Modul 3, DEP – Grundlæggende videnskabsteori Esnord - Videnskabsteori, 2. uv.dag.

1. 2. uv.dag
Pædagogisk videnskabsteori
Modul 3, DEP – Grundlæggende videnskabsteori
Hanne Søgaard
Nationalt Center for Erhvervspædagogik

2. Agenda
• Feedback, 1. uv.gang + M1 og M2
• Ontologi og epistemologi
• Forskellige videnskabsteoretiske
positioner
• Hvordan skabes viden?
• Studiegruppearbejde

3. Videnskabs-
teori
Pædagogisk
teori
Didaktisk teori
Undervisnings-
praksis

4. Videnskabsteori
Pædagogisk teori
Didaktisk teori
Undervisnings-
praksis

5. Videnskabsteori
Ontologi:
Antagelser om mennesket og verden
Spørgsmålet er - Hvilken antagelse har vi om verden?
Epistemologi:
Antagelser om hvordan ”sand” viden produceres
Spørgsmålet er - Hvordan får vi viden om verden?

6. Ontologi - Epistemologi
Positivisme – et naturvidenskabeligt syn på
videnskab og kundskab
Fænomenologi – et eksistentialistisk filosofisk syn på
videnskab og kundskab
Hermeneutik – et åndsvidenskabeligt syn på
videnskab og kundskab

7. Logiske slutninger via holdbare
regler for logik
Åndsvidenskab
Fokus på sikker, positiv viden
Verden kan iagttages uden at
blive påvirket af iagttageren
Forskeren forstås som objektiv
og neutral iagttager
Empirisk viden gennem sansning
og iagttagelse
Modsætning til metafysik
Undersøges gennem arbejdet med den bagvedliggende
bevidsthed og analyser af, hvad der sker erkendelsesmæssigt.
Fordomme – en forudsætning for
forståelse
helhed og del betinger hinanden
Forståelse er et nøglebegreb
Det handler ikke om at forklare,
men om at forstå
Logiske slutninger via holdbare
regler for logik
Genstandsområdet er enhver
menneskelig livsytring
Gyldig viden kan verificeres
Fortolkning – udtryk for
menneskelig aktivitet
Erkendelse sker både kognitivt
og kropsligt samt i mødet mellem
mennesker.
Beskæftiger sig med, hvordan subjektet
oplever og erfarer ting her og nu.
Et eksistentialistisk syn på videnskab og kundskab
læren om det, der viser sig
En reaktion mod positivismen
Empirisk viden gennem sansning
og iagttagelse

8. Positivisme
• Hvilken antagelse om verden?
• Hvordan får vi viden om verden?

9. Positivismen
Æblet ser sådan ud, har denne smag, farve
osv. Altså kan det påvises at dette æble findes
som en objektiv størrelse (”forskningsresultater
påviser at …”).
Forforståelserne og fortolkninger må lægges
væk (f.eks. vores tidligere erfaringer /
holdninger vedr. æbler) og den objektive
virkelighed må undersøges systematisk med
videnskabelige værktøjer.

10. Fænomenologi
Hvilken antagelse om verden?
Hvordan får vi viden om verden?

11. Fænomenologi
Æblet ser sådan ud, har denne smag, farve osv. Altså kan
det påvises at dette æble findes som en objektiv størrelse
(”forskningsresultater påviser at …”).
Forforståelserne og fortolkninger må lægges væk (f.eks.
vores tidligere erfaringer / holdninger vedr. æbler) og den
objektive virkelighed må undersøges systematisk med
videnskabelige værktøjer.

12. Positivisme + Fænomenologi
Dialektikken mellem det subjektive og det objektive
(Jean Paul Sartre)
Positivismen studerer mennesker og samfund ud fra
et objektsyn (udefra – et strukturperspektiv).
Fænomenologien ønsker at belyse og forstå de
subjektive meningsstrukturer og betydningsformer,
der indgår i den sociale verden (indefra - et
aktørperspektiv).

13. Hermeneutik
• Hvilken antagelse om verden?
• Hvordan får vi viden om verden?

14. Den hermeneutiske cirkel
Forforståelse
af helhed
Undersøgelse
af enkeltdele
Revurdering af
helhed (ny
erkendelse)
Undersøgelse
af enkeltdele
Revurdering af
helhed (ny
erkendelse) Enkeltdele kan kun forstås ud fra
en forestilling om helheden.
Helhedsforståelse kan kun
‘korrigeres’ ved at
undersøge/forstå delene.
Personens helhedsforståelse (bl.a.
livshistorie) bestemmer
fortolkningen.

15. Den hermeneutiske spiral
Enkeltdele kan kun forstås ud fra
en forestilling om helheden.
Helhedsforståelse kan kun
‘korrigeres’ ved at
undersøge/forstå delene.
Personens helhedsforståelse (bl.a.
livshistorie) bestemmer
fortolkningen.

16. Hermeneutik
Æblet ser sådan ud, har denne smag, farve osv. Altså kan
det påvises at dette æble findes som en objektiv størrelse
(”forskningsresultater påviser at …”).
Forforståelserne og fortolkninger må lægges væk (f.eks.
vores tidligere erfaringer / holdninger vedr. æbler) og den
objektive virkelighed må undersøges systematisk med
videnskabelige værktøjer.

17. 2 grundpositioner ifl. Høyen
Videnskaben / forskningen skal
overbevise gennem:
• Logiske universelle argumenter
• Være værdifri
• Uafhængig af forskeren
• Benytter ofte kvantitative metoder
Naturvidenskaberne, de teknologiske
videnskaber, samfundsvidenskaberne
og humanvidenskaberne.
Videnskaben / forskningen er funderet i
en kulturel sammenhæng:
• Søger forståelse
• Præget af forforståelser
• Påvirkes af forskeren
• Benytter ofte kvalitative metoder
Samfundsvidenskaberne og
humanvidenskaberne

18. Studiegruppeopgave
 hvilken problemstilling studiegruppen arbejder med
 hvordan jeres problemstilling kan analyseres i forhold til uv.-dagens teori
 hvilken betydning uv.-dagens teori har for forståelsen af problemstillingen
(diskussion)
 perspektivering
 refleksioner over din / jeres egen læreproces i forhold til uv.-dagens målpinde

19. FROKOST

20. Studiegruppeopgave
 hvilken problemstilling arbejder studiegruppen med
 hvordan kan problemstillingen analyseres i forhold til uv.-dagens teori
 hvilken betydning har uv.-dagens teori for forståelsen af problemstillingen
(diskussion)
 perspektivering
 refleksioner over din / jeres egen læreproces i forhold til uv.-dagens målpinde

21. Præsentationer
Kl. 14:10
10 min. / gruppe

22. Næste gang – 3. uv.



Hvordan kan jeres problemstilling
undersøges med forskellige metoder?
Hvilken betydning har de forskellige
undersøgelsesmetoder for forståelsen af
jeres problemstilling?
Forsættelse af jeres arbejdsportfolio