Aktionærlån og selvfinansiering
Revisordøgnet 2013
Bella Center, 27. september 2013
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d....
2 | November 2012 | Mastersæt. Power Point2 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvorfor er ”kapitalejerlå...
3 | November 2012 | Mastersæt. Power Point3 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvad vil du gerne have ud...
4 | November 2012 | Mastersæt. Power Point4 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Formiddagens program
 Hv...
5 | November 2012 | Mastersæt. Power Point5 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvem er jeg?
 Cand.merc....
6 | November 2012 | Mastersæt. Power Point6 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvor mange ulovlige
”kapi...
7 | November 2012 | Mastersæt. Power Point7 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
FSR – danske revisorers u...
8 | November 2012 | Mastersæt. Power Point8 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
FSR – danske revisorers u...
9 | November 2012 | Mastersæt. Power Point9 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Børsen – 16. oktober 2012...
10 | November 2012 | Mastersæt. Power Point10 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Børsen – 16. oktober 20...
11 | November 2012 | Mastersæt. Power Point11 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Børsen – 16. oktober 20...
12 | November 2012 | Mastersæt. Power Point12 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
FSR – danske revisorers...
13 | November 2012 | Mastersæt. Power Point13 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
FSR – danske revisorers...
Revisortilsynet og
Erhvervsstyrelsen
Kvalitetskontrol og undersøgelser
15 | November 2012 | Mastersæt. Power Point15 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisortilsynets redegø...
16 | November 2012 | Mastersæt. Power Point16 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisortilsynets redegø...
17 | November 2012 | Mastersæt. Power Point17 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsstyrelsens rede...
Eksempler på ”kapitalejerlån”
Selskabs- og skatteretligt
19 | November 2012 | Mastersæt. Power Point19 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på ”kapitalej...
20 | November 2012 | Mastersæt. Power Point20 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på ”kapitalej...
21 | November 2012 | Mastersæt. Power Point21 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på ”kapitalej...
22 | November 2012 | Mastersæt. Power Point22 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Oversigt over eksempler...
23 | November 2012 | Mastersæt. Power Point23 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Oversigt over eksempler...
24 | November 2012 | Mastersæt. Power Point24 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Oversigt over eksempler...
25 | November 2012 | Mastersæt. Power Point25 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån”
Selska...
26 | November 2012 | Mastersæt. Power Point26 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Forbuddet mod ”kapitale...
27 | November 2012 | Mastersæt. Power Point27 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Begrebet ”kapitalejerlå...
28 | November 2012 | Mastersæt. Power Point28 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Forbuddet mod ”kapitale...
29 | November 2012 | Mastersæt. Power Point29 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Forbuddet mod ”kapitale...
30 | November 2012 | Mastersæt. Power Point30 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 45 – søstersel...
31 | November 2012 | Mastersæt. Power Point31 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 45 – søstersel...
32 | November 2012 | Mastersæt. Power Point32 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 47 – søstersel...
33 | November 2012 | Mastersæt. Power Point33 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 47 – søstersel...
34 | November 2012 | Mastersæt. Power Point34 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 57 – interesse...
35 | November 2012 | Mastersæt. Power Point35 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 57 – interesse...
36 | November 2012 | Mastersæt. Power Point36 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 69 – udlån af ...
37 | November 2012 | Mastersæt. Power Point37 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 69 – udlån af ...
38 | November 2012 | Mastersæt. Power Point38 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Forbuddet mod ”kapitale...
39 | November 2012 | Mastersæt. Power Point39 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Undtagelser til forbudd...
40 | November 2012 | Mastersæt. Power Point40 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Selvfinansiering kontra...
41 | November 2012 | Mastersæt. Power Point41 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Selvfinansiering kontra...
42 | November 2012 | Mastersæt. Power Point42 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendelse...
43 | November 2012 | Mastersæt. Power Point43 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendelse...
44 | November 2012 | Mastersæt. Power Point44 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Undtagelser til forbudd...
45 | November 2012 | Mastersæt. Power Point45 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Undtagelser til forbudd...
46 | November 2012 | Mastersæt. Power Point46 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 31 – kapitalej...
47 | November 2012 | Mastersæt. Power Point47 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 31 – kapitalej...
48 | November 2012 | Mastersæt. Power Point48 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
50,1-100 %
Eksempel 39 ...
49 | November 2012 | Mastersæt. Power Point49 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 39 – udenlands...
50 | November 2012 | Mastersæt. Power Point50 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 40 – udenlands...
51 | November 2012 | Mastersæt. Power Point51 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 40 – udenlands...
52 | November 2012 | Mastersæt. Power Point52 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 56 – interesse...
53 | November 2012 | Mastersæt. Power Point53 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempel 56 – interesse...
54 | November 2012 | Mastersæt. Power Point54 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Undtagelser til forbudd...
55 | November 2012 | Mastersæt. Power Point55 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvad er en sædvanlig fo...
56 | November 2012 | Mastersæt. Power Point56 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendelse...
57 | November 2012 | Mastersæt. Power Point57 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Undtagelser til forbudd...
58 | November 2012 | Mastersæt. Power Point58 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Undtagelser til forbudd...
59 | November 2012 | Mastersæt. Power Point59 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Tilbagebetaling, hæftel...
60 | November 2012 | Mastersæt. Power Point60 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Tilbagebetaling og hæft...
61 | November 2012 | Mastersæt. Power Point61 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Tilbagebetaling og hæft...
62 | November 2012 | Mastersæt. Power Point62 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Tilbagebetaling som løn...
63 | November 2012 | Mastersæt. Power Point63 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Tilbagebetaling ved eft...
64 | November 2012 | Mastersæt. Power Point64 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Modregning i koncernfor...
65 | November 2012 | Mastersæt. Power Point65 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Modregning i koncernfor...
66 | November 2012 | Mastersæt. Power Point66 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Modregning i koncernfor...
67 | November 2012 | Mastersæt. Power Point67 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Modregning i koncernfor...
68 | November 2012 | Mastersæt. Power Point68 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Modregning i koncernfor...
69 | November 2012 | Mastersæt. Power Point69 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvordan reagerer
Erhver...
70 | November 2012 | Mastersæt. Power Point70 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsstyrelsens reak...
71 | November 2012 | Mastersæt. Power Point71 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsstyrelsens reak...
72 | November 2012 | Mastersæt. Power Point72 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsstyrelsens reak...
73 | November 2012 | Mastersæt. Power Point73 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsstyrelsens reak...
74 | November 2012 | Mastersæt. Power Point74 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsstyrelsens reak...
75 | November 2012 | Mastersæt. Power Point75 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Politiets evt. reaktion
76 | November 2012 | Mastersæt. Power Point76 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsankenævnets ken...
77 | November 2012 | Mastersæt. Power Point77 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsankenævnets ken...
78 | November 2012 | Mastersæt. Power Point78 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Erhvervsankenævnets ken...
79 | November 2012 | Mastersæt. Power Point79 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision, ti...
80 | November 2012 | Mastersæt. Power Point80 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision og ...
81 | November 2012 | Mastersæt. Power Point81 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision og ...
82 | November 2012 | Mastersæt. Power Point82 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision og ...
83 | November 2012 | Mastersæt. Power Point83 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision, ti...
84 | November 2012 | Mastersæt. Power Point84 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision, ti...
85 | November 2012 | Mastersæt. Power Point85 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Fravalg af revision, ti...
86 | November 2012 | Mastersæt. Power Point86 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån”
Skatte...
87 | November 2012 | Mastersæt. Power Point87 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån” – skat...
88 | November 2012 | Mastersæt. Power Point88 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån” – skat...
89 | November 2012 | Mastersæt. Power Point89 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån” – skat...
90 | November 2012 | Mastersæt. Power Point90 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Omfattede personer – se...
91 | November 2012 | Mastersæt. Power Point91 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån”
Straff...
92 | November 2012 | Mastersæt. Power Point92 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Strafferetlige aspekter...
93 | November 2012 | Mastersæt. Power Point93 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Statsadvokaten for Særl...
94 | November 2012 | Mastersæt. Power Point94 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Statsadvokaten for Særl...
95 | November 2012 | Mastersæt. Power Point95 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån”
Regnsk...
96 | November 2012 | Mastersæt. Power Point96 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Note- og skemakrav (1:5...
97 | November 2012 | Mastersæt. Power Point97 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Note- og skemakrav (2:5...
98 | November 2012 | Mastersæt. Power Point98 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Note- og skemakrav (3:5...
99 | November 2012 | Mastersæt. Power Point99 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Note- og skemakrav (4:5...
100 | November 2012 | Mastersæt. Power Point100 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Note- og skemakrav (5...
101 | November 2012 | Mastersæt. Power Point101 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
102 | November 2012 | Mastersæt. Power Point102 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisortilsynets kval...
103 | November 2012 | Mastersæt. Power Point103 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån”
Revi...
