1. ”Kapitalejerlån”
– forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil
1. Indledning
Denne artikel er første artikel i en mindre artikelserie om ”ka-
pitalejerlån”. Denne første artikel i artikelserien omhandler
forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil. I an-
den og sidste artikel i artikelserien, der bringes i næste num-
mer af Revision & Regnskabsvæsen, præsenteres der en lang
række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige
og ulovlige ”kapitalejerlån”.
Reglerne om ”kapitalejerlån” findes i SL kapitel 13, der
har overskriften ӯkonomisk bistand med et kapitalselskabs
egne midler”. Tabel 1 indeholder en oversigt over indholdet
af dette kapitel. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” findes i §
210, stk. 1, og § 210, stk. 2 samt §§ 211-214 indeholder en Af partner, statsaut. revisor, Peter Thor Kellmer,
række undtagelser til dette forbud.2 § 215 omhandler tilba- faglig udviklingsafdeling, Beierholm og medlem af
gebetaling af ulovlige ”kapitalejerlån”.3 FSR’s Regnskabstekniske Udvalg1 og faglig konsulent, cand.
merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling,
Beierholm og ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse,
Aalborg Universitet
12 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012

2. Som hovedregel skal
der holdes god af-
stand mellem selska-
bet og kapitalejerne.
Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 13

3. ””Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for lån til eller sik-
kerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen
m.v. Der er således vigtigt at være opmærksom på, at der ikke
nødvendigvis er tale om egentlige kapitalejerlån, idet der også
kan være tale om ledelseslån, ligesom der ikke nødvendigvis
er tale om egentlige lån, idet der også kan være tale om sik-
kerhedsstillelse. Dette er årsagen til, at ”kapitalejerlån” skrives i
anførselstegn.”
Tabel 1: Selskabslovens kapitel 13 om ӯkonomisk bistand
Dette underbygger relevansen af en samling af eksempler på ”kapita-
med et kapitalselskabs egne midler”
lejerlån” og dermed relevansen af nærværende artikelserie.
Overskrifter §§’er
Selvfinansiering §§ 206-209
2. Begrebet ”kapitalejerlån”
Økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere og
§§ 210-212
ledelsesmedlemmer m.v. ”Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for det, der tidligere kaldtes
Undtagelse vedrørende pengeinstitutter m.v. § 213 for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”.
”Kapitalejerlån” er desuden en samlet betegnelse for lån til eller sik-
Undtagelse vedrørende medarbejdere § 214
kerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. Der
Tilbagebetaling § 215 er således vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er
tale om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledel-
seslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, idet
Hovedreglen er, at ”kapitalejerlån” er ulovlige. Der findes imidlertid en der også kan være tale om sikkerhedsstillelse. Dette er årsagen til, at
række undtagelser til denne hovedregel. Disse undtagelser er udtryk ”kapitalejerlån” skrives i anførselstegn.
for lovlige ”kapitalejerlån”. Artiklen er på den baggrund struktureret Kapitalejere er en samlet betegnelse for aktionærer og anpartsha-
på følgende måde. I afsnit 2 omtales begrebet ”kapitalejerlån”. I afsnit vere, jf. SL § 5, nr. 15.
3 behandles forbuddet mod ”kapitalejerlån”, og i afsnit 4 omtales Ledelsen er en samlet betegnelse for den evt. bestyrelse eller det evt.
baggrunden for dette forbud. I afsnit 5 behandles undtagelserne til tilsynsråd og direktionen, jf. § 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111.11 Et aktie-
forbuddet. selskab skal altid have enten en bestyrelse eller et tilsynsråd samt en
Artiklen kommer ikke nærmere ind på følgende: direktion. Et anpartsselskab skal derimod alene have en direktion, men
• De selskabsretlige konsekvenser af ulovlige ”kapitalejerlån”, herun- ikke nødvendigvis en bestyrelse eller et tilsynsråd. I aktie- eller anparts-
der reglerne om tilbagebetaling, jf. § 2154 selskaber, der har både en bestyrelse og en direktion, er bestyrelsen
• De erstatnings- og strafferetlige konsekvenser af ulovlige ”kapital- både det centrale og det øverste ledelsesorgan. I aktie- eller anparts-
ejerlån”5 selskaber, der har både et tilsynsråd og en direktion, er direktionen det
• De skatteretlige konsekvenser af (u)lovlige ”kapitalejerlån”.6 centrale ledelsesorgan, hvorimod tilsynsrådet er det øverste ledelses-
organ. I anpartsselskaber, der alene har en direktionen, er direktionen
Artiklen kommer heller ikke nærmere ind på de regnskabs- og revisi- naturligvis både det centrale og det øverste ledelsesorgan.12
onsmæssige aspekter af ”kapitalejerlån”, idet dette må afvente en evt. For så vidt angår den evt. bestyrelse eller det evt. tilsynsråd, anfører
senere artikel i Revision & Regnskabsvæsen.7 Børjesson og Kruhl (2011), at forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfat-
