Successfully reported this slideshow.
Nyheder i selskabsloven,
”kapitalejerlån” m.v.
Revinet
23. januar 2014
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seeha...
Hvem er jeg?
 Cand.merc.aud. 2004
–

Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

 Ph.d. 2010
–

Afhandling om ”Going co...
Hvad vil du rigtigt gerne have ud af dagen?

33 | |

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power Point
Dagens program - overordnet
 Nyheder i selskabsloven
– Status efter 1. januar 2014

 ”Kapitalejerlån” (og selvfinansieri...
Nyheder i selskabsloven
Dagens program – nyheder i selskabsloven
 Generelt om ændring af SL m.v.
 De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)
 De ...
Hvor kan jeg læse mere?
Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på
selskabsretlige transaktioner
 Ny bogudgivelse fra FSR –
danske reviso...
99 | |

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power Point
Ændring af SL m.v. – de væsentligste ændringer for
revisorer

10 | |
10

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Master...
Ændring af SL m.v. – indførelse af IVS’er,
nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er
og andet godt

11 | |
11

Revinet |...
Generelt om ændring af SL m.v.
Generelt om ændring af SL m.v. (1:3)
 Betænkning i 2008
– Nr. 1498 om Modernisering af selskabsretten

 SL vedtaget i 20...
Generelt om ændring af SL m.v. (2:3)
 Lovforslag fremsat i februar 2013
– L 152

 Lovforslag vedtaget i maj 2013
– Lov n...
Generelt om ændring af SL m.v. (3:3)
 Tidligere ændringer af SL fra 2009 (udvalgte)
– Lov nr. 718 af 25. juni 2010 – reko...
Ikrafttræden
 Ændringsloven
– Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden

 Erhvervs- og...
De væsentligste ændringer for revisorer (1:2)
Ændringer

Ikrafttræden

Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra D...
De væsentligste ændringer for revisorer (2:2)
Ændringer

Ikrafttræden

Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK
6...
De væsentligste ændringer af SL
(og ÅRL)
Minimumskapitalen for ApS’er
 SL fra 2009 medførte, at minimumskapitalen for ApS’er blev nedsat
fra DKK 125.000 til DKK 8...
Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (1:2)
 Der indføres mulighed for at stifte et IVS med en minimumskapital
på blo...
Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (2:2)
 Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst
DKK 5...
Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (1:2)
 Minimumskapital på blot DKK 1
 Der er intet til hinder for, at et IV...
Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (2:2)
 Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter
– Ikke apportindsku...
”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af
udbytte (1:2)
 Skal henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en...
”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af
udbytte (2:2)
 Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapita...
Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (1:2)
 Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve –
udgør...
Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (2:2)
 Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede (fortsat)
– S...
Erhvervsstyrelsens hjemmeside (1:2)

29 | |
29

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power Point
Erhvervsstyrelsens hjemmeside (2:2)

30 | |
30

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power Point
Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)
 Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?
 ...
Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (2:3)
 Hvad siger lovbemærkningerne?
– Det accepteres, at det samme in...
Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (3:3)
Stiftelse

Lovligt?

Stiftelse af 2 underliggende
selskaber – mod...
Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr.
49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)
 Revisor havde afgivet vurderingsberet...
Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr.
59/2013-R

 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse m...
Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i
ApS’er (1:3)
 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen æ...
Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i
ApS’er (2:3)
 Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen k...
Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i
ApS’er (3:3)
 Eksempel 1
– Stiftelse af ApS med selskabskapital på ...
Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance
ved indskud eller udlodning af en bestemmende
kapitalpost i et andet se...
Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved
indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i
et andet se...
Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved
indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i
et andet se...
”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (1:2)
 Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved stiftels...
”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (2:2)
 Bemærkningerne til SL fra 2009
– Aktiverne skal være målt til...
Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage
i tid (1:2)
 Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilba...
Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage
i tid (2:2)
 Ud over stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed...
Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (1:2)
 Reglerne om efterfølgende erhvervelse har hidtil kun fundet
anvendelse ...
Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (2:2)
 Hidtil har det desuden fremgået af loven, at et A/S’ centrale

ledelses...
Kapitaltab
 Hvornår befinder et selskab sig i en kapitaltabssituation?
 ”Gamle” regler
– Hvis egenkapitalen udgør mindre...
Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar
(1:2)
 SL
– Overtrædelse af kapitaltabsreglerne straffes med bøde...
Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar
(2:2)
 Hvis revisor bliver opmærksom på, at selskabet befinder si...
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(1:3)
 Fælles forudsætninger
– Kalenderåret som regnskabsår
– Revis...
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(2:3)
 Eksempel 3
– Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet a...
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(3:3)
 Eksempel 6
– Revisor gav supplerende oplysninger om ledelses...
Revisors rapportering om going concern
Omtale af usikkerhed i årsregnskabet
Væsentlig usikkerhed om fortsat drift
Tilstræk...
Kapitaltab og going concern – hvad er forskellen?
 Det er vigtigt ikke at forveksle kapitaltab og going concern!
 Kapita...
Formulering af supplerende oplysninger om
ledelsesansvar
 Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerh...
Eksempler på supplerende oplysninger (1:2)

Supplerende oplysninger om going concern

Konklusion
Det er vores opfattelse, ...
Eksempler på supplerende oplysninger (2:2)

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab

Konklusion
Det er vore...
”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om
ledelsesansvar (1:3)
 Revisor skal påse, om ledelsen overholder sine ...
”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om
ledelsesansvar (2:3)
 Nye regler (fortsat)
– Erklæringsbekendtgørelse...
”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om
ledelsesansvar (3:3)
 Hvis revisor altid giver supplerende oplysninge...
Hvad skal jeg kontrollere? (1:3)

Relevante
bestemmelser

Dokumenter

Bemærkninger
Skal føres af det øverste ledelsesorgan...
Hvad skal jeg kontrollere? (2:3)
Relevante
bestemmelser

Dokumenter

Selskabets ejerbog

SL § 5, nr. 8 samt §§ 5054 (kun d...
Hvad skal jeg kontrollere? (3:3)

Dokumenter

Relevante
bestemmelser

Bemærkninger

Særlige krav for
børsnoterede og
finan...
Udlodning af ekstraordinært udbytte (1:2)
 Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte præciseres, for så
vidt angår ...
Udlodning af ekstraordinært udbytte (2:2)
 Eksempel
– Kalenderåret som regnskabsår
– På baggrund af årsrapporten for 2012...
Udlodning af ekstraordinært udbytte generelt
 Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af

ekstraordinært u...
Revisornævnets kendelse af 22. august 2011 i sag nr.
76/2010-S
 Indbragt af Revisortilsynet
 Regnskabsåret 2007/08 var 1...
Erhvervelse af egne kapitalandele
 Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at

erhvervelse af egne ...
”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og
spaltning (1:2)
 I forbindelse med en fusion eller spaltning skal der f...
”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og
spaltning (2:2)
 Fordelen ved at udarbejde en ”kreditorerklæring” er fo...
”Straksfusion” og ”-spaltning”
 Muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning”
tydeliggøres, idet dette f...
Revisors erstatningsansvar – kan man overholdet være i
tvivl … ?