104 | November 2012 | Mastersæt. Power Point104 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Forbehold og supplere...
105 | November 2012 | Mastersæt. Power Point105 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Forbehold og supplere...
106 | November 2012 | Mastersæt. Power Point106 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Disciplinærnævnets ke...
107 | November 2012 | Mastersæt. Power Point107 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
108 | November 2012 | Mastersæt. Power Point108 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
109 | November 2012 | Mastersæt. Power Point109 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
110 | November 2012 | Mastersæt. Power Point110 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
111 | November 2012 | Mastersæt. Power Point111 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
112 | November 2012 | Mastersæt. Power Point112 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Disciplinærnævnets ke...
113 | November 2012 | Mastersæt. Power Point113 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Supplerende oplysning...
114 | November 2012 | Mastersæt. Power Point114 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Supplerende oplysning...
115 | November 2012 | Mastersæt. Power Point115 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
116 | November 2012 | Mastersæt. Power Point116 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
117 | November 2012 | Mastersæt. Power Point117 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
118 | November 2012 | Mastersæt. Power Point118 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
119 | November 2012 | Mastersæt. Power Point119 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
120 | November 2012 | Mastersæt. Power Point120 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
121 | November 2012 | Mastersæt. Power Point121 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
122 | November 2012 | Mastersæt. Power Point122 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
123 | November 2012 | Mastersæt. Power Point123 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Eksempler på forbehol...
124 | November 2012 | Mastersæt. Power Point124 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
125 | November 2012 | Mastersæt. Power Point125 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Revisornævnets kendel...
126 | November 2012 | Mastersæt. Power Point126 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
”Kapitalejerlån”
Fore...
127 | November 2012 | Mastersæt. Power Point127 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Foreløbige konklusion...
128 | November 2012 | Mastersæt. Power Point128 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Foreløbige konklusion...
129 | November 2012 | Mastersæt. Power Point129 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Foreløbige konklusion...
130 | November 2012 | Mastersæt. Power Point130 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Typesituation 1 – for...
131 | November 2012 | Mastersæt. Power Point131 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Typesituation 1 – for...
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Aktionærlån og selvfinansiering
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Aktionærlån og selvfinansiering

2,044 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
2,044
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
4
Actions
Shares
0
Downloads
14
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Aktionærlån og selvfinansiering

  1. 1. Aktionærlån og selvfinansiering Revisordøgnet 2013 Bella Center, 27. september 2013 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen
  2. 2. 2 | November 2012 | Mastersæt. Power Point2 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante? ”Kapitalejer- lån” Selskabsret Skatteret Regnskab Revision Strafferet Erstatnings- ret Uændret Uændret Uændret Uændret Uændret
  3. 3. 3 | November 2012 | Mastersæt. Power Point3 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Hvad vil du gerne have ud af formiddagen?
  4. 4. 4 | November 2012 | Mastersæt. Power Point4 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Formiddagens program  Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?  Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen – Kvalitetskontrol og undersøgelser  Eksempler på ”kapitalejerlån” (hæfte)  Selskabsretlige aspekter – Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil – Tilbagebetaling, hæftelse og modregning – Hvordan reagerer Erhvervsstyrelsen, hvis den konstateret et ulovligt ”kapitalejerlån? – Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og ”kapitalejerlån”  Skatteretlige aspekter  Strafferetlige aspekter  Regnskabsmæssige aspekter – Note- og skemakrav  Revisionsmæssige aspekter – Forbehold og supplerende oplysninger  Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe
  5. 5. 5 | November 2012 | Mastersæt. Power Point5 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Hvem er jeg?  Cand.merc.aud. 2004 – Danica-prisen for bedste kandidatafhandling  Ph.d. 2010 – Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv” (Thomson Reuters)  LL.M. 2014 (forventet) – Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv  Aalborg Universitet 2004-2008 – Ph.d.-stipendiat m.v. – Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris  Beierholm 2009- – Faglig udviklingsafdeling – Seniorkonsulent i revision og selskabsret – Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold  Aalborg Universitet 2011- – Ekstern lektor i revision og selskabsret  Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe  Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer  Underviser internt og eksternt  Artikler i bl.a. Revision & Regnskabsvæsen
  6. 6. 6 | November 2012 | Mastersæt. Power Point6 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?
  7. 7. 7 | November 2012 | Mastersæt. Power Point7 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – oktober 2012 (1:2)
  8. 8. 8 | November 2012 | Mastersæt. Power Point8 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – oktober 2012 (2:2)
  9. 9. 9 | November 2012 | Mastersæt. Power Point9 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Børsen – 16. oktober 2012 (1:3)
  10. 10. 10 | November 2012 | Mastersæt. Power Point10 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Børsen – 16. oktober 2012 (2:3) 0,2 %
  11. 11. 11 | November 2012 | Mastersæt. Power Point11 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Børsen – 16. oktober 2012 (3:3) 160 sager DKK 696 mio. Gennemsnitligt DKK 4,35 mio.
  12. 12. 12 | November 2012 | Mastersæt. Power Point12 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen FSR – danske revisorers undersøgelse af forbehold og supplerende oplysninger – maj 2013 (1:2)
  13. 13. 13 | November 2012 | Mastersæt. Power Point13 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen FSR – danske revisorers undersøgelse af forbehold og supplerende oplysninger – maj 2013 (2:2)
  14. 14. Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen Kvalitetskontrol og undersøgelser
  15. 15. 15 | November 2012 | Mastersæt. Power Point15 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisortilsynets redegørelse om kvalitetskontrollen – 2011 (1:2)
  16. 16. 16 | November 2012 | Mastersæt. Power Point16 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisortilsynets redegørelse om kvalitetskontrollen – 2011 (2:2)
  17. 17. 17 | November 2012 | Mastersæt. Power Point17 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsstyrelsens redegørelse om det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012
  18. 18. Eksempler på ”kapitalejerlån” Selskabs- og skatteretligt
  19. 19. 19 | November 2012 | Mastersæt. Power Point19 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)
  20. 20. 20 | November 2012 | Mastersæt. Power Point20 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på ”kapitalejerlån” (2:3)  Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”  Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter  Selskabsretligt – Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”? – Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul  Skatteretligt – Skal ”kapitalejerlånet” beskattes? – Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul
  21. 21. 21 | November 2012 | Mastersæt. Power Point21 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på ”kapitalejerlån” (3:3)  Forudsætninger – Der er ikke tale om omgåelse – Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser – Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab – Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet – Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne – Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)  Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes
  22. 22. 22 | November 2012 | Mastersæt. Power Point22 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Oversigt over eksemplerne (1:3)  Eksempel 1-4 – kapitalejere i selskabet  Eksempel 5 og 6 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet er afgørende  Eksempel 7 – ledelsen i selskabet  Eksempel 8 og 9 – kapitalejere i moderselskabet  Eksempel 10 og 11 – kapitalejere i andre selskaber end moderselskabet  Eksempel 12 – kapitalejere i selskabet  Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet  Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet  Eksempel 15 – ægtefæller  Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje  Eksempel 17 – samlevere  Eksempel 18 – søskende
  23. 23. 23 | November 2012 | Mastersæt. Power Point23 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Oversigt over eksemplerne (2:3)  Eksempel 19-24 – lovlig selvfinansiering  Eksempel 25-27 – medarbejdere  Eksempel 28 – medarbejderselskaber  Eksempel 29 – moderselskaber  Eksempel 30 og 31 – kapitalejere i selskabet  Eksempel 32 – indirekte moderselskaber  Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber  Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber  Eksempel 35-40 – udenlandske moderselskaber  Eksempel 41 og 42 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber  Eksempel 43 og 44 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner  Eksempel 45-48 – søsterselskaber
  24. 24. 24 | November 2012 | Mastersæt. Power Point24 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Oversigt over eksemplerne (3:3)  Eksempel 49-52 – partnerselskaber  Eksempel 53-60 – interessentskaber  Eksempel 61-68 – kommanditselskaber  Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver  Eksempel 70 – andre selskabsformer
  25. 25. 25 | November 2012 | Mastersæt. Power Point25 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” Selskabsretlige aspekter
  26. 26. 26 | November 2012 | Mastersæt. Power Point26 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil
  27. 27. 27 | November 2012 | Mastersæt. Power Point27 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.  Begrebet ”kapitalejerlån” – Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” – En samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. – Et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb  Kapitalejere – En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere (SL § 5, nr. 15)  Ledelsen – En samlet betegnelse for direktionen, den evt. bestyrelse og det evt. tilsynsråd (§ 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111) – Omfatter kun direktører, der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen  Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen, er ikke omfattet – Omfatter også evt. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Omfatter også evt. suppleanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet (§ 111, stk. 4)
  28. 28. 28 | November 2012 | Mastersæt. Power Point28 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)  Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige – Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog § 211-214  Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet  1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)  Bemærk – Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet – Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S m.v.), fonde og foreninger m.v.  Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1)
  29. 29. 29 | November 2012 | Mastersæt. Power Point29 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)  Bemærk (fortsat) – Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet – Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende – Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning  ”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen, men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010) – Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen  Hvad med svigerbørn?  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende lån til andre” (svar på konkret forespørgsel)
  30. 30. 30 | November 2012 | Mastersæt. Power Point30 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2) A A/S 50,1-100 % Lån eller sikkerhed B A/S 50,1-100 % C
  31. 31. 31 | November 2012 | Mastersæt. Power Point31 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 45 – søsterselskaber (2:2) Skatteretligt  Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal formentlig ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  B A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person  Hertil kommer, at B A/S ikke har bestemmende indflydelse over A A/S  Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel Selskabsretligt • Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse • Lovbemærkningerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet
  32. 32. 32 | November 2012 | Mastersæt. Power Point32 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 47 – søsterselskaber (1:2) C ApS A A/S 0,1-50 % Lån B A/S 50,1-100 % Lån
  33. 33. 33 | November 2012 | Mastersæt. Power Point33 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 47 – søsterselskaber (2:2) Skatteretligt  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  C ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person Selskabsretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om omgåelse • Både lånet fra A A/S til B A/S og lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt • Lovbemærkningerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet
  34. 34. 34 | November 2012 | Mastersæt. Power Point34 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 57 – interessentskaber (1:2) A A/S ? % Lån eller sikkerhed B I/S ? % C
  35. 35. 35 | November 2012 | Mastersæt. Power Point35 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 57 – interessentskaber (2:2) Skatteretligt  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S • Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser  Et interessentskab er transparent skatteretligt Selskabsretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed • Lovkommentarerne - Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere … i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”
  36. 36. 36 | November 2012 | Mastersæt. Power Point36 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2) A A/S B ? %Udlån af bil eller lignende
  37. 37. 37 | November 2012 | Mastersæt. Power Point37 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2) Skatteretligt  Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S  Dispositionen kan dog have andre skattemæssige konsekvenser – det afhænger af, hvilke aktiver der udlånes, og om B har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej  Endvidere kan det være et praktisk problem at dokumentere udlån fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende betalinger samt indberetninger får direkte betydning for udfaldet Selskabsretligt • Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” • Lovkommentarerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter (checks, veksler, obligationer, aktier og lignende) - Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet - Dette gælder dog kun ubetinget, hvis der er tale om lån til brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere selve den lånte genstand • Udlånet kan dog efter omstændighederne være i strid med den selskabsretlige lighedsgrundsætning (SL § 45, stk. 1, 1. pkt.)
