Oplægsholderer var Martin Stæhr og Andreas Christensen Emnerne var: Årets principielle kendelser fra Klagenævnet og domstolene. Ændringer i lov om håndhævelse af udbudsreglerne og bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud. De nye udbudsdirektiver.

1. Udbudsretlig update 2013 – året
der gik!
Andreas Christensen
Martin Stæhr
Hellerup den 6. december 2013

2. Program
› Dagens emner
› Den generelle udvikling inden for udbudsretten i 2013
› Ny lovgivning
› Ny relevant praksis
› Nye udbudsregler på vej
side 2

3. Den generelle udvikling inden for
udbudsretten i 2013
side 3

4. Klagesager
› Antal kendelser (eksklusiv erstatning, opsættende virkning, aktindsigt)
› 2011: 101
› 2012: 91
› 2013: 68 (offentliggjorte kendelser pr. 4. december)
› Mulige årsager til fald:
› Større klagegebyr (femdoblet på 2 år!)
› Mere ordregivervenligt klagenævn – svært at vinde som klager!
› Dygtigere indkøbere
› Klagesager ”lukkes” tidligere
side 4

5. Klagesager
› 2013-sager ved Klagenævnet med påstand om annullation (pr. 4. december): 59
› Taget til følge:
13
› Ikke taget til følge: 46
side 5

6. Ny udbudsretlig lovgivning mm.
side 6

7. Ændring af tilbudslovens afsnit 2
side 7

8. Ophævelse af annonceringspligten for bilag IIB-ydelser
› Ophævelse af annonceringspligten for IIB-tjenesteydelser pr. 1 januar 2013
› Hvilke typer ydelser er her tale om?
›
›
›
›
›
›
›
›
›
›
›
Social- og sundhedsydelser
Jernbane- og søtransport
Hotel- og restaurationsvirksomhed
Juridiske ydelser
Undervisning
Kulturelle aktiviteter
Kontrakter inden for beskæftigelsesindsatsen
Visse anlægsgartnerydelser
Madudbringning
Tjenesteydelser, der hverken er angivet i bilag 1 eller 2 (”andre tjenesteydelser”)
Ordregiver er herefter alene underlagt EU’s udbudsregler ved indgåelse af disse kontrakter
›
Regler om tekniske specifikationer i artikel 23 og offentliggørelse af bekendtgørelse om indgået kontrakt i
overensstemmelse med artikel 35, stk. 4.
›
Overholde traktatens principper om gennemsigtighed og ligebehandling, hvis kontrakten har en klar
grænseoverskridende interesse.
side 8

9. Klar grænseoverskridende interesse
› Relevante elementer, der indgår i vurderingen:
› Kontraktens genstand (sprogkrav).
› Kontraktens værdi.
› Branchesædvaner. Få indenlandske aktører? Normalt med udenlandske bud?
› Hvor skal kontrakten udføres. Tæt på grænser?
› Kontraktens varighed? Mulighed for etablering.
› Ingen kendelser i 2013 vedrørende klar grænseoverskridende interesse i relation til
IIB-ydelser, men bemærk kendelse af 4. februar 2013 – SDI Media mod DR.
side 9

10. Klar grænseoverskridende interesse
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. februar 2013 - SDI Media A/S mod DR
› Tilbudsindhentning vedrørende rammeaftaler for tekstning af tv-udsendelser.
› Klager nedlagde påstand om, at ordregiver havde overtrådt tilbudslovens § 15c om
annonceringspligt ved ikke at annoncere på udbud.dk eller vha. udbudsbekendtgørelse.
› Ikke taget til følge, da radio- og tv-selskabers anskaffelse af programmateriale, ikke er
omfattet af udbudsdirektivet eller tilbudsloven, jfr. udbudsdirektivet art. 16, litra b og
tilbudslovens § 15a.
› Klager nedlagde påstand om, at traktatens grundlæggende principper ikke var overholdt, da
man ikke havde foretaget offentliggørelse af tilbudsindhentningen.
› Klagenævnet fandt, at tilbudsindhentningen havde grænseoverskridende interesse, da flere
af tilbudsgiverne er ikke-danske virksomheder, og at tekstningen ikke nødvendigvis skal
udføres i Danmark  krav om passende grad af offentlighed.
side 10

11. SDI Media A/S mod DR
› Klagenævnet konkluderede at kravet om en passende grad af offentlighed måtte anses for
opfyldt i tilstrækkelig grad.
› Ved vurderingen lagde klagenævnet til grund, at DR gennem en årrække generelt på sin
hjemmeside havde offentliggjort oplysninger om indgåede kontrakter og herunder om,
hvornår disse udløber. DR havde endvidere løbende offentliggjort kortfattede oplysninger
om indholdet og tidspunktet for planlagte udbud og tilbudsindhentninger mv. samt
angivelse af en kontaktperson under hjemmesidens særlige menupunkt DR’s »udbudsplan«.
› Uanset at DR ikke ved udskrifter eller lignende har været i stand til at dokumentere, at
sådanne oplysninger faktisk har været offentliggjort vedrørende disse delaftaler, fandt
klagenævnet på baggrund af de generelle procedurer, og da det ikke er sandsynliggjort, at
disse konkret skulle være fraveget i denne sag, at det må lægges til grund, at de
pågældende oplysninger har været offentliggjort.
› Enhver potentiel tilbudsgiver havde således haft en reel mulighed for at få adgang til de
nødvendige oplysninger vedrørende de omhandlede delaftaler, før disse blev tildelt, således
at de ville have været i stand til at tilkendegive deres eventuelle interesse i at deltage i
konkurrenceudsættelsen.
side 11

12. Håndtering af bilag IIB-tjenesteydelser
› Bemærk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Køb af Btjenesteydelser fra august 2013.
› Husk i øvrigt at være opmærksom på traktatens generelle principper,
kommunalfuldmagtsreglerne og statsstøttereglerne ved indgåelse af kontrakter om
bilag IIB-tjenesteydelser uden udbud!
side 12

13. Ændringer af Håndhævelsesloven
side 13

14. Nye klagefrister for klager vedrørende EUudbud (I)
Klage
Før gældende regler
Nugældende regler (trådte i kraft den 1. juni 2013)
20 kalenderdage
Klage over ikke at være
blevet prækvalificeret
30 kalenderdage
Klage skal være indgivet inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har
afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret. Dette
forudsætter, at underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
45 kalenderdage
Øvrige klager, herunder
klage over tildeling af
kontrakt
6 måneder
Klage skal være indgivet inden 45 kalenderdage efter, at ordregiveren har offentliggjort en
bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen
regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
6 måneder
Klage over indgåelse af
rammeaftaler
12 måneder
Klage skal være indgivet inden 6 måneder efter, at ordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra
dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere.
Fristen regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen.
side 14

