Årsrapport og revision - regnskabsret, revisionsret og selskabsret

Årsrapport og revision –
regnskabsret, revisionsret og selskabsret
Selskabsret, cand.jur., Aalborg Universitet
Lektion 4 og 9
13. februar og 18. marts 2015
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen

2 | Årsrapport og revision – regnskabsret, revisionsret og selskabsret | Jesper Seehausen
Hvem er jeg?
• Cand.merc.aud. 2004
- Danica-prisen for bedste kandidatafhandling
• Ph.d. 2010
- Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar”
- Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)
• LL.M. 2014
- Selskabsret med fokus på revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv
- Bog om ”Revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv” – udgivet af
Djøf Forlag
• Aalborg Universitet 2004-2008
- Ph.d.-stipendiat m.v.
- Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris
• Beierholm 2009-
- Faglig udviklingsafdeling
- Seniorkonsulent i revision, erklæringer og selskabsret
- Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold
• Aalborg Universitet 2011-
- Ekstern lektor i revision og selskabsret (cand.merc.aud. og cand.jur.)
• Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
• Underviser internt og eksternt
• Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret m.v.

Litteratur m.v. (1:2)
• Obligatorisk litteratur
- Erik Werlauff: ”Dansk selskabsret 2 - kapitalselskaber, Karnov Group,
4. udgave, 2014
- Kapitel 10 om ”Årsrapporten”
- Kapitel 11 om ”Revision og granskning”
- Årsregnskabsloven – lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013
med senere ændringer
- Lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2015 inddrages ikke
- Revisorloven – lov nr. 468 af 17. juni 2008 med senere ændringer

Litteratur m.v. (2:2)
• Yderligere materiale
- FSR – danske revisorers årsrapportmodeller
- Regnskabsklasse B
- Regnskabsklasse C (stor) inkl. koncernregnskab
- Eksempler på revisorerklæringer på årsrapporter
- Revisionspåtegning
- Erklæring om udvidet gennemgang
- Reviewerklæring
- Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger
(assistanceerklæring)

Oversigt over lektion 4 og 9
• ”Årsrapport …” – regnskabsret og selskabsret
- Årsregnskabsloven m.v.
- Samspillet mellem årsregnskabsloven og selskabsloven – udvalgte
emner
• ”… og revision” – revisionsret og selskabsret
- Revisorloven
- Selskabsloven
• Vi fokuserer på …
- … kapitalselskaber
- … regnskabsret og ikke regnskabsteknik
- … revisionsret og ikke revisionsteknik

Indledende spørgsmål
1. Hvad er et årsregnskab? Og en årsrapport?
2. Hvilke rolle har revisor i et selskab?
3. Hvad er revision?
4. Hvilke andre opgaver har revisor?
5. Hvad er granskning?

”Årsrapport …”
Regnskabsret og selskabsret

Årsregnskabsloven m.v.

De vigtigste regnskabsmæssige retskilder
Regn-
skab
ÅRL
Bekendt-
gørelser
m.v.
Regn-
skabs-
direktiv
(er)
Regnskabs-
vejled-
ning(er)
IFRS-
forordning
IFRS (IAS)
IFRIC
(SIC)
Anbefalin-
ger &
Nøgletal
Afgørelser
fra Det
Finansielle
Råd
Responsa
fra RESU
Afgørelser
fra ERST
og EAN

Årsregnskabsloven – lovens opbygning
• Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
• Regnskabsklasse A
• Regnskabsklasse B
• Regnskabsklasse C
• Regnskabsklasse D
• Koncernregnskaber m.v.
• Delårsrapporter
- Kun børsnoterede selskaber m.v.
• Revision m.v.
• Regnskabsreguleringen i Danmark
• Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapporter m.v.
• Tvangsbøder, straf m.v.
• Bilag 1 – definitioner
• Bilag 2 – skemaer for balance og resultatopgørelse

Årsregnskabsloven – hvilke virksomheder er omfattet af
loven?
• Loven gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder (ÅRL § 1, stk.
1)
• I henhold til loven anses en virksomhed for at være
erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler,
tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag
- En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er
omfattet af SL, LEF, LEV eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til
lov
- Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget
fra kravene i de nævnte love (ÅRL § 1, stk. 2)
- Dette er særligt relevant, for så vidt angår LEV
• Loven gælder ikke for virksomheder, som:
- Er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til
lovgivningen for finansielle virksomheder
- Er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen
- Udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i
henhold til lov om kommunernes styrelse (ÅRL § 1, stk. 3)

Årsregnskabsloven – hvilke virksomheder skal aflægge
årsrapport efter loven? (1:2)
• Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport
efter reglerne i loven:
- A/S’er, P/S’er og ApS’er
- Kapital-I/S’er og kapital-K/S’er, dvs. I/S’er og K/S’er, hvori alle
interessenterne henholdsvis komplementarerne er:
- A/S’er, P/S’er, ApS’er eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
- I/S’er eller K/S’er, i hvilke alle interessenterne henholdsvis
komplementarerne er A/S’er, P/S’er, ApS’er eller selskaber med en
tilsvarende retsform
- Erhvervsdrivende fonde
- Virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af LEV § 3
(virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) eller § 4
(andelsselskaber med begrænset ansvar)
- SCE-selskaber (ÅRL § 3, stk. 1)

Årsregnskabsloven – hvilke virksomheder skal aflægge
årsrapport efter loven? (2:2)
• Undtagelser
- Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV (ÅRL § 4)
- Virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af LEV § 3
(virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) eller § 4
(andelsselskaber med begrænset ansvar)
- Størrelsesgrænser
- Balancesum < DKK 7 mio.
- Nettoomsætning < DKK 14 mio.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret < 10
- ”To ud af tre” i to på hinanden følgende regnskabsår
- Visse kapital-I/S’er og kapital-K/S’er (ÅRL § 5)
- Dattervirksomheder uden aktivitet (ÅRL § 6)
• Hvis en virksomhed gør brug af en af undtagelserne, skal
virksomheden i stedet for en årsrapport indsende en
undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen

Årsregnskabsloven – regnskabsklasser –
”byggeklodsmodellen” (1:3)
• Regnskabsklasse A
- Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at
aflægge årsrapport, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke
udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det
mindste følge reglerne for regnskabsklasse A (ÅRL § 3, stk. 2)
- Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge
årsrapport, men som frivilligt aflægger årsrapport, skal i det mindste
følge reglerne for regnskabsklasse A (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 1)
- Det afgørende er således, dels om regnskabet kaldes en årsrapport,
dels om regnskabet udelukkende er bestemt til virksomhedens eget
brug
- Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport, skal i det
mindste følge reglerne for regnskabsklasse B (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 2)
- ”To ud af tre” i to på hinanden følgende regnskabsår (ÅRL § 7, stk. 2, nr.
1)

- Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge
årsrapport, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C
(ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3)
- Størrelsesgrænser – mellemstore virksomheder
- ”To ud af tre” i 2 på hinanden følgende regnskabsår (§ 7, stk. 2, nr. 2)
- Store virksomheder er virksomheder, der ikke er små eller
mellemstore (ÅRL § 7, stk. 2, nr. 3)
- Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele,
gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et
reguleret marked i et EU- eller EØS-land , og som har pligt til at
aflægge årsrapport, skal uanset størrelse følge reglerne for
regnskabsklasse D (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4)
- Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal aflægge årsrapport
efter IFRS (IFRS-forordningen, ÅRL § 137 og IFRS-bekendtgørelsen)
- Andre virksomheder kan frivilligt vælge at aflægge årsrapport efter
IFRS

• Undtagelser
- Modervirksomheder for koncerner, der skal aflægge koncernregnskab,
skal i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for
regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge
regnskabsklasse D (ÅRL § 7, stk. 4)
- I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det
mindste skal følge, kan virksomheden frivilligt vælge – systematisk og
konsekvent – at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere
efterfølgende afsnit (regnskabsklasser) (ÅRL § 7, stk. 5)