  38. 38. 38 | November 2012 | Mastersæt. Power Point38 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning Omfattede dispositioner Lån Sikkerhedsstillelse Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer Omfattede personer Kapitalejere eller ledelsen i selskabet Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde)
  39. 39. 39 | November 2012 | Mastersæt. Power Point39 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”  Undtagelse 1 – selvfinansiering – Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)  Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt – Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214 (§ 206, stk. 1)  Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser – Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3) – Godkendelse af generalforsamlingen – Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)  Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen – Krav om forsvarlighed – Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie reserver i årsregnskabet) (§ 208) – Sædvanlige markedsvilkår (§ 209)
  40. 40. 40 | November 2012 | Mastersæt. Power Point40 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Selvfinansiering kontra ”efterfinansiering” (1:2)  Selvfinansiering er ulovligt, medmindre betingelserne for lovlig selvfinansiering er opfyldt – ”Efterfinansiering” kan derimod efter omstændighederne være lovligt  Udlodning af udbytte? – Ikke i strid med forbuddet mod selvfinansiering, selv om udbyttet anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” – Lovkommentarerne  Udbetaling af udbytte til nye kapitalejere efter en overtagelse er som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet mod selvfinansiering  Dette gælder, uanset om der er tale om udlodning af ordinært eller ekstraordinært udbytte  Her har de særlige regler om udlodning af udbytte forrang for bestemmelserne om selvfinansiering  Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere? – Ikke i strid med forbuddet mod selvfinansiering, selv om midlerne anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” – En kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere sidestilles således med en udlodning af udbytte
  41. 41. 41 | November 2012 | Mastersæt. Power Point41 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Selvfinansiering kontra ”efterfinansiering” (2:2) • Erhvervelse af egne kapitalandele? – Ikke i strid med forbuddet mod selvfinansiering, selv om midlerne anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” – Erhvervelse af egne kapitalandele sidestilles således også med udlodning af udbytte • ”Moderselskabslån”? • Kan være i strid med forbuddet mod selvfinansiering, hvis midlerne anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld” • Det afgørende er, om ydelsen af lånet har været aftalt eller forudsat på overtagelsestidspunktet • Lovkommentarerne – betingelser • Midlerne fra lånet må ikke direkte eller indirekte anvendes til at tilbagebetale den gæld, som moderselskabet optog ved erhvervelsen af kapitalandelene i datterselskabet • Udlånet må ikke have indgået i finansieringsplanerne for overtagelse af kapitalandelene i datterselskabet • Det er på tidspunktet for udlånet forudsætningen, at moderselskabet har både vilje og evne til at tilbagebetale lånet
  42. 42. 42 | November 2012 | Mastersæt. Power Point42 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 29. maj 2012 i sag nr. 45/2010-S (1:2) Det følger af den dagældende AL § 115, stk. 2 (nu SL § 206 stk. 1), at et selskab ikke må yde lån til finansiering af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med en sådan erhvervelse. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Holdingselskabet C & B Bjerring Invest A/S blev stiftet ultimo 2007/primo 2008 med en aktiekapital på DKK 500.000 med det formål at købe aktierne i A A/S, og at selskabet ved starten af 1. regnskabsperiode – den 7. januar 2008 – havde en egenkapital på DKK 500.000. Det fremgår videre, at købesummen for datterselskabet udgjorde ca. t.DKK 9.500, hvoraf ca. DKK 5 mio. fremkom ved, at moderselskabet optog et lån i E BANK bank, der var bank for både moder- og datterselskab. Det fremgår endelig, at datterselskabet omkring maj 2008 optog et lån på ca. DKK 10 mio. i E BANK bank mod pant i bygninger mv., og at dette lån blev anvendt til at indfri moderselskabets lån til samme bank, som var optaget i forbindelse med og til brug for moderselskabets køb af datterselskabet. Nævnet finder, at A A/S herved har finansieret købet af sig selv, ligesom selskabet har stillet pant i egne aktiver til sikkerhed for lånet til købet af sig selv, hvilket er i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende AL § 115, stk. 2. Den omstændighed, at A A/S’ låneoptagelse fandt sted ca. ½ år efter købet af selskabet, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til andet resultat henset til, at lånet blev anvendt til at indfri den gæld, som moderselskabet havde påtaget sig i forbindelse med erhvervelsen af datterselskabet, og at datterselskabets låneoptagelse efter moderselskabets manglende kapitalberedskab må anses for at have været en forudsætning for købet af selskabet.
  43. 43. 43 | November 2012 | Mastersæt. Power Point43 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 29. maj 2012 i sag nr. 45/2010-S (2:2) Efter § 7, stk. 2, i erklæringsbekendtgørelsen skal revisor give supplerende oplysninger i revisionspåtegningen om forhold, som revisor bliver bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksomheden m.fl. Der skal altid oplyses om overtrædelse af den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning. Som ovenfor anført finder nævnet, at der ved låneomlægningen er sket ulovlig selvfinansiering i strid med den dagældende AL § 115, stk. 2. Nævnet finder derfor, at indklagede i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S skulle have afgivet en supplerende oplysning herom, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at indklagede har drøftet spørgsmålet med selskabets advokat, der samtidig var medlem af bestyrelsen, findes ikke at kunne fritage indklagede for ansvaret for vurderingen af, om der forelå ulovlig selvfinansiering. Revisornævnet har i den forbindelse også tillagt det vægt, at indklagedes arbejdshandlinger vedrørende undersøgelse af, hvorvidt der forelå ulovlig selvfinansiering, ikke ses dokumenteret i indklagedes arbejdspapirer. Ved ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S at have afgivet en supplerende oplysning om ulovlig selvfinansiering, har indklagede således overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, og derved tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1.
  44. 44. 44 | November 2012 | Mastersæt. Power Point44 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”) – Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser (SL § 211, stk. 1) – For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted i:  Et andet EU-land  Et EØS-land  Schweiz  Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber)
  45. 45. 45 | November 2012 | Mastersæt. Power Point45 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Bemærk – Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7) – Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab  Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1) – Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte moderselskaber – Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser – Lånet skal desuden både væres i datterselskabets og moderselskabets (og dermed koncernens) interesse
  46. 46. 46 | November 2012 | Mastersæt. Power Point46 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2) A A/S 50 % B ApS C ApS 50 %
  47. 47. 47 | November 2012 | Mastersæt. Power Point47 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2) Skatteretligt  ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  B ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person Selskabsretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29) • Hvis modtageren af lånet eller sikkerheden havde været C ApS, ville resultatet naturligvis have været det samme • SL § 210, stk. 1, 1. pkt. - Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet • Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i A A/S, eller at B ApS har beføjelse til at udpege eller afsættelse flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har bestemmende indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3)
  48. 48. 48 | November 2012 | Mastersæt. Power Point48 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen 50,1-100 % Eksempel 39 – udenlandske moderselskaber (1:2) A A/S 50,1-100 % B ”A/S”Lån eller sikkerhed Danmark Kina USA C ”A/S”
  49. 49. 49 | November 2012 | Mastersæt. Power Point49 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 39 – udenlandske moderselskaber (2:2) Skatteretligt  ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  C ”A/S” er ikke en fysisk person, men en juridisk person Selskabsretligt • Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”moderselskabet”, dvs. B ”A/S”, har hjemsted i Kina, idet ”bedstemoderselskabet”, dvs. C ”A/S”, har hjemsted i USA • Lovkommentarerne - Et mellemliggende udenlandsk ”moderselskab”, der ikke opfylder definitionen på et moderselskab i relation til reglerne om modtagelse af særlige moderselskabslån, medfører ikke, at evt. trinhøjere liggende moderselskaber, der opfylder denne definition, ikke kan modtage særlige moderselskabslån
  50. 50. 50 | November 2012 | Mastersæt. Power Point50 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (1:2) A A/S 50,1-100 % B ”ApS” Lån Danmark Tyskland Danmark50,1-100 % C Lån
  51. 51. 51 | November 2012 | Mastersæt. Power Point51 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (2:2) Skatteretligt  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  C har indirekte bestemmende indflydelse over A A/S Selskabsretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om Tyskland er et af de mange EU-lande, der – modsat Danmark – ikke har et generelt forbud mod ”kapitalejerlån”, idet der er tale om omgåelse
  52. 52. 52 | November 2012 | Mastersæt. Power Point52 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 56 – interessentskaber (1:2) A A/S 50,1-100 % Lån eller sikkerhed B I/S
  53. 53. 53 | November 2012 | Mastersæt. Power Point53 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempel 56 – interessentskaber (2:2) Skatteretligt  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B I/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser  Et interessentskab er transparent skatteretligt Selskabsretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån” • SL § 210, stk. 1, 1. pkt. - Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet • SL § 211, stk. 1 - Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske … moderselskabers forpligtelser • SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7 - Ved et moderselskab forstås et kapitalselskab, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder • Et interessentskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 1)
  54. 54. 54 | November 2012 | Mastersæt. Power Point54 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer (SL § 212)  Bemærk – Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter – Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede  Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen – Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen, der skal være sædvanlige  Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand
  55. 55. 55 | November 2012 | Mastersæt. Power Point55 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?  Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en (enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition – Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller stillet sikkerhed til det pågældende formål? – Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller kreditorerne? – Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger? – Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er dispositionen nødvendig for at opretholde status quo? – Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været underlagt kapitalejerens indflydelse? – Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?  Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne
  56. 56. 56 | November 2012 | Mastersæt. Power Point56 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 30. august 2011 i sag nr. 77/2010-S Revisornævnet lægger til grund for sin afgørelse, at forbuddet mod anpartshaverlån ifølge den dagældende selskabslovgivning – og den nugældende – er et absolut forbud. Nævnet lægger videre til grund ved afgørelsen, at den omstændighed, at der er foregået et køb/salg mellem selskab og hovedanpartshaver, ikke automatisk bevirker, at der foreligger et ulovligt anpartshaverlån, idet der kan være tale om en normal forretningsmæssig disposition. I denne sag lægger nævnet til grund som bevist, at A ApS' frasalg af en luksusbil, som anført af indklagede, på overdragelsestidspunktet var erhvervsmæssigt velbegrundet, hvilket blandt andet kan ses af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2008. Nævnet lægger videre til grund, at salget var sædvanligt set i forhold til, at selskabet, der havde købt bilen, så sig nødsaget til at sælge den. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der i praksis på området ikke alene ses på, hvad der er sædvanligt for selskabet, men også, hvad der er sædvanligt for branchen. Nævnet har endelig anset det bevist, ved en erklæring fra en bilforhandler, hvis indhold ikke er bestridt af klager, om, at salgsvilkårene, der indeholdt en afdragsordning, på overdragelsestidspunktet og i forhold til bilen skete på markedsmæssige vilkår. Henset hertil samt til at det ubestridt lægges til grund, at hovedanpartshaveren var økonomisk solid, og da indklagede havde foretaget undersøgelser og vurderinger i forhold til transaktionen, finder Revisornævnet ikke, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen og handlet i strid med god revisorskik ved at undlade at afgive en supplerende erklæring [oplysning]. Derfor frifindes indklagede.
  57. 57. 57 | November 2012 | Mastersæt. Power Point57 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 4 – pengeinstitutter m.v. – Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut (SL § 213)  Undtagelse 5 – ”Medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele – Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab (§ 214)
  58. 58. 58 | November 2012 | Mastersæt. Power Point58 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning Undtagelser Bemærkninger Undtagelse vedr. selvfinansiering Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer, hvis der er tale om selvfinansiering Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser Undtagelse vedr. sædvanlige forretningsmæssige dispositioner Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab
  59. 59. 59 | November 2012 | Mastersæt. Power Point59 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Tilbagebetaling, hæftelse og modregning
  60. 60. 60 | November 2012 | Mastersæt. Power Point60 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Tilbagebetaling og hæftelse (1:2)  Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering), skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2 med et tillæg af 2 %, medmindre højere rente er aftalt (SL § 215, stk. 1)  Den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, svarer til Nationalbankens udlånsrente med et tillæg af 8 % (tidligere 7 %, ændret med virkning pr. 1. marts 2013)  Renteopgørelse – Nationalbankens udlånsrente pr. 1. juli 2013 – 0,2 % – Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 % – Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 % – Årlig rente i alt – 10,2 %  Kan tilbagebetaling ikke finde sted, eller kan aftaler om anden økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) for det tab, som selskabet måtte blive påført (§ 215, stk. 2)
  61. 61. 61 | November 2012 | Mastersæt. Power Point61 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Tilbagebetaling og hæftelse (2:2)  Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne (disse) bestemmelse(r) (§ 215, stk. 3) – Långivning foretaget i strid med bestemmelsen (bestemmelserne) er derimod aldrig bindende  Bemærk – Tilbagebetaling skal i princippet ske straks, men Erhvervsstyrelsen giver typisk en frist på 6 uger, hvis den opdager et ulovligt ”kapitalejerlån” – Låntagers salg af de pågældende kapitalandele eller dennes udtræden af selskabets ledelse anses ikke som en afvikling af lånet  Det ulovlige forhold kan således kun ophøre gennem tilbagebetaling
  62. 62. 62 | November 2012 | Mastersæt. Power Point62 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Tilbagebetaling som løn eller udbytte  Der er intet til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån” tilbagebetales som løn eller udbytte – Der er i denne situation ikke tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån” omkvalificeres til løn eller udbytte, men blot at ”kapitalejerlånet” tilbagebetales som løn eller udbytte og ikke med likvide midler  Tilbagebetaling som løn – Indberetning af bruttoløn, således at nettolønnen svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån” – Der skal indeholdes kildeskat af lønnen efter de almindelige regler herom  Tilbagebetaling som udbytte – Udlodning af udbytte, således at det udbetalte udbytte svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån” – Der kan være tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte – De almindelige regler om udlodning af udbytte skal overholdes – Der skal desuden indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler herom  Der er ikke krav om, at der er likvide midler, der forlader selskabet i forbindelse med tilbagebetalingen
  63. 63. 63 | November 2012 | Mastersæt. Power Point63 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Tilbagebetaling ved eftergivelse?  Tilbagebetaling af et ulovligt ”kapitalejerlån” ved eftergivelse accepteres ikke selskabsretligt, idet der ikke er tale om reel tilbagebetaling  Man risikerer desuden nemt at handle i strid med selskabets og/eller kreditorernes interesser  Det forhold, at en fordring kan (skal) nedskrives regnskabsmæssigt, hvis den er ”nødlidende”, er således ikke ensbetydende med, at fordringen kan nedskrives selskabsretligt  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”… [D]et [er] vores opfattelse, at et selskab ikke kan eftergive ulovlige lån. Disse skal søges tilbagebetalt (herunder modregnes i udbytte, løn m.v.)” (svar på konkret forespørgsel)
  64. 64. 64 | November 2012 | Mastersæt. Power Point64 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Modregning i koncernforhold (1:5) A A/S 100 % B ApS 100 % C ”Lån 1” ”Lån 2” A A/S 100 % B ApS 100 % C ”Lån 1” ”Lån 2” Eksempel 1 Eksempel 2
  65. 65. 65 | November 2012 | Mastersæt. Power Point65 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Modregning i koncernforhold (2:5)  I eksempel 1 er ”lån 1” som udgangspunkt et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS – Tilsvarende gælder i eksempel 2, idet C er kapitalejer i B, der er moderselskab for A A/S – Hertil kommer, at SL både forbyder direkte og indirekte ”kapitalejerlån”(§ 210, stk. 1)  I begge eksempler er ”lån 2” imidlertid større end ”lån 1”  Netto (på koncernniveau) er der således ikke tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, men om et lovligt lån fra C til A A/S eller B ApS  Dette forudsætter imidlertid, at de to lån kan modregnes juridisk  Hvis ”lån 1” er større end ”lån 2”, er der under alle omstændigheder tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” fra B ApS eller A A/S til C
  66. 66. 66 | November 2012 | Mastersæt. Power Point66 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Modregning i koncernforhold (3:5)  Almindelige betingelser for modregning af fordringer – Udjævnelighed  Fordringerne skal lyde på samme type af aktiv (penge)  Denne betingelse er opfyldt – Afviklingsmodenhed  Frigørelses- henholdsvis forfaldstiden skal være kommet for hoved- henholdsvis modfordringen  Denne betingelse er normalt også opfyldt – Gensidighed  Fordringerne skal bestå mellem de samme personer (fysiske eller juridiske)  Denne betingelse er ikke opfyldt!  Konsekvensen heraf er, at de to lån ikke kan modregnes juridisk, og at ”lån 1” derfor er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om der netto ikke er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”
  67. 67. 67 | November 2012 | Mastersæt. Power Point67 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Modregning i koncernforhold (4:5) A A/S 100 % B ApS 100 % C ”Lån 1” DKK 1 mio. ”Lån 2” DKK 1 mio. Eksempel 3 ”Lån 3” DKK 500.000
  68. 68. 68 | November 2012 | Mastersæt. Power Point68 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Modregning i koncernforhold (5:5)  C har tidligere ydet et lån på DKK 1 mio. til B ApS (”lån 1”), ligesom B ApS tidligere har ydet et lån på DKK 1 mio. til A A/S (”lån 2”)  I løbet af regnskabsåret låner C DKK 500.000 i A A/S (”lån 3”)  Ultimo regnskabsåret ”udlignes” dette lån ved, at der afdrages først DKK 500.000 på lånet fra B ApS til A A/S og dernæst samme beløb på lånet fra C til B ApS  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”… [V]i [mener], at sagen skal vurderes pr. juridisk enhed. Lån til og fra selskaber i en koncern kan ikke vurderes samlet som et nettobeløb, men skal vurderes pr. selskab” – ”Vi er umiddelbart også af den opfattelse, at lån til og fra et selskab ikke kan betragtes netto. Hvis der er modregningsadgang, må det forudsættes, at denne udnyttes, hvis forholdet skal anses for lovligt” (svar på konkret forespørgsel)  ”Lån 3” er således i løbet af regnskabsåret udtryk for et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS, der er moderselskab for A A/S
  69. 69. 69 | November 2012 | Mastersæt. Power Point69 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Hvordan reagerer Erhvervsstyrelsen, hvis den konstaterer et ulovligt ”kapitalejerlån”?
  70. 70. 70 | November 2012 | Mastersæt. Power Point70 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (1:3)
  71. 71. 71 | November 2012 | Mastersæt. Power Point71 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (2:3)
  72. 72. 72 | November 2012 | Mastersæt. Power Point72 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (3:3)
  73. 73. 73 | November 2012 | Mastersæt. Power Point73 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsstyrelsens reaktion – step 2
  74. 74. 74 | November 2012 | Mastersæt. Power Point74 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsstyrelsens reaktion – step 3
  75. 75. 75 | November 2012 | Mastersæt. Power Point75 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Politiets evt. reaktion
  76. 76. 76 | November 2012 | Mastersæt. Power Point76 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508) Erhvervsankenævnet finder efter det oplyste, at det af klager ydede lån til anpartshaverne … ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. SL § 212. Herefter – og da hverken det af klager anførte om passivitet og forældelse eller om, at der er sendt inkassoskrivelser til … , og at disse muligt kunne formås til at stille sikkerhed for det fulde mellemværende, kan føre til et andet resultat – tiltræder ankenævnet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. november 2010 har påbudt selskabet at søge lånet inklusiv lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere dette over for styrelsen.
  77. 77. 77 | November 2012 | Mastersæt. Power Point77 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) (1:2) Erhvervsankenævnet finder efter det oplyste, herunder navnlig revisors påtegning og ledelsens beretning i årsrapporten for 2010, at K ApS’ mellemregning med anpartshaver på DKK 7.716.637 måtte anses som et lån fra selskabet til anpartshaver i strid med SL § 210. Ankenævnet kan således ikke lægge til grund, at ejeren af selskabet har foretaget en a conto udlodning i 2010 efter reglerne om ekstraordinær udlodning på DKK 5.000.000. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at udlodningen ikke er indarbejdet i selskabets årsrapport for 2010, og at der ikke er modtaget dokumentation for den selskabsretlige gennemførelse af udlodningen men at det tværtimod angives i ledelsesberetningen, at de endelige dokumenter aldrig blev udarbejdet, hvorfor der i stedet gennemføres en ordinær udlodning for 2010 [dvs. i 2011]. Ankenævnet finder endvidere ikke, at mellemregningen kan anses som en forudbetaling fra selskabet til anpartshaver i forbindelse med handlen vedrørende den faste ejendom … . Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at forudbetalingen ikke fremgår af selskabets årsrapport for 2010, herunder af balancen i årsregnskabet.
  78. 78. 78 | November 2012 | Mastersæt. Power Point78 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) (2:2) For så vidt angår spørgsmålet, om mellemregningen i forbindelse med ejendomshandelen vedrørende … [ejendommen] er omfattet af SL § 212 og dermed alligevel er lovlig bemærkes, at mellemregningen ikke findes at være led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. § 212. Det findes således ikke godtgjort, at anpartshaver kunne have solgt den faste ejendom på de vilkår, som handlen indebar – herunder med betaling af købesummen på aftaletidspunktet og overdragelse af ejendommen på en i forhold hertil fremtidig ikke fastsat dato – til en uafhængig tredjemand. Ankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervsstyrelsen ved skrivelse af 28. november 2011 har påbudt selskabet at søge lånet inklusiv lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere dette over for styrelsen.
