Your SlideShare is downloading. ×
Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses?
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Saving this for later?

Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime - even offline.

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses?

851
views

Published on

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses? Fordi kulturen hører til, hvor værdierne skabes og fritid blot er noget rekreativ. At vi derfor skal sikre, at den kulturelle sektor skifte …

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses? Fordi kulturen hører til, hvor værdierne skabes og fritid blot er noget rekreativ. At vi derfor skal sikre, at den kulturelle sektor skifte fra rekreative oplevelser til økonomisk værdiskabende entreprenørskab?

Det er mine spørgsmål til debat når "Fritidssamrådet i Danmark", der organiserer kommunalt ansatte inden for fritidsforvaltningerne holder årsmøde i Vejen i dag.

Jeg skal lave debat indlæg på en times tid underoverskriften ”Biblioteket i vidensamfundet”, hvor de har bedt mig have fokus på bibliotekerne og de tanker man gør sig for fremtiden og samarbejdsrelationer til folkeoplysningsområdet.

Min indgangvinkel til debatten (når jeg har præsenteret min opfattelse af de moderne bibliotek) er at kultur og biblioteker ikke nødvendigvis hænger så snævert sammen med fritidsområdet, som mange kommuners organisering ellers lægger op til. Min inspiration er hentet hos Peter Hanke og hans bog “Kulturens Skjulte Styrker”. I den definition er biblioteket en videns- og læringsinstitution adskilt fra den rekreative fritidsoplevelse. En institution, der skaber vækst gennem viden og gerne skulle bidrage til en oplevelsesøkonomisk vækst.

Jeg tror man skal passe på med at skabe så skarpe skel som Peter Hanke kommer til i sin udmærkede bog, men han har nogle fede pointer som lægger godt op til debat på et årsmøde, hvor jeg som repræsentant fra bibliotekssektoren skal spille op til fritidssektoren. Jeg tror man skal lægge vægt på at biblioteket har nogle styrker som fritidsbibliotek, hvor folk kommer af lyst for at udnytte de rekreative kvaliteter, men biblioteket har så også den styrke, at der i institutionen er en kraftig sammenhæng mellem det rekreative, kultur, information, viden og læring. En sammenhæng som jeg tror bidrager med stor værdiforøgelse, både på det menneskelige plan, som dannelse og til økonomisk vækst.