Revision & Regnskabsvæsen bragte i juli 2011 en artikel om ”kapi- ter ethvert medlem af den evt. bestyrelse eller det evt. tilsynsråd,
talejerlån” (Børjesson og Kruhl, 2011).8 9 Denne artikel indeholder en uanset om den pågældende er valgt af generalforsamlingen eller
udmærket behandling af reglerne om ”kapitalejerlån”, men kun gan- medarbejderne.13 14
ske få eksempler på ”kapitalejerlån”. Nærværende artikelserie har der- For så vidt angår direktionen, fremgår det af lovkommentarerne
for til formål at supplere artiklen fra 2011 med langt flere eksempler (Bunch og Rosenberg, 2010), at de direktører, der er omfattet af for-
på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”. buddet mod ”kapitalejerlån”, er de direktører, der er registreret som
Børjesson og Kruhl (2011) anfører følgende:10 direktører hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen),
men at personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registret som
sådanne, derimod ikke er omfattet af dette forbud.15 16
”Selv om den nye selskabslov generelt er udformet mere
pædagogisk end forgængerne, må det erkendes, at reglerne
om kapitalejerlån, der i praksis ofte kan synes svært tilgængelige, 3. Forbuddet mod ”kapitalejerlån”
næppe er blevet mindre komplicerede med de nye ændringer.” Forbuddet mod ”kapitalejerlån” findes i SL § 210, stk. 1. Det fremgår
af denne bestemmelse, at et selskab ikke direkte eller indirekte må
”… [R]eglerne om kapitalejerlån … har [med den nye sel-
stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere
skabslov efterhånden] nået en kompleksitet, hvor det efter om-
stændighederne kan være ganske vanskeligt for ledelsen eller eller ledelsen i selskabet, jf. dog §§ 211-214, der indeholder en række
revisor at vurdere legaliteten af et lån eller en sikkerhedsstillelse, undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”.17 Tilsvarende gælder i
medmindre man forinden har et solidt overblik over sammen- forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og an-
hængen i reglerne (forbud, undtagelser og omgåelse).” dre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende
14 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012

4. indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet suppleanter til den evt. bestyrelse eller det evt. tilsynsråd i selskabets
til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab,
slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde der har bestemmende indflydelse over selskabet, samt særligt nærtstå-
står den pågældende særligt nær. ende til disse personer.
Det fremgår af § 111, stk. 4, at lovens bestemmelser om medlem- Det fremgår af lovbemærkningerne, at:
mer af bestyrelse og tilsynsråd finder tilsvarende anvendelse på sup- • Forbuddet mod ”kapitalejerlån” ikke omfatter lån til andre selska-
pleanter for disse. Dette indebærer, at forbuddet mod ”kapitalejerlån” ber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der
ikke blot omfatter (kapitalejere eller) ledelsen i selskabet, (kapitalejere ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at
eller) ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i lånta-
selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over sel- gerselskabet
skabet, samt særligt nærtstående til disse personer, men også evt. sup- • Bestemmelsen om særligt nærtstående personer fortrinsvist tager
pleanter til den evt. bestyrelse eller det evt. tilsynsråd i selskabet, evt. sigte på samlevere, at andre nærtstående som f.eks. søskende i
Bliv XBRL-klar
Det får du også med CaseWare
· Dokumenthåndtering
· Revisionsproces
med CaseWare · Anlægskartotek
· Protokolbygger
· Grupperingsoversigter
CaseWare har været med i XBRL-projektet siden start. · Følge posteringer fra vugge til grav
Med CaseWare får du en effektiv og hurtig løsning til · Perioderegnskaber
indsendelse af digitale regnskaber. Opdatering til nye · Koncernregnskaber
versioner af taksonomien foretages automatisk. · Årsregnskaber
XBRL-instance dokumentet og PDF-dokumentet dannes ved blot et klik. · Skatteopgørelse
· Selvangivelse
Citat fra Heidi Sørensen, Financial Controller · Udbytteblanketter
fra KIRK KAPITAL A/S:
Vi administrerer knap 20 selskaber og i 2009 opstillede vi selv 3 af årsrapporterne i Word. Det krævede meget efterregning, kontrol
og holde-tungen-lige-i-munden, når vi lavede en rettelse. Vi besluttede i 2010 at vi selv fremadrettet skulle opstille alle årsrapporter.
Vi valgte CaseWare til at hjælpe med opgaven. Vi brugte en del tid på opstilling, tilpasning mv., men allerede i det efterfølgende år har
vi mærket en mærkbar minimering af tidsforbruget ifm. regnskabsopstillingen. De udfordringer og problemer som er specifikke for de
virksomheder vi administrerer, løses ved god hjælp fra supporten, som altid er klar til at hjælpe med både de små udfordringer, som ofte
kun kræver et par klik de rigtige steder, men som også hjælper med udvikling og tilpasning af modulerne, så de passer til vores behov.
