
–Der er således tale om en ”omvendt” vurderingsberetning
… i modsætning til en ”almindelig” vurderingsberetning ved f.eks. stiftelse
–Vurderingsberetningen er således relativt uproblematisk, idet det eneste, som revisor skal erklære sig om, er, at udbyttebeløbet mindst svarer til værdien af fordringen
–Revisor skal derfor ikke som led i afgivelsen af vurderingsberetningen forholde sig til værdiansættelsen af fordringen
–Det er selskabsretligt ikke muligt at værdiansætte fordringen til under kurs 100 og fastsætte udbyttebeløbet med udgangspunkt i denne værdiansættelse
Udbyttebeløbet skal således altid fastsættes med udgangspunkt i en værdiansættelse af fordringen til kurs 100

60 |
60 |
Vurderingsberetninger ved udlodning af fordringer (2:2)
Hvis der – ud over fordringen – også udloddes kontanter, skal vurderingsberetningen både omfatte fordringen og kontanter
Vurderingsberetninger ved udlodning af udbytte i andre værdier end kontanter skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen, men er udelukkende til selskabets og kapitalejerens/kapitalejernes eget brug
–… i modsætning til alle andre vurderingsberetninger

61 |
61 |
Modregning i koncernforhold (1:5)
A A/S
100 %
B ApS
100 %
C
”Lån 1”
”Lån 2”
A A/S
100 %
B ApS
100 %
C
”Lån 1”
”Lån 2”
Eksempel 1
Eksempel 2

62 |
62 |
I eksempel 1 er ”lån 1” som udgangspunkt et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS
–Tilsvarende gælder i eksempel 2, idet C er kapitalejer i B, der er moderselskab for A A/S
–Hertil kommer, at SL både forbyder direkte og indirekte ”kapitalejerlån”(§ 210, stk. 1)
I begge eksempler er ”lån 2” imidlertid større end ”lån 1”
Netto (på koncernniveau) er der således ikke tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, men om et lovligt lån fra C til A A/S eller B ApS
Dette forudsætter imidlertid, at de to lån kan modregnes juridisk
Hvis ”lån 1” er større end ”lån 2”, er der under alle omstændigheder tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” fra B ApS eller A A/S til C

63 |
63 |
Almindelige betingelser for modregning af fordringer
–Udjævnelighed
Fordringerne skal lyde på samme type af aktiv (penge)
Denne betingelse er opfyldt
–Afviklingsmodenhed
Frigørelses- henholdsvis forfaldstiden skal være kommet for hoved- henholdsvis modfordringen
Denne betingelse er normalt også opfyldt
–Gensidighed
Fordringerne skal bestå mellem de samme personer (fysiske eller juridiske)
Denne betingelse er ikke opfyldt!
Konsekvensen heraf er, at de to lån ikke kan modregnes juridisk, og at ”lån 1” derfor er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om der netto ikke er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”

64 |
64 |
A A/S
100 %
B ApS
100 %
C
”Lån 1”
DKK 1 mio.
”Lån 2”
DKK 1 mio.
Eksempel 3
”Lån 3”
DKK 500.000

65 |
65 |
C har tidligere ydet et lån på DKK 1 mio. til B ApS (”lån 1”), ligesom B ApS tidligere har ydet et lån på DKK 1 mio. til A A/S (”lån 2”)
I løbet af regnskabsåret låner C DKK 500.000 i A A/S (”lån 3”)
Ultimo regnskabsåret ”udlignes” dette lån ved, at der afdrages først DKK 500.000 på lånet fra B ApS til A A/S og dernæst samme beløb på lånet fra C til B ApS
–”… [V]i [mener], at sagen skal vurderes pr. juridisk enhed. Lån til og fra selskaber i en koncern kan ikke vurderes samlet som et nettobeløb, men skal vurderes pr. selskab”
–”Vi er umiddelbart også af den opfattelse, at lån til og fra et selskab ikke kan betragtes netto. Hvis der er modregningsadgang, må det forudsættes, at denne udnyttes, hvis forholdet skal anses for lovligt” (svar på konkret forespørgsel)
”Lån 3” er således i løbet af regnskabsåret udtryk for et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS, der er moderselskab for A A/S

66 |
66 |
Hvordan reagerer
Erhvervsstyrelsen, hvis den
konstaterer et ulovligt
”kapitalejerlån”?