Årsregnskabsloven – årsrapport og årsregnskab (1:2)
• Årsrapportens bestanddele
- Årsregnskab
- Årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab)
- Ledelsesberetning for virksomheden og en af virksomheden ledet
koncern (som udgangspunkt frivillig for regnskabsklasse B)
- Ledelsespåtegning
- Revisorerklæring, f.eks. revisionspåtegning (frivillig for ”helt små”
virksomheder omfattet af regnskabsklasse B)
- Supplerende beretninger (frivillige for alle regnskabsklasser) (ÅRL § 2,
stk. 1-3)
• Årsregnskabets bestanddele
- Balance
- Resultatopgørelse
- Pengestrømsopgørelse (frivillig for regnskabsklasse B)
- Egenkapitalopgørelse (frivillig for regnskabsklasse B)
- Noter
- Anvendt regnskabspraksis (ÅRL § 22, stk. 1, § 78, stk. 1 og § 102,
stk. 1)

Årsregnskabsloven – årsrapport og årsregnskab (2:2)
• Årsrapport er en ”beskyttet” betegnelse
- Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget
brug, er ikke en årsrapport
- Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport, må det
ikke betegnes som en årsrapport, og det skal såvel i form som indhold
fremstå, så det ikke kan forveksles med en årsrapport (ÅRL § 2, stk. 4)
• Årsrapport, skattemæssigt årsregnskab og internt årsregnskab –
hvad er forskellen?
- En årsrapport skal vise, hvor godt det går
- Et skattemæssigt årsregnskab skal vise, hvor dårligt det går
- Et internt årsregnskab skal vise, hvordan det går

Årsregnskabsloven – retvisende billede og retvisende
redegørelse
• Årsregnskabet og et evt. koncernregnskab skal give et retvisende
billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet
- Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de
forhold, som beretningen omhandler (ÅRL § 11, stk. 1)
• Hvis anvendelsen af bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelig til
at give et retvisende billede, skal der gives yderligere oplysninger i
årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet (ÅRL § 11, stk. 2)
• Hvis anvendelse af bestemmelserne i lovens §§ … i særlige tilfælde
vil stride mod kravet om, at årsregnskabet og et evt.
koncernregnskab skal give et retvisende billede, skal de fraviges,
således at dette krav opfyldes
- En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken
indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,
fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet (ÅRL § 11, stk. 3)

Årsregnskabsloven – regnskabsbrugere og kvalitetskrav
(1:2)
• Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter
regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger
- De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder,
organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske
beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport,
herunder:
- Nuværende og mulige virksomhedsdeltagere
- Kreditorer
- Medarbejdere
- Kunder
- Alliancepartnere
- Lokalsamfundet
- Tilskudsgivende og fiskale myndigheder
- De omhandlede beslutninger vedrører:
- Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer
- Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer
- Fordeling af virksomhedens ressourcer (ÅRL § 11, stk. 2)

Årsregnskabsloven – regnskabsbrugere og kvalitetskrav
(2:2)
• Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold,
der normalt er relevante for regnskabsbrugerne
- Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad
regnskabsbrugerne normalt forventer (ÅRL § 11, stk. 3)
• Tendens til i højere grad end tidligere at fokusere på relevans frem
for pålidelighed

Årsregnskabsloven – grundlæggende forudsætninger (1:2)
• Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende
forudsætninger:
- Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed)
- Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden
reelt indhold (substans)
- Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er
ubetydelige (væsentlighed)
- Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de
dog indgå
- Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern),
medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte
- Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og
måling tilpasses med denne afvikling
- Husk samspillet med SL’s regler om kapitalberedskab og kapitaltab (§ 115,
nr. 6, § 116, nr. 5 og § 118, stk. 2 samt § 119)
- Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital
og resultatopgørelse (neutralitet)
- Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når
de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering)

Årsregnskabsloven – grundlæggende forudsætninger (2:2)
• Grundlæggende forudsætninger (fortsat)
- Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på
samme kategori af forhold (konsistens)
- Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og
måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes
med hinanden (bruttoværdi)
- Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det
foregående regnskabsår (formel kontinuitet) (ÅRL § 13, stk. 1)
• Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode,
indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære
enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet)
- Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende
billede, eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler
ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye
forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder ÅRL (§ 13, stk. 2)
• Nogle af de grundlæggende forudsætninger kan fraviges i særlige
tilfælde (ÅRL § 13, stk. 3)
- En sådan fravigelse skal begrundes og forklares på samme måde som
en fravigelse af lovens bestemmelser med henvisning til det
retvisende billede (ÅRL § 11, stk. 3)

Årsregnskabsloven – balancens elementer
• Balancen kan være i konto- eller beretningsform
• Kontoform kaldes også for horisontal form
- … ligesom beretningsform også kaldes for vertikal form
• Beretningsform anvendes (næsten) aldrig i praksis
Aktiver
• Anlægsaktiver
- Immaterielle
- Materielle
- Finansielle
• Omsætningsaktiver
- Varebeholdninger
- Tilgodehavender
- Værdipapirer og kapitalandele
- Likvide beholdninger
Passiver
• Egenkapital
- Virksomhedskapital
(selskabskapital)
- Overkurs ved emission
- Reserve for opskrivninger
- Andre reserver
- Overført resultat (overskud eller
underskud)
• Hensatte forpligtelser
• Gældsforpligtelser (kort- og
langfristerede)

Årsregnskabsloven – resultatopgørelsens elementer
• Resultatopgørelsen kan være arts- eller funktionsopdelt
• Både artsopdelt og funktionsopdelt anvendes i praksis
Artsopdelt
• Nettoomsætning
• +/– Ordinære indtægter og
omkostninger
• = Ordinært resultat før skat
• +/– Ekstraordinære indtægter og
omkostninger
• = Ekstraordinært resultat før skat
• – Skat af årets resultat
• = Årets resultat
Funktionsopdelt
• Nettoomsætning
• – Produktionsomkostninger
• = Bruttoresultat (bruttofortjeneste
eller -tab)
• – Distributionsomkostninger
• – Administrationsomkostninger
• +/– Andre indtægter og
omkostninger
• = Ordinært resultat før skat
• +/– Ekstraordinære indtægter og
omkostninger
• = Ekstraordinært resultat før skat
• – Skat af årets resultat
• = Årets resultat

Årsregnskabsloven – udvalgte definitioner – balancen –
aktiver (1:2)
• Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser,
herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør
forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser
- Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede
forpligtelser (ÅRL § 25)
• Hvis aktiverne overstiger forpligtelserne (og egenkapitalen derfor
er positiv), er selskabet solvent
- Hvis aktiverne ikke overstiger forpligtelserne (og egenkapitalen derfor
er negativ), er selskabet insolvent
• Aktiver
- Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af
tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele
forventes at tilflyde virksomheden (ÅRL afsnit C, nr. 1)
- Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets
værdi kan måles pålideligt (ÅRL § 33, stk. 1)

aktiver (2:2)
• Anlægsaktiver
- Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden
(ÅRL afsnit C, nr. 2)
- Opdeleres i:
- Immaterielle anlægsaktiver
- Materielle anlægsaktiver
- Finansielle anlægsaktiver
• Omsætningsaktiver
- Aktiver, der ikke er anlægsaktiver (ÅRL afsnit C, nr. 3)
- Opdeles i:
- Varebeholdninger
- Tilgodehavender
- Værdipapirer og kapitalandele
- Likvide beholdninger

passiver (1:2)
• Egenkapital
- Se ovenfor
• Forpligtelser
- Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere
begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af
fremtidige økonomiske fordele (ÅRL afsnit C, nr. 5)
- En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og
forpligtelsens værdi kan måles pålideligt (ÅRL § 33, stk. 2)
• Hensatte forpligtelser
- Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid,
og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår (ÅRL afsnit
C, nr. 7)
- Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for
afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte
forpligtelser (ÅRL § 47, stk. 1)

passiver (2:2)
• Gældsforpligtelser
- Forpligtelser, der ikke er hensatte forpligtelser
- Opdeles i:
- Langfristede gældsforpligtelser
- Kortfristede gældsforpligtelser