Allesø-Norden 170
5270 Odense N · Tlf. 47 38 44 84
post@revisorinformatik.dk · www.revisorinformatik.dk
Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 15

5. visse tilfælde kan være omfattet af bestemmelsen, at dette altid ”Der er ikke nogen EU-regulering vedrørende aktionærlån.
vil bero på en konkret vurdering, og at det her vil være relevant Reguleringen heraf er derfor overladt til medlemsstaterne selv.
Dette betyder samtidig, at der på dette punkt er forskel på
at vurdere, om transaktionen alene gennemføres på grund af det
reguleringen i de forskellige lande.
nære forhold, eller om selskabet gennemfører tilsvarende transak-
…
tioner med uafhængige parter, jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte 5.279
På baggrund af den foretagne undersøgelse [af selskabs-
ad § 210.18 19 reguleringen i en række lande; Bech-Bruun (2006)] kan det
konkluderes, at de fleste af de undersøgte lande [ Australien,
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er sammenfattet i tabel 2, der viser England, Finland, Holland, Irland, Italien, Norge, Spanien
hvilke dispositioner og personer, der er omfattet af dette forbud. og Tyskland], tillader lån m.v. til aktionærer, anpartshavere,
ledelsesmedlemmer og deres nærtstående, men med forskel-
lige restriktioner, der har til formål at forhindre misbrug og at
Tabel 2: Forbuddet mod ”kapitalejerlån” beskytte selskabskapitalen.
I to lande, Frankrig og Sverige, er aktionærlån i udgangs-
Omfattede dispositioner Omfattede personer
punktet forbudt, men der er undtagelser knyttet til dette
Lån Kapitalejere eller ledelsen i sel- forbud.”
skabet
Sikkerhedsstillelse Kapitalejere eller ledelsen i sel-
skabets moderselskab og andre 4. Baggrunden for forbuddet mod ”kapitalejerlån”
virksomheder end selskabets mo-
derselskab, der har bestemmende Det nuværende forbud mod ”kapitalejerlån” blev indført i AL og ApL
indflydelse over selskabet med lov nr. 282 og 283, begge af 9. juni 1982.21 22 Baggrunden for
dette forbud er, dels at man ønsker at beskytte selskabet og dermed
Andre dispositioner, hvor der Særligt nærtstående til disse per-
stilles midler til rådighed for de soner (ved ægteskab, slægtskab i
kreditorerne mod tab, dels at man ønsker at forhindre, at kapital-
omfattede personer ret op- eller nedstigende linje eller ejerne kan få midler ud af selskabet uden at betale skat heraf. I
på anden måde) betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Moderni-
seringsudvalget, 2008) anføres der således følgende om baggrunden
Suppleanter til den evt. besty- for forbuddet:23
relse eller det evt. tilsynsråd i
selskabet, suppleanter til den evt.
bestyrelse eller det evt. tilsynsråd ”Det primære formål bag det eksisterende aktionærlåns-
i selskabets moderselskab og an- forbud [AL § 115, stk. 1, nu SL § 210, stk. 1] har været at
dre virksomheder end selskabets beskytte kreditorerne mod, at selskabets ledelse og aktio-
moderselskab, der har bestem- nærer bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet – og
mende indflydelse over selskabet, derigennem kreditorerne – tab. Når en direktør, som tillige
samt særligt nærtstående til disse er hovedaktionær, bevilger sig selv et lån, er de almindelige
personer markedsmekanismer sat ud af spil. Direktøren afgør her sin
egen kreditværdighed og på hvilke vilkår, lånet skal ydes.
Hvis direktøren har en skrantende økonomi og ikke kan få
lån andre steder, kan det være fristende at optage et lån i
Det er vigtigt at være opmærksom på, at forbuddet mod ”kapitalejer- selskabet. Forbuddet har derfor skullet beskytte mod disse
lån” ikke er baseret på EU-retlige regler og derfor alene er et nationalt situationer.
forbud. I betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten Et sekundært formål har været, at aktionærerne ikke skal
(Moderniseringsudvalget, 2008), der ligger til grund for SL, anføres kunne få midler ud af selskabet uden at betale skat af dem.
der følgende herom:20 Hvis aktionærlån var tilladt, kunne aktionærerne i stedet for
udbytte trække midler ud som lån fra selskabet. Herved udsky-
des beskatningen af ”udbyttet” på ubestemt tid. Skattemyn-
dighederne vil herved blive påført en kreditrisiko, da det ikke
er sikkert, at aktionæren kan betale den skat, som udløses, når
lånet i fremtiden konverteres til udbytte.”
16 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012

6. 5. Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – lovlige rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer, hvis
”kapitalejerlån” der er tale om (underforstået: lovlig) selvfinansiering.
Undtagelserne til forbuddet mod ”kapitalejerlån” findes i SL § 210, Ligesom hovedreglen er, at ”kapitalejerlån” er ulovlige”, er hoved-
stk. 2 og §§ 211-214. Disse undtagelser er sammenfattet i tabel 3. reglen også, at selvfinansiering er ulovlig. Der findes imidlertid en
række undtagelser til denne hovedregel. Disse undtagelser er udtryk
for lovlig selvfinansiering.