67 |
67 |
Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (1:3)

68 |
68 |

69 |
69 |

70 |
70 |
Erhvervsstyrelsens reaktion – step 2

71 |
71 |
Erhvervsstyrelsens reaktion – step 3

72 |
72 |
Politiets evt. reaktion

73 |
73 |
Skatteretlige aspekter

74 |
74 |
”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (1:3)
Husk at ”kapitalejerlån” er et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb
Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes
–Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed (LL § 16E, stk. 1)
–Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst (§ 16E, stk. 2)

75 |
75 |
Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes (fortsat)
–SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 omfatter:
A/S’er og ApS’er
Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital
Selskaber omfattet af § 2C
Selskaber m.v. omfattet af LEV § 3
–LL § 2 omhandler bestemmende indflydelse
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne
Ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber eller personlige aktionærer og deres nærtstående
Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer

76 |
76 |
Undtagelse 1 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
–1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (LL § 16E, stk. 1)
–Bemærk at bestemmelsen ikke henviser til SL § 212
Undtagelse 2 – pengeinstitutter
–1. pkt. finder ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter (LL § 16E, stk. 1)
Undtagelse 3 – selvfinansiering
–1. pkt. finder ikke anvendelse på lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2 (LL § 16E, stk. 1)
En undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til moderselskaber er ikke nødvendig, idet LL § 16E kun omfatter ”kapitalejerlån” til fysiske personer

77 |
77 |
Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt
Kun selskabsretligt
Fysiske kapitalejere uden bestemmende indflydelse
Juridiske kapitalejere uden bestemmende indflydelse
Ledelsesmedlemmer
Både selskabs- og skatteretligt Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse Særligt nærtstående
Kun skatteretligt
Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse i udenlandske selskaber eller virksomheder

78 |
78 |
Strafferetlige aspekter

79 |
79 |
Strafferetlige aspekter
Overtrædelse af § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering) straffes med bøde, ligesom et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med denne (disse) bestemmelse(r), straffes med bøde (SL § 367, stk. 1)
–Dvs., at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” (eller ulovlig selvfinansiering) er strafbart
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i strfl. kapitel 5 (SL § 369, stk. 1)
–I praksis er straffesubjektet imidlertid ledelsen, ikke selskabet
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år (tidligere 2 år, ændret med virkning pr. 1. juli 2013) regnet fra det tidspunkt, hvor det ulovlige ”kapitalejerlån” (eller den ulovlige selvfinansiering) er indfriet (strfl. § 93, stk. 1, nr. 1 og § 94, stk. 1)

80 |
80 |
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (1:2)
Baseret på UfR 1997.256 H, men stadig udtryk for gældende ret
Låntagere – aktionærer, anpartshavere eller medlemmer af ledelsen
–Bøde på 5 % af lånets hovedstol
–Bøden halveres hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers frist, der typisk fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”
Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret på selskabets vegne
–Samme bødestørrelser som for låntagere
Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i den ulovlige disposition
–Kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt
–Bøde på 1 % af lånets hovedstol
–For advokater og andre særligt kyndige kan bøden efter omstændighederne forhøjes op til 2 % af lånets hovedstol

81 |
81 |
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (2:2)
Revisorer
–Bør indbringes for Disciplinærnævnet (nu Revisornævnet)
–I mere alvorlige tilfælde kan der rejse tiltale for overtrædelse af de straffebestemmelser, der gælder for revisorer
Bødeberegning
–Ved bødeberegningen bør udgangspunktet være lånets hovedstol uden tillæg af påløbne renter
–Hvis lånet har haft vekslende størrelse, bør bøden beregnes på baggrund af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt

82 |
82 |
Regnskabsmæssige aspekter

83 |
83 |
”Kapitalejerlån” – regnskabsmæssige aspekter
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (klassifikation)
Værdiansættelse/ måling
ÅRL § 73 – tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen (oplysninger)