15. Nye klagefrister for klager vedrørende EUudbud(II)
Klage
Før gældende regler
Nugældende regler (som trådte i kraft den 1. juni 2013)
30 kalenderdage
Klage over indgåelse af
kontrakt baseret på
rammeaftale med
genåbning af
konkurrencen eller et
dynamisk
indkøbssystem
30 kalenderdage
Klage skal være indgivet inden 30 kalenderdage, regnet fra dagen efter den
dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en
kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et
dynamisk indkøbssystem er indgået. Dette forudsætter at underretningen
indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Fristen regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen.
side 15

16. Klagefrister for klager vedrørende
tilbudsloven
Klage
Nugældende regler (trådte i kraft den 1. juni 2013)
20 kalenderdage
Klage over ikke at
være blevet
prækvalificeret
Klage skal være indgivet inden 20 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til
de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort redegørelse
for de relevante grunde for beslutningen.
45 kalenderdage
Øvrige klager,
herunder klage
over tildeling af
kontrakt
Klage skal være indgivet inden 45 kalenderdage, regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte
tilbudsgivere om, hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med. Dette forudsætter, at underretningen indeholder en kort
redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Det må formegentligt antages, at fristen skal regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Spørgsmålet er dog ikke
behandlet i forarbejderne.
6 måneder
Klage over
indgåelse af
rammeaftaler
Klage skal være indgivet inden 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale, regnet fra dagen efter den dag, hvor
ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere. Dette forudsætter at underretningen indeholder en kort
redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Det må formegentligt antages, at fristen skal regnes fra dagen efter afsendelse af underretningen. Spørgsmålet er dog ikke
behandlet i forarbejderne.
side 16

17. Ændringer af håndhævelsesloven
› Andre ændringer af Håndhævelsesloven:
› 1) nu direkte hjemmel til, at Klagenævnet kan nøjes med at afgøre en sag i realiteten
delvist. Klagenævnet har således ikke pligt til at behandle alle nedlagte påstande,
hvis Klagenævnet allerede som følge af, at der gives medhold i en eller flere
påstande, når frem til, at tildelingsbeslutningen skal annulleres.
› 2) nu tydeliggjort i loven, at Klagenævnet kan afvise klager, eksempelvis klager, der
fra start er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. Klagenævnet kan, hvis særlige
grunde taler derfor, genoptage en sag, der i første omgang er blevet afvist.
side 17

18. Ændringer af håndhævelsesloven
› 3) tilføjet en bestemmelse om, at en kontrakt indgået på baggrund af en
indkøbscentrals rammeaftale ikke kan erklæres for uden virkning under henvisning
til, at der er sket ved fejl ved udbuddet af rammeaftalen, forudsat at
tildelingsbeslutningen i forhold til rammeaftalen ikke var annulleret på tidspunktet,
hvor tildelingsproceduren i relation til den konkrete kontrakt blev iværksat.
› en kontrakt under en indkøbscentrals rammeaftale kan således ikke kan erklæres for ”uden virkning”, så længe
Klagenævnet ikke forinden har annulleret indkøbscentralens tildelingsbeslutning for selve rammeaftalen.
Skaber større sikkerhed for indkøbscentralernes brugere.
› 4) Kontrakter kan fremover ikke erklæres for uden virkning for så vidt angår allerede
foretagne leverancer.
› Sanktionen er indtil nu ikke benyttet, og det vil ofte være meget vanskeligt at tilbagelevere en ydelse, der
allerede er leveret, i væsentligt samme stand. Ændringen får derfor formentligt meget begrænset betydning i
praksis.
side 18

19. Ændringer til bekendtgørelse om
Klagenævnet for Udbud
side 19

20. Ændring til bekendtgørelse om Klagenævnet
for Udbud
› Erhvervs- og Vækstministeren har den 29. maj 2013 udstedt en ændringsbekendtgørelse til
bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud.
› Bekendtgørelsen medfører følgende ændringer:
›
1)
Klagegebyret i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet hæves til
20.000 kr.
› 2) Klagenævnet vil fremover have mulighed for at pålægge en klagende virksomhed, der ikke får medhold i en
klage, at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver.
› 3) De tilkendte sagsomkostninger vil maksimalt kunne andrage 75.000 kr.
I sager, hvor Klagenævnet pålægger den indklagede ordregiver at betale klagers sagsomkostninger, kan
Klagenævnet dog fravige maksimumbeløbet, forudsat at der er tale om en større sag defineret efter
kontraktstørrelse, eller hvis særlige forhold i øvrigt taler herfor.
› 4) Klagenævnet for Udbud skal fremover udarbejde og offentliggøre en årsberetning, der formidler indholdet af
principielle kendelser.
› Ændringsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juni 2013 samtidig med ændringerne til håndhævelsesloven.
side 20

21. Renteloven
side 21

22. Nye betalingsregler i renteloven
› I kontrakter om varer og tjenesteydelser, der indgås mellem en offentlig ordregiver
og en erhvervsdrivende må der ikke fastsættes en betalingsfrist for den offentlige
ordregiver på mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende
har afsendt eller fremsat anmodning om betaling.
› Således slut med "løbende måned + 30 dage", som fremgår af mange offentlige standardkontrakter. Bemærk
dog, at der er en særlig undtagelse i renteloven i relation til ratebetaling.
› I offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter, kan der ikke fastlægges en rente, der
er mindre end den af Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på
8 pct.
› Bemærk i øvrigt, at selv om der anvendes betegnelsen "offentlig myndighed" gælder
betalingsreglerne også for ordregivere, der kan karakteriseres som offentligretlige
organer i Udbudsdirektivets forstand. Det vil sige, at eksempelvis også kommunalt
ejede forsyningsselskaber er omfattet af de nye betalingsregler.
side 22