73 | |
73

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Ma...
Revisors erstatningsansvar
 Hidtil har det ikke fremgået eksplicit af SL, at revisor kan ifalde
erstatningsansvar

– Det ...
De væsentligste ændringer af LEV
Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (1:2)
 Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.)
afska...
Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (2:2)
 Afskaffelsen af muligheden for at stifte s.m.b.a.’er skal ses i

sammenh...
Selskabsretlige erklæringer,
herunder udvidet gennemgang
Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige
erklæringer (1:2)
 Selskabsretlige transaktioner
– Stiftelse
– Efte...
Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige
erklæringer (2:2)
 Selskabsformer
– A/S’er, herunder P/S’er
– ApS’e...
Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej?
 Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabe...
Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet
gennemgang?
 Nogle selskabsretlige erklæringer kan fremover afgives ...
Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2)
ISA 700

ISA 805 (og
ISA 700)

Udvidet
gennemgang

ISRE 2400
eller ISRE
24...
Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2)

ISA 700

ISA 805 (og
ISA 700)

Udvidet
gennemgang

ISRE 2400
eller ISRE
2...
Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige
erklæringer
 Erklæringsbekendtgørelsen
– Selskabsretlige erklæring...
Revisornævnets kendelse af 30. november 2011 i sag nr.
71/2010-S
 Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbin...
Selskabsretlige erklæringer
Beslutningstræer
Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2)

88 | |
88

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Pow...
Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)
 Viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i
forbin...
Oversigt over beslutningstræerne (1:2)
 Stiftelse
 Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
 Kapitalforhøjelse
– A/S
...
Oversigt over beslutningstræerne (2:2)
 Fusion (national)
– Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab
– Mellemba...
Stiftelse ved fusion – se ”Fusion”

Stiftelse – A/S og ApS, herunder IVS

Stiftelse ved spaltning – se ”Spaltning”
Er der ...
Selskabsretlige erklæringer - beslutningstræer

93 | |
93

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power Poi...
”Kapitalejerlån” (og
selvfinansiering)
Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante?

Regnskab

Revision og
erklæringer

Uændret

Uændret

Skatteret

Strafferet

Uæn...
Dagens program – ”kapitalejerlån” (og selvfinansiering)
 Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?
 Revisortilsyn...
Hvor mange ulovlige
”kapitalejerlån” findes der?

97 | |
97

Revinet | Jesper Seehausen
November 2012 | Mastersæt. Power P...
FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3)

98 | |
98

Revinet | Jesper Seeha...
FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – november 2013 (2:3)

99 | |
99

Revinet | Jesper Seeha...
FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – november 2013 (3:3)

100 | | Revinet | Jesper Seehause...
Revisortilsynet og
Erhvervsstyrelsen

Kvalitetskontrol og tilsyn
Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen –
2012

102 | | Revinet | Jesper Seehausen
102
November 2012 | Mast...
Erhvervsstyrelsens redegørelse vedr. det offentlige tilsyn
med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012

103 | | Revinet ...
Eksempler på ”kapitalejerlån”
Selskabs- og skatteretligt
Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)

105 | | Revinet | Jesper Seehausen
105
November 2012 | Mastersæt. Power Point
Eksempler på ”kapitalejerlån” (2:3)
 Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder
både lovlige og ulo...
Eksempler på ”kapitalejerlån” (3:3)
 Forudsætninger
– Der er ikke tale om omgåelse
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen kræ...
”Kapitalejerlån”
Selskabsretlige aspekter

108 | | Revinet | Jesper Seehausen
108
November 2012 | Mastersæt. Power Point
Forbuddet mod ”kapitalejerlån”
og undtagelserne hertil

109 | | Revinet | Jesper Seehausen
109
November 2012 | Mastersæt. ...
Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.
 Begrebet ”kapitalejerlån”
– Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”
– E...
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)
 Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige
– Et selskab må ikke direkte eller indir...
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)
 Bemærk (fortsat)
– Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilk...
Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)

C

50,1-100 %

50,1-100 %

B A/S

A A/S

Lån eller
sikkerhed

113 | | Revinet | Jespe...
Eksempel 45 – søsterselskaber (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er ikke et (ulovligt)

 Lånet eller sikkerhed...
Eksempel 47 – søsterselskaber (1:2)

C ApS

50,1-100 %

0,1-50 %

Lån
B A/S

A A/S

Lån

115 | | Revinet | Jesper Seehause...
Eksempel 47 – søsterselskaber (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,

 Det ulovli...
Eksempel 57 – interessentskaber (1:2)

C

?%

?%

B I/S

A A/S

Lån eller
sikkerhed

117 | | Revinet | Jesper Seehausen
11...
Eksempel 57 – interessentskaber (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,

 Det ulov...
Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)

B

Udlån af bil
eller lignende

?%

A A/S

119 | | Revinet | Jesper Seehau...
Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er ikke et ulovligt

 Dette er ikk...
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning

Omfattede dispositioner

Omfattede personer

Lån

Kapitalejere eller ledel...
Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”
 Undtagelse 1 – selvfinansiering
– Et selskab kan direkte eller indirekte ...
Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)
 Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske...
Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (3:5)
 Bemærk
– Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende in...
Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2)

C ApS

B ApS

50 %

50 %

A A/S

125 | | Revinet | Jesper Seehausen
125
Nove...
Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,

 ”...
Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (1:2)

C
Lån
50,1-100 % Danmark

B ”ApS”
Lån
Tyskland
50,1-100 % Danmark

A A/S

...
Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,

...
Eksempel 56 – interessentskaber (1:2)

B I/S

Lån eller
sikkerhed

50,1-100 %

A A/S

129 | | Revinet | Jesper Seehausen
1...
Eksempel 56 – interessentskaber (2:2)
Selskabsretligt

Skatteretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”

 Det ulovl...
Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)
 Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
– Et...
Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?
 Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en
(enkelt...
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