84 |
84 |
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (1:3)
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
1.Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.Igangværende arbejder for fremmed regning
3.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.Andre tilgodehavender
6.Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.Periodeafgrænsningsposter
Finansielle anlægsaktiver
1.Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.Kapitalandele i associerede virksomheder
4.Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.Andre værdipapirer og kapitalandele
6.Andre tilgodehavender
7.Egne kapitalandele
8.Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
Anlægsaktiver

85 |
85 |
Omfatter tilgodehavender hos både virksomhedsdeltagere (kapitalejere) og medlemmer af ledelsen
–… i modsætning til ÅRL § 73
Omfatter ikke tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere (kapitalejere) og medlemmer af ledelsen i moderselskabet
Omfatter ikke tilgodehavender hos nærtstående til virksomhedsdeltagere (kapitalejere) og medlemmer af ledelsen
Omfatter både lovlige og ulovlige tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere (kapitalejere) og medlemmer af ledelsen
–… ligesom ÅRL § 73
–Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige tilgodehavender

86 |
86 |
”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
–Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” har derimod ikke forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
–Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse opstået som led i almindelig samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”

87 |
87 |
ÅRL § 73 – tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen (1:4)
Hvis et A/S, et ApS, et P/S eller en erhvervsdrivende fond har et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær (ÅRL § 73)

88 |
88 |
Omfatter kun kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde – ikke andre selskabs- og virksomhedsformer
–… i modsætning til ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
–Reglerne om ”kapitalejerlån” omfatter kun kapitalselskaber
Omfatter dog alle kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde – også regnskabsklasse B
Omfatter kun tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen – ”ledelseslån”
–Omfatter derimod ikke tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for kapitalejere, der ikke er medlemmer af ledelsen

89 |
89 |
Omfatter også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen i moderselskabet
–Medlemmer af ledelsen i moderselskabet omfatter også medlemmer af ledelsen i ”bedstemoderselskaber” og evt. længere op i koncernen, så længe der er bestemmende indflydelse
Omfatter også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for nærtstående til medlemmer af ledelsen i selskabet eller moderselskabet
–Nærtstående er defineret på samme måde som i SL
Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §§ 211-214. Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær (SL § 210, stk. 1)

90 |
90 |
Omfatter både lovlige og ulovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser
–… ligesom ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
–Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser
Noteoplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner, men i forhold til ledelseskategorier – f.eks. direktion og bestyrelse
–Noteoplysningerne skal dog også gives, selv om der kun er ét medlem af den pågældende ledelseskategori – f.eks. én direktør

91 |
91 |
Diskussionsspørgsmål (1:6)
1.Et IVS har ydet et lån til en kapitalejer
–Er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”?
–Skal tilgodehavendet indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”?
–Skal der gives noteoplysninger efter ÅRL § 73?

92 |
92 |
2.Et kapitalselskab har givet kredit til en kapitalejer i forbindelse med salg af varer fra selskabet til kapitalejeren
Nej, hvis der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet

93 |
93 |
3.Et kapitalselskab har ydet et lån til en kapitalejers samlever
Ja, medmindre en af undtagelserne finder anvendelse – f.eks. en sædvanlig disposition)
–Skal tilgodehavendet indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse?
lgodehavendetal i stedet indregnes ”Andre tilgodehavender”
Ja, hvis kapitalejeren er medlem af ledelsen – dette gælder også, selv om samleveren ikke er medlem af ledelsen

94 |
94 |
4.Et kapitalselskab har ydet et lån til en minoritetskapitalejer, der ikke er medlem af ledelsen

95 |
95 |
5.Et kapitalselskab har ydet et lån til en personligt drevet virksomhed ejet af en kapitalejers ægtefælle

96 |
96 |
6.Hvad hvis lånet i stedet havde været til et kapitalselskab ejet af en kapitalejers ægtefælle?