23. Ny offentlighedslov vedtaget
side 23

24. Offentlighedsloven
› Ny offentlighedslov træder i kraft pr. 1. januar 2014.
› Ikke væsentlige ændringer i relation til håndtering af aktindsigtssager i relation til
udbudsforretninger.
› Bemærk dog ændrede frister for behandling af anmodninger om aktindsigt.
› Pt. 10 kalenderdage – fremover 7 arbejdsdage
› Fortsat mulighed for længere sagsbehandling s.f.a. sagens omfang eller kompleksitet.
› Fremover muligt at klage over sagsbehandlingstiden – hvis aktindsigtsbegæringen
ikke er færdigbehandlet inden for 14 arbejdsdage
› Fremover vil også rekursinstansen (Klagenævnet) blive underlagt frister i forhold til
at behandle en klage over, at der ikke er givet aktindsigt – 20 arbejdsdage med
mulighed for forlængelse sfa. omfang eller kompleksitet.
side 24

25. Relevant praksis fra Klagenævnet for
Udbud og Domstolene - temaopdelt
side 25

26. Konkurrencepræget
dialog

27. Landsrettens dom af 13. maj 2013 konkurrencepræget dialog
› Den 14. april 2008 afsagde Klagenævnet for Udbud en principiel kendelse, der vedrørte Økonomistyrelsens udbud af
en kontrakt om tilslutning til og brug af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet til det danske
beredskab (SINE-nettet).
› Klagenævnets flertal konstaterede, at kontrakten ikke var tilstrækkelig kompleks til, at det berettigede til brugen af
konkurrencepræget dialog.
› Østre Landsret fandt i modsætning til Klagenævnet, at det var fuldt berettiget at Økonomistyrelsen havde anvendt
konkurrencepræget dialog.
› Landsretten henviste bl.a. til:
› At gennemførelse af projektet krævede, at det offentlige afholdt en meget betydelig udgift, der ved udbuddet
blev skønnet til mellem 1,1 og 2,1 mia. kr. ekskl. moms.
› At det var første gang, at der skulle etableres et fælles, landsdækkende kommunikationsnet for alle dele af
beredskabet, og der forelå derfor ikke tidligere erfaringer, der kunne trækkes på ved den nødvendige analyse af
de tekniske og juridiske aspekter, som et sådant system måtte give anledning til
› At udbuddet stillede ikke krav om anvendelse af en bestemt teknisk løsning eller af et bestemt teknisk system,
og at udbuddet både formelt og reelt var teknologineutralt, hvilket gjorde det vanskeligere på forhånd at
opstille den tekniske kravspecifikation
› at udbudsmaterialet også ville kræve udformning af afsnit om vanskelige juridiske forhold såsom force
majeure, som havde en helt særlig betydning, idet der var tale om et nød- og beredskabsnet, der netop skulle
fungere – også i tilfælde af force majeure
side 27

28. Konkurrencepræget dialog
› Nuværende direktivbestemmelse – artikel 1, stk. 11:
› ” Ved »konkurrencepræget dialog« forstås en procedure, som enhver økonomisk
aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor den ordregivende myndighed fører en
dialog med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren, med henblik
på at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde dens behov, og som skal være
grundlag for de tilbud, de valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive.
› Med henblik på anvendelsen af proceduren i første afsnit anses en offentlig kontrakt
for at være »særligt kompleks«, når den ordregivende myndighed ikke er i stand til i
overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, litra b), c) eller d) objektivt at præcisere de
tekniske vilkår, der kan opfylde deres behov og formål, og/eller ikke er i stand til
objektivt at præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse med et
projekt.”
side 28

29. Konkurrencepræget dialog
› Med det nye udbudsdirektiv vil mulighederne for at gøre brug af konkurrencepræget
dialog og udbud med forhandling blive forøget.
› Ikke længere en ”absolut” undtagelse.
› Se ny artikel 24, stk. 1, litra c.
side 29

30. Artikel 45 - udelukkelsesgrundene
side 30

31. Artikel 45-udelukkelse
› I/S Vestforbrænding (V) indgik i 2005 på grundlag af et EU-udbud kontrakt med DSV (D) om
transport af containere til og fra en genbrugsstation.
› Efter at D havde udført opgaven i nogen tid, konstaterede D, at opgaven havde et større omfang,
end hvad D havde regnet med, og i 2006 hævede D kontrakten som følge deraf. Der blev derefter
indgået en aftale mellem V og D om D's udførelse af opgaven mod merbetaling i en periode, indtil
V havde gennemført et nyt udbud. V gennemførte det nye udbud i 2007 og indgik på grundlag af
dette udbud en ny kontrakt med D om opgavens udførelse.
› I henhold til en voldgiftsklausul i kontrakten fra 2005 rejste V i 2007 voldgiftssag mod D i
anledning af D's ophævelse af denne kontrakt. V gjorde for voldgiftsretten gældende, at D's
ophævelse af kontrakten havde været uberettiget, og påstod D tilpligtet at betale erstatning.
› I 2009 iværksatte V et EU-udbud i henhold til Udbudsdirektivet vedrørende transport af containere
til og fra en anden genbrugsstation. Før udløbet af tilbudsfristen traf voldgiftsretten afgørelse i
voldgiftssagen vedrørende D's ophævelse af kontrakten fra 2005. Voldgiftsrettens afgørelse gav V
medhold, idet voldgiftsretten konstaterede, at D's ophævelse af kontrakten havde været
uberettiget, og voldgiftsretten pålagde D at betale erstatning til V.
› Bl.a. D afgav tilbud under EU-udbuddet i 2009.
side 31

32. Artikel 45-udelukkelse
› Efter tilbuddenes modtagelse tilkendegav V, at D's tilbud ikke ville blive taget i
betragtning, da det var omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudsdirektivets artikel
45, stk. 2, litra d.
› Udbudsdirektivets art. 45, stk. 2, nr. d):
› ”Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver økonomisk aktør:
› ….som i forbindelse med udøvelse af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de
ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret”
side 32

33. Artikel 45-udelukkelse
› Afgørelsen
› Højesteret fandt, at den fejl, som D begik ved at ophæve kontrakten fra 2005, ikke kunne
betegnes som en så alvorlig fejl, at den berettigede til udelukkelse fra fremtidige udbud.
Højesteret lagde herved navnlig vægt på, at der forelå en reel tvist om forståelsen af
kontrakten, og at D fortsatte med at udføre sine transportopgaver efter ophævelsen af
kontrakten.
› Højesteret henviste til EU-domstolens dom af 13. december 2012 i sag C-465/11, Forposta,
som fastslog, at udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2, litra d, omfatter enhver culpøs adfærd,
der har indvirkning på den pågældende virksomheds faglige troværdighed, og en
virksomheds manglende overholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser kan i princippet
betragtes som en fejl i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Begrebet »alvorlig fejl«
henviser i almindelighed til en adfærd hos virksomheden, som må karakteriseres som
misligholdelseshensigt eller uagtsomhed af en vis alvor. Afgørelsen af, om der foreligger en
alvorlig fejl, beror på en konkret og individuel vurdering.
› Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom, og klagenævnets kendelse af 19.
oktober 2009 blev således opretholdt
side 33