1,734 views

Published on

Published in: Business
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

  1. 1. Nyheder i selskabsloven, ”kapitalejerlån” m.v. Revinet 23. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen
  2. 2. Hvem er jeg?  Cand.merc.aud. 2004 – Danica-prisen for bedste kandidatafhandling  Ph.d. 2010 – Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv” – Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)  LL.M. 2014 (forventet) – Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv  Aalborg Universitet 2004-2008 – Ph.d.-stipendiat – Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris – Udlandsophold ved University of Arizona, USA  Beierholm 2009– Faglig udviklingsafdeling – Seniorkonsulent i revision og selskabsret – Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold  Aalborg Universitet 2011– Ekstern lektor i revision og selskabsret  Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe  Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer  Underviser internt og eksternt  Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v. 22 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  3. 3. Hvad vil du rigtigt gerne have ud af dagen? 33 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  4. 4. Dagens program - overordnet  Nyheder i selskabsloven – Status efter 1. januar 2014  ”Kapitalejerlån” (og selvfinansiering) – Selskabsretligt – Regnskabsmæssigt – Revisions- og erklæringsmæssigt – … og en lille smule skat  Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer) – ISRS 4410 44 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  5. 5. Nyheder i selskabsloven
  6. 6. Dagens program – nyheder i selskabsloven  Generelt om ændring af SL m.v.  De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)  De væsentligste ændringer af LEV  Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang  Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (hæfte) 66 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  7. 7. Hvor kan jeg læse mere?
  8. 8. Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner  Ny bogudgivelse fra FSR – danske revisorer  Skrevet af en forfattergruppe bestående af repræsentanter fra Beierholm, Ernst & Young samt Kromann Reumert  Består overordnet af tre dele: – En juridisk del – En regnskabsmæssig del – En revisions- og erklæringsmæssig del  Tænkt som dels en håndbog for især revisorer, men også andre rådgivere, herunder advokater, dels en praktisk lærebog til brug på cand.merc.aud.studierne 88 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  9. 9. 99 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  10. 10. Ændring af SL m.v. – de væsentligste ændringer for revisorer 10 | | 10 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  11. 11. Ændring af SL m.v. – indførelse af IVS’er, nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er og andet godt 11 | | 11 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  12. 12. Generelt om ændring af SL m.v.
  13. 13. Generelt om ændring af SL m.v. (1:3)  Betænkning i 2008 – Nr. 1498 om Modernisering af selskabsretten  SL vedtaget i 2009  Fase 1 trådte i kraft i 2010  Fase 2 trådte i kraft i 2011  Fase 3 er endnu ikke trådt i kraft – ejerregisteret  Evalueringsklausul i SL – Økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) skal senest 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4 vedr. selskabskapital evaluere hele eller dele af loven  Evalueringsproces påbegyndt med høring i februar 2012  Interessentmøder i efteråret 2012  Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt i december 2012 13 | | 13 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  14. 14. Generelt om ændring af SL m.v. (2:3)  Lovforslag fremsat i februar 2013 – L 152  Lovforslag vedtaget i maj 2013 – Lov nr. 616 af 12. juni 2013  Indeholder ændringer af: – SL – LEV – ÅRL  Konsekvensændringerne som følge af ændringerne af SL – CVR-loven 14 | | 14 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  15. 15. Generelt om ændring af SL m.v. (3:3)  Tidligere ændringer af SL fra 2009 (udvalgte) – Lov nr. 718 af 25. juni 2010 – rekonstruktion – Lov nr. 720 af 25. juni 2010 – yderligere lempelse af revisionspligten – Lov nr. 1557 af 21. december 2010 – fusion og spaltning – Lov nr. 477 af 30. maj 2012 – ihændehaveraktier – Lov nr. 1383 af 23. december 2012 – kønsmæssig sammensætning af ledelsen – Lov nr. 634 af 12. juni 2013 – styrket indsats over for økonomiske kriminalitet – forældelse 15 | | 15 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  16. 16. Ikrafttræden  Ændringsloven – Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden  Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter  Lovbemærkningerne – Loven vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads  Loven forventes således at blive sat i kraft senest ét år efter lovforslagets vedtagelse og dermed senest i sommeren 2014  Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen – Bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013 – Hovedparten af ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014 – Resten af ændringerne træder i kraft på et senere tidspunkt – formentlig i løbet af 2014 16 | | 16 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  17. 17. De væsentligste ændringer for revisorer (1:2) Ændringer Ikrafttræden Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra DKK 80.000 til DKK 50.000 01.01.14 Mulighed for stiftelse af iværksætterselskaber (IVS) 01.01.14 Præcisering af reglerne om stiftelse med ”rullende kapital” – ”kædestiftelse” Var i realiteten allerede gældende Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i ApS’er Senere Ophævelse af kravet om udarbejdelse af en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Senere Præciseringer af reglerne om åbnings-, overtagelses- og overdragelsesbalancer 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Præcisering af reglerne om ”vurderingsberetninger” fra det centrale ledelsesorgan 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Ændring af reglerne om stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid Senere Præcisering af reglerne om efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende 17 | | 17 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  18. 18. De væsentligste ændringer for revisorer (2:2) Ændringer Ikrafttræden Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK 62.500-reglen 01.01.14 Ændring af reglerne om ”formaliaerklæringer” 01.01.14 Præcisering af reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Ændring af reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele 01.01.14 Mulighed for at skifteretten kan indkalde den hidtidige revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde og skifteretten og afgive oplysninger 01.01.14 Præcisering af reglerne om ”kreditorerklæringer” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Tydeliggørelse af muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted 01.01.14 Præcisering af reglerne om revisors erstatningsansvar 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Afskaffelse af muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a) 01.01.14 18 | | 18 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  19. 19. De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)
  20. 20. Minimumskapitalen for ApS’er  SL fra 2009 medførte, at minimumskapitalen for ApS’er blev nedsat fra DKK 125.000 til DKK 80.000  Minimumskapitalen for ApS’er nedsættes nu yderligere fra DKK 80.000 til DKK 50.000  Minimumskapitalen for A/S’er fastholdes derimod på DKK 500.000  2. direktiv – A/S’er – minimumskapital på EUR 25.000 ≈ DKK 185.000 – ApS’er – ikke omfattet af direktivet  Kapitaltabsreglerne ændres – behandles senere 20 | | 20 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  21. 21. Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (1:2)  Der indføres mulighed for at stifte et IVS med en minimumskapital på blot DKK 1  Ikke en selvstændig selskabsform, men en særlig type ApS – Er derfor som udgangspunkt underlagt reglerne for ApS’er – Henvisninger i lovgivningen til ApS’er omfatter derfor fremover også IVS’er – Inspiration i Tyskland  ”Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)” – ”UG (haftungsbeschränkt)”  Minimumskapital på EUR 1  Variation af GmbH – minimumskapital på EUR 25.000 – Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) afskaffes  Kan først blive et ”rigtigt” ApS, når der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 at henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber” 21 | | 21 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  22. 22. Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (2:2)  Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000 – kan selskabet omregistreres til et ”rigtigt” ApS – Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede  Skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS” – Kan dog ikke kun stiftes og drive af ”iværksættere” – Der er således ingen begrænsninger for, hvem der kan stifte eller eje et IVS – Der er i princippet heller ingen begrænsninger for antallet af kapitalejere – Kan f.eks. også anvendes som holdingselskab eller komplementarselskab i en K/S-konstruktion  Skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne med en anden erklæring fra revisor på lige fod med et ”rigtigt” ApS 22 | | 22 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  23. 23. Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (1:2)  Minimumskapital på blot DKK 1  Der er intet til hinder for, at et IVS stiftes med en selskabskapital på mere end DKK 1 – Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke muligt et stifte et IVS med en selskabskapital på mere end DKK 49.999  Der er desuden intet til hinder for, at et IVS stiftes til overkurs  Et selskab, herunder et IVS, skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab  Efter omstændighederne kan det være uforsvarligt at stifte og drive et IVS med en selskabskapital på DKK 1  Lovbemærkningerne – Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for IVS’er, hvilket medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt kapitalberedskab  Vær opmærksom på kapitaltabsreglerne – behandles senere 23 | | 23 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  24. 24. Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (2:2)  Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter – Ikke apportindskud – hverken enkeltstående aktiver, en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – Ikke skattefri virksomhedsomdannelse – indskud af en bestående virksomhed – Ikke holdingstiftelse via aktieombytning – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – Dette gælder både i forbindelse med stiftelsen og i forbindelse med evt. senere kapitalforhøjelser  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke anvendes  Selskabskapitalen kan betegnes som ”selskabskapital”, ”virksomhedskapital” eller ”anpartskapital”, men næppe ”iværksætterkapital” eller lignende 24 | | 24 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  25. 25. ”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af udbytte (1:2)  Skal henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”  Der er intet til hinder for at henlægge mere end 25 % af det årlige overskud til den bundne reserve – Det er derimod ikke muligt at henlægge mindre end 25 % af det årlige overskud til den bundne reserve (medmindre selskabskapitalen og den bundne reserve tilsammen udgør mindst DKK 50.000)  Den bundne reserve kan højst udgøre DKK 49.999  Den bundne reserve kan ikke elimineres med selskabets overskud eller formindskes på anden måde – Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang selskabskapitalen forøges  Eksempel – Overskud i ”år 1” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve – Underskud i ”år 2” – påvirker ikke den bundne reserve – Overskud i ”år 3” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve uden hensyntagen til, at selskabet havde underskud i ”år 2” 25 | | 25 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  26. 