Årsregnskabsloven – udvalgte definitioner –
eventualposter
• Eventualaktiver
- Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere
begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele,
men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere
usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens
kontrol (ÅRL afsnit C, nr. 8)
- Eventualaktiver skal ikke indregnes i årsregnskabet, men skal
noteoplyses, men kun for store virksomheder omfattet af
regnskabsklasse C (ÅRL § 90b)
• Eventualforpligtelser
- Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere
begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige
økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan
bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er
uden for virksomhedens kontrol
- Forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere
begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil
medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele
- Forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med
tilstrækkelig pålidelighed (ÅRL bilag 1, afsnit C, nr. 9)
- Eventualforpligtelser skal ikke indregnes i årsregnskabet, men skal
noteoplyses – også for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B
(ÅRL § 64)

Årsregnskabsloven – udvalgte definitioner –
resultatopgørelsen
• Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og
omkostninger (ÅRL § 28)
• Indtægter
- Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang
eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører
stigninger i egenkapitalen
- I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere (ÅRL bilag 1, afsnit C, nr. 10)
• Omkostninger
- Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller
værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører
fald i egenkapitalen
- I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere (ÅRL
bilag 1, afsnit C, nr. 12)
• Indtægter og omkostninger er ikke det samme som indbetalinger
og udbetalinger
- Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når
de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering) (ÅRL §
13, stk. 1, nr. 6)

Årsregnskabsloven – udvalgte andre definitioner
• Generelle definitioner
• Definitioner vedr. koncerner - eksempler
- Modervirksomhed
- Dattervirksomhed
- Koncern = modervirksomhed + dattervirksomheder
- Tilknyttet virksomhed – både ”nedad” og ”opad”
- Associeret virksomhed – kun ”nedad”
- Bestemmende indflydelse – HR: >50 %
- Betydelig indflydelse – HR: >=20 %
- Det regnskabsretlige koncernbegreb svarer omtrent til det
selskabsretlige koncernbegreb
- Det selskabsretlige koncernbegreb har dog i sagens natur fokus på
selskaber, hvorimod det regnskabsretlige koncernbegreb også omfatter
andre virksomhedsformer
• Årsrapportens elementer – se tidligere plancher
• Målegrundlag m.v. – eksempler
- Kostpris
- Dagsværdi

FSR – danske revisorers årsrapportmodel –
regnskabsklasse B – indholdsfortegnelse

regnskabsklasse B – balance (kontoform) – aktiver

regnskabsklasse B – balance (kontoform) – passiver

regnskabsklasse B – resultatopgørelse (funktionsopdelt)

Årsregnskabsloven – ledelsesberetningens indhold (1:2)
- Der skal gives en beskrivelse af virksomhedens væsentligste
aktiviteter
- Udarbejdet virksomheden ledelsesberetning, kan beskrivelsen af disse
placeres i ledelsesberetningen (ÅRL § 77a)
- Er der sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og
økonomiske forhold, skal årsregnskabet suppleres med en
ledelsesberetning, der redegør for disse ændringer (ÅRL § 77)
- Ledelsesberetningen skal bl.a.:
- Beskrive evt. usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt mulig med
angivelse af beløb
- Beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller
målingen, så vidt mulig med angivelse af beløb
- Redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske
forhold
- Omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets
afslutning
- Beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige
forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for
beskrivelsen
- Beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for
virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici,
som virksomheden kan påvirkes af (ÅRL § 99, stk. 1)

Årsregnskabsloven – ledelsesberetningens indhold (2:2)
• Regnskabsklasse B (fortsat)
- Udvalgte yderligere krav
- Redegørelse for samfundsansvar (kun store virksomheder) (ÅRL § 99a)
- Redegørelse vedr. andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste
ledelsesorgan og på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer (ÅRL § 99b)
• Regnskabsklasse D – udvalgte yderligere krav
- Redegørelse vedr. kapitalstruktur og ejerforhold m.v. – oplysninger,
som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det
formål at fremme den frie omsætning af selskabets kapitalandele (kun
selskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret
marked i et EU- eller EØS-land) (ÅRL § 107a)
- Redegørelse for virksomhedsledelse – corporate governance (kun
virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU- eller EØS-land) (ÅRL § 107b)
- Tilsvarende krav for statslige aktieselskaber (ÅRL § 107c)
- Regler for udstedere af aktier på NASDAQ OMX Copenhagen
- Komitéen for god selskabsledelse – anbefaler for god selskabsledelse

Årsregnskabsloven – ledelsens ansvar for årsrapporten
(1:2)
• Virksomhedens ledelse skal aflægge årsrapport for virksomheden
(ÅRL § 8, stk. 1)
- Dette omfatter både den øverste ledelse og den daglige ledelse (ÅRL
bilag 1, afsnit A, nr. 5)
• Hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer har ansvar
for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med
lovgivningen og evt. yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller
aftale
- Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten – hvis
revision er krævet – kan revideres og godkendes i tide
- Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at
årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de fastsatte
frister (ÅRL § 8, stk. 2)
• Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de
ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften
- De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning,
hvori de erklærer, hvorvidt … (ÅRL § 9, stk. 1)
• Yderligere krav til indholdet af ledelsespåtegningen for
virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (ÅRL § 9, stk. 2 og 3)

Årsregnskabsloven – ledelsens ansvar for årsrapporten
(2:2)
• Hvad hvis et medlem af ledelsen er uenig?
- Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport
eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold,
der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive
årsrapporten
- Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret
og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og
ledelsespåtegningen (ÅRL § 10) – ”dissens”
• Hvad hvis et medlem af ledelsen nægter at underskrive
årsrapporten?
- Årsrapporten overholder ikke ÅRL
- Revisionspåtegning med manglende konklusion og anbefaling til
generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten
- Tvangsbøder til det pågældende medlem af ledelsen (ÅRL § 162, stk.
1, nr. 1)
- Strafansvar for det pågældende medlem af ledelsen? (ÅRL § 164, stk.
1, jf. § 9, stk. 1)

regnskabsklasse B – ledelsespåtegning

Selskabsloven – godkendelse af årsrapporten
• På den ordinære generalforsamling skal der bl.a. træffes afgørelse
om:
- Godkendelse af årsrapporten
- Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den
godkendte årsrapport (SL § 88, stk. 1, nr. 1 og 2)
• Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den
godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den
er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i ÅRL
- På generalforsamlingen skal den udarbejdede årsrapport fremlægges
(SL § 88, stk. 2)

Årsregnskabsloven – indsendelse af årsrapporten (1:2)
• Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden
ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den godkendte
årsrapport til Erhvervsstyrelsen
- Årsrapporten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5
måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4
måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D
- Der kan ikke dispenseres fra disse frister (ÅRL § 138, stk. 1)
• Undtagelser?
- Virksomheder, som er i likvidation, skal fortsætte med at indsende
årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indtil likvidationen er afsluttet med
virksomhedens opløsning (ÅRL § 139, stk. 1)
- For virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling efter KL,
kan Erhvervsstyrelsen tillade, at årsrapporten først indsendes, så den
modtages i styrelsen senest 1 måned efter
rekonstruktionsbehandlingens ophør (ÅRL § 140, stk. 1)
- For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes
årsrapport til Erhvervsstyrelsen (ÅRL § 141, stk. 1)
- Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed fritager ikke
virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af
fristen (ÅRL § 142)
- Virksomheder under tvangsopløsning skal efter Erhvervsstyrelsens
praksis ikke indsende årsrapport