34. Generel
egnethedsvurdering

35. Generel egnethedsvurdering
› Klagenævnets kendelse af 5. juli 2013 – SOS International A/S mod Region Midtjylland
› Begrænset EU-udbud på vegne de 5 danske regioner af 3 helikopterberedskaber som led i
etablering og drift af en landsdækkende akutlægehelikopterordning.
› Udbudsbekendtgørelsen:
III.2.3) Teknisk kapacitet:
› Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves: …
› Det er et minimumskrav, at tilbudsgiver har erfaring med drift af helikopterberedskab inden
for patienttransport, redningshelikopter eller lægehelikopter, og at denne erfaring fremgår af
den vedlagte referenceliste. Det vil sige, at der skal foreligge mindst én reference inden for
drift af helikopterberedskab inden for patienttransport, redningshelikopter eller lægehelikopter
inden for de seneste 3 år med en samlet nettoomsætning på minimum 10 mio. kr. genereret
inden for perioden.«
side 35

36. Generel egnethedsvurdering
› »IV.1.2) Grænse for, hvor mange økonomiske aktører der vil blive opfordret til at afgive bud eller
deltage:
› Forventet mindsteantal 5: og største antal 7
› Tilbudsgiverne vil blive udpeget blandt de ansøgere, der utvivlsomt har en tilstrækkelig
økonomisk samt teknisk kapacitet til at kunne udføre den udbudte ydelse. Såfremt
antallet af kvalificerede ansøgere overstiger 5-7, vil udvælgelsen af tilbudsgiverne ske på
baggrund af en vurdering af, hvilke ansøgere der kan dokumentere de bedste og mest
relevante referencer, vurderet på baggrund af referencelisten angivet i pkt. III.2.3.« [vores
fremhævning]
side 36

37. Generel egnethedsvurdering
› SOS International afvist med følgende begrundelse:
› ”I udbudsbekendtgørelsen er det angivet, at såfremt ansøger ønsker, at der skal
lægges vægt på en underleverandørs tekniske kapacitet, så skal ansøgningen
vedlægges en erklæring om, at underleverandøren stiller sine tekniske kompetencer
til rådighed for ansøger i forbindelse med projektets udførelse. Der foreligger
imidlertid ikke en erklæring fra en underleverandør om at vedkommende stiller sin
tekniske formåen til rådighed for SOS i forbindelse med projektets udførelse.
› Regionerne finder derfor, at SOS ikke har dokumenteret, at SOS utvivlsomt har den
tilstrækkelige tekniske kapacitet til at kunne udføre opgaven fremadrettet. Det er
således regionernes vurdering, at SOS på det foreliggende grundlag må vurderes som
teknisk uegnet og derfor ikke kan prækvalificeres.”
side 37

38. Generel egnethedsvurdering
› Klagenævnet (udvalgte præmisser):
› ”Indklagede har et overordentligt vidt skøn ved fastsættelsen af, hvilke betingelser
for deltagelse ansøgerne skal opfylde.”
› ”Indklagede har ikke været berettiget til under udtrykket »utvivlsomt har en
tilstrækkelig ... teknisk kapacitet til at kunne udføre den udbudte ydelse« at inddrage
andre parametre end de mindstekrav til egnetheden, som indklagede i
overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2, har fastsat under
udbudsbekendtgørelsens pkt. III. 2) »Betingelser for deltagelse«, som ansøgerne har
kunnet indrette sig på.”
side 38

39. Generel egnethedsvurdering
› ”Det er herefter klagenævnets opfattelse, at indklagede ikke har været berettiget til at
afvise klagerens ansøgning med henvisning til, at klageren ikke har dokumenteret
»utvivlsomt [at have] den tilstrækkelige tekniske kapacitet til at kunne udføre opgaven
fremadrettet.«
› Indklagede ville derimod – såfremt der var flere end 5 egnede ansøgere – have været
berettiget til i medfør af udbudsdirektivets artikel 44, stk. 3, at foretage en begrænsning af
antallet af ansøgere ud fra objektive og ikke diskriminerende kriterier.
› Det bemærkes, at klagenævnets kendelse af 1. februar 2013, Tensid Danmark ApS mod
Aarhus Kommune, som indklagede har henvist til, vedrører en situation, hvor ordregiveren
ikke havde fastsat mindstekrav.
› Klagenævnet tager derfor påstand 1 til følge.”
› = ikke muligt at foretage en generel egnethedsvurdering, hvis mindstekrav
side 39

40. Generel egnethedsvurdering
› Klagenævnets kendelse af 3. september 2013 - UAB Tauro Zenklas mod
Vejdirektoratet
› Offentligt udbud af en entreprise om udførelse af vind- og støjskærme på
Vejlefjordbroen. Tildelingskriteriet var »laveste pris«.
› Udbudsbekendtgørelsen:
› ”III.2.2) Økonomisk og finansiel kapacitet
› Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kra-vene er
opfyldt: Tilbudsgiveren må på forespørgsel, inden en uge efter modtagelsen af en
sådan, bevise sin økonomiske soliditet ved at give oplysninger om denne ved hjælp af
en eller flere af de i artikel 47 nævnte oplysninger.”
› Tilsvarende for så vidt angår teknisk kapacitet
side 40

41. Generel egnethedsvurdering
› UAB Tauro Zenklas efter tilbudsfristen anmodet om at fremsende oplysning om egenkapital
og omsætning, referenceliste samt oplysninger om garantistiller.
› Vejdirektoratet afviste efterfølgende tilbuddet med følgende begrundelse:
› ”Efter gennemgang af jeres referencer og økonomiske oplysninger, har vi desværre
konkluderet, at vi ikke kan tildele opgaven til jer.
› Der er tale om en teknisk og sikkerhedsmæssigt krævende opgave af relativt stor
størrelse, og vi vurderer, at jeres faglige og økonomiske formåen ikke er tilstrækkelig til
at udføre entreprisen.”
side 41