97 |
97 |
Værdiansættelse af tilgodehavender vedr. ulovlige ”kapitalejerlån” (1:2)
Regnskabsmæssigt skal tilgodehavender vedr. ulovlige ”kapitalejerlån” behandles som alle andre tilgodehavender, herunder nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi (ÅRL § 46, stk. 2)
Indikatorer for nedskrivningsbehov
–Det forhold, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, er i sig selv en skærpende omstændighed i relation til behovet for nedskrivning
–Beløbets størrelse
–Selskabets egenkapital og udlodningsmuligheder
–Låntagers personlige økonomi
–Belåningsmuligheder, herunder sikkerhedsstillelser hos låntager
Husk at overveje betydningen for en evt. erklæring på låntagers personlige regnskab i relation til going concern

98 |
98 |
Værdiansættelse af tilgodehavender vedr. ulovlige ”kapitalejerlån” (2:2)
En evt. nedskrivning har imidlertid ikke selskabsretlig effekt
–Selv om et tilgodehavende vedr. et ulovligt ”kapitalejerlån” er nedskrevet, evt. til DKK 0, eksisterer der således fortsat et ulovligt ”kapitalejerlån”, der fortsat skal forrentes med den lovpligtige rente (p.t. 10,2 %) og fortsat skal tilbagebetales til kurs 100
Et ulovligt ”kapitalejerlån” kan således kun ophøre ved tilbagebetaling (eller låntagers konkurs)
–… men tilbagebetalingen kan som tidligere nævnt ske på flere forskellige måder

99 |
99 |
Revisions- og erklæringsmæssige
aspekter

100 |
100 |
Forbehold og supplerende oplysninger (1:2)
Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt ”kapitalejerlån”
–Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen (erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2)
Forbehold
–Hvis notekravet i ÅRL § 73 ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt
–Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er indregnet under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” under ”Omsætningsaktiver”, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt
–Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi lånet ikke er tillagt lovpligtige renter eller ikke er nedskrevet til en lavere nettorealisationsværdi, skal revisor tage forbehold herfor, hvis forholdet er væsentligt
Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?

101 |
101 |
Revisornævnets kendelser af henholdsvis 29. november 2011 i sag nr. 52/2011-R og 23. oktober 2013 i sag nr. 14/2012-R
Efter de foreliggende oplysninger, herunder kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer, som står uimodsagt fra indklagedes side, lægger nævnet til grund, at det i årsrapporten for 2009 for PH-K ApS under tilgodehavender opførte beløb på DKK 14.628 udgjorde et ulovligt anpartshaverlån. Nævnet bemærker, at det af sammenligningstallet for 2008 fremgår, at der også for dette år eksisterede et tilgodehavende hos anpartshaver.
Herefter og af de grunde, som er anført af Revisortilsynet, finder nævnet, at indklagede ved ikke at have afgivet supplerende oplysning om det ulovlige anpartshaverlån og supplerende oplysning [forbehold] om, at der ikke i årsregnskabet er oplyst om de væsentligste vilkår for tilgodehavendet, jf. ÅRL § 73, har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, og derved tilsidesat god revisorskik.
Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer sammenholdt med revisors erkendelse finder nævnet det godtgjort, at årsrapporten for 2010 for D A/S ikke indeholdt de oplysninger om tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen, som kræves efter årsregnskabslovens § 73, og at revisor derfor burde have taget forbehold i sin påtegning. Revisor har herved overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.

102 |
102 |
Revisornævnets kendelse af 26. november 2013 i sag nr. 78/2013
Ad klagepunkt a
Det fremgår af den supplerende oplysning i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2009 for C ApS, at der er ydet lån til en anpartshaver, og at det er væsentligt for selskabet, at lånet tilbagebetales i takt med, at selskabet har behov for likviditeten.
Det fremgår videre af kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, at der mangler dokumentation for, om selskabsdeltager er i stand til at indfri mellemværendet med selskabet på 311.914 kr. – selskabets væsentligste aktiv pr. 31. december 2009 – hvilket havde betydning for selskabets forhold som going concern. Det fremgår videre, at der ej heller er dokumentation for revision af tilstedeværelse og værdiansættelse af selskabets debitortilgodehavende på 50.000 kr.
På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder nævnet det bevist, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret revisionshandlinger vedrørende going concern forudsætningen, og han findes derfor skyldig i det rejste klagepunkt. Den omstændighed, at indklagede efterfølgende i forbindelse med kvalitetskontrollen har udarbejdet et notat vedrørende de handlinger, han har foretaget, kan ikke føre til andet resultat.
Ad klagepunkt b
Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder nævnet det – som ovenfor fastslået – godtgjort, at indklagedes erklæringsarbejde på årsrapporten for 2009 for C ApS ikke levede op til god revisorskik, idet der ikke forelå dokumentation for revision af værdiansættelsen af tilgodehavende hos selskabsdeltager og ledelse samt debitortilgodehavende på 50.000 kr. Indklagede findes således skyldig i dette klagepunkt.