Tabel 3: Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – Forbuddet mod selvfinansiering findes i § 206, stk. 1. Det fremgår
lovlige ”kapitalejerlån” af denne bestemmelse, at et selskab ikke direkte eller indirekte må
Undtagelser §§’er Bemærkninger stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands
erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. dog
Undtagelse § 210, stk. Et selskab kan direkte eller indirekte
vedrørende 2, jf. § 206- stille midler til rådighed, yde lån el- § 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214.
selvfinansiering 209 ler stille sikkerhed for de omfattede Undtagelserne til forbuddet mod selvfinansiering findes således i §
personer, hvis der er tale om selvfinan- 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214. Der er tale om følgende undtagelser:
siering. • Undtagelse vedrørende selvfinansiering, der opfylder visse betingel-
Undtagelse § 211 Et selskab kan direkte eller indirekte ser, jf. § 206, stk. 2, jf. § 206, stk. 3 og §§ 207-209
vedrørende stille midler til rådighed, yde lån el- • Undtagelse vedrørende pengeinstitutter m.v., jf. § 213
”kapitalejer- ler stille sikkerhed for danske og visse • Undtagelser vedrørende selvfinansiering med henblik på erhver-
lån” til danske udenlandske moderselskabers forplig- velse af kapitalandele, jf. § 214.
og visse uden- telser.
landske mo- Det ses, at selvfinansiering er lovlig, hvis den opfylder visse betingel-
derselskaber ser. Det fremgår således af § 206, stk. 2, at et selskab direkte eller
Undtagelse § 212 Et selskab kan som led i en sædvanlig indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i
vedrørende forretningsmæssig disposition direkte forbindelse med tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet
sædvanlige eller indirekte stille midler til rådighed, eller dets moderselskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:
forretnings- yde lån eller stille sikkerhed for de om- • Det centrale ledelsesorgan skal sikre sig, at der foretages en kre-
mæssige dis- fattede personer.
ditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske
positioner
bistand, jf. § 206, stk. 3
Undtagelse § 213 Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder • Generalforsamlingens godkendelse skal foreligge, før der kan ydes
vedrørende ikke anvendelse på pengeinstitutter økonomisk bistand til tredjemand, jf. § 207. Til brug for generalfor-
pengeinstitut- og realkreditlån ydet af et realkredit-
samlingens beslutning skal det centrale ledelsesorgan fremlægge
ter m.v. institut.
en skriftlig redegørelse, der skal indsendes til Erhvervs- og Selskabs-
Undtagelse § 214 Forbuddet mod ”kapitalejerlån” fin- styrelsen (nu Erhvervsstyrelsen)
vedrørende der ikke anvendelse på dispositioner
• Selskabets samlede økonomiske bistand til tredjemand må på intet
”medarbej- foretaget med henblik på at erhverve
tidspunkt overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til
derlån” med kapitalandele af eller til medarbejderne
selskabets og – hvis der er tale om et moderselskab – koncernens
henblik på i selskabet eller et datterselskab.
erhvervelse af økonomiske stilling, jf. § 208. Selskabet må hertil kun anvende be-
kapitalandele løb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte, dvs. frie
reserver i årsrapporten, jf. § 180, stk. 2
• Ydelsen af den økonomiske bistand til tredjemand skal ske på sæd-
vanlige markedsvilkår, jf. § 209.
I det følgende omtales de enkelte undtagelser.
Undtagelsen vedrørende pengeinstitutter m.v., jf. § 213, og und-
tagelsen vedrørende selvfinansiering med henblik på erhvervelse af
5.1. Undtagelse vedrørende selvfinansiering kapitalandele, jf. § 214, omtales ikke nærmere. Det skal dog nævnes,
Det fremgår af SL § 210, stk. 2, at et selskab uanset § 210, stk. 1 og at disse undtagelser ikke alene er undtagelser til forbuddet mod selvfi-
dermed forbuddet mod ”kapitalejerlån” kan yde den i denne be- nansiering, men også undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”.
stemmelse nævnte bistand, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ Dette uddybes i afsnit 5.4 og 5.5 nedenfor.
206-209. Dvs., at et selskab direkte eller indirekte kan stille midler til
Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 17

7. Et moderselskab defineres som et kapitalselskab, der har bestemmende
indflydelse over en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, nr. 20 samt §§ 6
og 7. Bestemmende indflydelse defineres som beføjelsen til at styre en dat-
tervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. § 7, stk. 1. En
virksomhed kan kun have ét direkte moderselskab, jf. § 6, stk. 1. Hvis flere
selskaber opfylder betingelserne for at være et moderselskab, er det alene
det selskab, der faktisk udøver den bestemmende over virksomhedens øko-
nomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.