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
851
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Fritidssamrådet i Danmark Årsmøde 2011Landssamråd for medarbejdere inden for fritids‐ og folkeoplysningsområdet i kommunerne i Danmark URBAN MEDIASPACE AARHUS Er det klart for alle hvad et bibliotek er?
  • 2. Fremtidens Bibliotek? Eller er det lidt uklart?
  • 3. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Historiker fra RUCMichel Steen-Hansenmsh@dbf.dkwww.dbf.dkhttp://biblioteksdebat.blogspot.com/
  • 4. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
  • 5. Hvem er biblioteket? borgernes indgang til samfundet et identitetshus er andet end bare bøger mødestedet, der udvikles sammen med brugerne medvirker til vidensamfundet skaber samfundsnytte og sociale kapital
  • 6. Generation C
  • 7. Har vi tilbuddet til de”digitalt indfødte” i generation C?
  • 8. Det digitale Danmark for alle?”Hej, har I noget om første verdenskrig!””Ja, en bog vi skal bestille til dig?””Øhh nej, skal man det? Min lærer sagde jeg kunne hente noget omemnet her …til min IPAD””Vi har desværre ikke noget om første verdenskrig digitalt””Øhhh nå, jamen så er det ligemeget, jeg finder noget på nettethej, hej”
  • 9. Det Digitale Danmarks BibliotekAlle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere På tværs af kommunegrænser og sektorer
  • 10. Har vi så brug for det fysiske rum?• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested• et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere• det efterspørges af brugerne• det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
  • 11. Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre bibliotekerDer er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010 (En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti- tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af de samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)Digitale udlån 11.178.757 (over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling)Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web
  • 12. Meget mere åbent”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover denbetjente åbningstid.Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202ugentlige timer.Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til2010, men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samledebiblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010.En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan.
  • 13. Biblioteket som folkeoplysende mødested– Bibliotekerne skal placeres som den institution, der lokalt sikrer at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder og selvbetjenings- løsninger.– Bibliotekerne skal udbrede kendskabet til IT som en nødvendig kompetence i forhold til en fortsat udvikling af Danmark som et demokratisk samfund.– At alle bibliotekerne programsætte og afvikle kurser/introduktioner i digital læring Fælles håndslag fra Bibliotekarforbundet Bibliotekschefforeningen Danmarks Biblioteksforening
  • 14. Læring i biblioteket• Bogstart• Læselyst• Lektiecaféer• Online lektiecafé• Medborgercentre• ”Lær’ mere” og spektret af it-læringstilbud• Diverse sprogtiltag – vi læser avisen sammen m.v.
  • 15. Udviklingstendenser• Fra information til kommunikation – Fra Samling til Service – Bedre adgang til indhold – Digitalt formidling, 24/7 åbningstid – Nye forretningsmodeller• Fra data til netværk – Mere aktiv og inddragende formidling – Brugerindragelse (Fra kunder til medskaber) – Content / context, læsekredse, wiki, sociale teknologier• Læringstilbud – Ex. Lær mere konceptet• Koncepter for oplevelse
  • 16. Findes det ikke pånettet, findes det ikke!
  • 17. Efter R. M. Mason 2008: Millennials/Digital Natives: Wired Differently?Her fra Peter Hanke Kulturens Skjulte Styrker
  • 18. Kulturens skjulte styrker Peter Hanke “Kulturens Skjulte Styrker”pointer• Kultur og fritid – Et arrangeret ægteskab, der bør opløses – Kulturen hører til, hvor værdierne skabes – Skift fra rekreative oplevelser til entreprenørskab• Digitale indfødte – Næste generation er normsættende – Gør transparens og informationsdeling til et fællesskab
  • 19. • Kan du se dig selv som digital indfødt ?• Under hvilke omstændigheder kan du bruge din position til at være oprigtigt generøs ?• Hvilke fordele opnås ved at du autoriserer og beriger dine omgivelser ?• Under hvilke omstændigheder kan kultur blive en del af Danmarks vækst ?• Hvordan styrker biblioteket og folkeoplysnings åndslivet i din kommune ?• Hvordan gøres oplevelser lærerige og ikke belærende ? Er læring Dannelse?
  • 20. Udfordringer• Den Digitale – At få digitaliseret kulturarven – At skabe en digital infrastruktur og forretnings- modeller, der sikrer fri og lige adgang – At skabe en model for organisering og finansiering• Den sociale - Forsamlingshuset gentænkes - Højskolens dyder og evne til social inklusion - Agora – Mødestedet som overordnet idé Forudsætning for læring?
  • 21. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
  • 22. Eller står det også lidt uklart?
  • 23. ”Co-” er det nye sortVi må finde løsningen på fremtidens udfordring i fælleskab
  • 24. Samarbejde mellem folkeoplysning og bibliotekerI perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner spurgt omhvilke former for samarbejde der det seneste år har været mellem denlokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet.63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen.Grønne kommuner har haft samarbejde.Røde kommuner har ikke haft samarbejde.Grå kommuner har ikke svaret.
  • 25. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejdemellem folkeoplysning og folkebiblioteket Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent AntalKommunen 14% 6Folkebiblioteket 75% 33En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26Andre 11% 5Total 100% 44 Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t. eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent AntalUndervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17Foredrag 75% 33Debatmøder 48% 21Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14Andet 23% 10Total 100% 44
  • 26. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket Hvem bidrager helt eller delvist til finansieringen af aktiviteten/aktiviteterne? Procent Antal Kommunen (udover det ordinære tilskud til de to parter) 11% 5 Folkebiblioteket 89% 39 Folkeoplysningsaktøren 80% 35 Ingen omkostninger i forbindelse med samarbejdet 7% 3 Andre 7% 3 Total 100% 44Prøv Forventes samarbejdet at fortsætte? Procent Antaldet! Ja 95% 42 Nej 0% 0 Ved ikke 5% 2 Total 100% 44
  • 27. Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker19 kommuner angav, at der ikke har været samarbejde mellemfolkeoplysning og folkebiblioteket i det seneste år Hvorfor har der ikke været samarbejde? Procent AntalPå grund af dårlige erfaringer med tidligere samarbejdsforsøg 0% 0Ingen interesse fra folkeoplysningen 21% 4Ingen interesse fra folkebiblioteket 11% 2Vi mangler gode ideer til samarbejdsaktiviteter 32% 6Manglende tilslutning/publikum/deltagere 0% 0Andre årsager 53% 10Total 100% 19
  • 28. Samarbejde mellem folkeoplysning og bibliotekerKommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliseredeaftaler mellem de folkeoplysende organisationer ogfolkebiblioteket Er der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent AntalJa 10% 6Nej 86% 54Ved ikke 5% 3Total 100% 63
  • 29. Hva så nu? - det fælles projektI Dansk Folkeoplysningssamråd og Danmarks Biblioteksforening• Vi fortsætter samarbejdet og opfordre alle andre til også at gøre det f.eks. gennem fælles lokale udviklingsplaner
  • 30. Den fælles opfordringFolkeoplysning og folkebibliotek- er hinandens forudsætning og to sider af samme sagSamarbejde til gavn for alleDansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker ogfolkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud,borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælleslæringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen.Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebibliotekerEt styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere individuelleroller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de folkeoplysendeorganisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre.DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke denenkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings- ogdannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningenstraditionelle lærings- og dannelsesopgaver.
  • 31. Den fælles opfordringSamarbejde mellem biblioteker og folkeoplysningDer er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvispeges på:• at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket• at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.• at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner• at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.• at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationerInspiration til samarbejdet kan bl.a. hentes i pjece og rapport fra samarbejdsprojektet ”Den kompetente borger” mellembiblioteker og folkeoplysning i Århus - dokumenterne kan ses på www.denkompetenteborger.dkOpfordring fra DFS og DBDerfor opfordrer DFS og DB til, at I lokalt tager initiativ til samarbejde og en fælles indsats på tværs af folkeoplysning ogfolkebiblioteker, gerne med en fælles udviklingsplan for livslang læring og medborgerskab for øje.Per Paludan Hansen Vagn Ytte LarsenFormand FormandDansk Folkeoplysnings Samråd Danmarks Biblioteksforening
  • 32. OPLÆG TIL UDVIKLING AFMODELPROGRAMFOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. Støttet af 44
  • 33. Den attraktive partner
  • 34. Tre udfordringer for bibliotekerne og let omskrivning af biblioteksforeningens indsatsområderDet åbne bibliotekDet lokale mødested, med udvidet åbningstid ogdifferentieret betjening, skabt sammen med borgerneLæringBiblioteket som folkeoplysende mødested,der fysisk og digitalt giver alle borgere adgang til dekompetencer et demokratisk samfund efterspørgerFremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er)Sammen skabe sammenhæng i det digitale og fysiskegennem en national digitaliseringsstrategi
  • 35. Store kommunale forskelleNøgletal Gennemsnit Minimum MaksimumBesøg 7 2 17pr. indbyggerUdlån 14 4 27pr. indbyggerBiblioteksudgift 476 272 972kr. pr. indbyggerGrænsen er nået,hvis bibliotekerne forsatskal være for alle
  • 36. Det udvikler at komme på biblioteket
  • 37. Biblioteket
  • 38. Se oplægget påhttp://biblioteksdebat.blogspot.com/ Michel Steen-Hansen msh@dbf.dk Lets Link?: linkedin.com/in/saintmichels www.dbf.dk twitter.com/saintmichels http://biblioteksdebat.blogspot.com/ facebook.com/saintmichels