103 |
103 |
Forbehold og supplerende oplysninger (2:2)
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar
–Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere
Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning (erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2)
Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (§ 7, stk. 4)
Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal revisor således som udgangspunkt altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar
–Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb (afsnit 5.6.2)
Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?

104 |
104 |
Disciplinærnævnets kendelse af 16. juli 2002 i sag nr. 15/2001-S … og flere senere kendelser
Forbuddet i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), mod lån til selskabsdeltagere er absolut og er ikke afhængigt hverken af omstændighederne ved lånets opståen, de tekniske forhold vedrørende selskabets bogføring eller revisors vurdering af evt. risici for selskabets kreditorer.
Revisors pligt til at gøre opmærksom på sådanne forhold er ligeledes absolut, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 (nu § 7, stk. 2)
Herefter finder Disciplinærnævnet, at indklagede har tilsidesat god revisionsskik ved to regnskabsår i træk ikke at påtale disse lån i årsregnskabet, skønt indklagede i henhold til revisionsprotokollen var fuldt opmærksom på disse og deres manglende lovlighed.
Det tilføjes, at det er en alvorlig tilsidesættelse af revisors pligter som offentlighedens tillidsrepræsentant at afgive ”blank” revisionspåtegning sideløbende med, at revisionsprotokollen, der ikke var tilgængelig for offentligheden, klart viser, at revisor var opmærksom på forholdet og ønskede at gøre dette klart over for selskabets ledelse.

105 |
105 |
Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012 i sag nr. 51/2011-S
I henhold til den dagældende ApL § 49, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) må et anpartsselskab ikke yde lån eller stille sikkerhed for anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet. Der er ikke nogen væsentlighedsgrænse i forhold til lånets eller sikkerhedens størrelse.

106 |
106 |
Revisornævnets kendelse af 5. juli 2010 i sag nr. 38/2009- S
Indbragt af Revisortilsynet
Udvalgte regnskabstal
–Årets resultat DKK 6,1 mio.
–Balancesum DKK 9,1 mio.
Ulovlige ”aktionærlån”
–I alt DKK 20.079
Revisornævnet
–”Vi finder, at der for samtlige tilgodehavender er tale om ulovlige aktionærlån, som burde have ført til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2
Beløbenes ringe størrelse i forhold til selskabets indtjening og egenkapital kan – henset til at forbuddet mod aktionærlån i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), er absolut – ikke føre til andet resultat”
Bøde på DKK 15.000

107 |
107 |
Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr. 68/2008-R
–Nettoomsætning DKK 2,4 mio.
–Årets resultat t.DKK 96
Ulovligt ”anpartshaverlån”
–DKK 10.000 primo regnskabsåret
–DKK 1.976 ultimo regnskabsåret
Revisornævnet
–”Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, og har derved handlet i strid med god revisionsskik
Beløbets ringe størrelse kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat”
Bøde på DKK 15.000 ”under hensyn til, at det ulovlige udlån androg DKK 10.000 ved regnskabsårets begyndelse, og at udsving i årets løb kan have forekommet”

108 |
108 |
Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr. 90/2011-R
–Årets resultat t.DKK -250
–Egenkapital t.DKK 713
Ulovligt ”kapitalejerlån”
–DKK 5.733
Revisornævnet
–”Som sagen er forelagt nævnet, finder nævnet, at forholdet såvel beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede frifindes i dette klagepunkt”

109 |
109 |
Hvad kan vi lære af disse afgørelser?
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er absolut – der gælder ikke nogen bagatelgrænse
Revisors pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar er ligeledes som udgangspunkt absolut
Der gælder dog en bagatelgrænse, idet revisor ikke har pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der er tale om et bagatelagtigt beløb
–Dette ændrer dog ikke ved, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”
”DKK 1 i 1 minut” gælder således ikke
Hvad, der konkret er et bagatelagtigt beløb, afhænger i et vist omfang af selskabets økonomiske stilling – f.eks. årets resultat, egenkapitalen og balancesummen
–”Kapitalejerlånets” absolutte størrelse har dog også betydning
Vores anbefaling
Hvis der er tvivl, så er der ingen tvivl!