5.2. Undtagelse vedrørende ”kapitalejerlån” til danske og visse vilkår, at det kan medføre et personligt erstatningsansvar for datter-
udenlandske moderselskaber selskabets ledelse, hvis der ydes et lån til et moderselskab, uden at
Det fremgår af SL § 211, stk. 1, at et selskab direkte eller indirekte kan datterselskabets ledelse har foretaget den fornødne kreditvurdering
stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og af moderselskabet, og at de almindelige bestemmelser om forsvar-
visse udenlandske moderselskabers forpligtelser. lig formueforvaltning således i nogle tilfælde vil hindre udlån til at
Et moderselskab defineres som et kapitalselskab, der har bestem- moderselskab, jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte 5.279 ad § 211.25
mende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, nr. 20
samt §§ 6 og 7. Bestemmende indflydelse defineres som beføjelsen
til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslut- 5.3. Undtagelse vedrørende sædvanlige forretningsmæssige
ninger, jf. § 7, stk. 1. En virksomhed kan kun have ét direkte moder- dispositioner
selskab, jf. § 6, stk. 1. Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for Det fremgår af SL § 212, at et selskab uanset § 210, stk. 1 og dermed
at være et moderselskab, er det alene det selskab, der faktisk udøver forbuddet mod ”kapitalejerlån” som led i en sædvanlig forretnings-
den bestemmende over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige mæssig disposition direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed,
beslutninger, der anses for at være moderselskab. yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer.
Den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse har udstedt en bekendt- Det fremgår af lovbemærkningerne, at:
gørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber. Det fremgår af • Forbuddet mod ”kapitalejerlån” kun omfatter egentlige lån eller
denne bekendtgørelse, at et selskab direkte eller indirekte kan stille dispositioner af tilsvarende karakter, men at skyldforhold og lignen-
midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for et moderselskab, de, der opstår som følge af kreditgivning i almindelige forretnings-
der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende mellemværender derimod ikke er omfattet
retsform, hvis moderselskabet har hjemsted i et af følgende lande: • Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som hovedregel
• Et andet EU-land, hvilket – ud over Danmark – omfatter Belgien, er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af
Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, denne karakter med uafhængige parter, at den mest almindelige
Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit, at der må
Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes
Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig som sædvanlig for selskabet og inden for branchen, at en klar in-
• Et EØS-land, hvilket – ud over alle EU-landene – omfatter Norge, dikation for, om transaktionen er usædvanlig, er, at selskabet har
Island og Liechtenstein indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter, og at be-
• Schweiz grebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er et fleksibelt
• Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid
Singapore, Taiwan eller USA, jf. § 1. • Det ikke kun er transaktionen, der skal være sædvanlig, at dette
krav også gælder for vilkårene i transaktionen, og at betalingsbe-
Hvis moderselskabet har hjemsted i et andet land, kan datterselskabet tingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme
derimod ikke lovligt stille midler til rådighed, yde lån eller stille sik- vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres
kerhed for moderselskabet. Det samme gælder, hvis moderselskabet med over for tredjemand, jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte 5.279 ad §
hverken er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsva- 212.26
rende retsform.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at:
• Det fortsat er muligt at yde lån eller stille sikkerhed inden for et 5.4. Undtagelse vedrørende pengeinstitutter m.v.
koncernforhold fra et datterselskab til dets moderselskab, men at Det fremgår af SL § 213, at § 210, stk. 1 og dermed forbuddet mod
en sådan koncernintern økonomisk bistand ikke må krænke evt. ”kapitalejerlån” (samt § 206, stk. 1 og dermed også forbuddet mod
minoritetsejeres interesser eller sikkerheden for kreditorerne i det selvfinansiering) ikke finder anvendelse på pengeinstitutter og realkre-
långivende selskab24 ditlån ydet af et realkreditinstitut. Pengeinstitutter kan således direkte
• Bestemmelsen om moderselskabslån ikke automatisk gør det lovligt eller indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
at yde lån til at moderselskab, at ledelsen i det selskab, der yder for de omfattede personer. Det samme gælder realkreditinstitutter,
lånet, er ansvarlig for at overholde alle relevante bestemmelser, her- forudsat at der er tale om realkreditlån.
under bestemmelserne om forsvarlig formueforvaltning, at ledelsen
i det långivende selskab således har ansvaret for, at lånet kun ydes,
hvis det er forsvarligt, både hvad angår kreditrisiko, afkast og øvrige
18 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012

8. 5.5. Undtagelse vedrørende ”medarbejderlån” med henblik på Forkortelser
erhvervelse af kapitalandele AL aktieselskabsloven, bekendtgørelse nr 649 af
15. juni 2006 af lov om aktieselskaber med
Det fremgår af SL § 214, at § 210, stk. 1 og dermed forbuddet mod
senere ændringer (historisk)
”kapitalejerlån” (samt § 206, stk. 1 og dermed også forbuddet mod
selvfinansiering) ikke finder anvendelse på dispositioner foretaget med ApL anpartsselskabsloven, bekendtgørelse nr 649
henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selska- af 15. juni 2006 af lov om anpartsselskaber
bet eller et datterselskab. Ledelsesprotokollen for det centrale ledel- med senere ændringer (historisk)
sesorgan skal indeholde bemærkning om enhver disposition omfattet FT Folketingstidende
af denne bestemmelse. Dispositioner omfattet af bestemmelsen kan
H Højesteret
kun ske med midler, der kan udloddes som ordinært udbytte, dvs. frie
reserver i årsrapporten, jf. § 180, stk. 2. lån m.v. til udenlandske Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgø-
Denne undtagelse er naturligvis kun relevant for medarbejdere, der moderselskaber, Erhvervs- relse nr. 275 af 25. marts 2010 om lån m.v.