Årsregnskabsloven – indsendelse af årsrapporten (2:2)
• Hvad hvis årsrapporten ikke indsendes rettidigt?
- Afgifter til medlemmer af den øverste ledelse (ÅRL §§ 150-152)
- Tvangsbøder til medlemmer af ledelsen (ÅRL § 162, stk. 1, nr. 1)
- Strafansvar for medlemmer af den øverste ledelse? (ÅRL § 164, stk.
1, jf. § 8, stk. 2)
• Hvad hvis årsrapporten slet ikke indsendes?
- Tvangsopløsning (ÅRL § 150, stk. 3 og SL § 225, stk. 1, nr. 1)
• Årsrapporten skulle tidligere indsendes i papirform
- … men skal nu indberettes elektronisk via XBRL

Samspillet mellem
årsregnskabsloven og
selskabsloven
Udvalgte emner

Årsregnskabsloven – udvalgte notekrav med
selskabsretlig relevans (1:2)
- Modervirksomheder (ÅRL § 71)
- Dattervirksomheder (ÅRL § 72)
- Tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer
(ÅRL § 73)
- Husk samspillet med SL’s regler om ”kapitalejerlån” (§§ 210-215)
- ”Storaktionærers” identitet i A/S’er – mindst 5 % af selskabskapitalen
eller stemmerne (ÅRL § 74)
- … indtil reglerne om ejerregisteret fuld ud træder i kraft (SL § 58)
- Kapitalklasser (ÅRL § 75, stk. 1)
- Omkostninger ved stiftelse af eller kapitalforhøjelse i A/S’er (ÅRL §
75, stk. 2)
- Egne kapitalandele (ÅRL § 76)
- Konvertible eller udbyttegivende gældsbreve samt ansvarlig
lånekapital (ÅRL § 93, stk. 1)
- Vederlag til medlemmer af ledelsen (ÅRL § 98b)

Årsregnskabsloven – udvalgte notekrav med
selskabsretlig relevans (2:2)
- ”Storaktionærers” identitet og ejerandele – mindst 5 % af
selskabskapitalen eller stemmerne (§ 104)
- … indtil reglerne om ejerregisteret fuld ud træder i kraft (SL § 58)
- Yderligere oplysninger om vederlag til medlemmer af ledelsen (ÅRL §
106)

Udlodning af udbytte – ordinært eller ekstraordinært (1:2)
• Kapitalafgang generelt
- Uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kan kun finde sted:
- Som (ordinært) udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab
- Som ekstraordinært udbytte
- Som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen
- Som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning (SL § 179, stk. 1)
- Det centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at uddeling ikke
overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets –
og i moderselskaber koncernens – økonomiske stilling, og ikke sker til
skade for selskabet eller dets kreditorer
- Det centrale ledelsesorgan er desuden ansvarligt for, at der efter
uddelingen er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov eller
vedtægt (SL § 179, stk. 2)
• Udlodning af ordinært udbytte
- Udbyttet vedtages af generalforsamlingen, men skal godkendes af det
centrale ledelsesorgan (SL § 88, stk. 1, nr. 2 og § 180, stk. 1)
- Som (ordinært) udbytte kan kun anvendes frie reserver, hvorved
forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er
opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i
henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud (SL
§ 180, stk. 2)

Udlodning af udbytte – ordinært eller ekstraordinært (2:2)
• Udlodning af ekstraordinært udbytte
- Selskabet skal have aflagt mindst én ordinær årsrapport (SL § 182,
stk. 1 og 2)
- To mulige fremgangsmåder:
- Udbyttet vedtages af generalforsamlingen, men skal godkendes af det
centrale ledelsesorgan (SL § 182, stk. 1)
- Udbyttet vedtages af det centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra
generalforsamlingen (SL § 182, stk. 2)
- Som ekstraordinært udbytte kan kun anvendes midler, der kan
udbetales som ordinært udbytte, samt optjent overskud og frie
reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der
senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet er udloddet,
forbrugt eller bundet (SL § 182, stk. 3)

Kapitalforhøjelse ved udstedelse af fondsandele
(fondsforhøjelse)
• Kapitalforhøjelse generelt
- Forhøjelse af kapitalselskabets kapital kan ske ved:
- Tegning af nye kapitalandele
- Overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse
- Udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants (SL § 153, stk. 1)
• Udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse)
- Selskabet kan udstede fondsandele ved at overføre beløb til
selskabskapitalen, som i selskabets senest godkendte årsrapport er
opført som
- Overført overskud
- Reserver med undtagelse af reserve for udlån og sikkerhedsstillelse og
reserve for ikke indbetalt selskabskapital (SL § 165, stk. 1 og ÅRL §§ 35a
og 35b)
- Til udstedelse af fondsandele kan selskabet desuden anvende:
- Overskud i det indeværende regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt,
forbrugt eller bundet
- Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende
regnskabsår (SL § 165, stk. 2)

Erhvervelse af egne kapitalandele
• Hvis et selskab erhverver egne kapitalandele mod vederlag, må
selskaber hertil kun anvende beløb, der kan anvendes til udlodning
af ordinært udbytte
- Selskabets beholdning af egne kapitalandele skal fradrages ved
vurderingen af, om kravene til selskabskapital er overholdt (SL § 197,
stk. 1)
• Dvs.
- A/S’er
- Selskabskapital – egne kapitalandele >= DKK 500.000
- ApS’er
- Selskabskapital – egne kapitalandele >= DKK 50.000
- IVS’er
- Selskabskapital – egne kapitalandele >= DKK 1

Lovlig selvfinansiering
• Et selskab må ikke direkte eller indirekte stiller midler til rådighed,
yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af
kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab (SL § 206, stk. 1)
• Hvis betingelserne i stk. 3 og §§ 207-209 om generalforsamlingens
godkendelse, krav til beslutningens forsvarlighed, det centrale
ledelsesorgans redegørelse og sædvanlige markedsvilkår er opfyldt,
kan et selskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed,
yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands
erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab (§
206, stk. 2)
• Selskabets samlede økonomiske bistand til tredjemand efter SL §
206, stk. 2 må på intet tidspunkt overstige, hvad der er forsvarligt
under hensyntagen til selskabets – og i moderselskaber koncernens
– økonomiske stilling
- Selskabet må hertil kun anvende beløb, der kan anvendes til
udlodning af ordinært udbytte (SL § 208)

Anvendelse af egenkapitalreserver
Reserve
Udlodning af
udbytte
(ordinært eller
ekstraordinært)?
Kapitalforhøjelse
ved udstedelse
af fondsandele
(fonds-
forhøjelse)?
Erhvervelse af
egne
kapitalandele? Selvfinansiering
Virksomhedskapital
(selskabskapital)
Nej – Nej Nej
Overkurs ved
emission
Ja
Reserve for
nettoopskrivning
efter indre værdis
metode
Nej
Reserve for udlån
og
sikkerhedsstillelse
Nej
Reserve for ikke
indbetalt
virksomhedskapital
(selskabskapital)
Nej
Øvrige lovpligtige
reserver
Afhænger af lovgivning
Vedtægtsmæssige
reserver
Afhænger af vedtægter
Øvrige reserver Afhænger f.eks. af generalforsamlingsbeslutning
Overført resultat
(overskud)
Ja

