Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Breaking ideas februar 2014

885 views

Published on

The breaking ideas of today are the breaking news of tomorrow. Derfor betaler det sig at holde øje med de ideer, der breaker rundt omkring i verden. Her er 20 idéer med potentiale til at ændre din forretning, dit samfund og din måde at se verden på.

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Breaking ideas februar 2014

  1. 1. Fysisk feedback Reactive Grip er navnet på et joystick, der først og fremmest er møntet på spilindustrien. Ved hjælp af nogle stave, der kan køre op og ned inde i selve grebet, manipuleres spillerens hjerne til at tro på det, han ser. Det føles som om fisken bider på krogen, det føles som om man lader geværet. Det føles tungt. http://www.popsci.com/article/gadgets/game-controller-lets-you-feel-weight-virtual-objects?
  2. 2. Den sidste biljagt er snart kørt Ved hjælp af elektromagnetiske bølger kan engelske E2V’s nye produkt RF Safe Stop forvirre din bils elektronik så meget, at motoren stille og roligt sætter ud. Og så bliver det sværere at stikke af. Teknologien kan også bruges på både og motorcykler. Gamle biler går fri. http://www.bbc.co.uk/news/technology-25197786
  3. 3. Steg bakterierne inde i kroppen Superbakterierne er her allerede. Resistente bakterier, som ser stort på antibiotika. Forskere i USA er ved at udvikle bittesmå elektroniske kredsløb på størrelse med et hår, som skydes ind i kroppen. Her skal de varme skadelige bakterier op. Så dør de nemlig. Og bagefter opløses kredsløbene organisk. http://www.bbc.com/future/story/20130524-zapping-bacteria-the-wireless-way
  4. 4. Lugtfrie toiletter uden brug af vand Loowatt har udviklet og patenteret et bæredygtigt toiletsystem, som ikke bruger vand. Halvdelen af jordens befolkning har ikke adgang til eget toilet. Loowatt er en decentral løsning, som skaber energi lokalt, der kan oplade mobiltefoner eller varme vand. Både udviklingslande og rockfestivaller indgår i tests. http://www.loowatt.com
  5. 5. Nike farver tøj uden brug af vand Der bruges mange millioner liter vand på at farve tøj om året. ColorDry er navnet på Nikes nye farveproces, hvor de nærmest presser farven ind i tekstilet. De bruger ikke noget vand. De spilder næsten ikke noget farvestof i modsætning til tidligere. De fjerner tidligere brug af kemikalier. http://nikeinc.com/news/nike-colordry#/inline/25819
  6. 6. Chüne er en social jukebox Chüne er både en app og en højttaler, der forstår sig på hvem der er tilstede i rummet og hvilken stemning, der skal etableres. Gæsterne logger ind med deres respektive spillelister, og så spiller Chüne musik, som alle kan lide. Den tager også hensyn til om det er tidligt på dagen eller om I lægger an til fest. http://chune.co.uk
  7. 7. En gennemsigtig tablet til ti tommelfingre Grippity har en skærm på begge sider. Så slipper du for kun at taste med to tommelfingre. Nu kan du taste løs på begge sider samtidigt. Og Grippity fungerer både som fjernbetjening til dit fjernsyn, joystick til din spilkonsol og tastatur til din computer. Og det er også en skærm i sig selv, så du kan spille Angry Birds. http://www.kickstarter.com/projects/1006053146/grippity-worlds-first-transparent-tablet
  8. 8. En høflig verden er billigere Den franske café La Petite Syrah i Nice er trætte af uhøflige kunder. I Nice vil de nemlig gerne have, at man er nice. Derfor koster en kaffe nu mere, hvis du glemmer at spørge pænt. Der er 42 kroners forskel på den samme kop kaffe afhængigt af, hvordan du beder om den. http://www.springwise.com/cafe-charges-customers-rude/
  9. 9. Betal med dit talent The Merit Shop lader nu deres kunder betale med deres talent. En dans, en joke, en tegning. Man kan gå på udkig i butikken og så skyde en lille video med noget talentfuldt. Den uploader man så og bliver så belønnet med varer. Solbriller, ris, iPods, slik, sko eller andre varer. http://www.themeritshop.org
  10. 10. Bliv endnu bedre kamoufleret Outdoor equipment virksomheden Cabela har lanceret en kamouflagejakke, der rent faktisk tilpasser sig naturen. Den skifter farve i forhold til varmen udenfor, mens du jager. Om vinteren er den brun og grå som de sidste blade på træerne. Om sommeren er den grøn. http://www.psfk.com/2013/12/color-changing-camo-gear.html