42. Generel egnethedsvurdering
› Klagenævnet:
› ”Indklagedes udbudsbekendtgørelse af 20. juni 2012 indeholder ikke krav til
tilbudsgiverne om afgivelse af oplysninger om tilbudsgiverens økonomiske og
finansielle kapacitet eller tekniske kapacitet, og den mulighed, ordregiveren har efter
udbudsdirektivets artikel 51 for at anmode om oplysninger hos en tilbudsgiver,
forudsætter, at disse oplysninger skal supplere eller uddybe allerede afgivne
oplysninger.
› Indklagede har derfor ikke efter udbudsbekendtgørelsen haft grundlag for ikke at
anse klageren for egnet til at deltage i udbuddet, og indklagede har derfor handlet i
strid med udbudsreglernes ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincip, jf.
udbudsdirektivets artikel 2. Det bemærkes herved, at indklagede ikke stillede krav
om oplysninger til brug for vurderingen af den vindende tilbudsgivers egnethed.
Klagerens påstand 1 tages derfor til følge som anført nedenfor.”
side 42

43. Erfaring/organisering
som tildelingskriterium

44. Erfaring og organisering
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. juni 2013 - Berotech mod
Haderslev Spildevand A/S
› Begrænset licitation efter tilbudslovens afsnit I af en rammeaftale om udførelse af
renovering af kloakledninger i en periode på 2 år
› Ordregiver havde anvendt delkriterierne »Bemanding CV mm« og
»Underentreprenører« til underkriteriet »Organisation« samt delkriteriet »Referencer«
til underkriteriet »Kvalitet«
› Klagenævnet:
› ”De anførte delkriterier, som i deres generelle formulering er uden relation til den
udbudte ydelse, er ikke egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige
tilbud. Indklagede har derfor handlet i strid med tilbudslovens § 8, stk. 2, og § 2, stk.
3.”
side 44

45. Forslag til nyt udbudsdirektiv
› Kommissionens forslag til ny artikel 66:
› ”i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende projektering
af bygge- og anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre
den pågældende kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning,
således at udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver
samtykke fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen
sikrer en tilsvarende organisation og kvalitet.”
› Rådets kompromistekst:
› “Where the quality of the staff employed can significantly impact the level of
performance of the contract, the organisation, qualification and experience of the
staff assigned to performing the contract in question may also be taken into
consideration […].”
side 45

46. Evalueringsmodeller

47. Evalueringsmodeller
› Stadigvæk mange kendelser post RenoNorden vs. Skive Kommune i relation til
pointmodeller.
› Særligt fokus på, om den spredning, der er i de point, der tildeles, sikrer en
opretholdelse af den vægtning af underkriterier, der var angivet i
udbudsbetingelserne.
side 47

48. Evaluering af pris
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. juli 2013 - Calundan Høreteknik
ApS mod Gentofte Kommune m.fl.
› EU-udbud af rammeaftale om indkøb og installation af høretekniske hjælpemidler.
› Det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende underkriterier:
› 1) Pris, 50%
› 2) Kvalitet, 30%
› 3) Service, 20%.
› Evalueringsmodel ikke oplyst i udbudsbetingelserne
side 48

49. Evaluering af pris
› Tilbudte priser (estimeret køb pr. år):
› Calundan Høreteknik ApS:
1.937.856,00 kr.
› Phonic Ear A/S:
2.182.215,50 kr. (13 % dyrere end laveste pris)
› Scantone A/S:
1.999.150,00 kr.
› Evalueringsmodel for pris:
› Laveste pris:
8 points
› 100 % dyrere end laveste pris:
1 point
side 49

50. Evaluering af pris
› Pointtildeling:
Pris
Kvalitet
Service
I alt
› Calundan Høreteknik ApS
8
5
5
6,5
› Phonic Ear A/S
7,12
8
7
7,4
› Scantone A/S
7,78
7
6
7,2
› Klager: Pris ikke reelt vægtet 50 %
side 50

51. Evaluering af pris
› Klagenævnet:
› ”Indklagede har ikke gjort gældende – endsige sandsynliggjort – at det i det
pågældende marked for høreapparater kan forventes tilbud, som ligger så lavt som
50 % under listepriserne eller tilnærmelsesvis så lave tilbud. Det er heller ikke af
indklagede gjort gældende – og der er heller ikke oplysninger, som understøtter – at
spredningen af priser i de afgivne tilbud afveg fra, hvad der er normalt og forventeligt
i det pågældende marked. På samme måde er der intet, som støtter, at det i et
marked som det foreliggende er forventeligt, at der ville kunne komme tilbud, som er
op mod dobbelt så dyre, som det billigste tilbud (og herunder priser, som oversteg
listepriserne),hvilket indklagede heller ikke har gjort gældende, er tilfældet.
› ”Under disse konkrete omstændigheder indebærer den af indklagede anvendt
pointmodel, at prisen ikke fik den betydning, som tilbudsgiverne som følge af den
fastsatte vægtning af priskriteriet på 50 % kunne forvente.”
side 51

52. Evaluering af pris
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. oktober 2013 – Ansaldo STS S.p.A.
mod Banedanmark
› Udbud af totaludskiftning af signalsystemer.
› Det økonomisk mest fordelagtige tilbud – pris 40 % - to kvalitative underkriterier
vægtede hver især 30 %.
› Banedanmark anvendte en sproglig evalueringsmodel, men brugte tillige en
pointmodel som back-up.
› Back-up modellen i forhold til pris:
› 5 points (maxscore) = laveste pris
› 1 point (bundscore) = laveste pris plus 50 %
side 52

53. Evaluering af pris
› Klagenævnet udtalte:
› ”Om udøvelsen af skønnet over forholdet mellem på den ene side pris og på den
anden side kvalitet bemærkes, at der ikke udbudsretligt kan stilles krav om, at der
ved bedømmelsen efter et priskriterium interpoleres mellem højeste og laveste pris.
En sådan model vil tværtimod i en række tilfælde kunne indebære, at den fastlagte
vægtning af priskriteriet og de kvalitative kriterier ikke respekteres, jf. i den retning
også klagenævnets kendelse af 15. marts 2013, Cowi A/S mod SKI, ad påstand 6.
› Den omstændighed, at der i det konkrete udbud er en faktisk prisspredning på ca. 25
%, indebærer således ikke, at indklagede ved sin sproglige bedømmelse og i
»Supportive Score Model« skulle interpolere inden for et interval svarende hertil.”
side 53