Kapitaltab (1:2)
• Ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6
måneder efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør
mindre end halvdelen af den tegnede kapital
- På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for
selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, som bør træffes, herunder selskabets opløsning (SL
§ 119)
• Husk også kapitalberedskabsreglerne
- Bestyrelsen (SL § 115, nr. 5)
- Tilsynsrådet (SL § 116, nr. 5)
- Direktionen (SL § 118, stk. 2)
- Fælles formulering
- … påse henholdsvis sikre, at … selskabets kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde
kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som
de forfalder
- Selskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske
situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt

Kapitaltab (2:2)
• Eksempel
- A/S
- Aktiver
- t.DKK 1.000
- Passiver
- Selskabskapital t.DKK 500
- – Overført resultat (underskud) t.DKK 300
- = Egenkapital t.DKK 200
- + Gældsforpligtelser t.DKK 800
- = Passiver t.DKK 1.000
- Egenkapitalen udgør 40 % af selskabskapitalen og dermed mindre
end halvdelen af selskabskapitalen
- Selskabet har således ”tabt” mere end halvdelen af selskabskapitalen
og befinder sig dermed i en kapitaltabssituation

”… og revision”
Revisionsret og selskabsret

De vigtigste revisionsmæssige retskilder
RevisionRL
Bekendt-
gørelser
Vejlednin-
ger fra
Erhvervs-
styrelsen
ISA
Andre
standarder
Etiske
regler Udtalelser
fra REVU
Afgørelser
fra
Revisor-
nævnet
Responsa
fra RESU
Afgørelser
fra ERST
og EAN
Hvidvask-
loven

Revisorloven – centrale bestemmelser (1:3)
• Lovens anvendelsesområde
- Loven finder anvendelse ved revisors afgivelse af
revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om
ledelsesberetninger i henhold til ÅRL, og ved revisors afgivelse af
andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til
hvervgiverens eget brug (RL § 1, stk. 2)
- Lovens §§ … finder tillige anvendelse ved revisors afgivelse af andre
erklæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke
udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug (RL § 1, stk. 3)
• Offentlighedens tillidsrepræsentant
- Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af
erklæringsopgaver med sikkerhed (RL § 16, stk. 1, 1. pkt.)
• God revisorskik m.v.
- Revisor skal udføre erklæringsopgaver med sikkerhed i
overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den
nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader
- God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise integritet,
objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og
fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne (RL § 16, stk. 1, 2. og 3. pkt.)

• God revisorskik m.v. (fortsat)
- Selskabets revisor, der er valgt til at revidere selskabets
årsregnskaber, skal efterkomme de krav vedr. revisionen, som
generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov,
selskabets vedtægter eller god revisionsskik (SL § 147, stk. 1)
- Revisor skal under udførelse af andre erklæringsopgaver udvise
professionel kompetence og fornøden omhu (RL § 16, stk. 3)
• Uafhængighed
- En revisor, der udfører erklæringsopgaver med sikkerhed, skal være
uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke
være involveret i virksomhedens beslutningstagning (RL § 24, stk. 1)
- En revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger et direkte eller
indirekte økonomisk, forretnings- eller ansættelsesmæssigt eller
andet forhold mellem revisor og den virksomhed, som en opgave
vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om
revisors uafhængighed
- Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i
revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes
udførelse, revisionsvirksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk og
den virksomhed, som opgaven vedrører (RL § 24, stk. 2)

• Uafhængighed (fortsat)
- I tilfælde af trusler mod revisors eller revisionsvirksomhedens
uafhængighed, herunder selvrevision, egeninteresse, partiskhed,
nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering, skal
revisor eller revisionsvirksomheden træffe sikkerhedsforanstaltninger
for at mindske sådanne trusler
- Er truslen af en sådan art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger,
at revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed er bragt i fare, skal
revisor afstå fra at udføre opgaven (RL § 24, stk. 3)
- Hvis revisor ved udførelse af andre erklæringsopgaver ikke er
uafhængig, skal dette oplyses i erklæringen (RL § 16, stk. 3)

Revisionspligt – omfang og undtagelser (1:6)
• En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter
reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab
og et evt. koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer (ÅRL
§ 135, stk. 1, 1. pkt.)
• Undtagelser
- En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan vælge at
lade revisionen udføre – som udvidet gennemgang – efter
Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (ÅRL §
135, stk. 2, 1. pkt.)
- En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at
lade årsregnskabet revidere
- ”To ud af tre” i to på hinanden følgende regnskabsår (ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.)

• Undtagelser … til undtagelserne
- Erhvervsdrivende fonde kan hverken anvende undtagelsen vedr.
udvidet gennemgang eller undtagelsen vedr. fravalg af revision (ÅRL
§ 135, stk. 2)
- ”Holdingvirksomheder”, dvs. virksomheder, der besidder
kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig (eller
bestemmende) indflydelse på en eller flere af disse virksomheders
driftsmæssige eller finansielle ledelse, kan hverken anvende
undtagelsen vedr. udvidet gennemgang eller undtagelsen vedr.
fravalg af revision, hvis størrelsesgrænserne overskrides på
koncernniveau (ÅRL § 135, stk. 3)
- Undtagelsen vedr. fravalg af revision kan ikke anvendes, hvis
virksomheden, en tilknyttet virksomhed eller den, som har
bestemmende indflydelse over virksomheden, accepterer et
bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af
selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen (ÅRL § 135,
stk. 6)
- Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at undtagelsen vedr. fravalg af
revision og evt. undtagelsen vedr. udvidet gennemgang ikke kan
anvendes, hvis styrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten
konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller
regnskabslovgivningen (ÅRL § 135, stk. 7)

Virksomheder Erklæringsmuligheder
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B:
• Balancesum < DKK 4 mio.
• Nettoomsætning < DKK 8 mio.
• Heltidsbeskæftigede < 12
Valgfrihed mellem
• Revision
• Udvidet gennemgang
• Review
• Opstilling af finansielle oplysninger
(assistance)
• Ingen erklæring
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B:
• Balancesum DKK 4-36 mio.
• Nettoomsætning DKK 8-72 mio.
• Heltidsbeskæftigede 12-50
Valgfrihed mellem
• Revision
Erhvervsdrivende fonde omfattet af
regnskabsklasse B
Altid revision
”Holdingvirksomheder” omfattet af
regnskabsklasse B
• Balancesum < DKK 4 mio. på
”koncernniveau”
• Nettoomsætning < DKK 8 mio. på
”koncernniveau”
• Heltidsbeskæftigede < 12 på ”koncernniveau”
”Koncernniveau” er inkl. associerede
virksomheder
Valgfrihed mellem
• Revision
• Review
• Opstilling af finansielle oplysninger
(assistance)
• Ingen erklæring

regnskabsklasse B:
• Balancesum DKK 4-36 mio. på
”koncernniveau”
• Nettoomsætning DKK 8-72 mio. på
”koncernniveau”
• Heltidsbeskæftigede 12-50 på
”koncernniveau”
virksomheder
Valgfrihed mellem:
• Revision
regnskabsklasse B:
• Balancesum > DKK 36 mio. på
”koncernniveau”
• Nettoomsætning > DKK 72 mio. på
”koncernniveau”
• Heltidsbeskæftigede > 50 på ”koncernniveau”
virksomheder
Altid revision

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C:
• Balancesum > DKK 36 mio. på
”koncernniveau”
• Nettoomsætning > DKK 72 mio. på
”koncernniveau”
• Heltidsbeskæftigede > 50 på ”koncernniveau”
virksomheder
Altid revision
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D Altid revision

• Revisionspligten omfatter ikke ledelsesberetningen og evt.
supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten
- Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
evt. koncernregnskab (ÅRL § 135, stk. 5)
• Kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan revidere
årsregnskaber og koncernregnskaber, som er omfattet af
revisionspligt, og afgive en udtalelse om ledelsesberetningen m.v.
- Det samme gælder, hvis en virksomhed, som er fritaget for
revisionspligt, frivilligt vælger at lade sit årsregnskab revidere eller
vælger at lade en revisor udføre andet arbejde, som medfører
afgivelse af en erklæring til årsrapporten (ÅRL § 135a, stk. 1)
• Ved revision af årsrapporter, som skal udarbejdes efter reglerne for
regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret
revisor (ÅRL § 135a, stk. 2)

Fravalg af revision
• På den ordinære generalforsamling skal der bl.a. træffes afgørelse
om:
- Evt. ændring af beslutning om revision af selskabets kommende
årsrapporter, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten
efter ÅRL eller anden lovgivning (SL § 88, stk. 1, nr. 3)
• Er årsregnskabet ikke revideret, skal medlemmerne af de
ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt
virksomheden opfylder betingelserne herfor (ÅRL § 9, stk. 4)
• Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til
ledelsespåtegningen oplyses, hvis generalforsamlingen eller det
tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder
betingelserne herfor, har truffet beslutning om, at årsregnskabet
for det kommende regnskabsår ikke skal revideres (ÅRL § 10a)
• Husk også …
- Det må ikke fremgå af selskabets vedtægter, at selskabets
årsregnskaber skal revideres
- Revisor skal afmeldes hos Erhvervsstyrelsen (SL § 10, stk. 1, § 146,
stk. 2 og § 148)

Hvad med nystiftede selskaber?
• Stiftelsesdokumentet skal bl.a. indeholde bestemmelser om
følgende forhold, hvis der er truffet beslutning herom:
- At selskabets årsrapport ikke skal revideres, hvis selskabet kan
fravælge revision efter ÅRL eller anden lovgivning (SL § 27, stk. 1, nr.
4)
• Opstår der ved en fusion eller en spaltning et nyt selskab, og
foretages valg af det øverste ledelsesorgan og evt. revisor ikke,
umiddelbart efter at generalforsamlingen har vedtaget fusionen
eller spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes
generalforsamling i det nye selskab til valg af ledelse og evt.
revisor
- Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt
selskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis selskabet
ikke er omfattet af revisionspligten efter ÅRL eller anden lovgivning
(SL § 250, stk. 5 og § 268, stk. 5)
• Husk også …
- Det må ikke fremgå af selskabets vedtægter, at selskabets
årsregnskaber skal revideres

Eksempel på revisionspåtegning

Revisionspåtegningen
• Når revisor har afsluttet en revision, skal revisor afgive en
revisionspåtegning på regnskabet om det udførte arbejde og
konklusionen herpå (RL § 19, stk. 1)
• Centrale begreber vedr. revision og revisionspåtegninger
- Høj grad af sikkerhed
- Analyse, forespørgsler og efterprøvelse
- Substansbaseret og kontrolbaseret revision
- Fejl og besvigelser
- Forbehold
- Særligt om forbehold for begrænsning i revisors arbejde
- Konklusion
- Særligt om manglende konklusion
- Anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten
- Supplerende oplysninger
- Særligt vedr. supplerende oplysninger om ledelsesansvar

Revisionsprotokollen – revisorloven (1:2)
• Revisor skal føre en revisionsprotokol i virksomheder, hvis
årsregnskab m.v. revideres (RL § 20, stk. 1)
• Revisionsprotokollen skal føres til hvervgivers brug, medmindre
andet er krævet
- I virksomheder, som har et revisionsudvalg, skal revisionsprotokollen
endvidere føres til revisionsudvalgets brug (RL § 20, stk. 2)
• I revisionsprotokollen skal revisor redegøre for arten og omfanget
af de udførte revisionsarbejder samt konklusionen herpå
- Revisor skal herunder i det mindste oplyse om følgende, når der er
udført revision:
- Væsentlige spørgsmål vedr. revisionen, herunder især væsentlig
usikkerhed, fejl eller mangler vedr. virksomhedens bogholderi,
regnskabsvæsen eller interne kontrol
- Forhold, som normalt må forventes at have betydning for modtagerens
eller hvervgiverens stillingtagen til årsregnskabet m.v.
- Hvorvidt revisor opfylder lovgivningens krav til uafhængighed
- Hvorvidt revisor under revisionen har modtaget de oplysninger, der er
anmodet om (RL § 20, stk. 3)

Revisionsprotokollen – revisorloven (2:2)
• Oplysninger i revisionsprotokollen kan ikke erstattes af andre
meddelelser (ÅRL § 20, stk. 4)
• I revisionsprotokoller, der vedrører årsregnskaber m.v. aflagt af
virksomheder af særlig offentlig interesse, skal revisor endvidere
oplyse om følgende:
- Andre ydelser end revision, der er leveret til den reviderede
virksomhed af revisionsvirksomheden og dens dattervirksomheder
- De foranstaltninger, der er iværksat for at mindske evt. trusler mod
revisors uafhængighed, som dokumenteret af revisor (RL § 21, stk. 1)
• Definition af virksomheder af særlig offentlig interesse (RL § 21, stk.
3)
- Begrebet er bredere end virksomheder omfattet af regnskabsklasse D
- Begrebet omfatter også meget store virksomheder
(”megavirksomheder”), der er omfattet af regnskabsklasse C
- Begrebet omfatter desuden finansielle virksomheder, der slet ikke er
omfattet af ÅRL

Revisionsprotokollen – selskabsloven
• Medlemmerne af det øverste ledelsesorgan skal underskrive
revisionsprotokollen, hvis det i henhold til RL eller anden lovgivning
påhviler revisor at føre en revisionsprotokol, eller revisor i øvrigt
efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol (SL § 129)
• Revisor skal påse, dels om selskabets ledelse overholder sine
pligter til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre
bøger, fortegnelser og protokoller, dels om reglerne om
forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt
(SL § 147, stk. 2)
• Konstaterer revisorer, at disse krav ikke er opfyldt, skal revisor
udfærdige en særskilt erklæring herom generalforsamlingen,
medmindre derpå generalforsamlingen skal ske godkendelse af
selskabets årsrapport, og forholdet er omtalt i
revisionspåtegningen på årsrapporten (SL § 147, stk. 3)

Revisors rettigheder og pligter – generalforsamlingen
Bestemmelser Revisors rettigheder og pligter
SL § 89, stk. 1 Revisor kan forlange, at der skal indkaldes
til ekstraordinær generalforsamling
SL § 103, stk. 1 Revisor har ret til at være til stede på
generalforsamlingen og pligt hertil, hvis et
medlem af ledelsen eller en kapitalejer
anmoder herom
SL § 103, stk. 4 Revisor har pligt til at være til stede på den
ordinære generalforsamling, hvis der er tale
om et selskab, der har værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked, eller et
statsligt aktieselskab
SL § 103, stk. 2 Revisor har pligt til på generalforsamlingen
at besvare spørgsmål om den årsrapport
m.v., der behandles på den pågældende
generalforsamling

Revisors rettigheder og pligter – møder i det øverste
ledelsesorgan
SL § 123 Revisor kan forlange, at det øverste
ledelsesorgan skal indkaldes
SL § 103, stk. 3 Revisor har ret til at deltage i det øverste
ledelsesorgans møder under behandlingen
af årsrapporter m.v. og pligt hertil, hvis et
medlem af det øverste ledelsesorgan
anmoder herom

Revisors rettigheder og pligter – adgang til oplysninger
m.v.
SL § 133, stk. 1 Ledelsen skal give revisor de oplysninger,
der må anses af betydning for
bedømmelsen af selskabet og en evt.
koncern
SL § 133, stk. 2 Ledelsen skal give revisor adgang til at
foretage de undersøgelser, som revisor
finder nødvendige. Ledelsen skal desuden
sikre, at revisor får de oplysninger og den
bistand, som revisor anser for nødvendig
for udførelsen af sit hverv
SL § 133, stk. 3 Ledelsen i et dansk datterselskab har
tilsvarende forpligtelser over for
moderselskabets revisor
SL § 149 Revisor kan af ledelsen kræve de
oplysninger, der må anses af betydning for
koncern. Det samme gælder i forhold til
ledelsen i et dansk datterselskab

Revisors rettigheder og pligter – tavshedspligt
Strfl. §§ 152-152f, jf. RL § 30, stk. 1
MFL § 19, stk. 2
Revisor må ikke uberettiget videregive eller
udnytte fortrolige oplysninger, hvortil
revisor har fået kendskab

Hvad hvis revisor ikke er generalforsamlingsvalgt revisor,
men …
• Hvis revisor skal erklære sig om et selskabs forhold, er revisor
underlagt de rettigheder og pligter, som følger af denne lov,
medmindre der konkret sondres mellem generalforsamlingsvalgte
revisorer, der er valgt til at revidere årsregnskabet, og andre
revisorer (SL § 144, stk. 5)
• Minoritetsrevisor?
- Har samme rettigheder og pligter som en generalforsamlingsvalgt
revisor
- Se de foregående plancher
• Ikke generalforsamlingsvalgt revisor?
- Har som udgangspunkt samme rettigheder og pligter som en
generalforsamlingsvalgt revisor, men …
- Se de følgende plancher
• Vurderings- eller granskningsmand?
- Har som udgangspunkt samme rettigheder og pligter som en
generalforsamlingsvalgt revisor, men …
- Se de følgende plancher

… ikke generalforsamlingsvalgt revisor? –
generalforsamlingen
anmoder herom
generalforsamling

… ikke generalforsamlingsvalgt revisor? – møder i det
øverste ledelsesorgan
anmoder herom

… ikke generalforsamlingsvalgt revisor? – adgang til
oplysninger m.v.
SL § 133, stk. 1 Ledelsen skal give revisor de oplysninger,
der må anses af betydning for
koncern
SL § 133, stk. 2 Ledelsen skal give revisor adgang til at
foretage de undersøgelser, som revisor
finder nødvendige. Ledelsen skal desuden
sikre, at revisor får de oplysninger og den
bistand, som revisor anser for nødvendig
for udførelsen af sit hverv
SL § 133, stk. 3 Ledelsen i et dansk datterselskab har
tilsvarende forpligtelser over for
moderselskabets revisor
SL § 149 Revisor kan af ledelsen kræve de
oplysninger, der må anses af betydning for
koncern. Det samme gælder i forhold til
ledelsen i et dansk datterselskab

… ikke generalforsamlingsvalgt revisor? – tavshedspligt
Strfl. §§ 152-152f, jf. RL § 30, stk. 1
MFL § 19, stk. 2
Revisor må ikke uberettiget videregive eller
udnytte fortrolige oplysninger, hvortil
revisor har fået kendskab

… vurderings- eller granskningsmand? –
generalforsamlingen
Bestemmelser Rettigheder og pligter
anmoder herom
generalforsamling

… vurderings- eller granskningsmand? – møder i det
øverste ledelsesorgan
anmoder herom

… vurderings- eller granskningsmand? – adgang til
oplysninger m.v.
SL § 37, stk. 2 og § 133, stk. 1 Ledelsen skal give vurderings- eller
granskningsmanden de oplysninger, der må
anses af betydning for bedømmelsen af
selskabet og en evt. koncern
SL § 37, stk. 2 og 3 samt § 133, stk. 2 Ledelsen skal give vurderings- eller
granskningsmanden adgang til at foretage
de undersøgelser, som vurderings- eller
granskningsmanden finder nødvendige.
Ledelsen skal desuden sikre, at vurderings-
eller granskningsmanden får de oplysninger
og den bistand, som vurderings- eller
granskningsmanden anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv
SL § 37, stk. 2 og 3, § 149 og § 151 Vurderings- eller granskningsmanden kan af
ledelsen kræve de oplysninger, der må
anses af betydning for bedømmelsen af
selskabet og en evt. koncern

… vurderings- eller granskningsmand? – tavshedspligt
SL § 132
Strfl. §§ 152-152f, jf. RL § 30, stk. 1
MFL § 19, stk. 2
Vurderings- eller granskningsmanden må
ikke uberettiget videregive eller udnytte
fortrolige oplysninger, hvortil vurderings-
eller granskningsmanden har fået kendskab

Valg af revisor – minoritetsrevisor (1:2)
• Valg af revisor
- Hvis et kapitalselskab er omfattet af revisionspligt efter ÅRL eller
anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at
selskabets årsregnskaber skal revideres, skal generalforsamlingen
vælge en eller flere godkendte revisorer samt evt. suppleanter for
disse
- Beslutning herom kan træffes med simpelt stemmeflertal
- Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege yderligere en
eller flere revisorer (SL § 144, stk. 1)
• Minoritetsrevisor
- En kapitalejer kan kræve, at Erhvervsstyrelsen yderligere udnævner
en godkendt revisor, der skal deltage i revisionen sammen med den
eller de øvrige revisorer frem til næste generalforsamling, hvis:
- Kapitalejere, der ejer mindst 1/10 af selskabskapitalen, har stemt for en
yderligere revisor på en generalforsamling, hvor valg af revisor var på
dagsordenen
- Kravet fremsættes, senest 2 uger efter generalforsamlingen er afholdt (SL
§ 144, stk. 2)
- En minoritetsrevisor har samme rettigheder og pligter som en
generalforsamlingsvalgt revisor – se tidligere plancher

Valg af revisor – minoritetsrevisor (2:2)
• Hvad hvis et selskab ikke har en revisor?
- Fratræder selskabets generalforsamlingsvalgte revisor, eller ophører
funktionen på anden måde, og er der ingen suppleant til at indtræde i
dennes sted, skal det centrale ledelsesorgan snarest foranledige valg
af ny revisor (SL § 146, stk. 3)
- Erhvervsstyrelsen kan udnævne en revisor, hvis et revisionspligtigt
selskab ikke har den påkrævede revisor og et medlem af ledelsen
eller en kapitalejer anmoder herom
- Udnævnelsen gælder, indtil ny revisor er valgt af generalforsamlingen (SL
§ 144, stk. 3)
- En revisor udnævnt af Erhvervsstyrelsen har – ligesom en minoritetsrevisor
– samme rettigheder og pligter som en generalforsamlingsvalgt revisor –
se tidligere plancher
- Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et selskab,
bl.a. hvis:
- Selskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om det er omfattet af
revisionspligt efter ÅRL eller anden lovgivning
- Selskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om generalforsamlingen i øvrigt
har besluttet, at selskabets årsrapporter skal revideres (SL § 225, stk. 1)
- Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken selskabet
kan afhjælpe en sådan mangel
- Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den af Erhvervsstyrelsen
fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning (SL §
225, stk. 2)

Revisors tiltrædelse
• Ledelsens pligter
- Medlemmerne af et selskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en
evt. generalforsamlingsvalgt revisor skal registreres i
Erhvervsstyrelsens it-system (SL § 10, stk. 1)
- Ændringer vedr. den generalforsamlingsvalgte revisor skal registreres
i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til styrelsen (SL § 148)
• Revisors pligter
- Fratræder revisor, skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til
den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin
fratræden (SL § 18, stk. 2)
- Aftalebrev, evt. tiltrædelsesprotokollat