  11. 11. Søde batterier Forskere på Virginia Tech har udviklet et batteri, der via enzymer får sin energi fra sukker. Det kan lades op ved at påfylde sukker, og har en højere ydeevne end tidligere set. Om tre år vil det kunne oplade vores apparater. Dermed har vi et bæredygtigt alternativ til lithiumbatterier, som sviner og er brændbare. http://www.vtnews.vt.edu/articles/2014/01/012213-cals-battery.html
  12. 12. Elektroniske knurhår Fremtidens robotter kan bedre føle sig vej frem, fordi nanoteknologi-forskere er blevet inspireret af katte. Forskerne har nu udviklet elektroniske knurhår. De er ti gange mere følsomme end hidtidige trykfølsomme sensorer, og kan således hurtigere og mere præcist sende signal til robotten om dens omgivelser. http://www.wired.co.uk/news/archive/2014-01/21/robotic-cat-whiskers
  13. 13. Kunstige gæller Inspireret af fisks evne til at trække vejret under vand har den koreanske designer Jeabyun Yeon udviklet Triton Oxygen Respirator. Produktet er baseret på et materiale, der er så tyndt, at iltmolekylerne i vand kan sorteres fra. Den avancerede snorkel gør det muligt for alle at dykke uden tungt og dyrt udstyr. http://www.psfk.com/2014/01/underwater-oxygen-mask-gills.html
  14. 14. Kaffen er billig, hvis du drikker den hurtigt Ziferblat er en ny type café, der skyder op rundt omkring. Du betaler per minut, og så kan du hive lige så meget indenbords, som du orker. Du skal bare selv lave kaffen eller smøre sandwichen. Senest er der åbnet en i London. Konceptet stammer fra Rusland og kaldes anti-caféer. http://www.businessinsider.com/ziferblat-london-russias-anti-cafe-comes-to-uk-2014-1
  15. 15. Dine strømper ved hvor langt du har løbet Sensoria tilbyder strømper, der opsamler data, mens du løber. Strømperne og et lille ankelbånd arbejder sammen med din telefon, og kan fortælle dig hvor hurtigt du løber, hvor dit tryk på foden ligger, antal skridt og mere. Via telefonen får du lydinput om din status, så du kan ændre løbestil undervejs. http://www.engadget.com/2014/01/02/sensor-socks/
  16. 16. Skoene advarer om landminer Landminer bliver liggende længe efter at krige er slut. Lemur Studio fra Colombia har udviklet SaveOneLife. Du lægger en lille tynd sål ned i skoen. Sammen med en metaldetektor, du bærer om håndleddet som et ur, fortæller den, hvis du træder for tæt på genstande af metal, der kunne være landminer. http://www.fastcoexist.com/3023674/a-wearable-landmine-detector-that-slips-inside-a-shoe
  17. 17. Fladskærmskomfur Whirlpool er i gang med at udvikle et komfur, hvor kogepladen også fungerer som en skærm. Så behøver du ikke stå med kogebøger eller iPads, når du laver mad. Du bruger bare kogepladen som skærm. Så kan du også tjekke statusopdateringer eller se nyhederne, imens maden simrer. http://www.theverge.com/2014/1/7/5285250/whirlpool-touchscreen-stovetop-concept
  18. 18. Legestue på hospitalsstue Hollandske Job Jansweijer har udviklet Konnekt, et legetøjsprodukt, der er socialt på en ny måde. Det er rettet mod børn, der er indlagt i isolation på et hospital. De har også brug for at lege. Og kommer sig formentlig hurtigere, hvis de gør. Med Konnekt kan de lege med børn på den anden side af ruden. http://www.jansweijer.nl/industrial-design/#konnekt
  19. 19. Tarmvideoer hitter på Youtube De amerikanske myndigheder har netop godkendt Pillcam. Pillcam er et kamera på størrelse med en stor vitaminpille. Du synker det og så optager det en video af dig indefra. Det kan lægerne især bruge til at få øje på tidlige stadier af tarmkræft, men kameraet vil også få mange andre anvendelser. http://www.gizmag.com/fda-approval-pillcam-colon/30740/
  20. 20. Book og betal dit fly via sociale medier KLM har opfyldt et ønske fra deres kunders side. Fremover kan man booke sit fly, reservere sæder, bestille ekstra services og betale via Facebook eller Twitter. Hvis du rejser alene og har lyst til selskab, så kommer du sandsynligvis til at sidde ved siden af nogle, der har samme interesser som dig. http://www.fastcompany.com/3026400/fast-feed/travelers-can-now-pay-for-flights-via-social-media

×