26. ”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af udbytte (2:2)  Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Omfatter både ordinært og ekstraordinært udbytte  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet udlodde udbytte efter de almindelige regler 26 | | 26 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  27. 27. Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (1:2)  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et ”rigtigt” ApS – Beslutningen træffes af generalforsamlingen – ”dobbelt 2/3” flertal – Universalsuccession – kreditorerne skal ikke samtykke  I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede – Kan i et vist omfang sammenlignes med en ”genoptagelseserklæring” ved genoptagelse af et selskab i likvidation eller under tvangsopløsning om, at kapitalen er til stede – En ”genoptagelseserklæring skal – ud over en erklæring om, at kapitalen er til stede –også indeholde en erklæring om, at der ikke er ydet lån m.v. i strid med reglerne om selvfinansiering og ”kapitalejerlån”  En vurderingsmandserklæring ved omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS skal ikke indeholde en sådan erklæring 27 | | 27 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  28. 28. Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (2:2)  Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede (fortsat) – Skal afgives med høj grad af sikkerhed efter:  Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19  ISA 805 (og ISA 700) eller ISAE 3000 DK – Kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke afgives som en erklæring om udvidet gennemgang  Omregistreringen af et IVS til et ”rigtigt” ApS anses for gennemført, når vedtægterne, for så vidt angår kapital og selskabsbetegnelse, er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav for ApS’er, og omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen – Som led i omregistreringen overføres den bundne reserve til selskabskapitalen  Der er ikke krav om, at et IVS skal omregistreres til et egentligt ApS, når kapitalen udgør mindst DKK 50.000 – Et IVS kan således fortsætte som et IVS, selv om kapitalen udgør (væsentligt) mere end DKK 50.000  Et IVS kan ikke omregistreres eller omdannes til et A/S 28 | | 28 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  29. 29. Erhvervsstyrelsens hjemmeside (1:2) 29 | | 29 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  30. 30. Erhvervsstyrelsens hjemmeside (2:2) 30 | | 30 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  31. 31. Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)  Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?  Eksempel – Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000 – Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme DKK 50.000 – Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.  Hvad siger SL? – Intet specifikt om ”rullende” kapital, men … – Ved registrering eller anmeldelse af et selskab skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet 31 | | 31 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  32. 32. Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (2:3)  Hvad siger lovbemærkningerne? – Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet  De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber – Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.  Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor  Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse – Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes 32 | | 32 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  33. 33. Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (3:3) Stiftelse Lovligt? Stiftelse af 2 underliggende selskaber – moder- og datterselskab Lovligt (medmindre der undtagelsesvist er tale om omgåelse) Stiftelse af 3 eller flere underliggende selskaber Ulovligt (medmindre der undtagelsesvist er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse) Stiftelse af 2 eller flere sideordnede selskaber – søsterselskaber Ulovligt Vores anbefaling Hvis der skal stiftes 3 eller flere underliggende selskaber, og revisor vurderer, at der kan være en væsentlig forretningsmæssig begrundelse, bør revisor forespørge Erhvervsstyrelsen om deres vurdering, før revisor medvirker til stiftelsen 33 | | 33 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  34. 34. Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af 32 ApS’er  Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000  Revisornævnet – ”Det fremgår af SL § 35, stk. 2, …. at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages af selskaber og derfor heller ikke kan benyttes som stiftelsesgrundlag – Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen  Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i teorien 32 x DKK 80.000  I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse af kravet om et reelt kapitalindskud – På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik”  Bøde på i alt DKK 200.000 34 | | 34 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  35. 35. Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2013-R  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber  Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber  Revisornævnet – ”Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv i givet fald kan anvendes til stiftelse af ’underliggende’ selskaber (A stifter B, B stifter C, C stifter D osv.), men kan ikke anvendes ved ’sideordnede’ stiftelser (A stifter B, C, D osv.) – Herefter kan ’410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer’ ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ’diverse værktøjer if. faktura 2011024 fra D ApS’ … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … – Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af … – Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger vedrørende de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1 – Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat”  Bøde på DKK 200.000 ” henset til, at indklagede har udvist en grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som offentlighedens tillidsrepræsentant” 35 | | 35 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  36. 36. Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i ApS’er (1:3)  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen ændres, således at en evt. overkurs fremover også kan indbetales delvist, men kun i ApS’er – Hvis overkursen indbetales delvist, er det dog et krav, at overkursen skal indbetales delvist med samme andel som selskabskapitalen – Der er intet til hinder for, at overkursen indbetales fuldt ud, selv om selskabskapitalen indbetales delvist – Det er derimod ikke muligt at indbetale overkursen delvist, hvis selskabskapitalen indbetales fuldt ud  I A/S’er fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt (2. direktiv)  I ApS’er (og A/S’er) fastholdes desuden reglen om, at der altid skal være indbetalt mindst DKK 50.000 (tidligere DKK 80.000)  I både ApS’er og A/S’er desuden reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter 36 | | 36 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  37. 37. Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i ApS’er (2:3)  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan fortsat anvendes ikke blot i forbindelse med en kontant stiftelse, men også i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse i et eksisterende selskab  Lovbemærkningerne – Reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overskud skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter, har ikke afsmittende effekt i forhold til f.eks. en stiftelse, der sker ved indskud af kontanter, og hvor der efterfølgende sker en kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter  I sådanne tilfælde medfører kapitalforhøjelsen ved indskud af andre værdier end kontanter således ikke, at den udestående kapital fra den kontante stiftelse skal indbetales, medmindre ledelsen kalder den udestående kapital efter de sædvanlige regler herom 37 | | 37 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  38. 38. Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i ApS’er (3:3)  Eksempel 1 – Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 50.000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – DKK 80.000 (nu DKK 50.000)  Nye regler – det samme (DKK 50.000)  Eksempel 2 – Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 1 mio. til kurs 1000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – 25 % af DKK 1 mio. + DKK 9 mio. = DKK 9,25 mio.  Nye regler – 25 % af DKK 10 mio. = DKK 2,50 mio.  Eksempel 3 – Stiftelse af A/S med minimumskapital på DKK 500.000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – 25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000  Nye regler – det samme 38 | | 38 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  39. 39. Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (1:3)  Terminologien – Åbningsbalance – stiftelse – Overtagelsesbalance – efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) eller kapitalforhøjelse – Overdragelsesbalance – udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse  Reglerne om stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter ændres, således at der fremover kun skal udarbejdes en åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab  Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får denne ændring også betydning ved: – Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter – Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre værdier end kontanter  Ved efterfølgende erhvervelse skal der i forvejen kun udarbejdes en overtagelsesbalance ved erhvervelse af en bestående virksomhed, men ikke ved erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab 39 | | 39 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  40. 40. Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (2:3)  En åbningsbalance ved stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed skal omfatte hele virksomheden – En overtagelsesbalance ved efterfølgende erhvervelse af en bestående virksomhed eller kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed skal derimod kun omfatte den overtagne virksomhed – Tilsvarende præciseres det, at en overdragelsesbalance ved udlodning af en bestående virksomhed (udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere) kun skal omfatte den overdragne virksomhed  Det præciseres desuden, at en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejdet årsrapport efter – ÅRL eller IFRS 40 | | 40 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  41. 41. Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (3:3)  Det præciseres endvidere, at en evt. revisorerklæring på en åbnings, overtagelses- eller overdragelsesbalance ikke skal være en revisionspåtegning, men en erklæring om revision – Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19 – Ikke oplysning om, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, selv om dette er tilfældet – Ikke supplerende oplysninger vedr. andre forhold, herunder ledelsesansvar – Herudover kan det naturligvis være relevant for revisor at forsyne en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance med en erklæring om udvidet gennemgang, review eller opstilling af finansielle oplysninger (assistance) 41 | | 41 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  42. 42. ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (1:2)  Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter gælder ikke ved indskud af: – Aktiver, der er individuelt målt og præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller 4. og 7. direktiv – Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi  Dette kræver dog, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en erklæring, der kan sammenlignes med en vurderingsberetning fra en vurderingsmand, f.eks. en revisor – Der er således tale om en slags ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan 42 | | 42 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  43. 43. ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (2:2)  Bemærkningerne til SL fra 2009 – Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv – Dette fremgår nu direkte af SL  Det præciseres desuden, at der – ud over aktiver – også kan indskydes forpligtelser – Det fremgår således nu direkte af SL, at bestemmelsen både omfatter aktiver og forpligtelser, der er præsenteret individuelt i et revideret årseller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, således at indskuddet består af nettoaktiver  Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får disse præciseringer også betydning ved: – Efterfølgende erhvervelse – Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter – Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre værdier end kontanter – (Omdannelse af et ApS eller P/S til et A/S) 43 | | 43 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  44. 44. Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid (1:2)  Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ændres, således at det fremover ikke kun er muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, men også ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed  Dvs. – Ikke kun A/S’er, herunder P/S’er, og ApS’er, herunder IVS’er …  Et IVS kan derimod ikke stiftes ved indskud af en bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet kapitalselskab/en anden virksomhed, idet selskabskapitalen alene kan indskydes i kontanter – … men også f.eks. I/S’er og K/S’er 44 | | 44 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  45. 45. Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid (2:2)  Ud over stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet selskab/en anden virksomhed får denne ændring også betydning ved: – Efterfølgende erhvervelse af … – Kapitalforhøjelse ved indskud af … – Udlodning af udbytte ved udlodning af … – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af … 45 | | 45 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  46. 46. Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (1:2)  Reglerne om efterfølgende erhvervelse har hidtil kun fundet anvendelse på A/S’er  Dette ændres som udgangspunkt ikke, idet det fortsat vil fremgå af SL, at: – Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af generalforsamlingen, hvis:  Erhvervelsen sker i tiden fra stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret  Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen – Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen – Der som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning og evt. en overtagelsesbalance 46 | | 46 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  47. 47. Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (2:2)  Hidtil har det desuden fremgået af loven, at et A/S’ centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer – Denne bestemmelse udvides, således at det fremover vil fremgå af loven, at et selskabs, herunder et ApS’, centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer 47 | | 47 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  48. 48. Kapitaltab  Hvornår befinder et selskab sig i en kapitaltabssituation?  ”Gamle” regler – Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller – Hvis egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500  Nye regler – Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen – Uanset om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500 eller ej  Denne ændring har betydning for ApS’er, herunder IVS’er, med en selskabskapital på mindre end DKK 125.000  Kapitaltabsreglerne gælder også for ApS’er med en selskabskapital på DKK 50.000 og IVS’er med en selskabskapital på DKK 1!  SL kræver fortsat, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning 48 | | 48 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  49. 49. Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:2)  SL – Overtrædelse af kapitaltabsreglerne straffes med bøde  Erklæringsbekendtgørelsen – Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere  Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning – Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” 49 | | 49 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  50. 50. Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:2)  Hvis revisor bliver opmærksom på, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, men kun hvis 6 måneders-fristen er overskredet, og ledelsen (endnu) ikke har reageret – Hvis 6 måneders-fristen (endnu) ikke er overskredet, skal revisor derimod ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Revisor skal dog gøre ledelsen opmærksom på kapitaltabsreglerne, herunder i revisionsprotokollen – Hvis ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen, skal revisor heller ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Ledelsens reaktion skal dokumenteres, f.eks. i et generalforsamlingsreferat  Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at ledelsens reaktion omtales i årsregnskabet og/eller ledelsesberetningen, men der er naturligvis intet til hinder herfor  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)? 50 | | 50 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  51. 51. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (1:3)  Fælles forudsætninger – Kalenderåret som regnskabsår – Revision af årsregnskabet for 2013 – Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014 – Selskabet befinder sig en kapitaltabssituation  Eksempel 1 – Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, og der er intet der tyder på, at kapitaltabssituationen burde have været konstateret på et tidligere tidspunkt – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet 6 måneders-fristen ikke er overskredet  Eksempel 2 – Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, men ledelsen burde efter revisors opfattelse have konstateret kapitaltabssituationen på et tidligere tidspunkt – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er overskredet, idet ledelsen har en løbende forpligtelse til at være opmærksom på, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation 51 | | 51 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  52. 52. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (2:3)  Eksempel 3 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har endnu ikke reageret – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er overskredet  Eksempel 4 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne er overholdt  Eksempel 5 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har reageret, men ikke inden for 6 måneders-fristen – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne ikke er overholdt 52 | | 52 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  53. 53. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (3:3)  Eksempel 6 – Revisor gav supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2012 – Selskabet befinder sig fortsat i en kapitaltabssituation – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, forudsat at der er tale om samme kapitaltabssituation 53 | | 53 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  54. 54. Revisors rapportering om going concern Omtale af usikkerhed i årsregnskabet Væsentlig usikkerhed om fortsat drift Tilstrækkelig Relevant valg (enig med ledelsen) Ikke relevant valg (uenighed med ledelsen) 54 | | 54 Forbehold for utilstrækkelige eller manglende oplysninger Konklusion uden forbehold Going concern valgt som regnskabsprincip Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Utilstrækkelig Relevant valg (enig med ledelsen) Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Konklusion med forbehold eller afkræftende konklusion Forbehold for fortsat drift Forbehold for fortsat drift og forbehold for utilstrækkelige eller manglende oplysninger Afkræftende konklusion Afkræftende konklusion Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Konklusion uden forbehold
  55. 55. Kapitaltab og going concern – hvad er forskellen?  Det er vigtigt ikke at forveksle kapitaltab og going concern!  Kapitaltab – Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituationen, og ledelsen ikke har reageret inden for 6 måneders-fristen – Det er i den forbindelse uden betydning, om der er going concernproblemer, dvs. væsentlighed usikkerhed om fortsat drift, eller ej – Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”  Going concern – Revisor skal desuden tage forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern, hvis der er going concern-problemer – Det er i den forbindelse uden betydning, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation eller ej, men dette vil ofte være tilfældet – Hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor både tage forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern og give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne – Hvis revisor giver supplerende oplysninger om going concern, er der tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet” 55 | | 55 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  56. 56. Formulering af supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis der reelt er usikkerhed – Dette skyldes, at der er tale om et potentielt ledelsesansvar og ikke nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar  Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger – Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar 56 | | 56 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  57. 57. Eksempler på supplerende oplysninger (1:2) Supplerende oplysninger om going concern Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note … , hvori ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, da det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og de nødvendige investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i overensstemmelse hermed årsregnskabet under forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. Vi er enige med ledelsen i beskrivelsen af usikkerhederne og valget af regnskabsprincip. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. 57 | | 57 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  58. 58. Eksempler på supplerende oplysninger (2:2) Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Selskabet har tabt over 50 % af selskabskapitalen. I strid med selskabsloven er der ikke inden for lovens tidsfrister redegjort for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. 58 | | 58 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  59. 59. ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:3)  Revisor skal påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller – Revisor skal desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt  ”Gamle” regler – Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen – Kaldes for en ”formaliaerklæring”  Nye regler – Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen, medmindre:  Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig betingelse) og  Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten 59 | | 59 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  60. 60. ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:3)  Nye regler (fortsat) – Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”  Hvis revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, er der således ikke krav om, at revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor erklæringsbekendtgørelsen – Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til ”formaliaerklæringer” (se de følgende plancher), er strafbelagte 60 | | 60 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  61. 61. ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (3:3)  Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten som påkrævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor aldrig komme i en situation, hvor revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Revisor kan derimod ikke nøjes med at afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)? 61 | | 61 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  62. 62. Hvad skal jeg kontrollere? (1:3) Relevante bestemmelser Dokumenter Bemærkninger Skal føres af det øverste ledelsesorgan Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer Det øverste ledelsesorgans forhandlingsprotokol Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden 62 | | 62 SL § 128 Skal underskrives af samtlige tilstedeværende ledelsesmedlemmer Revisor skal påse, om der foreligger en underskrevet forhandlingsprotokol, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forhandlingsprotokollen I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal have en forretningsorden SL § 130 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Revisor skal påse, om der foreligger en forretningsorden, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forretningsordenen