  79. 79. 79 | November 2012 | Mastersæt. Power Point79 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og ”kapitalejerlån”
  80. 80. 80 | November 2012 | Mastersæt. Power Point80 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang  En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab og et evt. koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer – En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan dog vælge at lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder – En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan desuden undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser  En balancesum på DKK 4 mio.  En nettoomsætning på DKK 8 mio.  Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12 (ÅRL § 135, stk. 1)
  81. 81. 81 | November 2012 | Mastersæt. Power Point81 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision og ”kapitalejerlån” (1:2)  Undtagelsen vedr. fravalg af revision kan ikke anvendes af en virksomhed, hvis virksomheden eller den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen – Tilsvarende gælder, hvis en tilknyttet virksomhed accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen – I disse tilfælde skal virksomhedens årsregnskaber for de følgende tre regnskabsår revideres – Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med op til to regnskabsår (ÅRL § 135, stk. 6)  Der er tale om en ”automatisk” sanktion – Der er således ikke nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen, politiet eller domstolene træffer beslutning om, at selskabet ikke kan fravælge revision
  82. 82. 82 | November 2012 | Mastersæt. Power Point82 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision og ”kapitalejerlån” (2:2)  Erhvervs- og vækstministerens svar på spørgsmål 1 fra Erhvervs- , Vækst- og Eksportudvalget til L 26 – Med hensyn til hvilke strafbare forhold der kan udløse, at revision ikke kan fravælges, kan jeg oplyse, at selskabslovgivningen og regnskabslovgivningen, herunder bogføringsloven, indeholder strafbestemmelser for en lang række overtrædelser af bestemmelserne – Strafbestemmelserne i selskabsloven fremgår af §§ 366-369  Efter bestemmelserne er f.eks. lån til aktionærer og ledelsesmedlemmer samt opretholdelse heraf strafbelagt, ligesom en række andre uforsvarlige udbetalinger fra selskabet er strafbelagt  Dvs. – Hvis en kapitalejer, der har bestemmende indflydelse over et selskab, accepterer et bødeforelæg eller idømmes en bøde for overtrædelse af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, kan selskabet ikke fravælge revision
  83. 83. 83 | November 2012 | Mastersæt. Power Point83 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og ”kapitalejerlån” (1:3)  Hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at undtagelsen vedr. fravalg af revision ikke kan anvendes af virksomheden i indeværende og de to følgende regnskabsår – Erhvervsstyrelsen kan dog altid beslutte, at undtagelsen ikke kan anvendes, hvis der er ydet lån, som er omfattet af selskabslovgivningens forbud om lån til virksomhedsdeltagere og ledelse, og der er tale om lån af ikke ubetydelig størrelse eller gentagne overtrædelser af forbuddet i selskabslovgivningen – Erhvervsstyrelsen kan samtidig beslutte, at virksomheden ikke kan anvende undtagelsen vedr. udvidet gennemgang – Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge perioden, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med yderligere ét regnskabsår (ÅRL § 135, stk. 7)  Det er nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om, at selskabet ikke kan fravælge revision og evt. heller ikke kan tilvælge udvidet gennemgang – Der er således ikke tale om en ”automatisk” sanktion
  84. 84. 84 | November 2012 | Mastersæt. Power Point84 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og ”kapitalejerlån” (2:3)  Bemærkningerne til L 26 – Der vil altid blive pålagt revision i de tilfælde, hvor forholdene omkring det ulovlige lån betyder, at overtrædelsen samtidig anmeldes til politiet i henhold til f.eks. selskabslovens § 367. – Erhvervsstyrelsen vil imidlertid også ud fra en konkret vurdering kunne pålægge en virksomhed revision, selv om forholdet ikke er anmeldt til politiet  Det kan f.eks. være i situationer, hvor selskabet har forsøgt at skjule de ulovlige forhold, eller lånet har været opretholdt over en længere årrække  Det kan endvidere være ud fra en vurdering af den potentielle risiko for tab, som selskabet påfører f.eks. medarbejdere, kreditorer og det offentlige  I denne vurdering vil f.eks. indgå lånets størrelse sammenholdt med virksomhedens egenkapital og økonomiske forhold, selskabets resultater og udvikling, f.eks. om virksomheden gennem en længere årrække har kørt med underskud
  85. 85. 85 | November 2012 | Mastersæt. Power Point85 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og ”kapitalejerlån” (3:3)  Bemærkningerne til L 26 (fortsat) – Beslutningen om, at en virksomhed ikke kan vælge erklæringsstandarden om udvidet gennemgang, vil bero på en konkret vurdering af, om f.eks. Virksomhedens ejer har forsøgt at skjule lånet ved at lade det indgå i regnskabsposten ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” i stedet for den korrekte regnskabspost ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”  I sådanne situationer kan et krav om en revision efter revisionsstandarderne være nødvendigt for at sikre, at der ikke igen ydes ulovlige lån  Dvs. – Hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten for et selskab konstaterer, at forbuddet mod ”kapitalejerlån” er overtrådt, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at selskabet ikke kan fravælge revision og evt. heller ikke kan tilvælge udvidet gennemgang
  86. 86. 86 | November 2012 | Mastersæt. Power Point86 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” Skatteretlige aspekter
  87. 87. 87 | November 2012 | Mastersæt. Power Point87 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (1:3)  Husk at ”kapitalejerlån” er et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb  Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes – Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2  1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed (LL § 16E, stk. 1) – Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst (§ 16E, stk. 2)
  88. 88. 88 | November 2012 | Mastersæt. Power Point88 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (2:3)  Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes (fortsat) – SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 omfatter:  A/S’er og ApS’er  Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital  Selskaber omfattet af § 2C  Selskaber m.v. omfattet af LEV § 3 – LL § 2 omhandler bestemmende indflydelse  Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne  Ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber eller personlige aktionærer og deres nærtstående  Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer
  89. 89. 89 | November 2012 | Mastersæt. Power Point89 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (3:3)  Undtagelse 1 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (LL § 16E, stk. 1) – Bemærk at bestemmelsen ikke henviser til SL 212  Undtagelse 2 – pengeinstitutter – 1. pkt. finder ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter (LL § 16E, stk. 1)  Undtagelse 3 – selvfinansiering – 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2 (LL § 16E, stk. 1)  En undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til moderselskaber er ikke nødvendig, idet LL § 16E kun omfatter ”kapitalejerlån” til fysiske personer
  90. 90. 90 | November 2012 | Mastersæt. Power Point90 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt Kun selskabsretligt Fysiske kapitalejere uden bestemmende indflydelse Juridiske kapitalejere uden bestemmende indflydelse Ledelsesmedlemmer Både selskabs- og skatteretligt Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse Særligt nærtstående Kun skatteretligt Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse i udenlandske selskaber eller virksomheder
  91. 91. 91 | November 2012 | Mastersæt. Power Point91 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” Strafferetlige aspekter
  92. 92. 92 | November 2012 | Mastersæt. Power Point92 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Strafferetlige aspekter  Overtrædelse af § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering) straffes med bøde, ligesom et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med denne (disse) bestemmelse(r), straffes med bøde (SL § 367, stk. 1) – Dvs., at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” (eller ulovlig selvfinansiering) er strafbart  Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i strfl. kapitel 5 (SL § 369, stk. 1) – I praksis er straffesubjektet imidlertid ledelsen, ikke selskabet  Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år (tidligere 2 år, ændret med virkning pr. 1. juli 2013) regnet fra det tidspunkt, hvor det ulovlige ”kapitalejerlån” (eller den ulovlige selvfinansiering) er indfriet (strfl. § 93, stk. 1, nr. 1 og § 94, stk. 1)
  93. 93. 93 | November 2012 | Mastersæt. Power Point93 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (1:2)  Baseret på UfR 1997.256 H, men stadig udtryk for gældende ret  Låntagere – aktionærer, anpartshavere eller medlemmer af ledelsen – Bøde på 5 % af lånets hovedstol – Bøden halveres hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers frist, der typisk fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”  Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret på selskabets vegne – Samme bødestørrelser som for låntagere  Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i den ulovlige disposition – Kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt – Bøde på 1 % af lånets hovedstol – For advokater og andre særligt kyndige kan bøden efter omstændighederne forhøjes op til 2 % af lånets hovedstol
  94. 94. 94 | November 2012 | Mastersæt. Power Point94 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (2:2)  Revisorer – Bør indbringes for Disciplinærnævnet (nu Revisornævnet) – I mere alvorlige tilfælde kan der rejse tiltale for overtrædelse af de straffebestemmelser, der gælder for revisorer  Bødeberegning – Ved bødeberegningen bør udgangspunktet være lånets hovedstol uden tillæg af påløbne renter – Hvis lånet har haft vekslende størrelse, bør bøden beregnes på baggrund af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt
  95. 95. 95 | November 2012 | Mastersæt. Power Point95 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” Regnskabsmæssige aspekter
  96. 96. 96 | November 2012 | Mastersæt. Power Point96 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Note- og skemakrav (1:5)  Hvis et selskab (eller en erhvervsdrivende fond) har et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal selskabet angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori – For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året – Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt – Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds – Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder – Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær (ÅRL § 73)  Bemærk – Notekravet omfatter kun selskaber (A/S, ApS og P/S) (samt erhvervsdrivende fonde) – Notekravet gælder dog også for selskaber (og erhvervsdrivende fonde) omfattet af regnskabsklasse B
  97. 97. 97 | November 2012 | Mastersæt. Power Point97 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Note- og skemakrav (2:5) – Notekravet omfatter kun ”ledelseslån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for medlemmer af ledelsen  Notekravet omfatter derimod ikke egentlige ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere, der ikke er medlemmer af ledelsen – Notekravet omfatter dog både lovlige og ulovlige ”ledelseslån” – Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender – Oplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner, men i forhold til ledelseskategorier, f.eks. direktion og bestyrelse – Oplysningerne skal dog også gives, selv om der kun er ét medlem af den pågældende ledelseskategori – Notekravet indeholder ingen undtagelser og omfatter derfor også ”ledelseslån” opstået som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – Særligt nærtstående personer er defineret i SL § 210, stk. 1, 3. pkt. – Hvis selskabet har et tilgodehavende hos en nærtstående til et medlem af ledelsen, skal oplysningerne vedr. den pågældende ledelseskategori også omfatte dette tilgodehavende, dog ikke specificeret i forhold til, hvad der vedrører ledelsesmedlemmet henholdsvis den nærtstående
  98. 98. 98 | November 2012 | Mastersæt. Power Point98 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Note- og skemakrav (3:5)  Balanceskemaerne – ”Finansielle anlægsaktiver” – omfatter bl.a.:  ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”  ”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”  ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (ÅRL bilag 2, skema 1) – ”Tilgodehavender” under ”Omsætningsaktiver” – omfatter bl.a.:  ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”  ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”  ”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”  ”Andre tilgodehavender”  ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (bilag 2, skema 2)
  99. 99. 99 | November 2012 | Mastersæt. Power Point99 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Note- og skemakrav (4:5)  Bemærk – ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”  Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” – ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” har derimod ikke forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”  Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse opstået som led i almindelige samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” – Ulovlige ”kapitalejerlån” skal altid indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægsaktiver”  Lovlige ”kapitalejerlån” kan derimod i princippet både indregnes under ”Anlægs-” og ”Omsætningsaktiver”
  100. 100. 100 | November 2012 | Mastersæt. Power Point100 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Note- og skemakrav (5:5)  Bemærk (fortsat) – Skemakravet omfatter tilgodehavender hos både virksomhedsdeltagere, f.eks. kapitalejere, og ledelse  Notekravet i § 73 omfatter derimod alene ”ledelseslån”, men ikke egentlige ”kapitalejerlån” – Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – både lovlige og ulovlige ”ledelseslån” – Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender – Skemakravet omfatter – i modsætning til notekravet – ikke tilgodehavender hos særligt nærtstående – Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – også tilgodehavender hos de omfattede personer personligt drevne virksomheder
  101. 101. 101 | November 2012 | Mastersæt. Power Point101 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 29. november 2011 i sag nr. 52-2011-R Efter de foreliggende oplysninger, herunder kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer, som står uimodsagt fra indklagedes side, lægger nævnet til grund, at det i årsrapporten for 2009 for PH-K ApS under tilgodehavender opførte beløb på DKK 14.628 udgjorde et ulovligt anpartshaverlån. Nævnet bemærker, at det af sammenligningstallet for 2008 fremgår, at der også for dette år eksisterede et tilgodehavende hos anpartshaver. Herefter og af de grunde, som er anført af Revisortilsynet, finder nævnet, at indklagede ved ikke at have afgivet supplerende oplysning om det ulovlige anpartshaverlån og supplerende oplysning [forbehold] om, at der ikke i årsregnskabet er oplyst om de væsentligste vilkår for tilgodehavendet, jf. ÅRL § 73, har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, og derved tilsidesat god revisorskik.
