1. Dydsetik 2
1. Dydsetikkens fortrin
2. Dydsetisk moralbegrundelse (Nussbaum)
3. Anklager mod dydsetikken
4. Etisk dannelse og "den gyldne middelvej"
5. Den kultur-relativistiske udfordring

2. Dydsetikkens fortrin
• Sammenknytningen mellem dyd og lykke  harmoni
mellem det gode liv og det moralsk rigtige
• Non-absolutisme/kontekstfølsomhed: hvad der fx
tæller som modigt/gavmildt afhænger af situationen 
det rigtige fastlægges ikke abstrakt
• Pluralisme: et godt liv handler om realisering af en
række, principielt sideordnede dyder  det
almindelige livs moralske erfaringer
• Betoning af privatlivets værdier som kærlighed,
omsorg, tillid osv.  korrektiv til det offentlige livs
"maskuline", upartiske værdier
• Opbyggeligt (!) fokus på moralsk dannelse

3. "The thick, vague conception"
Nussbaum: Dydsetikkens teori om det gode liv er
1. "Tyk"/Substantiel: et godt liv er betinget af
erhvervelse af bestemte dyder
2. Vag: Men dyderne anviser ikke præcise
handlinger eller handlemønstre
 En teori om livskvalitet, der kan gøres gældende
på tværs af kulturer

4. Det fælles menneskelige
Grundlæggende erfaringer og problematikker i alle
kulturer til alle tider:
• Frygt for skade og udslettelse
• Grundlæggende fysiske behov
• Fordeling af begrænsede resurser
• Regulering af ejendom
• Fortræd og krænkelse
• At tale sandt
• Socialt samvær
• Medleven i andre menneskers skæbne
• Intellektuelle udfordringer
• Selvforvaltning, livsførelse

5. Non-relative dyder
De fællesmenneskelige erfaringer og problematikker
1. Fordrer en holdning – det vil føre til krise eller
sammenbrud, hvis man forholdt sig indifferent til
livsfarlige trusler, grundl. behov, andres skæbne …
2. Men ikke en hvilken som helst holdning – nogle
holdninger har erfaringsmæssigt vist sig ikke at
være sande dyder (ex: voldelig ærekærhed)
3. En sand dyd er gavnlig for sin indehaver: den
storsindede & deltagende har et bedre liv end den
misundelige & udeltagende.

6. Ex: "storsind"
En kompis han vann en million. Jag vann en
Baden-baden stol. Det är lätt at tappa tron.
Man borde le och säga: "Kul för dig. Turen
har vänt, det börjar lossna för dig". Och det
er just det man gör, man är väl schysst &
populär. Det är inte där skon klämmer. Nej,
vist peppar man sina vänner. Men det är en
annan sak hür man känner: Varje gång som
det går bra för nån av mina vänner, dör
nånting inom mig. Sån er jag. Varje gång
som lyckan ler mot nån av mina venner,
gråter jag tyst för mig själv. Sån er jag.
(Oscar Danielsson, Schysst & populär, 1996)

7. Kritik af dydsetikken (i udvalg!)
1. Rigtighedskriteriet er cirkulært
2. Teorien tilbyder ingen klare handlings-
anvisninger, fx i form af principper
3. Dyderne er potentielt konfligerende

8. Etisk dannelse (ad. 2)
Den barnlige moralkonception:
• Udefrakommende (primært forældre)
• Negativ (“fingrene væk fra komfuret!”)
• Regler og vanedannelse som det centrale
Den voksne moralkonception.
• Indefrakommende (selvstyre, selvforvaltning).
• Positive (“Sådan en person ønsker jeg at være”)
• Dyder/karakter som det centrale
• Ofte dannet efter forbilleder (dydsmønstre)
(Efter Hinman, 2000)

9. Moral og konflikt (ad. 3)
• En irreducibel pluralitet af dyder/menneskelige goder
medfører uvægerligt værdisammenstød og moralske
dilemmaer
• Undgåelse af dette vha. en "superværdi" eller et
"superprincip" gør vold på moralske grunderfaringer
• "Fænomenkongruent ambivalens": nogle
værdikonflikter finder ingen teoretisk, højst en
praktisk løsning

10. Kritik af dydsetikken (i udvalg!)
1. Rigtighedskriteriet er cirkulært
2. Teorien tilbyder ingen klare handlings-
anvisninger, fx i form af principper
3. Dyderne er potentielt konfligerende
4. Der tilbydes ingen klare definitioner af, hvad det
vil sige at være modig, venlig, respektfuld osv.

11. "Den gyldne middelvej" (1)
For lidt Middelvejen For meget
Fej Modig Dumdristig
Indolent Mådeholden Tøjlesløs
Gerrig Gavmild Ødsel
Ydmyg Højmodig Forfængelig
Langmodig Mild Hidsig
Selvudslettende Saglig Pralende
Bondsk Vittig Plump
Vrangvillig Venlig Underdanig

12. "Den gyldne middelvej" (2)
• Dyden er i midten mellem for lidt og for meget af
en given egenskab
• Men samtidig et højdepunkt, en perfektionering
af egenskaben, dvs. ikke middelmådighed
• En leg med ord eller dyb psykologi?

13. "Den gyldne middelvej" (3)
Den gyldne middelvej illustreret med fysisk duelighed:
1. En muskel kan være for spændt eller for slap.
DGM er ikke statisk semispændthed, men
spændstighed.
2. En rygrad kan være for stiv eller for bøjelig.
DGM er ikke statisk semistivhed, men smidighed.
3. Et hjerte kan være for blødt eller for hårdt.
DGM er ikke statisk semihårdhed, men bevægelighed.
(Hans Fink, "Modet i midten", Philosophia 24/3-4)

14. Dyderne og det gode
• Kan dyderne stå i det ondes tjeneste?
• Er lejemorderen modig?
• Var det et formildende træk ved Hitler, at han var
engageret, beslutsom og viljestærk?
• Aquinas: "It is better for a blind horse, if it is slow"
• Walter Sobchak: "You can say what you want
about National Socialism, but at least it's an
ethos!"

15. Phronesis-begrebet
• Dømmekraft, skønsomhed, situationsfornemmelse
som en 2. ordens dyd: evnen til at "aktivere" de rette
karaktertræk (fx mod, empati) på rette tid & sted,
over for de rette, på rette måde, af de rette grunde
og med de rette motiver.
• "Den gyldne middelvej" handler om dette: man skal
hverken være modig hele tiden eller aldrig, hverken
over for alle eller ingen osv.
• Dette kan kun læres i praksis: "vi bliver modige ved
at udføre modige handlinger".
• Resultatet af etisk dannelse er en praktisk færdighed
(der er noget galt med en etisk teori, som enhver
intelligent teenager kan anvende!)

16. Kritik af dydsetikken (i udvalg!)
1. Rigtighedskriteriet er cirkulært
2. Teorien tilbyder ingen klare handlings-
anvisninger, fx i form af principper
3. Dyderne er potentielt konfligerende
4. Der tilbydes ingen klare definitioner af, hvad det
vil sige at være modig, venlig, respektfuld osv.
5. Teorien er konformistisk: Hvad der tæller som
dydigt er kulturrelativt

17. Kultur-relativismens trussel
[R]epræsentanter for de store religioner holdt en paneldebat.
Først talte buddhisten om vejen til indre ro, bemestringen af
begær, passagen til oplysning og alle paneldeltagerne sagde:
"Hold da op, fantastisk, hvis det virker for dig, er det jo
storartet". Så talte hinduisten om cirklerne af lidelse og fødsel
og genfødsel, Krishnas lære og om vejen til udfrielse og alle
sagde: "Hold da op, fantastisk, hvis det virker for dig, er det jo
storartet". Og så videre indtil den katolske præst talte om
budskabet fra Jesus Kristus, løftet om frelse og vejen til det
evige liv og alle sagde: "Hold da op, fantastisk, hvis det virker
for dig, er det jo storartet". Og så slog han i bordet og råbte
"Nej! Det er ikke spørgsmålet, om det virker for mig! Det er de
sande ord fra den levende Gud og hvis I ikke tror det, er I alle
fordømt ind i Helvede!"
Og alle sagde: "Hold da op, fantastisk, hvis det virker for dig,
er det jo storartet"
(S. Blackburn, Being Good, Oxford UP 2001)

18. Moralrelativisme
Moralske normer er blot konventioner:
• Nogle steder kører man i højre side, andre i
venstre
• Nogle steder omskærer man kvinder, andre
steder giver man dem silicone
• Nogle steder er pryglestraf tortur, andre steder
er det kultur
• Engang skulle vi slå vores børn med jævne
mellemrum, nu skal vi lade være
• "Rigtigt for dem, forkert for os"

19. Relativeret relativisme
1. Uenighed ikke ensbetydende med, at ingen
har ret (forskel på gyldigt og gældende)!
2. Kulturforskelle kan være forskellige svar på
samme spørgsmål (jf. kausal referenceteori)
3. Partikularisme udelukker ikke objektivisme
("det rigtige svar i denne sammenhæng er…")

20. Moral-relativisme
Tre kritiske spørgsmål til postulerede etiske
normer:
1. Hvor bred er den reelle opbakning?
2. Kan man tage de faktuelle forudsætninger
alvorligt?
3. Føres de i det hele taget frem som etiske normer?
Normen om kvindelig omskæring falder efter alt at
dømme på alle tre!

21. Kritik af dydsetikken (i udvalg!)
1. Rigtighedskriteriet er cirkulært
2. Teorien tilbyder ingen klare handlings-
anvisninger, fx i form af principper
3. Dyderne er potentielt konfligerende
4. Der tilbydes ingen klare definitioner af, hvad det
vil sige at være modig, venlig, respektfuld osv.
5. Teorien er konformistisk: Hvad der tæller som
dydigt er kulturrelativt
6. Folks handlinger bestemmes af situationens
omstændigheder i langt højere grad end deres
karakter ( Milgrams forsøg m.fl.)