  63. 63. Hvad skal jeg kontrollere? (2:3) Relevante bestemmelser Dokumenter Selskabets ejerbog SL § 5, nr. 8 samt §§ 5054 (kun delvist trådt i kraft) Bemærkninger Skal føres af det centrale ledelsesorgan Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere Ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 7 SL § 5, nr. 9 og § 58 (endnu ikke trådt i kraft) Selskabets ejerregister Revisor skal påse, om der foreligger en ejerbog, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen – Finder kun anvendelse på A/S’er Selskabets fortegnelse over visse kapitalejeres kapitalposter (”storaktionærfortegnelse”) SL §§ 55 og 56 samt ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 8 Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i en særlig fortegnelse Revisor skal påse, om der foreligger en ”storaktionærfortegnelse”, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ”storaktionærfortegnelsen” Kun ved revision Revisionsprotokollen 63 | | 63 SL § 129 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Revisor skal påse, om revisionsprotokollen er underskrevet
  64. 64. Hvad skal jeg kontrollere? (3:3) Dokumenter Relevante bestemmelser Bemærkninger Særlige krav for børsnoterede og finansielle virksomheder SL, LFV, vphl. m.v. – Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig herfor 64 | | 64 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  65. 65. Udlodning af ekstraordinært udbytte (1:2)  Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte præciseres, for så vidt angår hvilke midler, der kan udloddes som ekstraordinært  ”Gamle” regler – Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab – Overskud i indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om udlodning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet – Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår  Nye regler – Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab – Optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet af udloddet, forbrugt eller bundet 65 | | 65 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  66. 66. Udlodning af ekstraordinært udbytte (2:2)  Eksempel – Kalenderåret som regnskabsår – På baggrund af årsrapporten for 2012 udlodder selskabet ordinært udbytte i foråret 2013 – Efter udløbet af regnskabsåret 2013, men inden afholdelse af den ordinære generalforsamling i foråret 2014 ønsker selskabet at udlodde ekstraordinært udbytte på grundlag af overskud, der er optjent i løbet af 2013, eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i løbet af 2013 – Hidtil har SL været til hinder for en sådan udlodning – ikke i ”indeværende regnskabsår” (2014) – Fremover er loven derimod ikke til hinder for en sådan udlodning – efter ”den periode, der senest er aflagt årsrapport for” (2012) – Der skal under alle omstændigheder udarbejdes en mellembalance, idet 6 måneders-fristen er overskredet – Mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er underlagt revisionspligt 66 | | 66 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  67. 67. Udlodning af ekstraordinært udbytte generelt  Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst én ordinær årsrapport – Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan  Generalforsamlingen kan desuden bemyndige det centrale ledelsesorgan til efter aflæggelsen af den første årsrapport at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte – Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger – Der er ikke krav om, bemyndigelsen skal optages i vedtægterne  Der er ikke krav om, at årsrapporten skal omfatte et helt kalenderår  Et selskab, der opstår som led i en fusion eller spaltning, kan først udlodde ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt sin første årsrapport  Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte – Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte – Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte 67 | | 67 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  68. 68. Revisornævnets kendelse af 22. august 2011 i sag nr. 76/2010-S  Indbragt af Revisortilsynet  Regnskabsåret 2007/08 var 1. regnskabsår for B ApS  Selskabet havde ekstraordinært udloddet DKK 120.000 i løbet af regnskabsåret  Revisornævnet – Dette var i strid med det absolutte forbud … [mod at udlodde udbytte i løbet af 1. regnskabsår] og burde derfor have affødt en supplerende oplysning i revisionspåtegningen … , som imidlertid var blank  Ved at have undladt at give supplerende oplysning om udlodningen havde revisor ikke overholdt god revisorskik  Revisor blev dog ikke pålagt nogen bøde, idet revisor tidligere i samme sag var pålagt en bøde på DKK 100.00 for overtrædelse af uafhængighedsreglerne 68 | | 68 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  69. 69. Erhvervelse af egne kapitalandele  Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at erhvervelse af egne kapitalandele fremover kun kan ske med midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab  Hidtil har erhvervelse af egne kapitalandele (måske) også kunnet ske med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte  Denne ændring skyldes, at Erhvervsstyrelsen er blevet opmærksom på, at det næppe er i overensstemmelse med 2. direktiv at tillade erhvervelse af egne kapitalandele med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte  Lovbemærkningerne – Der vil fortsat være krav om, at det skal være forsvarligt at erhverve de pågældende egne kapitalandele  Hvis ledelsen derfor ved, at der siden balancedatoen i den seneste årsrapport har været et fald i selskabets frie reserver, skal ledelsen tage højde for dette, inden de erhverver (yderligere) egne kapitalandele  Der vil fremover være overensstemmelse mellem, hvilke midler der kan udloddes som ordinært udbytte, hvilke midler der kan anvendes til erhvervelse af egne kapitalandele, og hvilke midler der kan anvendes til lovlig selvfinansiering 69 | | 69 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  70. 70. ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning (1:2)  I forbindelse med en fusion eller spaltning skal der fortsat udarbejdes en ”kreditorerklæring”, medmindre kapitalejerne i enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring  Hidtil har det fremgået af SL, at en ”kreditorerklæring” skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen  Fremover fremgår det derimod af loven, at en ”kreditorerklæring” skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation  Denne præcisering gør det nemmere for revisor at afgive en ”kreditorerklæring” i forbindelse med en fusion eller spaltning med deltagelse af et eller flere nødlidende selskaber – Kreditorerne skal ikke nødvendigvis være sikrede til mindst kurs 100 – Kreditorerne skal derimod mindst være sikrede til samme kurs som før fusionen eller spaltningen, selv om kursen er (væsentligt) under 100 – Der er således i realiteten tale om en ”ikke-forringelseserklæring” 70 | | 70 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  71. 71. ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning (2:2)  Fordelen ved at udarbejde en ”kreditorerklæring” er fortsat: – At man undgår 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne – At man undgår at skulle stille sikkerhed for uforfaldne fordringer (og indfri forfaldne fordringer)  Reglerne om ”kreditorerklæringer” gælder både ved national og grænseoverskridende fusion og spaltning – Reglerne gælder desuden ved omdannelse af et andelsselskab til et A/S 71 | | 71 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  72. 72. ”Straksfusion” og ”-spaltning”  Muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning” tydeliggøres, idet dette fremover fremgår direkte af SL – Loven anvendes dog ikke begreberne ”straksfusion” og ”-spaltning”, men disse begreber anvendes flere steder i lovbemærkningerne  Betingelser – Der deltager alene ApS’er, herunder IVS’er – Fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt  Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er – ”Kreditorerklæringen” er ikke fravalgt og er ”positiv”  Derved undgås 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne – 4 ugers-fristen for beslutning om gennemførelse af fusionen eller spaltningen efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af ”kreditorerklæringen” er fraveget  Dette kan lade sig gøre, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er  Ud over ”straksfusion” og ”-spaltning” finder der også regler om ”straksomdannelse” af et andelsselskab til et A/S 72 | | 72 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  73. 73. Revisors erstatningsansvar – kan man overholdet være i tvivl … ? 73 | | 73 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  74. 74. Revisors erstatningsansvar  Hidtil har det ikke fremgået eksplicit af SL, at revisor kan ifalde erstatningsansvar – Det fremgår imidlertid af loven, at hvis et revisionsselskab er valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige, hvilket forudsætningsvis indebærer, at revisor kan ifalde erstatningsansvar – Dette følger desuden allerede af den almindelige culparegel, der også finder anvendelse på revisorer  Fremover fremgår det eksplicit af loven, at reglerne om stifteres og ledelsesmedlemmers erstatningsansvar også finder tilsvarende på revisorer – I dag fremgår det kun af loven, at disse regler finder tilsvarende anvendelse på vurderings- og granskningsmænd m.v.  Almindelige betingelser for erstatningsansvar – ud over culpa – Tab – Årsagssammenhæng (kausalitet) – Adækvans (påregnelighed) – Ikke egen skyld eller accept af risiko 74 | | 74 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  75. 75. De væsentligste ændringer af LEV
  76. 76. Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (1:2)  Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) afskaffes – Det vil således ikke være muligt at stifte s.m.b.a.’er efter den 1. januar 2014 (forudsat at ændringsloven er trådt i kraft) – Dette gælder, uanset om selskabet stiftes ved en ”almindelig” stiftelse eller som led i en fusion eller spaltning – Der er derimod intet til hinder for, at to eller flere eksisterende s.m.b.a.’er fusionerer med det ene selskab som fortsættende selskab, ligesom der intet er til hinder for, at et eksisterende s.m.b.a. deltager i en spaltning, uanset om det pågældende selskab deltager som indskydende eller modtagende selskab  Det vil fortsat være muligt at stifte andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.) – kaldes tilsammen for virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a.)  Eksisterende s.m.b.a.’er kan desuden fortsætte som hidtil – For s.m.b.a.’er, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar anvendelse med de fornødne tilpasninger 76 | | 76 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  77. 77. Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (2:2)  Afskaffelsen af muligheden for at stifte s.m.b.a.’er skal ses i sammenhæng med indførelsen af IVS’er – lovbemærkningerne – I forbindelse med evalueringen af SL blev der fremsat ønske om, at man får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der – i modsætning til LEV, hvor der gælder meget få lovkrav – stilles krav til ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis fleksibilitet til gavn for især iværksættere  På baggrund heraf forslås det, at indføre bestemmelser i SL om en ny selskabsform betegnet IVS, der er en særlig type ApS, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en selskabskapital på DKK 1 ved stiftelsen  For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at det pr. 1. januar 2014 ikke skal være muligt at stifte nye s.m.b.a.’er 77 | | 77 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  78. 78. Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang
  79. 79. Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige erklæringer (1:2)  Selskabsretlige transaktioner – Stiftelse – Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) – Kapitalforhøjelse – Kapitalafgang – udlodning af udbytte og kapitalnedsættelse – Opløsning – likvidation og genoptagelse – Fusion – national eller grænseoverskridende  Vær opmærksom på at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser – Spaltning – national eller grænseoverskridende  Vær opmærksom på at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser – Omdannelse – Men (endnu) ikke …  Omregistrering  Grænseoverskridende flytning af hjemsted 79 | | 79 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  80. 80. Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige erklæringer (2:2)  Selskabsformer – A/S’er, herunder P/S’er – ApS’er  Herunder IVS’er  Erklæringsstandarder – ISA 700 – ISA 805 (og ISA 700) – ISRE 2400 – ISRE 2410 DK – ISAE 3000 DK – Hvad med udvidet gennemgang?  Sikkerhed i erklæring – Høj grad af sikkerhed – Begrænset sikkerhed – Begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed – ved udvidet gennemgang? 80 | | 80 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  81. 81. Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej?  Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er underlagt revisionspligt  Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej  Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision eller ej  Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der har fravalgt revision  Husk at ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), hvis revisor forbindes med finansielle oplysninger 81 | | 81 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  82. 82. Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet gennemgang?  Nogle selskabsretlige erklæringer kan fremover afgives som erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om revision  Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning  Stiftelse – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af stiftelsesdokumentet – Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af stiftelsesdokumentet  Fusion eller spaltning – Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en (egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af fusions- eller spaltningsplanen – Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen 82 | | 82 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  83. 83. Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2400 eller ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK Erklæringer om revision af afsluttende likvidationsregnskaber Erklæringer om revision af åbningsbalancer m.v. Erklæringer om udvidet gennemgang af åbningsbalancer m.v. Reviewerklæringer på mellembalancer (udlodning af ekstraordinært udbytte) Høj grad af sikkerhed Erklæringer om revision af mellembalancer (fusion, spaltning eller omdannelse) ”Genoptagelseserklæringer” (alternativt ISAE 3000 DK) ”Omregistreringserklæringer” – IVS (alternativt ISAE 3000 DK) 83 | | 83 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Erklæringer om udvidet gennemgang af mellembalancer (fusion, spaltning eller omdannelse) Erklæringer om udvidet gennemgang af afsluttende likvidationsregnskaber Vurderingsberetninger Vurderingsmandsudtalelser om fusions-, spaltnings- eller omdannelsesplanen, herunder vederlaget ”Kreditorerklæringer" ”Genoptagelseserklæringer” (alternativt ISA 805 og ISA 700)
  84. 84. Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2400 eller ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK Høj grad af sikkerhed (fortsat) ”Omregistreringserklæringer” – IVS (alternativt ISA 805 og ISA 700) Begrænset sikkerhed Erklæring om det centrale ledelsesorgans beretning 84 | | 84 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  85. 85. Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige erklæringer  Erklæringsbekendtgørelsen – Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre erklæringer med sikkerhed  Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder ledelsesansvar – Forbehold efter de almindelige regler  Erklæringsstandarderne – Forbehold efter de almindelige regler – Supplerende oplysninger efter de almindelige regler  Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres  Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger, men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et forbehold 85 | | 85 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  86. 86. Revisornævnets kendelse af 30. november 2011 i sag nr. 71/2010-S  Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en fusion  Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer  Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal afgives uden forbehold  Revisornævnet – Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i erklæringerne at have taget forbehold for going concern  Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes indklagede for dette klagepunkt”  En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som en ”negativ” ”kreditorerklæring” – Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav til selskabet/selskaberne – Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt 86 | | 86 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  87. 87. Selskabsretlige erklæringer Beslutningstræer
  88. 88. Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2) 88 | | 88 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  89. 89. Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)  Viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner  Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved at besvare en række spørgsmål  Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den pågældende selskabsretlige transaktion – En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion – En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med transaktionen – En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion  Hæftet er opdateret med ændringsloven – også de ændringer, der endnu ikke er trådt i kraft! 89 | | 89 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  90. 90. Oversigt over beslutningstræerne (1:2)  Stiftelse  Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)  Kapitalforhøjelse – A/S – ApS  Kapitalafgang – udlodning af udbytte – Udlodning af ordinært udbytte – Udlodning af ekstraordinært udbytte  Kapitalafgang – kapitalnedsættelse – A/S – ApS  Opløsning 90 | | 90 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  91. 91. Oversigt over beslutningstræerne (2:2)  Fusion (national) – Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”  Spaltning (national) – Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”  Omdannelse – Fra ApS eller P/S til A/S – Fra andelsselskab til A/S 91 | | 91 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  92. 92. Stiftelse ved fusion – se ”Fusion” Stiftelse – A/S og ApS, herunder IVS Stiftelse ved spaltning – se ”Spaltning” Er der tale om kontant stiftelse? Nej Ja Er der tale om stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed eller stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed? Enkeltstående aktiver eller bestemmende post ejerandele Bestående virksomhed Er de indskudte aktiver og forpligtelser omfattet af selskabslovens 38, stk. 1, og udarbejder det centrale ledelsesorgan en erklæring efter selskabslovens 38, stk. 2? Er de indskudte aktiver (og forpligtelser) omfattet af selskabslovens 38, stk. 1, og udarbejder det centrale ledelsesorgan en erklæring efter selskabslovens 38, stk. 2? Nej Ja Er selskabet underlagt revisionspligt? Ja Ingen krav om erklæringer fra revisor 92 | | 92 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Nej Vurderingsberetning Ja Åbningsbalance med erklæring om revision eller udvidet gennemgang Nej Åbningsbalance - ikke krav om revision eller udvidet gennemgang Er selskabet underlagt revisionspligt? Ja Vurderingsberetning og åbningsbalance med erklæring om revision eller udvidet gennemgang Nej Vurderingsberetning og åbningsbalance - ikke krav om revision eller udvidet gennemgang af åbningsbalance
  93. 93. Selskabsretlige erklæringer - beslutningstræer 93 | | 93 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  94. 94. ”Kapitalejerlån” (og selvfinansiering)
  95. 95. Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante? Regnskab Revision og erklæringer Uændret Uændret Skatteret Strafferet Uændret Selskabsret Uændret 95 | | 95 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point ”Kapitalejerlån” Erstatningsret Uændret
  96. 96. Dagens program – ”kapitalejerlån” (og selvfinansiering)  Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?  Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen – kvalitetskontrol og tilsyn  Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt (hæfte)  Selskabsretlige aspekter  Skatteretlige aspekter  Strafferetlige aspekter  Regnskabsmæssige aspekter  Revisions- og erklæringsmæssige aspekter  Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe 96 | | 96 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  97. 97. Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der? 97 | | 97 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  98. 98. FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3) 98 | | 98 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  99. 99. FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (2:3) 99 | | 99 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  100. 100. FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (3:3) 100 | | Revinet | Jesper Seehausen 100 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  101. 101. Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen Kvalitetskontrol og tilsyn
  102. 102. Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen – 2012 102 | | Revinet | Jesper Seehausen 102 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  103. 103. Erhvervsstyrelsens redegørelse vedr. det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012 103 | | Revinet | Jesper Seehausen 103 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  104. 104. Eksempler på ”kapitalejerlån” Selskabs- og skatteretligt