110 |
110 |
Disciplinærnævnets kendelse af 10. december 2007 i sag nr. 41/2007-S
Som sagen er oplyst, lægger Disciplinærnævnet indklagedes forklaring til grund, hvorefter mellemregningen med hovedanpartshaveren i Q ApS opstod som følge af, at en udgift til en privat forsikring ved en fejl fra bankens side blev betalt af selskabet, og at forholdet blev berigtiget umiddelbart efter, at fejlen blev opdaget.
Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der var etableret et anpartshaverlån, og at mellemregningen ville kunne medføre noget ansvar for ledelsen. Nævnet er således enig med indklagede i, at der ikke forelå en overtrædelse af ApL § 49 (nu SL § 210), og at forholdet derfor ikke burde føre til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Indklagede frifindes derfor for denne del af klagen.

111 |
111 |
Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 i sag nr. 33/2012-S
Det er ubestridt, at der i 2008 har været en ulovlig mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, på en konto, som vedrørte direktørens udlejning af en ejendom til selskabet på forretningsmæssige vilkår.
Efter revisors forklaring om, at han ikke kendte til den ulovlige mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, finder nævnet det ikke godtgjort, at han kendte til den. Nævnet finder endvidere ikke, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at revisor i ved sin stikprøvevise kontrol i forbindelse med sin revision af årsrapporten burde have konstateret de private posteringer på mellemregningskontoen. Revisor frifindes derfor i dette forhold.

112 |
112 |
Formulering af supplerende oplysninger om ledelsesansvar
Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis der reelt er usikkerhed
–Dette skyldes, at der er tale om et potentielt ledelsesansvar og ikke nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar
Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger
–Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation
–Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar

113 |
113 |
Kan I acceptere denne formulering?
Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
… Som følge heraf er der risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i selskabslovens § 210 om ulovlige kapitalejerlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.

114 |
114 |
… det kan Revisornævnet, jf. kendelse af 27. april 2012 i sag nr. 48/2011-S!
Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de 3 mellemregningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet, om der forelå et ulovligt anpartshaverlån, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i den supplerende oplysning på årsrapporten for 2007 for C ApS formulerede oplysningen således, at der "som følge heraf er risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i anpartsselskabslovens § 49 om ulovligt anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar".
Nævnet frifinder således indklagede for dette klagepunkt.

115 |
115 |
Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar? (1:2)
Hovedreglen
–En gang!
Undtagelsen
–Ulovlige ”kapitalejerlån” (og ulovlig selvfinansiering)
–Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, så længe det ulovlige ”kapitalejerlån” består
–Revisor kan således kun undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der ikke i løbet af regnskabsåret har bestået et ulovligt ”kapitalejerlån”, og der ikke efter balancedagen er opstået et nyt ”kapitalejerlån”
–Revisor skal således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om det ulovlige ”kapitalejerlån” …
… er indfriet i løbet af regnskabsåret …
… er indfriet efter balancedagen eller …
… først er opstået efter balancedagen – også selv om det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet
–Dette skyldes, at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” er strafbart (SL § 367, stk. 1)

116 |
116 |
Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar? (2:2)
Undtagelsen (fortsat)
–Hvis et ulovligt ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet, er der ikke noget til hinder for, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet, men der er ikke krav herom
–Det er dog vigtigt, at det ulovlige ”kapitalejerlån” reelt er indfriet på erklæringstidspunktet, hvilke f.eks. ikke er tilfældet, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” påtænkes tilbagebetalt som ordinært udbytte, idet udbytteudlodningen endnu ikke er vedtaget på erklæringstidspunktet