54. Evaluering af pris
› ”Efter udbuddets indhold og karakter, den på den baggrund forventelige
prisspredning og henset til de faktiske tilbudte priser, som lå 1,8 mia. kr. under det
budgetterede, finder klagenævnet, at indklagede ved fastlæggelsen af det interval,
som der rent faktisk blev interpoleret inden for (laveste pris + 50 %) ikke overskred
grænserne for det vide skøn, som tilkommer indklagede ved fastlæggelsen af
bedømmelsesmetoden.
› Der er således ikke grundlag for at fastslå, at den valgte evalueringsmodel ikke var
egnet dels til at identificere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, dels til at sikre
overholdelse af den fastsatte vægtning af underkriterierne med 40 % til pris og 30 %
til hver af de kvalitative underkriterier.”
side 54

55. Evalueringsmodeller
› Bemærk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Evalueringsmodeller”
fra november 2013.
› Interessante betragtninger og forslag til evalueringsmodeller, der ikke umiddelbart er
i fuld overensstemmelse med Klagenævnets praksis.
side 55

56. Evalueringsprocedure
Klagenævnets kendelse af 15. marts 2013 - Cowi A/S mod Statens og
Kommunernes Indkøbs service A/S (SKI A/S)
› Kendelsen vedrørte et begrænset udbud vedrørende rammeaftale på
bygherrerådgivning. Udbuddet var opdelt i delaftaler efter både geografiske områder
og ydelser.
› Klage bl.a. over, ”…at anvende en evalueringsprocedure, der ikke sikrer tilstrækkelig
kompetence og kvalitetskontrol, idet tilbuddene alene blev vurderet af én person”
› Klagenævnet:
› ”Indklagede har handlet i strid med principperne om ligebehandling og
gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2 ved i evalueringen af underkriteriet
»Kvalitet«, der vægtede 60 %, at anvende en evalueringsprocedure, der ikke sikrer
tilstrækkelig kompetence og kvalitetskontrol.”
side 56

57. Samarbejdsaftaler mellem ordregivende myndigheder
side 57

58. Horisontale samarbejder
› EU-domstolens dom af 13. juni 2013 – Piepenbrock - C-386/11
› Angår betingelserne for indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler mellem
ordregivende myndigheder uden EU-udbud
› En tysk amtskommune (”Kreis”) indgik aftale med en bykommune, om bykommunens
udførelse af rengøringen i amtskommunens bygninger mod vederlag. Det fremgik af
aftalen, at bykommunen ved udførslen af opgaverne kunne betjene sig af
tredjemand.
› Et rengøringsselskab, der ellers havde udført den omhandlede rengøring for
amtskommunen, anlagde retssag mod amtskommunen ved en tysk domstol med
påstand om at aftalen var udbudspligtig.
side 58

59. Horisontale samarbejder
› EU-domstolen udtalte, at udbudsreglerne ikke finder anvendelse på et samarbejde
mellem offentlige enheder med det formål at sikre gennemførelse af en fælles publicservice opgave, for så vidt (kumulative betingelser):
› kontrakter herom udelukkende er indgået mellem offentlige enheder uden nogen privat
parts deltagelse,
› ingen privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter og
› samarbejdet kun reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af
formål af almen interesse
side 59

60. Horisontale samarbejder
› EU-domstolen udtalte videre, at aftalen mellem amtskommunen og bykommunen
ikke syntes at have til formål at oprette et samarbejde om gennemførelsen af en
public-service opgave, samt at der i henhold til aftalen kunne gøres brug af
tredjemand, der derved ville få en fordel i forhold til andre virksomheder på samme
marked.
› EU-Domstolen fandt herefter, at aftalen skulle have været udbudt efter
udbudsdirektivet.
side 60

61. Horisontale samarbejder
› Nyt udbudsdirektiv artikel 11, stk. 4.
› Ikke udbudspligt ved indgåelse af kontrakt mellem to eller flere ordregivende
myndigheder, når:
› (a) the contract establishes or implements a cooperation between the participating
contracting authorities with the aim of ensuring that public services they have to
perform are provided with a view to achieving objectives they have in common;
› (b) the implementation of that cooperation is governed solely by considerations
relating to the public interest;
› (c) the participating contracting authorities perform on the open market less than
20% of the activities concerned by the cooperation.
side 61

62. Udvidet in-house
› Bemærk også kodificering af den udvidede in-house regel i det nye udbudsdirektiv
(artikel 11 stk. 1-3).
› Blandt andet fastlæggelse af en procentgrænse på 80 % i relation til
”virksomhedskriteriet”.
› Cementering af at kontrolkriteriet opfyldelse af flere myndigheder til sammen.
Betingelser for fælles kontrol kodificeres.
side 62

63. Konkurs –
udbudsretlige
konsekvenser
side 63

64. Kontraktindgåelse uden udbud i tilfælde af
konkurs?
› Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse af 13. september 2013:
› ”Undgå udbudspanik efter Pihl-krak”
› ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at et konkursbo i langt de fleste
tilfælde kan lade en ny leverandør overtage opgaven uden at sende den i udbud igen.
Det vil også være lovligt at foretage ændringer i de eksisterende kontrakter, hvis det
ikke er muligt at finde en ny leverandør, som vil eller kan påtage sig opgaven under
de oprindelig aftalte vilkår.
› Udbud af store projekter tager tid, og byggeprojekterne vil stå stille hen, hvis alle
konkursramte projekter skal i genudbud. Projekterne risikerer at blive forsinket og
fordyret. Det er for at undgå et sådan ressourcetab, at muligheden for at føre
konkursramte projekter videre på ændrede vilkår er til stede.”
side 64

65. Kontraktindgåelse uden udbud på grund af
force majeure
› Er det en betingelse for at kunne videreføre en konkursramt kontrakt uden udbud, at
konkursboet indtræder og videreoverdrager?
› Efter vores vurdering: NEJ!
› Bemærk i øvrigt:
› Udbudsdirektivet artikel 31, stk. 1, litra c
› De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse såfremt:
› ”det er strengt nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de
ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de
tidsfrister, der gælder ved offentlige eller begrænsede udbud eller ved udbud med
forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 30. De
omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må
under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.”
side 65