allerede er eller skal være ”kapitalejere” i selskabet.27 Medarbejdere, og Selskabsstyrelsens til udenlandske moderselskaber
der allerede er kapitalejere i selskabet, er – ligesom alle andre kapitale- bekendtgørelse om
jere – som udgangspunkt omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”. SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11.
Undtagelsen giver imidlertid mulighed for, at selskabet kan yde lån til april 2011 af lov om aktie- og anpartsselska-
eller stille sikkerhed for medarbejdere, der allerede er eller skal være ber
kapitalejere i selskabet. Undtagelsen omfatter dog ikke ”medarbejder-
UfR Ugeskrift for Retsvæsen
lån” generelt, men alene ”medarbejderlån” med henblik på erhver-
velse af kapitalandele i selskabet.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at anvendelse af undtagelsen
forudsætter, at der er tale om en generel medarbejderordning og ikke
blot økonomisk bistand til enkelte medarbejdere, og at undtagelsen Litteratur
således ikke omfatter aktieprogrammer, der er rettet mod selskabets Andersen, Paul Krüger (2010): Aktie- og anpartsselskabsret – kapital-
ledelse, jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte 5.279 ad § 214.28 selskaber, 11. udgave, København: Jurist- og Økonomforbundets
Hvis der ikke er tale om en generel medarbejderordning, kan undta- Forlag
gelsen vedrørende selvfinansiering evt. anvendes. Denne undtagelse
er omtalt i afsnit 5.1 ovenfor. Bech-Bruun (2006): Selskabsretlig regulering i udvalgte lande, Køben-
havn: Bech-Bruun
6. Afslutning
Bunch, Lars og Ida Rosenberg (2010): Selskabsloven med kommenta-
”Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for det, der tidligere kaldtes rer, København: Thomson Reuters
for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”.
”Kapitalejerlån” er desuden en samlet betegnelse for lån til eller sik- Børjesson, Jan og Martin Chr. Kruhl (2011): Kapitalejerlån, Revision &
kerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. Der Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 30-39
er således vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er
tale om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledel- Christensen, Jan Schans (2009): Kapitalselskaber – aktie- og anparts-
seslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, idet selskabsret, 3. udgave, København: Thomson Reuters
der også kan være tale om sikkerhedsstillelse.
Hovedreglen er, at ”kapitalejerlån” er ulovlige. Der findes imidlertid Gomard, Bernhard (2011): Kapitalselskaber – aktie- og anpartsselska-
en række undtagelser til denne hovedregel. Disse undtagelser er ud- ber, 6. udgave, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
tryk for lovlige ”kapitalejerlån”.
I anden og sidste artikel i artikelserien, der bringes i næste nummer Hansen, Søren Friis og Jens Valdemar Krenchel (2011): Dansk selskabs-
af Revision & Regnskabsvæsen, præsenteres der en lang række eksem- ret (2) – kapitalselskaber, 3. udgave, København: Thomson Reuters
pler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejer-
lån”. Det er forfatternes håb, at disse eksempler kan hjælpe til at skabe Hasselager, Olaf (1977): Aktionærlån og Aktieselskabsregisterets prak-
overblik over de ganske komplicerede regler om ”kapitalejerlån”. sis, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 305-316
Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 19

9. Heiselberg, Leif (1988): Aktionærlån, Revision & Regnskabsvæsen, nr. skabslov, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, kapitel 12,
12, pp. 30-38 pp. 293-307
Jacobsen, Estrid (1948): Om Aktionaerlaan, Revision & Regnskabsvæ- Werlauff, Erik (2010): Selskabsret, 7. udgave, København: Thomson
sen, pp. 211-216 Reuters
Jensen, Nils Kjellegaard (2010): Selskabsretlig håndbog – u-/lovligt ka- Witt, Claus og Kim Sparre (2004): Aktionærlån m.v. – en umiddelbar
pitaludtræk i A/S og ApS, 2. udgave, København: Nyt Juridisk Forlag status, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 6-17
Jørgensen, Bo. (1995): Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis omkring
ulovlige aktionær- og anpartshaverlån, Tidsskrift for Skatter og Afgifter,
pp. 1060-1065 Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
Moderniseringsudvalget (2008): Modernisering af selskabsretten, be- udtryk for Regnskabsteknisk Udvalgs holdninger.
tænkning nr. 1498, København: Økonomi- og Erhvervsministeriet 2 Undtagelserne i §§ 213 og 214 relaterer sig både til forbuddet mod ”kapitalejer-
lån” i § 210, stk. 1 og forbuddet mod selvfinansiering i § 206, stk. 1.