117 |
117 |
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (1:2)
Fælles forudsætninger
–Revision af årsregnskabet for 2014
–Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2015
–Ulovligt ”kapitalejerlån”, der ikke er bagatelagtigt
Eksempel 1
–Lånet er ikke indfriet på påtegningstidspunktet
–Supplerende oplysninger om ledelsesansvar
Eksempel 2
–Lånet er indfriet i løbet af 2015, dvs. efter balancedagen, men inden påtegningstidspunktet
–Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet
Eksempel 3
–Lånet er indfriet i løbet af 2014, dvs. i løbet af regnskabsåret
–Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet

118 |
118 |
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (2:2)
Eksempel 4
–Lånet er indfriet i løbet af 2013, dvs. i løbet af foregående regnskabsår
–Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet, forudsat at revisor (eller en tidligere revisor) har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2013
Eksempel 5
–Lånet er først opstået i løbet af 2015, dvs. efter balancedagen, men inden påtegningstidspunktet
–Supplerende oplysninger om ledelsesansvar
Eksempel 6
–Det samme ulovlige lån har eksisteret igennem flere år, og de eneste bevægelser, der er sket, er de lovpligtige rentetilskrivninger
–Supplerende oplysninger om ledelsesansvar hvert år, indtil lånet er tilbagebetalt
–Samme resultat, hvis der er sket rentetilskrivninger med en lavere rentesats end den lovpligtige, eller der slet ikke er sket rentetilskrivninger

119 |
119 |
Foreløbige konklusioner fra FSR –
danske revisorers arbejdsgruppe

120 |
120 |
Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (1:3)
Tværgående arbejdsgruppe under FSR – danske revisorer
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra:
–Regnskabsteknisk Udvalg
–Revisionsteknisk Udvalg
–Skatteudvalget
–Sekretariatet
Arbejdsgruppen har i december 2012 udsendt et kort notat, der indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner
–Arbejdsgruppen har (endnu) ikke udsendt et endeligt eller opfølgende notat
Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn
–Notatet behandler derimod ikke situationer, hvor et ulovligt ”kapitalejerlån” ønskes konverteret eller omposteret til udbytte
Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til Erhvervsstyrelsen

121 |
121 |
Arbejdsgruppens foreløbige konklusion
–Det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets udløb, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal kunne omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1)
–I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende regnskabsår (20x2)
Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen (20x1)

122 |
122 |
Typesituationer
1.Forholdet er bragt i orden senest på balancedagen
2.Hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen
3.Forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen
Fælles forudsætninger
–Hovedkapitalejeren låner den 01.09.x1 ulovligt DKK 100.000 i selskabet
–I forhold til størrelsen af selskabets kapitalberedskab er det ikke uforsvarligt at hæve DKK 100.000
–Skattemæssigt anses beløbet for løn på udbetalingstidspunktet, hvorfor selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskat efter de almindelige regler herom
–Skattemæssigt anses det hævede for at være bruttoløn
–Løn beskattes med 50 %

123 |
123 |
Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på balancedagen (1:3)
Specifikke forudsætninger
–Senest på balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) i orden, f.eks. i form af en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån
–Senest på balancedagen har selskabet indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren
–Senest på balancedagen har hovedkapitalejeren indbetalt et tilsvarende beløb (DKK 50.000) til selskabet
Regnskab
–Beløbet på DKK 100.000 præsenteres som løn i resultatopgørelsen, og der er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen
–Der har imidlertid været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet
Der skal derfor foretages renteberegning fra lånet ydes, til konverteringen finder sted
–Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal notekravene i ÅRL § 73 overholdes

124 |
124 |
Revision
–Der har i årets løb været et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet
Revisor skal derfor i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”
–Revisor skal endvidere vurdere, om revisionspåtegningen skal indeholde supplerende oplysninger om selskabets manglende indeholdelse af A-skat på udbetalingstidspunktet
Det er min opfattelse, at revisor i revisionspåtegningen også skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af skattelovgivningen
Dvs.
–Selskabsretligt anses det ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 100.000 for tilbagebetalt som løn
De lovpligtige renter skal dog også betales

125 |
125 |
20x1
20x2
31.12
Årsrapport:
•Løn DKK 100.000
•ÅRL § 73, hvis medlem af ledelsen Revisionspåtegning:
•Supplerende oplysninger – ulovligt ”kapitalejerlån”
•Supplerende oplysninger – overtrædelse af skattelovgivningen
31.05
01.09
Lån DKK 100.000
Ulovligt ”kapitalejerlån” DKK 100.000 + lovpligtige renter