  102. 102. 102 | November 2012 | Mastersæt. Power Point102 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisortilsynets kvalitetskontrol – 2012 (foreløbige resultater)
  103. 103. 103 | November 2012 | Mastersæt. Power Point103 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” Revisionsmæssige aspekter
  104. 104. 104 | November 2012 | Mastersæt. Power Point104 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Forbehold og supplerende oplysninger – revision (1:2)  Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt ”kapitalejerlån” – Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen (erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2)  Forbehold – Hvis notekravet i ÅRL § 73 ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt – Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er indregnet under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” under ”Omsætningsaktiver”, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt – Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi lånet ikke er tillagt lovpligtige renter eller ikke er nedskrevet til en lavere nettorealisationsværdi, skal revisor tage forbehold herfor, hvis forholdet er væsentligt  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?
  105. 105. 105 | November 2012 | Mastersæt. Power Point105 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Forbehold og supplerende oplysninger – revision (2:2)  Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – Revisor skal (endvidere) give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere  Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning (erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2)  Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (§ 7, stk. 4)  Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal revisor således som udgangspunkt altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar – Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb (afsnit 5.6.2)  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?
  106. 106. 106 | November 2012 | Mastersæt. Power Point106 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Disciplinærnævnets kendelse af 16. juli 2002 i sag nr. 15/2001-S … og flere senere kendelser Forbuddet i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), mod lån til selskabsdeltagere er absolut og er ikke afhængigt hverken af omstændighederne ved lånets opståen, de tekniske forhold vedrørende selskabets bogføring eller revisors vurdering af evt. risici for selskabets kreditorer. Revisors pligt til at gøre opmærksom på sådanne forhold er ligeledes absolut, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 (nu § 7, stk. 2) Herefter finder Disciplinærnævnet, at indklagede har tilsidesat god revisionsskik ved to regnskabsår i træk ikke at påtale disse lån i årsregnskabet, skønt indklagede i henhold til revisionsprotokollen var fuldt opmærksom på disse og deres manglende lovlighed. Det tilføjes, at det er en alvorlig tilsidesættelse af revisors pligter som offentlighedens tillidsrepræsentant at afgive ”blank” revisionspåtegning sideløbende med, at revisionsprotokollen, der ikke var tilgængelig for offentligheden, klart viser, at revisor var opmærksom på forholdet og ønskede at gøre dette klart over for selskabets ledelse.
  107. 107. 107 | November 2012 | Mastersæt. Power Point107 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012 i sag nr. 51/2011-S I henhold til den dagældende ApL § 49, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) må et anpartsselskab ikke yde lån eller stille sikkerhed for anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet. Der er ikke nogen væsentlighedsgrænse i forhold til lånets eller sikkerhedens størrelse.
  108. 108. 108 | November 2012 | Mastersæt. Power Point108 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 28. marts 2011 i sag nr. 47/2010-R  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Årets resultat DKK 3,1 mio. – Egenkapital DKK 7,3 mio. – Balancesum DKK 12 mio.  Ulovlige ”aktionærlån” – DKK 31.252 i 2008 – DKK 38.738 i 2009  Revisornævnet – Indklagede har i sine arbejdspapirer anført under afsnittet "Der er konstateret væsentlige regnskabsmæssige spørgsmål", at han har konstateret et ulovligt udlån til anpartshaver, ligesom indklagede i et selvstændigt afsnit har anført, at der er et "ulovligt udlån til anpartshaver  Henset hertil finder nævnet ikke, at udlånet kan karakteriseres som bagatelagtigt”  Bøde på DKK 15.000
  109. 109. 109 | November 2012 | Mastersæt. Power Point109 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 5. juli 2010 i sag nr. 38/2009- S  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Årets resultat DKK 6,1 mio. – Balancesum DKK 9,1 mio.  Ulovlige ”aktionærlån” – I alt DKK 20.079  Revisornævnet – Vi finder, at der for samtlige tilgodehavender er tale om ulovlige aktionærlån, som burde have ført til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2  Beløbenes ringe størrelse i forhold til selskabets indtjening og egenkapital kan – henset til at forbuddet mod aktionærlån i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), er absolut – ikke føre til andet resultat  Bøde på DKK 15.000
  110. 110. 110 | November 2012 | Mastersæt. Power Point110 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr. 68/2008-R  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Nettoomsætning DKK 2,4 mio. – Årets resultat t.DKK 96 – Balancesum DKK 1,3 mio.  Ulovligt ”anpartshaverlån” – DKK 10.000 primo regnskabsåret – DKK 1.976 ultimo regnskabsåret  Revisornævnet – Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, og har derved handlet i strid med god revisionsskik  Beløbets ringe størrelse kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat  Bøde på DKK 15.000 ”under hensyn til, at det ulovlige udlån androg DKK 10.000 ved regnskabsårets begyndelse, og at udsving i årets løb kan have forekommet”
  111. 111. 111 | November 2012 | Mastersæt. Power Point111 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr. 90/2011-R  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Årets resultat t.DKK -250 – Egenkapital t.DKK 713 – Balancesum DKK 2,4 mio.  Ulovligt ”kapitalejerlån” – DKK 5.733  Revisornævnet – Som sagen er forelagt nævnet, finder nævnet, at forholdet såvel beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede frifindes i dette klagepunkt
  112. 112. 112 | November 2012 | Mastersæt. Power Point112 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Disciplinærnævnets kendelse af 10. december 2007 i sag nr. 41/2007-S Som sagen er oplyst, lægger Disciplinærnævnet indklagedes forklaring til grund, hvorefter mellemregningen med hovedanpartshaveren i Q ApS opstod som følge af, at en udgift til en privat forsikring ved en fejl fra bankens side blev betalt af selskabet, og at forholdet blev berigtiget umiddelbart efter, at fejlen blev opdaget. Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der var etableret et anpartshaverlån, og at mellemregningen ville kunne medføre noget ansvar for ledelsen. Nævnet er således enig med indklagede i, at der ikke forelå en overtrædelse af ApL § 49 (nu SL § 210), og at forholdet derfor ikke burde føre til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Indklagede frifindes derfor for denne del af klagen.
  113. 113. 113 | November 2012 | Mastersæt. Power Point113 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (1:2)  Fælles forudsætninger – Revision af årsregnskabet for 2013 – Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014 – Ulovligt ”kapitalejerlån”, der ikke er bagatelagtigt  Eksempel 1 – Lånet er ikke indfriet på påtegningstidspunktet – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Eksempel 2 – Lånet er indfriet i løbet af 2014, dvs. efter balancedagen, men inden påtegningstidspunktet – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet den forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet  Eksempel 3 – Lånet er indfriet i løbet af 2013, dvs. i løbet af regnskabsåret – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet
  114. 114. 114 | November 2012 | Mastersæt. Power Point114 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (2:2)  Eksempel 4 – Lånet er indfriet i løbet af 2012, dvs. i løbet af foregående regnskabsår – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet, forudsat at revisor (eller en tidligere revisor) har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2012  Eksempel 5 – Det samme ulovlige lån har eksisteret igennem flere år, og de eneste bevægelser, der er sket, er de lovpligtige rentetilskrivninger – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar hvert år, indtil lånet er tilbagebetalt – Samme resultat, hvis der er sket rentetilskrivninger med en lavere rentesats end den lovpligtige, eller der slet ikke er sket rentetilskrivninger
  115. 115. 115 | November 2012 | Mastersæt. Power Point115 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (1:9) Forbehold for manglende overholdelse af notekravet i ÅRL § 73 Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen på DKK … [som oplyst under aktiver]. Årsregnskabet indeholder ikke noteoplysninger om tilgodehavendet som krævet i årsregnskabsloven. Lånet er ydet til direktøren, der samtidig er medlem af bestyrelsen, og der er ikke stillet sikkerhed for lånet. Lånet forrentes i henhold til gældende lovgivning, og der er ikke sket tilbagebetaling i løbet af året. Vi tager forbehold for den manglende noteoplysning. Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra indvirkningen af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af …
  116. 116. 116 | November 2012 | Mastersæt. Power Point116 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (2:9) Forbehold for manglende overholdelse af notekravet i ÅRL § 73 (fortsat) Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af grundlaget for konklusion med forbehold, indeholder vores konklusion på årsregnskabet dog et forbehold for manglende oplysninger om selskabets tilgodehavende hos et medlem af ledelsen.