Revisors fratrædelse – ledelsens pligter
• Medlemmerne af et selskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og
en evt. generalforsamlingsvalgt revisor skal registreres i
Erhvervsstyrelsens it-system (SL § 10, stk. 1)
• Fratræder en generalforsamlingsvalgt revisor inden hvervets udløb,
skal der med registreringen eller anmeldelsen vedlægges en
fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan på årsagen
til hvervets ophør (SL § 10, stk. 2)
• Revisor kan afsættes af den, der har valgt revisor
- En generalforsamlingsvalgt revisor, der er valgt til at revidere
selskabets årsregnskaber, kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis
et begrundet forhold giver anledning hertil (SL 146, stk. 1)
• Ændringer vedr. den generalforsamlingsvalgte revisor skal
registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til
styrelsen
- Hvis revisorskifte sker inden hvervets udløb, gælder bestemmelsen i §
10, stk. 2 (SL § 148)

Revisors fratrædelse – revisors pligter
• Selskabsloven
- Fratræder en generalforsamlingsvalgt revisor, eller ophører revisionen
på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor hurtigst
muligt meddele dette til Erhvervsstyrelsen
- Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til
hvervets ophør, hvis fratrædelsen eller ophøret er sket inden hvervets
udløb
- I selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked,
skal en generalforsamlingsvalgt revisor tillige hurtigst muligt give
meddelelse om sin fratræden til markedet (SL § 146, stk. 2)
• Revisorloven
- Revisor kan til enhver tid fratræde hvervet, medmindre fratræden
strider mod god revisorskik
- Fratræder revisor, skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den
fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin fratræden
- Den fratrædende revisor har endvidere pligt til at give den tiltrædende
revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som
revisors erklæring vedrører (RL § 18, stk. 2)
• Andet
- Underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (RL § 22)?
- Fratrædelsesprotokollat?

Vurderingsberetninger m.v. (1:2)
• Stiftelse
- Skal selskabet overtage andre værdier end kontanter, skal
stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning
- Vurderingsberetningen skal indeholde … (SL § 36, stk. 1)
- Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående
virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en
åbningsbalance for selskabet
- Hvis selskabet er underlagt revisionspligt efter ÅRL eller anden lovgivning,
skal åbningsbalancen være forsynet med en erklæring om revision uden
forbehold (SL § 36, stk. 3)
- Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige,
sagkyndige vurderingsmænd
- Som vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer
- Skifteretten på det sted, hvor selskabet skal have hjemsted, kan i andre
tilfælde udpege vurderingsmænd (SL § 37, stk. 1)
- Kravet om udarbejdet af en vurderingsberetning gælder ikke ved
indskud af … (SL § 38)

Vurderingsberetninger m.v. (2:2)
• Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved:
- Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
- Kapitalforhøjelse
- Udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært)
- Kapitalnedsættelse
- Omdannelse
- Fra ApS til A/S
- Fra P/S til A/S
• Desuden ved fusion, spaltning og omdannelse fra andelsselskab til
A/S regler om:
- Vurderingsberetninger
- Vurderingsmandsudtalelser om den påtænkte fusion, spaltning eller
omdannelse, herunder en eventuel fusions-, spaltnings- eller
omdannelsesplan
- Vurderingsmandserklæringer om kreditorernes stilling
(kreditorerklæringer)
• En vurderingsmand har som udgangspunkt samme rettigheder og
pligter som en generalforsamlingsvalgt revisor – se tidligere
plancher

Granskning (1:2)
• En kapitalejer kan på den ordinære generalforsamling eller på en
generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte
forslag om en granskning af selskabets stiftelse, nærmere angivne
forhold vedr. selskabets forvaltning eller visse regnskaber
- Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger
generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd (SL § 150, stk.
1)
• Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra
kapitalejere, som repræsenterer 25 % af selskabskapitalen, kan en
kapitalejer senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse
anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne
granskningsmænd
- Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den
tilstrækkelig begrundet
- Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd (SL § 150, stk.
2)

Granskning (2:2)
• Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til
generalforsamlingen og er berettiget til at få et vederlag af
selskabet
- Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten, fastsættes
vederlaget af denne (SL § 152, stk. 1)
• En granskningsmand har som udgangspunkt samme rettigheder og
pligter som en generalforsamlingsvalgt revisor – se tidligere
plancher

Selskabsretlige revisorerklæringer (1:2)
Transaktioner Mulige revisorerklæringer
Stiftelse
• Vurderingsberetning
• Erklæring på åbningsbalance
Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
• Erklæring på overtagelsesbalance
Kapitalforhøjelse
• Erklæring om det centrale
ledelsesorgans beretning
• Erklæring på overtagelsesbalance
Udlodning af udbytte
• Erklæring på mellembalance
• Erklæring på overdragelsesbalance
Kapitalnedsættelse
• Erklæring om det centrale
ledelsesorgans beretning
• Erklæring på overdragelsesbalance
Likvidation
• Erklæring på afsluttende
likvidationsregnskab
Genoptagelse:
• Ved likvidation
• Ved tvangsopløsning
Erklæring om, at selskabskapitalen er til
stede, og at der ikke er ydet lån m.v. til
selskabsdeltagere i strid med reglerne om
selvfinansiering og "kapitalejerlån"

Selskabsretlige revisorerklæringer (2:2)
Transaktioner Mulige revisorerklæringer
Fusion eller spaltning
• Erklæring på fusionsregnskab (frivilligt)
• Vurdereringsmandsudtalelse om den
påtænkte fusion eller spaltning,
herunder en eventuel fusionsplan
• Vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling (kreditorerklæring)
Omdannelse:
• Fra ApS til A/S
• Fra P/S til A/S
• Erklæring på omdannelsesbalance
Omdannelse:
• Fra andelsselskab til A/S
• Vurderingsmandsudtalelse om
omdannelsesplanen, herunder
vederlaget
• Vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling (kreditorerklæring)
Omregistrering fra IVS til ApS
• Erklæring om, at selskabskapitalen er til
stede

Revisoransvar
• Erstatningsansvar
- Skærpet culpaansvar (professionsansvar)
- Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres
hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er
pligtige til at erstatte denne
- Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand (SL
§ 361, stk. 1)
- Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
erstatningspligt for revisorer, vurderingsmænd, ejerbogsførere og
granskningsmænd (SL § 361, stk. 2)
- Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og
den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige
(SL § 361, stk. 3)
• Strafansvar
• Disciplinæransvar – Revisornævnet
• Andet
- Erhvervsstyrelsens undersøgelser
- Revisortilsynets kvalitetskontrol
• FSR – danske revisorers Responsumudvalg

Tak for i dag!

Jesper Seehausen
 jse@beierholm.dk
 96 34 78 84 / 29 60 28 84
www.linkedin.com/in/jesperseehausen
www.slideshare.net/jseehaus

Udvalgte stikord (lektion 4)
• Årsregnskabsloven – omfattede virksomheder og regnskabspligt
• Regnskabsklasser – ”byggeklodsmodellen”
• Årsrapport og årsregnskab
• Et retvisende billede
• Grundlæggende forudsætninger – ”regnskabsrettens 10 bud”
• Balancen – aktiver og passiver
• Egenkapital og selskabskapital
• Resultatopgørelsen
• Ledelsesberetningen

Udvalgte stikord (lektion 9)
• Ledelsens ansvar – revisors ansvar
• Godkendelse og indsendelse af årsrapporten
• Udbytte
• Kapitaltab
• Revisor
• Revisionspligt
• Revision og revisionspåtegninger
• Andre erklæringer på årsrapporter
• Revisionsprotokollen
• Revisors rettigheder og pligter
• Vurderings- og granskningsmænd
• Minoritetsrevisor

Årsrapport og revision - regnskabsret, revisionsret og selskabsret

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (20)

Viewers also liked

Viewers also liked (15)

Similar to Årsrapport og revision - regnskabsret, revisionsret og selskabsret

Similar to Årsrapport og revision - regnskabsret, revisionsret og selskabsret (18)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (12)

Årsrapport og revision - regnskabsret, revisionsret og selskabsret