  105. 105. Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3) 105 | | Revinet | Jesper Seehausen 105 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  106. 106. Eksempler på ”kapitalejerlån” (2:3)  Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”  Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter  Selskabsretligt – Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”? – Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul  Skatteretligt – Skal ”kapitalejerlånet” beskattes? – Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul 106 | | Revinet | Jesper Seehausen 106 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  107. 107. Eksempler på ”kapitalejerlån” (3:3)  Forudsætninger – Der er ikke tale om omgåelse – Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser – Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab – Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet – Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne – Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)  Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes 107 | | Revinet | Jesper Seehausen 107 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  108. 108. ”Kapitalejerlån” Selskabsretlige aspekter 108 | | Revinet | Jesper Seehausen 108 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  109. 109. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 109 | | Revinet | Jesper Seehausen 109 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  110. 110. Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.  Begrebet ”kapitalejerlån” – Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” – En samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. – Et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb  Kapitalejere – En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere (SL § 5, nr. 15)  Ledelsen – En samlet betegnelse for direktionen, den evt. bestyrelse og det evt. tilsynsråd (§ 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111) – Omfatter kun direktører, der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen  Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen, er ikke omfattet – Omfatter også evt. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Omfatter også evt. suppleanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet (§ 111, stk. 4) 110 | | Revinet | Jesper Seehausen 110 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  111. 111. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)  Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige – Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog § 211-214  Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet  1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)  Bemærk – Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet – Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S m.v.), fonde og foreninger m.v.  Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1) 111 | | Revinet | Jesper Seehausen 111 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  112. 112. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)  Bemærk (fortsat) – Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet – Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende – Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning  ”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen, men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010) – Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen  Hvad med svigerbørn?  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende lån til andre” (svar på konkret forespørgsel) 112 | | Revinet | Jesper Seehausen 112 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  113. 113. Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2) C 50,1-100 % 50,1-100 % B A/S A A/S Lån eller sikkerhed 113 | | Revinet | Jesper Seehausen 113 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  114. 114. Eksempel 45 – søsterselskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er ikke et (ulovligt)  Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse • Lovbemærkningerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet formentlig ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  B A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person  Hertil kommer, at B A/S ikke har bestemmende indflydelse over A A/S  Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel 114 | | Revinet | Jesper Seehausen 114 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  115. 115. Eksempel 47 – søsterselskaber (1:2) C ApS 50,1-100 % 0,1-50 % Lån B A/S A A/S Lån 115 | | Revinet | Jesper Seehausen 115 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  116. 116. Eksempel 47 – søsterselskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om omgåelse • Både lånet fra A A/S til B A/S og lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt • Lovbemærkningerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet 116 | | Revinet | Jesper Seehausen 116 November 2012 | Mastersæt. Power Point ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  C ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person
  117. 117. Eksempel 57 – interessentskaber (1:2) C ?% ?% B I/S A A/S Lån eller sikkerhed 117 | | Revinet | Jesper Seehausen 117 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  118. 118. Eksempel 57 – interessentskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed • Lovkommentarerne - Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere … i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån” beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S • Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser  Et interessentskab er transparent skatteretligt 118 | | Revinet | Jesper Seehausen 118 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  119. 119. Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2) B Udlån af bil eller lignende ?% A A/S 119 | | Revinet | Jesper Seehausen 119 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  120. 120. Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er ikke et ulovligt  Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der ”kapitalejerlån” • Lovkommentarerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter (checks, veksler, obligationer, aktier og lignende) - Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet - Dette gælder dog kun ubetinget, hvis der er tale om lån til brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere selve den lånte genstand • Udlånet kan dog efter omstændighederne være i strid med den selskabsretlige lighedsgrundsætning (SL § 45, stk. 1, 1. pkt.) 120 | | Revinet | Jesper Seehausen 120 November 2012 | Mastersæt. Power Point skal beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S  Dispositionen kan dog have andre skattemæssige konsekvenser – det afhænger af, hvilke aktiver der udlånes, og om B har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej  Endvidere kan det være et praktisk problem at dokumentere udlån fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende betalinger samt indberetninger får direkte betydning for udfaldet
  121. 121. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning Omfattede dispositioner Omfattede personer Lån Kapitalejere eller ledelsen i selskabet Sikkerhedsstillelse Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde) 121 | | Revinet | Jesper Seehausen 121 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  122. 122. Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”  Undtagelse 1 – selvfinansiering – Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)  Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt – Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214 (§ 206, stk. 1)  Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser – Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3) – Godkendelse af generalforsamlingen – Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)  Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen – Krav om forsvarlighed – Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie reserver i årsregnskabet) (§ 208) – Sædvanlige markedsvilkår (§ 209) 122 | | Revinet | Jesper Seehausen 122 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  123. 123. Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”) – Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser (SL § 211, stk. 1) – For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted i:  Et andet EU-land  Et EØS-land  Schweiz  Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber) 123 | | Revinet | Jesper Seehausen 123 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  124. 124. Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (3:5)  Bemærk – Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7) – Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab  Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1) – Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte moderselskaber – Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser – Lånet skal desuden både være i datterselskabets og moderselskabets (og dermed koncernens) interesse 124 | | Revinet | Jesper Seehausen 124 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  125. 125. Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2) C ApS B ApS 50 % 50 % A A/S 125 | | Revinet | Jesper Seehausen 125 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  126. 126. Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29) • Hvis modtageren af lånet eller sikkerheden havde været C ApS, ville resultatet naturligvis have været det samme • SL § 210, stk. 1, 1. pkt. - Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet • Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i A A/S, eller at B ApS har beføjelse til at udpege eller afsættelse flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har bestemmende indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3) 126 | | Revinet | Jesper Seehausen 126 November 2012 | Mastersæt. Power Point  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  B ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person
  127. 127. Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (1:2) C Lån 50,1-100 % Danmark B ”ApS” Lån Tyskland 50,1-100 % Danmark A A/S 127 | | Revinet | Jesper Seehausen 127 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  128. 128. Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal selv om Tyskland er et af de mange EU-lande, der – modsat Danmark – ikke har et generelt forbud mod ”kapitalejerlån”, idet der er tale om omgåelse beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  C har indirekte bestemmende indflydelse over A A/S 128 | | Revinet | Jesper Seehausen 128 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  129. 129. Eksempel 56 – interessentskaber (1:2) B I/S Lån eller sikkerhed 50,1-100 % A A/S 129 | | Revinet | Jesper Seehausen 129 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  130. 130. Eksempel 56 – interessentskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske • SL § 210, stk. 1, 1. pkt. - Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet • SL § 211, stk. 1 - Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske … moderselskabers forpligtelser • SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7 - Ved et moderselskab forstås et kapitalselskab, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder • Et interessentskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 1) beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B I/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser  Et interessentskab er transparent skatteretligt 130 | | Revinet | Jesper Seehausen 130 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  131. 131. Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer (SL § 212)  Bemærk – Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter – Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede  Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen – Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen, der skal være sædvanlige  Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand 131 | | Revinet | Jesper Seehausen 131 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  132. 132. Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?  Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en (enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition – Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller stillet sikkerhed til det pågældende formål? – Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller kreditorerne? – Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger? – Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er dispositionen nødvendig for at opretholde status quo? – Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været underlagt kapitalejerens indflydelse? – Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?  Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne 132 | | Revinet | Jesper Seehausen 132 November 2012 | Mastersæt. Power Point

×