66. Ældre Kommissionsudtalelse (1997)
› UP: I situationer hvor en ordregivende myndighed ikke kan fortsætte samarbejde
med en leverandør, kan myndigheden som udgangspunkt ikke indgå kontrakt med en
ny leverandør uden at have gennemført fornyet udbud af opgaven
› U: Under følgende særlige omstændigheder er direktivet dog ikke til hinder for at en
overdragelse af en kontrakten:
› kontrakten videreføres på uændrede vilkår
› der er tale om en ekstraordinær situation, hvor objektive grunde (herunder konkurs) bevirker at et
debitorskifte i en løbende kontrakt er naturligt
› intet i de foreliggende oplysninger synes at tyde på at de ordregivende myndigheder skulle have udvist nogen
særlig mangel på omhu ved vurderingen af de bydendes økonomiske og finansielle kapacitet og
› oplysningerne tyder ej heller på at de oprindelige kontrakter skulle være indgået på skrømt eller med et
”stråmandsfirma” med henblik på efterfølgende overdragelse uden udbud
side 66

67. Overdragelse i konkurssituationen
› Bemærk artikel i Ugeskrift fra Retsvæsen af professor Steen Treumer:
› U2013B.409 - "Overdragelse af kontrakter omfattet af EU’s udbudsregler efter
konkurs".
› Nyt udbudsdirektiv artikel 72, stk. 1, litra d:
› Ikke udbudspligt ved udskiftning af aftalepart i tilfælde af:
› (ii) universal or partial succession into the position of the initial contractor, following
corporate restructuring, including takeover, merger, acquisition or insolvency, of
another economic operator that fulfils the criteria for qualitative selection initially
established provided that this does not entail other substantial modifications to the
contract and is not aimed at circumventing the application of this Directive
side 67

68. Reparation af fejl og
mangler

69. Formelle fejl og mangler
› Lidt tilbage i tiden…
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 10. marts 2010 - Manova A/S mod
Undervisningsministeriet
› Annonceringsudbud af en række driftscenter.
› I annoncen var anført:
› ”Tilbudsgivere, som ønsker at komme i betragtning, skal som grundlag for en
vurdering af deres økonomiske og faglige kvalifikationer afgive følgende oplysninger
og opfylde de nævnte mindstekrav:
…
› 2) Fremlæggelse af ansøgers seneste balance såfremt ansøgeren er forpligtet til at
udarbejde balance.”
side 69

70. Formelle fejl og mangler
› Københavns Universitet og Syddansk Universitet fremlagde ikke deres balance som
led i anmodningen om prækvalifikation.
› Undervisningsministeriet anmodede de to universiteter om at eftersende balancen.
› Klage til Klagenævnet for Udbud.
› Klagenævnet udtalte:
› ”Da hverken Syddansk Universitet eller Københavns Universitet imidlertid indleverede
seneste balancer, som indklagede havde krævet af alle ansøgere, skulle indklagede
have afvist anmodningerne om prækvalifikation fra de to universiteter. Indklagede
rettede i stedet henvendelse til universiteterne og foranledigede, at de indleverede de
manglende oplysninger, og indklagede handlede dermed i strid med princippet om
ligebehandling.”
side 70

71. Formelle fejl og mangler
› Domstolens dom af 10. oktober 2013, sag C-336/12, Manova
› Præjudiciel forelæggelse – sag verserer ved Østre Landsret.
› Domstolen udtalte bl.a.:
› Præmis 39:
› ”Den ordregivende myndighed kan således anmode om, at de oplysninger, der
fremgår af en sådan ansøgning, i enkelttilfælde berigtiges eller suppleres, for så vidt
som en sådan anmodning vedrører forhold eller oplysninger, såsom
offentliggjorte balanceoplysninger, som det objektivt kan kontrolleres forelå
forud for udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i et udbud.”
side 71

72. Formelle fejl og mangler
› Præmis 40:
› ”Det skal imidlertid præciseres, at dette ikke ville være tilfældet, hvis
udbudsmaterialet krævede fremsendelse af det manglende dokument eller den
manglende oplysning, idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet. Det
påhviler således den ordregivende myndighed strengt at overholde de kriterier, den
selv har fastsat,…”
› Præmis 41:
› ”I det foreliggende tilfælde synes betingelserne nævnt i denne doms præmis 39 og
40 at være opfyldt. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at foretage de
nødvendige vurderinger i denne henseende.”
› [Tilbudsgivere, som ønsker at komme i betragtning, skal ….afgive følgende
oplysninger]
side 72

73. Formelle fejl og mangler
› Præmis 42:
› ”Henset til ovenstående bemærkninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at
ligebehandlingsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en
ordregivende myndighed efter udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i en
udbudsforretning anmoder en ansøger om fremsendelse af dokumenter, som
beskriver denne ansøgers situation, såsom offentliggjorte balanceoplysninger, som
det objektivt kan kontrolleres fandtes forud for udløbet af fristen for anmodning om
deltagelse i et udbud, for så vidt som udbudsmaterialet ikke udtrykkeligt krævede
fremsendelse af disse oplysninger, idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra
udbuddet. En sådan anmodning må ikke uberettiget begunstige eller forskelsbehandle
den eller de ansøgere, som den pågældende anmodning er rettet til.”
side 73

74. Formelle fejl og mangler
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommentar til dommen:
› ”Implementeringsbekendtgørelsens § 12 stemmer overens med Dommen, og
retsstillingen i Danmark forbliver derfor uændret.”
› Måske lige lovligt kækt, når man i bekendtgørelsen alene har turdet nævne følgende
eksempler:
› 1) fremsendte ansøgninger eller tilbud mangler underskrift, datering eller lignende,
› 2) ansøgninger eller tilbud ikke er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller det
krævede format, eller
› 3) ansøgninger eller tilbud ikke opfylder formelle krav til udformning som f.eks.
angivelse af sidetal, stempling eller lignende.
› Intet nævnt om manglende oplysninger og dokumenter!
side 74

75. Formelle fejl og mangler
› Kommende udbudsdirektiv:
› Artikel 54, stk. 4:
› “Where information or documentation to be submitted by economic operators is or
appears to be incomplete or erroneous or where specific documents are missing,
contracting authorities may, unless otherwise provided by the applicable national law
implementing this Directive; request the economic operators concerned to submit,
supplement, clarify or complete the relevant information or documentation within an
appropriate time limit, provided that such requests are made in full compliance with
the principles of equal treatment and transparency.”
side 75