Neville, Mette (1999): Aktionærlån. Lars Bo Langsted (red.): Selskabers 3 § 215 omhandler ikke blot tilbagebetaling af ulovlige ”kapitalejerlån”, men også
kapital – nye tendenser i skandinavisk selskabsret (3), København: Ju- tilbagebetaling i relation til ulovlig selvfinansiering.
rist- og Økonomforbundets Forlag, pp. 46-93 4 Børjesson og Kruhl (2011) kommer kort ind på de selskabsretlige konsekvenser
af ulovlige ”kapitalejerlån” (afsnit 6.2, p. 37).
Neville, Mette og Erik Werlauff (2003): Lovlige aktionærlån, Ugeskrift 5 Børjesson og Kruhl (2011) kommer kort ind på de erstatnings- og strafferetlige
for Retsvæsen, pp. 201-207 konsekvenser af ulovlige ”kapitalejerlån” (afsnit 6.4 og 6.5, pp. 37 og 38). For
så vidt angår de strafferetlige konsekvenser, kan der desuden henvises til notatet
Schaumburg-Müller, Peer og Erik Werlauff (2010): Selskabsloven med om ulovlige ”aktionær-” og ”anpartshaverlån” fra Statsadvokaten for Særlig
kommentarer, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomisk Kriminalitet (1997). Dette notat er baseret på UfR 1997.256 H, men
er stadig udtryk for gældende ret.
Skjødt, Kresten (1981): Aktionærlån – en tværgående behandling af 6 Børjesson og Kruhl (2011) kommer kort ind på de skatteretlige konsekvenser
begrebet, København: FSR af ulovlige ”kapitalejerlån” (afsnit 6.3, p. 37), Der kan desuden henvises til den
juridiske vejledning 2012-1, der i afsnit C.B.3.5.3.3 indeholder et særskilt afsnit
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (1997): Ulovlige om ”aktionærlån”, hvor der også henvises til afsnit C.B.3.6 om beskatning af
aktionær- og anpartshaverlån, København: Statsadvokaten for Særlig maskeret udbytte og afsnit C.B.3.7 om lån fra hovedaktionæren til selskabet.
Økonomisk Kriminalitet 7 Børjesson og Kruhl (2011) kommer kort ind på de regnskabs- og revisionsmæs-
sige aspekter af ”kapitalejerlån” (afsnit 6.1, p. 37).
Sørensen, Niels Bang (2004): Aktionærlån i praksis, Nordisk Tidsskrift 8 Der kan også henvises til artiklen om ”aktionærlån” m.v., der blev bragt i Revi-
for Selskabsret, nr. 4, pp. 444-457 sion & Regnskabsvæsen i 2004 (Witt og Sparre, 2004). For de historisk interes-
serede kan der desuden henvises til artiklen om ”aktionærlån”, der blev bragt i
Thomsen, Britta K. (1992): Reglerne om aktionærlån – i selskabsretlig Revision & Regnskabsvæsen i 1988 (Heiselberg, 1988), artiklen om ”aktionær-
belysning, Justitia, nr. 5, lån” og Aktieselskabsregisterets (nu Erhvervsstyrelsens) praksis, der blev bragt
i bladet i 1977 (Hasselager, 1977), samt artiklerne om ”aktionærlån”, der blev
Thusgaard, Rasmus (2009): Kapitalafgang i form af selvfinansiering, bragt i bladet helt tilbage i 1952 (Villadsen, 1952) og 1948 (Jacobsen, 1948).
aktionær- og anpartshaverlån, udbytte og egne kapitalandele, INSPI, 9 Ud over de artikler, der er nævnt i ovenstående note, kan der også henvises
nr. 7-8, pp. 47-51 til artiklen om kapitalafgang i form af selvfinansiering, ”aktionær-” og ”an-
partshaverlån”, udbytte samt egne kapitalandele, der blev bragt i INSPI i 2009
Villadsen, P. (1952): Om aktionærlån – nogle kommentarer til reglerne i (Thusgaard, 2009), artiklen om ”aktionærlån” i praksis, der blev brag i Nordisk
aktieselskabslovens §§ 45a-c, Revision & Regnskabsvæsen, pp. 241-251 Tidsskrift for Selskabsret i 2004 (Sørensen, 2004), artiklen om lovlige ”aktionær-
lån”, der blev bragt i Ugeskrift for Retsvæsen i 2003 (Neville og Werlauff, 2003)
Werlauff, Erik (2009): Økonomisk bistand fra selskab til ejere og le- samt artiklen om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens (nu Erhvervsstyrelsens) praksis
delse. Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.): Den nye sel- omkring ulovlige ”aktionær-” og ”anpartshaverlån”, der blev bragt i Tidsskrift
20 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012

10. for Skatter og Afgifter i 1995 (Jørgensen, 1995). Der kan desuden henvises ledes, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre
til fremstillingerne hos henholdsvis Neville (1999), Skjødt (1981), Thomsen en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. Medlem-
(1992) og Werlauff (2009). Endelig kan der naturligvis henvises til de generelle merne af selskabets ledelse må desuden ikke efterkomme generalforsamlingsbe-
fremstillinger hos henholdsvis Andersen (2010, kapitel 8, afsnit 5, pp. 269-288), slutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen
Christensen (2009, kapitel 15, afsnit 3, pp. 403-415), Gomard (2011, kapitel måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller selskabets vedtægter.