  117. 117. 117 | November 2012 | Mastersæt. Power Point117 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (3:9) Forbehold for manglende overholdelse af skemakravet – ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet har et tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen på DKK … . Tilgodehavendet er indregnet under ”Andre tilgodehavender”. Dette er i strid med årsregnskabsloven, idet tilgodehavendet burde have været indregnet under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”. Det ville ikke have haft beløbsmæssig effekt på årets resultat, balancesummen eller egenkapitalen, hvis præsentationen havde været korrekt. Vi tager forbehold for den forkerte præsentation. Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra indvirkningen af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af …
  118. 118. 118 | November 2012 | Mastersæt. Power Point118 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (4:9) Forbehold for manglende overholdelse af skemakravet – ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (fortsat) Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af grundlaget for konklusion med forbehold, indeholder vores konklusion på årsregnskabet dog et forbehold for forkert præsentation af selskabets tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen.
  119. 119. 119 | November 2012 | Mastersæt. Power Point119 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (5:9) Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende rentetilskrivning Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet har et tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen på DKK … [som oplyst under aktiver]. Selskabet har ikke indregnet en renteindtægt fra tilgodehavendet. Hvis renteindtægten på DKK … havde været indregnet, ville resultatet før skat være blevet forbedret med DKK … , resultatet efter skat forbedret med DKK … , balancesummen forhøjet med DKK … og egenkapitalen tilsvarende forhøjet med DKK … . Vi tager forbehold for den manglende indregning. Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra indvirkningen af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af …
  120. 120. 120 | November 2012 | Mastersæt. Power Point120 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (6:9) Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende rentetilskrivning (fortsat) Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af grundlaget for konklusion med forbehold, indeholder vores konklusion på årsregnskabet dog et forbehold for manglende indregning af en renteindtægt forkert præsentation af selskabets tilgodehavende hos en kapitalejer fra selskabets tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen.
  121. 121. 121 | November 2012 | Mastersæt. Power Point121 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (7:9) Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende nedskrivning til lavere nettorealisationsværdi Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Selskabet har et tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen. Vi tager forbehold for værdiansættelsen af tilgodehavendet, der i balancen er indregnet til DKK … . Tilgodehavendet er efter vores opfattelse værdiansat DKK … for højt, idet der ikke er foretaget nedskrivning til en lavere nettorealisationsværdi. Hvis tilgodehavendet havde været nedskrevet med DKK … , ville resultatet før skat være blevet forringet med DKK … , resultatet efter skat forringet med DKK … , balancesummen formindsket med DKK og egenkapitalen tilsvarende formindsket med DKK … . Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra indvirkningen af det forhold, der er beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af …
  122. 122. 122 | November 2012 | Mastersæt. Power Point122 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (8:9) Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende nedskrivning til lavere nettorealisationsværdi (fortsat) Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af grundlaget for konklusion med forbehold, indeholder vores konklusion på årsregnskabet dog et forbehold for værdiansættelsen af selskabets tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen.
  123. 123. 123 | November 2012 | Mastersæt. Power Point123 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger – revision (9:9) Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – ulovligt ”kapitalejerlån” Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Selskabet har i strid med selskabsloven ydet lån til en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. [Lånet er tilbagebetalt på [eller] efter balancedagen.] [Selskabet har i forbindelse med udbetalingen ikke overholdt skattelovgivningen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.] Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
  124. 124. 124 | November 2012 | Mastersæt. Power Point124 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 27. april 2012 i sag nr. 48/2011-S Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de 3 mellemregningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet, om der forelå et ulovligt anpartshaverlån, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i den supplerende oplysning på årsrapporten for 2007 for C ApS formulerede oplysningen således, at der "som følge heraf er risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i anpartsselskabslovens § 49 om ulovligt anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar". Nævnet frifinder således indklagede for dette klagepunkt.
  125. 125. 125 | November 2012 | Mastersæt. Power Point125 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 21. december 2012 i sag nr. 95/2011-S Efter KSL § 74, stk. 1, nr. 1, straffes forsætlig eller groft uagtsom undladelse af at opfylde en pligt til at foretage indeholdelse af blandt andet udbytteskat med bøde. Pligten til at indsende angivelser m.v. påhviler selskabets ledelse. … Revisornævnet finder på denne baggrund og under hensyn til, at der er tale om en væsentlig post, at indklagede – som offentlighedens tillidsrepræsentant – ved revisionen burde have gennemgået bogføringen af udbyttet, hvorved fejlen var blevet klarlagt, og i forbindelse med afgivelsen af revisionspåtegningen den 9. juni 2010 have undersøgt, om udbytteskatten var betalt. Indklagede burde herefter have givet en supplerende oplysning i revisionspåtegningen om, at ledelsen ikke havde overholdt gældende regler vedrørende rettidig angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat. Udførelsen af revisionen i overensstemmelse med god revisorskik ville således have medført, at indklagede havde haft en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kunne ifalde erstatnings- eller strafansvar. Den omstændighed, at SKAT efter det oplyste ikke har gjort ansvar gældende i forhold til selskabets ledelse, kan overfor revisors pligter ikke føre til andet resultat.
  126. 126. 126 | November 2012 | Mastersæt. Power Point126 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen ”Kapitalejerlån” Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe
  127. 127. 127 | November 2012 | Mastersæt. Power Point127 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (1:3)  Tværgående arbejdsgruppe under FSR – danske revisorer  Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: – Regnskabsteknisk Udvalg – Revisionsteknisk Udvalg – Skatteudvalget – Sekretariatet  Arbejdsgruppen har den 19.12.12 udsendt et kort notat, der indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner  Arbejdsgruppen vil i 2013 søge yderligere afklaring på de rejste problemstillinger, herunder ved dialog med Erhvervsstyrelsen og SKAT – Arbejdsgruppen har (endnu) ikke udsendt et revideret notat  Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn – Notatet behandler derimod ikke situationer, hvor et ulovligt ”kapitalejerlån” ønskes konverteret eller omposteret til udbytte  Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til Erhvervsstyrelsen
  128. 128. 128 | November 2012 | Mastersæt. Power Point128 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (2:3)  Arbejdsgruppens foreløbige konklusion – Det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets udløb, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal kunne omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1) – I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende regnskabsår (20x2)  Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen (20x1)
  129. 129. 129 | November 2012 | Mastersæt. Power Point129 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (3:3)  Typesituationer 1. Forholdet er bragt i orden senest på balancedagen 2. Hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen 3. Forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen  Fælles forudsætninger – Hovedkapitalejeren låner den 01.09.x1 ulovligt DKK 100.000 i selskabet – I forhold til størrelsen af selskabets kapitalberedskab er det ikke uforsvarligt at hæve DKK 100.000 – Skattemæssigt anses beløbet for løn på udbetalingstidspunktet, hvorfor selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskat efter de almindelige regler herom – Skattemæssigt anses det hævede for at være bruttoløn – Løn beskattes med 50 %
  130. 130. 130 | November 2012 | Mastersæt. Power Point130 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på balancedagen (1:3)  Specifikke forudsætninger – Senest på balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) i orden, f.eks. i form af en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån – Senest på balancedagen har selskabet indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren – Senest på balancedagen har hovedkapitalejeren indbetalt et tilsvarende beløb (DKK 50.000) til selskabet  Regnskab – Beløbet på DKK 100.000 præsenteres som løn i resultatopgørelsen, og der er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen – Der har imidlertid været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet  Der skal derfor foretages renteberegning fra lånet ydes, til konverteringen finder sted – Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal notekravene i ÅRL § 73 overholdes
  131. 131. 131 | November 2012 | Mastersæt. Power Point131 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på balancedagen (2:3)  Revision – Der har i årets løb været et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet  Revisor skal derfor i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” – Revisor skal endvidere vurdere, om revisionspåtegningen skal indeholde supplerende oplysninger om selskabets manglende indeholdelse af A-skat på udbetalingstidspunktet  Det er min opfattelse, at revisor i revisionspåtegningen også skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af skattelovgivningen  Dvs. – Selskabsretligt anses det ulovlige  

×