126 |
126 |
Typesituation 2 – hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen (1:4)
–Senest på balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) i orden, f.eks. i form af en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån
–Senest på balancedagen har selskabet indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren
–På balancedagen har hovedkapitalejeren endnu ikke indbetalt A- skattebeløbet (DKK 50.000) til selskabet
Regnskab
–Beløbet på DKK 100.000 præsenteres som løn i resultatopgørelsen, og der er for dette forhold ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen
–Selskabet har imidlertid fået et nyt tilgodehavende på DKK 50.000 hos hovedkapitalejeren, idet selskabet på hovedkapitalejerens vegne har betalt kildeskatten til SKAT
Dette tilgodehavende anses skattemæssigt ikke for at være et nyt lån, der skal beskattes, men selskabsretligt er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, der skal tilbagebetales med lovpligtige renter
På balancedagen er der således et ulovligt ”kapitalejerlån” som følge af selskabets krav mod hovedkapitalejeren for den indbetalte kildeskat

127 |
127 |
–På udbetalingstidspunktet blev hævningen på DKK 100.000 desuden ikke håndteret som løn, hvorfor der også i årets løb har været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb
Der skal derfor foretages renteberegning fra lånet ydes, til konverteringen finder sted
–Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal notekravene i ÅRL § 73 overholdes
Revision
–Der har i årets løb været et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet
Endvidere er der på balancedagen et ulovligt ”kapitalejerlån” på DKK 50.000
Revisor skal derfor i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”
–Revisor skal endvidere vurdere, om revisionspåtegningen skal indeholde supplerende oplysninger om selskabets manglende indeholdelse af A-skat på udbetalingstidspunktet
Det er min opfattelse, at revisor i revisionspåtegningen også skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af skattelovgivningen

128 |
128 |
Dvs.
–Selskabsretligt anses det ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 100.000 for tilbagebetalt som løn
De lovpligtige renter skal dog også betales
–Det ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 50.000 + lovpligtige renter er endnu ikke tilbagebetalt

129 |
129 |
20x1
20x2
31.12
Årsrapport:
•Løn DKK 100.000
•Ulovligt ”kapitalejerlån” DKK 50.000 + lovpligtige renter
•ÅRL § 73, hvis medlem af ledelsen Revisionspåtegning:
•Supplerende oplysninger – ulovligt ”kapitalejerlån” (også for 20x2)
•Supplerende oplysninger – overtrædelse af skattelovgivningen
31.05
01.09
Lån DKK 100.000
Ulovligt ”kapitalejerlån”
DKK 100.000 + lovpligtige renter

130 |
130 |
Typesituation 3 – forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen (1:3)
–På balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) endnu ikke i orden
F.eks. er der på balancedagen endnu ikke indgået en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån
–På balancedagen har selskabet endnu ikke indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren
Regnskab
–Det ulovlige ”kapitalejerlån” (DKK 100.000) eksisterer på balancedagen og skal tilbagebetales med lovpligtige renter
–Selskabets tilgodehavende kan ikke regnskabsmæssigt omposteres til løn på balancedagen
Hvis hovedkapitalejeren efter balancedagen indgår en aftale med selskabet, der tilkender hovedkapitalen en ekstra løn svarende til størrelsen et det ulovlige lån, er der tale om en efterfølgende, ikke regulerende begivenhed
I næste årsregnskab (20x2) kan tilgodehavendet omposteres til løn
–På balancedagen har selskabet en gæld til SKAT på DKK 50.000, da selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskatten vedr. det ulovlige lån, der skattemæssigt anses som løn
Da forholdet er opstået før balancedagen, skal beløbet medtages som en gældsforpligtelse

"Kapitalejerlån" og andre selskabsretlige emner

"Kapitalejerlån" og andre selskabsretlige emner

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to "Kapitalejerlån" og andre selskabsretlige emner

Similar to "Kapitalejerlån" og andre selskabsretlige emner (20)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (20)

"Kapitalejerlån" og andre selskabsretlige emner