15, afsnit 5, pp. 395-401), Hansen og Krenchel (2011, kapitel 7, afsnit 7.2, pp. 19 Der kan også henvises til lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg, 2010, pp.
299-310), Jensen (2010, kapitel 9, afsnit 1-3), Schaumburg-Müller og Werlauff 599-609).
(2010, pp. 831-841) samt Werlauff (2010, kapitel 8, afsnit 4, pp. 272-285). 20 Moderniseringsudvalget (2008, pp. 488 og 489).
10 Børjesson og Kruhl (2011, pp. 32 og 38). 21 Lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af AL og lov nr. 283 af samme dato om
11 Werlauff (2009) anfører, at medlemmer af et evt. – nu ulovreguleret – repræsen- ændring af ApL.
tantskab ikke er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån” (p. 305). I modsat 22 I betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten redegøres der for
retning Jensen (2010, p. 176). udviklingen helt tilbage fra AL af 1917 (Moderniseringsudvalget, pp. 485-487).
12 Partnerselskaber er som udgangspunkt underlagt de samme regler som aktie- 23 Moderniseringsudvalget (2008, p. 485). Se også Moderniseringsudvalget
selskaber, jf. § 5, nr. 21 og kapitel 21, §§ 358-360. Ligesom et aktieselskab skal (2008, p. 489).
et partnerselskab derfor altid have enten en bestyrelse eller et tilsynsråd samt en 24 Lovbemærkningerne henviser i den forbindelse til § 108 og § 127, stk. 1. Det
direktion. fremgår af § 108, at der på generalforsamlingen ikke må træffes beslutninger,
13 Børjesson og Kruhl (2011, p. 39, note 5). der åbenbart er egnede til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig
14 Christensen (2009) anfører derimod, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem- fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. § 127, stk. 1 er omtalt i
mer må anses for omfattet af undtagelsen vedrørende ”medarbejderlån” med note 17 ovenfor.
henblik på erhvervelse af kapitalandele i SL § 214, der omtales i afsnit 2.4.5 25 Der kan også henvises til lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg, 2010, pp.
nedenfor (p. 414). Se også Andersen (2010, p. 276). 610-620) samt betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Mo-
15 Bunch og Rosenberg (2010, p. 602). derniseringsudvalget, 2008, pp. 498-507).
16 Erhvervsstyrelsen blev etableret den 1. januar 2012 ved en sammenlægning af 26 Der kan også henvises til lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg, 2010, pp.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt opgaver fra 620-622) samt betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Mo-
den tidligere IT- og Telestyrelse. derniseringsudvalget, 2008, pp. 496-498).
17 Det kan undre, at der alene henvises til §§ 211-214, men ikke til § 210, stk. 2, 27 Der ses her bort fra, at undtagelsen ikke alene omfatter dispositioner foretaget
idet denne bestemmelse også indeholder en undtagelse til forbuddet mod ”ka- med henblik på at erhverve kapitalandele i selskabet, men også dispositioner
pitalejerlån”. foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele i et datterselskab.
18 Lovbemærkningerne henviser i den forbindelse til § 127, stk. 1. Det fremgår af 28 Der kan også henvises til lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg, 2010, pp.
denne bestemmelse, at medlemmerne af selskabets ledelse ikke må disponere så- 623-626).
Kør lønnen på internettet!
-
• Danløn gør det hurtigt, nemt og billigt at køre løn
5,
• Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer
1 s
• Danløn overfører automatisk alle beløb i form af løn, skat, pensioner mv. for dig
om et
n l
m • Du kan helt enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram
k eg e
l.
e afr dd
ks
r. nse
p lø • Der sker automatisk indberetning til eIndkomst
! • Du får gratis support via vores forum
. er
løn alj
an det • Som revisor kan du benytte Danløn til at køre løn for dine kunder, nemt og billigt
i D ere
er ig
urs erl • Over 25.000 virksomheder bruger Danløn. Prøv selv gratis og anonymt!
å k yd
gs for
o e
er d
yd esi
tilb m
Vi hjem
res
Se
vo
www.danlon.dk
Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2012 ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 21