76. Formelle fejl og mangler
› Klagenævnets kendelse af 30. oktober 2013 - European Dynamics Luxembourg SA
mod SKAT
› EU-udbud af kontrakt om levering, vedligeholdelse og videreudvikling af et it-system.
› Ansøger afvist under henvisning til manglende iagttagelse af et krav om beskrivelse af de
uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos virksomhedens medarbejdere –
herunder en beskrivelse af den organisatoriske kapacitet - i forhold til den udbudte opgave.
› Klage til Klagenævnet for Udbud:
› Påstand 8
› ”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede var forpligtet til at indhente oplysninger hos
klageren i medfør af udbudsdirektivets artikel 51 og/eller implementeringsbekendtgørelsens § 12, og at indklagede ved ikke at anvende disse
bestemmelser til at indhente oplysninger hos klageren har handlet i strid med principperne
om ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet, effektivitet og/eller princippet om
saglig forvaltning af udbudsreglerne, som kan udledes af traktaten.”
side 76

77. Formelle fejl og mangler
› Klagenævnet udtalte:
› ”Implementeringsbekendtgørelsens § 12 og udbudsdirektivets artikel 51, der henviser til
artikel 45 – 50, indeholder en fakultativ adgang for ordregivere til at indhente supplerende
eller uddybende oplysninger.
› Til støtte for, at indklagede var forpligtet til at indhente supplerende oplysninger
vedrørende udbudsbekendtgørelsens punkt III.2.3), nr. 2, har klageren henvist til praksis
fra klagenævnet og Retten i Første Instans.
› Klagenævnet bemærker, at der ikke i denne sag foreligger oplysninger, der indikerer, at
der inden afgivelsen af ansøgningerne om prækvalifikation blandt ansøgerne var tvivl om
forståelsen af udbudsbekendtgørelsens punkt III.2.3), nr. 2, eller at dette skulle have
været indklagede bekendt. Punkt III.2.3), nr. 2, er ikke uklart formuleret, og klagerens
tilbud var ikke tvetydigt med hensyn til opfyldelse af udbudsbekendtgørelsens punkt
III.2.3), nr. 2.
› Indklagede var derfor – i et tilfælde som det foreliggende, hvor der skulle indsendes nye
oplysninger fra klageren – ikke forpligtet til at anvende implementeringsbekendtgørelsens §
12 og/eller udbudsdirektivets artikel 51.”
side 77

78. Nyt udbudsdirektiv på vej
side 78

79. Baggrunden for de nye forslag
› Øget fokus på effektiviseringen af offentlige indkøb i EU’s medlemsstater som en del
af strategien for Europa 2020.
› Fremme økonomisk udvikling og bæredygtig vækst ved i højere grad at tage hensyn
til sociale og miljømæssige kriterier.
› Fokus på at kunne bruge mere fleksible udbudsprocesser
› Også nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv og direktiv om koncessioner.
side 79

80. Relevante ændringer
› Udvalgte eksempler:
› Kodificering af udvidet in-house – horisontale samarbejdsaftaler
› Forudgående markedshøringer (i nuværende direktiv kun omtalt i præamblen)
› Forkortelse af ansøgnings- og tilbudsfrister
› Forøget mulighed for konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling
› Nyt udbudsretligt begreb – ”innovationspartnerskaber”
› Ophævelse af sondringen mellem bilag IIA- og IIB-tjenesteydelser – i stedet indføres nyt
”light-regime”.
› Kodificering af muligheder for at ændre/udvide kontrakt.
› Kvalificering af hvornår erfaring/kvalifikationer kan tillægges vægt ved tildelingen.
side 80

81. Forberedelse af ny udbudslov
side 81

82. Regeringens nedsættelse af
udbudslovsudvalg
› De nye udbudsdirektiver forventes endeligt vedtaget primo 2014.
› Regeringen har nedsat et udbudslovsudvalg der skal udarbejde et forslag til en dansk
udbudslov. Det vil være første gang, at EU's udbudsdirektiver implementeres i
Danmark via en lov.
› Med nedsættelsen af udvalg om dansk udbudslovgivning ønsker regeringen, at der
udarbejdes forslag til et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer de nye
udbudsdirektiver i dansk ret.
side 82

83. Regeringens nedsættelse af
udbudslovsudvalg
› Udvalget skal i sit arbejde have særligt fokus på:
› At fremme effektiv konkurrence om løsningen af de offentlige opgaver.
› At udbudsdirektivet implementeres i en form og med et indhold, der gør udbudsprocessen så overskuelig som
muligt, og at udvalget i forbindelse med implementeringen skal søge at imødegå evt. tvivl, som
bestemmelserne i deres EU-retlige udformning kan give anledning til.
› At det materielle indhold i offentlige indkøb ikke reguleres i udbudsreglerne, hvorfor udvalget skal fokusere på
de processuelle regler vedrørende indkøb.
› At visse af direktivets bestemmelser efterlader medlemsstaterne en valgfrihed i forbindelse med
implementeringen. Udvalget skal her fremlægge anbefalinger til om, og i givet fald hvordan, disse
bestemmelser skal implementeres.
› At der i Danmark skal kunne anvendes samtlige udbudsformer, som direktivet indeholder.
› At der sker inddragelse af erfaringerne med anvendelsen af de gældende udbudsregler, bl.a. erfaringer fra
udbud af større IT-projekter.
› At der under udarbejdelsen inddrages erfaringer fra andre lande, herunder om muligt oplysninger om hvordan
direktivet forventes implementeret.
side 83

84. Regeringens nedsættelse af
udbudslovsudvalg
› Udvalget har konkret følgende opgaver:
› 1. Udkast til forslag til ny dansk udbudslov.
› Loven skal indeholde forslag til centrale regler for området, herunder:
›
›
›
›
Lovens formål
Lovens anvendelsesområde, herunder ordregivere, som er omfattet, og tærskelværdier
Generelle principper (ligebehandling mv.)
Procedurer for udbud
› 2. Udkast til forslag til udbudsbekendtgørelse.
› Bekendtgørelsen skal indeholde let læselige udbudsregler, der implementerer udbudsdirektivets mere
detaljerede og specifikke regler i dansk ret.
› 3. Evt. udkast til forslag til hensigtsmæssige konsekvensændringer af tilbudslov og håndhævelseslov
› 4. Prioriteret liste med forslag til vejledningsindsats
› Udvalget skal aflevere sin rapport inkl. forslag til nyt regelsæt til erhvervs- og vækstministeren medio 2014
med henblik på fremsættelse af lovforslag i Folketingssamlingen 2014-2015.
side 84

85. Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
E-mail:
3334 4000
3334 4001
info@horten.dk
www.horten.dk