Download to read offline
Uploaded byMichel Steen-Hansen
Bibliotekets placering i det digitale samfund
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? www.biblioteksdebat.dk
More Related Content
Similar to Bibliotekets placering i det digitale samfund
Bibliotekets placering i det digitale samfund
- 1. Bibliotekets placering idet digitale samfund Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? Michel Steen-Hansen db.dk
- 2. Annonce fra 1982om internet, sociale medier, spil og bankoverførsler. Vores virkelighed i dag?
- 3. Run over bydevelopment
- 4.
- 8. Blonde order burgerin library
- 10. Internet, e-bøger oggoogle har overflødiggjort folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af internet, digitale tilbud og google. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
- 11.
- 13. Fem globale tendenser,der vil ændre vores informationsmiljø Tendens 1: Tendens 4: Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Tendens 2: Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Tendens 3: Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Tendens 5: Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier
- 14. Nye teknologier vilbåde udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre større værdi til informationsfærdigheder såsom elementær læsning og kompetencer inden for digitale værktøjer. Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere områder støde på barrierer, som står i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan eje, tjene på, dele og få adgang til information.
- 15. "Google give youthousands of answers, the library gives you the right one"
- 16. Den kulturelle superbruger • • • • • • 40-59år Par med udeboende børn (38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%) Funktionær eller efterlønner Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
- 17. Interesse for e-ressourceri hvert segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren 56% Unge videregående udd. 34% Unge børneforældre 29% Unge på ungdomsudd. 28% Børneforældre over 30 19% Unge arbejdere 18% Individualisten 16% Nørden 14% Senioren Moden kvinde fra lavere middelklasse 1% 0% Alle (gennemsnit 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra 60%
- 19. Online uddannelse vil demokratisereog forstyrre global læring Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige, billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder. Der vil være øget værdi i livslang læring og større anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
- 21. Grænserne for privatlivog databeskyttelse redefineres Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.
- 23. Hyperforbundne samfund vilåbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Flere muligheder for fælles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstår nye talerør som fremmer væksten for enkeltsagsbevægelser på bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil føre til større gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
- 25. Den globale informationsøkonomi forvandlesaf nye teknologier Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder, netværksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil forvandle den globale informationsøkonomi. Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.
- 29. 20 års nedslagi teknologiudviklingen på bibliotekerne 1960 MARC, (machine-readable cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering') 1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet 2006 det første selvbetjente bibliotek 1999 installeres de første selvbetjenings-automater i danske biblioteker 2009 eReolen 2014 Danskernes Digitale Biblioteker åbner som en fælles indgang til de digitale materialer 2000 bibliotek.dk åbner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 2003 første RFID chipløsning 1995 2000 2005 2010 2015
- 30. Vælg de trevigtigste #trends • • • • Hvordan påvirker de mig? Hvordan påvirker de min arbejdsplads? Hvordan påvirker de samfundet? Hvordan kan vi imødegå eller imødekomme dem?
- 31. 482 Biblioteker (En halveringsiden 1980, men 62 nye ”servicepunkter” og 150 “Åbne Biblioteker”
- 32. 150 “open Libraries”in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call “open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.
- 33. 36 millioner besøg2012 (En lille stigning I de seneste år) 33
- 35.
- 37.
- 38. I 2011 udlåntebibliotekerne 77 mio. materialer (Bøger udgør ca. 70%)
- 39.
- 41. Folkebibliotekernes økonomi efterindtægt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012 2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007 1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter 368 044 354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bøger 224 688 209 630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer 145 995 147 086 128 981 121 622 679 054 687 314 644 059 671 036 254 195 266 314 264 174 272 134 Bruttodriftregnskab Lønudgifter Øvrige udgifter Indtægter
- 44.
- 45. Har vi såbrug for det fysiske rum? 45
- 47. 36 millioner besøg2012 (En lille stigning I de seneste år) 47
- 48.
- 50. Fremtidens forretningsmodel? Et tænkte-bogs eksempel: Udgifter til bøger på de danske folkebiblioteker var i 2012 på 204.376.000 kr. Hvis de fysiske udlån af bøger havde været udlån af e-bøger efter den nu kendte modeller havde udgiften været 788.935.980 kr. (15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser) - et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bøger, hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller
- 51. Heldigvis har vii Danmarks tradition for at nå frem til gode forhandlingsløsninger, så vi ikke ender som i dette svenske eksempel, hvor biblioteker og forlag gik i kødet på hinanden.
- 54. Måske bliver manbare et bedre menneske af at læse en bog Like father like son Se mere på biblioteksdebat.dk
- 55. Bibliotekets placering idet digitale samfund Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk