Præsentation fra undervisningen på IKA College – Udbudsjura Emnet var: Tildeling, dokumentation, kommunikation, skriv i processen. Især tildelingskriterier og evalueringsmodeller gennemgås grundigt. Undervisere var Advokatfuldmægtig David Salomonsen samt Advokat og partner Andreas Christensen.

1. IKA College - Udbudsjura
Tildeling, dokumentation, kommunikation, skriv i
processen
Advokatfuldmægtig
David Salomonsen
Middelfart, den 31. oktober 2013
Partner
Andreas Christensen

2. Dagens program
09.00
Morgenkaffe
09.30
Velkomst og præsentation
09.45
Processen i hovedtræk og modtagelse af tilbud
10.45
Pause
11.00
Tildelingskriterier
12.00
Frokost
13.00
Evaluering og evalueringsmodeller
14.00
Pause
14.15
Evaluering og evalueringsmodeller fortsat
15.15
Pause
15.30
Underretning og standstill
16.30
Tak for i dag
side 2

3. Processen i hovedtræk
side 3

4. Hvor i udbudsprocessen?
Bekendtgørelse
Tilbudsfrist
Udvælgelse/Evaluering
Tildelingsbeslutning
Tilbud
Stand-still
Fra udløb af tilbudsfristen, til kontrakten indgås.
side 4

5. Processen i hovedtræk
1.
Er tilbuddet modtaget til tiden på rette sted?
2.
Overholder tilbuddet formkravene i udbudsmaterialet?
3.
Grovsortering – fravalg af tilbud der er åbenbart
ukonditionsmæssige.
4.
Detaljeret evaluering i forhold til det fastsatte
tildelingskriterium og underkriterier.
5.
Tildelingsbeslutningen træffes og alle tilbudsgivere
underrettes.
6.
Evt. forhandling og ved EU-udbud standstill-periode –
Kontrakten indgås.
side 5

6. Frister
side 6

7. Frister - tilbudsloven
Annonceringspligt
Tilbudsfrist?
› UP: Ingen lovbestemt frist
› MEN: Husk at fristen skal være rimelig og skal overholde ligebehandlingsprincippet
side 7

8. Offentligt udbud - frister
Frist for modtagelse af tilbud
Udbudsdirektivet art. 38 / Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 45
› Modtagelse af tilbud: 52 dage
› Mulighed for at forkorte til 36 dage, hvis vejledende forhåndsmeddelelse
› Mulighed for at forkorte med yderligere 7 dage, hvis elektronisk fremsendelse af bekendtgørelse
› Mulighed for at forkorte med yderligere 5 dage, hvis der gives elektronisk adgang til udbudsmat.
Udbudsdirektivet: fristen må aldrig være kortere end 22 dage?
Forsyningsvirksomhedsdirektivet: fristen må ikke være kortere end 15 dage
side 8

9. Begrænset udbud, udbud med forhandling med
forudgående bkg. og konkurrencepræget dialog - frister
Frister i udbudsdirektivet
› Modtagelse af ansøgning om prækvalifikation: 37 dage
› Mulighed for at forkorte med 7 dage, hvis elektronisk fremsendelse
› Modtagelse af tilbud: 40 dage
› Mulighed for at forkorte med 4 dage, hvis vejledende forhåndsmeddelelse
› Mulighed for at forkorte med 5 dage, hvis der gives elektronisk adgang til udbudsmat.
side 9

10. Begrænset udbud, udbud med forhandling med
forudgående bkg. og konkurrencepræget dialog - frister
Frister i forsyningsvirksomhedsdirektivet
› Modtagelse af ansøgning om prækvalifikation: som udgangspunkt 37 dage med mulighed
for afkortning
› Modtagelse af tilbud: kan aftales med ansøgerne på den betingelse, at alle ansøgere har
samme tid til rådighed
› Kan der ikke opnås enighed: som regel mindst 24 dage
side 10

11. Supplerende oplysninger - frister
Frister for anmodninger om supplerende oplysninger
Offentlig udbud:
› Anmodning om at fremsende udbudsbetingelser og supplerende dokumenter
besvares inden 6 dage
Begrænset udbud, konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling efter
forudgående bekendtgørelse:
› Anmodning om supplerende oplysninger besvares senest 6 dage inden udløbet af
fristen for modtagelse af tilbud
side 11

12. Frist for prækvalifikation – Klagenævnets praksis
Klagenævnets kendelse af 29. august 2011 Itella Information A/S mod
Økonomistyrelsen
› Begrænset udbud efter udbudsdirektivet vedrørende en rammeaftale om fjernprintydelser
m.m.
› Ansøgninger om prækvalifikation skulle indeholde nærmere angivne oplysninger om
ansøgernes økonomiske og tekniske kapacitet m.m. Ansøgningerne skulle indgives
elektronisk gennem et særligt websted ved brug af programmet Adobe Acrobat.
› En virksomhed indgav ansøgning om prækvalifikation umiddelbart før udløbet af fristen
herfor kl. 12 på en bestemt dag. Om eftermiddagen opdagede virksomheden, at de
oplysninger, som virksomheden havde indgivet, var uden indhold, og at dette skyldtes en
fejl ved virksomhedens installation af programmet Adobe Acrobat.
› Samme dag kl. 18.32 sendte virksomheden pr. e-mail en ny ansøgning om prækvalifikation
vedhæftet de krævede oplysninger om virksomhedens kapacitet m.m.
side 12

13. Frist for prækvalifikation – Klagenævnets praksis
Klagenævnets kendelse af 29. august 2011 Itella Information A/S mod
Økonomistyrelsen
Klagenævnet udtalte:
”Da klageren i forbindelse med prækvalifikationen har uploaded tomme
dokumentskabeloner til brug for den ansøgning om prækvalifikation, der blev indsendt
inden fristens udløb den 5. maj 2011 kl.12.00, var indklagede forpligtet til at se bort fra
klagerens anmodning om prækvalifikation”
” Det kan ikke føre til andet resultat, at klageren fremsendte en ny anmodning om
prækvalifikation, der indeholdt de krævede oplysninger, den 5. maj 2011 kl. 18.32., da
denne anmodning er modtaget efter fristens udløb, hvorfor indklagede også var
forpligtet til at se bort fra den”.
side 13

14. Frist for prækvalifikation – Klagenævnets praksis
Klagenævnets kendelse af 10. marts 2009 Manova A/S mod
Undervisningsministeriet
› Tilbudsindhentning efter tilbudslovens afsnit II om driften af syv regionale
vejledningscentre.
› Tilbudsgivere skulle afgive en erklæring på tro og love samt den seneste balance (såfremt
virksomheden var forpligtet til at udarbejde en balance)
› Anmodninger om prækvalifikation fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet
indeholdte ikke seneste balance. Endvidere havde Københavns Universitet afgivet en tro- og
loveerklæring, hvor der var afkrydset i alle tre boks, på trods at to af mulighederne
udelukkede hinanden.
› Undervisningsministeriet opfordrede efterfølgende begge virksomheder til at indsende
seneste balance. Desuden blev Københavns Universitet opfordret til at fremsende en
korrekt tro- og loveerklæring.
side 14

15. Frist for prækvalifikation – Klagenævnets praksis
Klagenævnets kendelse af 10. marts 2009 Manova A/S mod
Undervisningsministeriet
Klagenævnet udtalte:
”Under hensyn til, at Københavns Universitet afkrydsede alle tre muligheder i den
anvendte tro og love-erklæring, var indklagede berettiget til at anmode universitetet
om at præcisere oplysningen om, hvorvidt universitetet havde ubetalt, forfalden gæld
til det offentlige”.
”Da hverken Syddansk Universitet eller Københavns Universitet imidlertid indleverede
seneste balancer, som indklagede havde krævet af alle ansøgere, skulle indklagede
have afvist anmodningerne om prækvalifikation fra de to universiteter. Indklagede
rettede i stedet henvendelse til universiteterne og foranledigede, at de indleverede de
manglende oplysninger, og indklagede handlede dermed i strid med princippet om
ligebehandling”.
side 15

16. Frist for prækvalifikation – Domstolen
C-336/12 Manov
Domstolen udtalte:
”Den ordregivende myndighed kan således anmode om, at de oplysninger, der fremgår af en
sådan ansøgning, i enkelttilfælde berigtiges eller suppleres, for så vidt som en sådan
anmodning vedrører forhold eller oplysninger, såsom offentliggjorte balanceoplysninger, som
det objektivt kan kontrolleres forelå forud for udløbet af fristen fir anmodning om deltagelse i
et udbud”
Det skal imidlertid præciseres, at dette ikke ville være tilfældet, hvis udbudsmaterialet
krævede fremsendelse af det manglende dokument eller den manglende oplysning, idet
ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet.”
side 16

17. Isoplus Fjernvarmeteknik mod
Guldborgsund Varme
Klagenævnets kendelse af 3. august 2011
› Begrænset udbud af rammeaftale på levering af fjernvarmerør.
› Af udbudsbekendtgørelsen fremgik at tilbuddet skulle afleveres på dansk, mens
dokumenter af beskrivende karakter kunne afleveres på engelsk.
› Klager afgav tilbud, hvortil der var vedlagt i alt fem prøvningsrapporter, som alle var
affattet udelukkende på tysk.
› Indklagede afviste tilbuddet fra klager som ukonditionsmæssigt. Indklagedes begrundelse:
”Idet tilbuddet […] ikke opfylder de formkrav, som er opstillet, er ordregiver i henhold til
Klagenævnet for Udbuds faste praksis berettiget til at forkaste tilbuddet”.
side 17

18. Isoplus Fjernvarmeteknik mod Guldborgsund
Varme
Klagenævnet:
› Indklagede havde været berettiget til at afvise klagers tilbud, idet tilbuddet ikke
overholdte kravet i udbudsbekendtgørelsen.
› Berettiget, men ikke forpligtet?
side 18

19. Implementeringsbekendtgørelsens § 12
Formelle krav:
Reglen finder anvendelse på:
› fremsendte ansøgninger eller tilbud mangler underskrift, datering eller lignende,
› ansøgninger eller tilbud ikke er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller det
krævede format, eller
› ansøgninger eller tilbud ikke opfylder formelle krav til udformning som f.eks. angivelse af
sidetal, stempling eller lignende.
OBS: Forpligtelse til at afvise, hvis det fremgår af udbudsbetingelserne, at en konkret fejl
eller mangel vil føre til, at ansøgningen/tilbuddet afvises, og en ansøgning/tilbud indeholder
en sådan fejl eller mangel.
side 19

20. Forlængelse af tilbudsfristen?
Hvis der foretages væsentlige ændringer i udbudsmaterialet:
› Evt. pligt til at starte forfra – annullere og genudbyde
= Ændring af underkriterier eller vægtning af disse – væsentligt?
› Hvis det ikke vurderes nødvendigt at starte forfra, overvej om tilbudsfristen skal
forlænges.
› Ikke sagligt at forlænge tilbudsfristen af hensyn til en enkelt tilbudsgiver, men ok hvis
forlængelsen er objektivt begrundet i ikke uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet.
side 20

21. Tildeling og
underkriterier
side 21

22. Tildelingskriterier
Valg af tildelingskriterium
› Udbudsdirektivets artikel 53:
(1) Laveste pris
• Kravspecifikationen kan udformes udtømmende = prisen er reelt det eneste
konkurrenceparameter.
(2) Økonomisk mest fordelagtige tilbud
• Suppleres af underkriterier og eventuelt delkriterier, som vægtes indbyrdes.
side 22

23. Tildelingskriterier, tilbudslovens afsnit 2
Tilbudslovens afsnit 2 (annonceringsreglerne)
Mulighed for at operere med andre tildelingskriterier end laveste pris og
økonomisk mest fordelagtige tilbud
Eksempelvis:
› ”Mest miljørigtige tilbud”
› ”Mest energibesparende tilbud”
› ”Bedste kvalitet”
side 23

24. Valg af tildelingskriterium (I)
Klagenævnets kendelse af 14. oktober 2009: Frederik Pedersen Alu-Glas A/S
mod Viborg Kommune
Begrænset EU-udbud af 12 fagentrepriser, omfattende brug af referenceprodukter i
udbudsmaterialet.
Tildelingskriterium: Det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
› A. Pris 60 %
› B. Kvalitet 40 % (herunder: æstetisk værdi, materialer, miljøegenskaber
og driftsomkostninger for diverse specificerede bygningsdele)
Samtlige tilbudsgivere tildelt samme point for underkriteriet B. Kvalitet
side 24

25. Valg af tildelingskriterium (II)
Klagenævnet udtaler:
“Indklagede har imidlertid samtidig i betydeligt omfang benyttet sig af angivelse af
referenceprodukter, hvorved reel konkurrence mellem tilbudsgiverne for så vidt angår
kvaliteten af det tilbudte er blevet elimineret. Indklagede har – i logisk konsekvens heraf –
tildelt alle tilbudsgiverne samme points for så vidt angår underkriteriet Kvalitet.”
› Reelt alene muligt at evaluere tilbuddene på grundlag af tilbudssummen =>
tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud uanvendelig.
side 25

26. Tildelingskriterier
› Klagenævnets kendelse af 30. november 2004 (Murermester Finn F. Hansen
mod Boligselskabet Vendersbo)
› Klagenævnet udtalte:
› ”Indklagede har handlet i strid med Tilbudslovens § 8, stk. 1, ved i
licitationsbetingelserne at have fastsat tildelingskriteriet som »billigste pris«.”
side 26

27. Underkriterier
side 27

28. Underkriterier
Udbudsdirektivets artikel 53, bl.a.:
• Kvalitet
• Pris
• Teknisk værdi
• Æstetik og funktionsmæssig karakter
• Miljøegenskaber
• Driftsomkostninger
side 28

29. Underkriterier
› Underkriterier, der ikke har naturlig sammenhæng med hinanden må ikke samles i
klumper.
› Klagenævnets kendelse af 28. februar 2012 (Mediq Danmark mod Københavns
Kommune)
• Underkriterium: »sortimentsbredde«, »kvalitet« og »funktionalitet« vægtet 40 %
• Klagenævnet: I strid med artikel 53 og ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet.
side 29

30. Underkriterier - tilbudsloven
› ”Medmindre udbyderen annullerer licitationen, skal ordren tildeles efter følgende
kriterier:
› 1) Den laveste pris eller
› 2) det økonomisk mest fordelagtige bud under hensyntagen til forskellige kriterier,
som varierer efter den pågældende kontrakt, f.eks. kvalitet, pris, byggetid,
driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi, påvirkning af miljøet, arkitektur og
funktion.
› Stk. 2. Det skal i udbudsbetingelserne anføres, hvilket tildelingskriterium der skal
anvendes. Ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud anføres så vidt
muligt, hvordan udbyderen relativt vil vægte de kriterier, der er valgt. Denne
vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt
udsving. Hvis der ikke kan foretages en vægtning, angiver udbyderen kriteriernes
prioriterede rækkefølge med det vigtigste først.”
side 30

31. Underkriterier vs. egnethed
› Der må som absolut hovedregel ikke opstilles underkriterier, der relaterer sig til
tilbudsgivernes generelle egnethed til at udføre opgaven.
› Mulig modifikation i Klagenævnets praksis – særligt komplekse
tjenesteydelsesopgaver/bygge- og anlægsopgaver.
› Typisk problem i forhold til
› Referencer
› ”Organisation”
› ”Miljø”
side 31

32. HedeDanmark mod Greve Spildevand A/S
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. august 2010:
› Begrænset udbud vedrørende ”tømning af slambede” (tjenesteydelse)
› Tildelingskriteriet var økonomisk mest fordelagtige tilbud
Underkriterierne var som følger:
1. Pris, vægt 50 %.
2. Referencer, vægt 30 %.
”Dokumentation for erfaringer fra lignende opgaver, for hhv. entreprenøren/firmaet der står
for opgaveudførelsen samt føreren af den langtrækkende maskine.”
3. Opgaveudførelse, vægt 10 %
4. Kvalitetskontrol, vægt 10 %.
side 32

33. HedeDanmark mod Greve Spildevand A/S
Klagenævnet vedrørende maskinførerens referencer
› Den del af underkriteriet 2. Referencer, der vedrører maskinføreren, er nært knyttet til
selve udførelsen af arbejdet i henhold til kontrakten og dermed til indklagedes interesse i at
undgå driftsforstyrrelser og tab som følge af fejl under arbejdet. Denne del af underkriteriet
2. Referencer er derfor egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Klagenævnet vedrørende virksomhedens referencer
› Derimod vedrører den del af underkriteriet 2. Referencer, der angår dokumentation for
virksomhedens erfaringer fra lignende opgaver, efter sit indhold udvælgelsen af de
tilbudsgivere, hvis tilbud efterfølgende skal vurderes i relation til tildelingskriteriet. Denne
del af underkriteriet 2. Referencer er derfor fastsat i strid med udbudsdirektivet.
side 33

34. Rambøll Management mod Index Award
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. oktober 2011
› EU-udbud af kontrakt vedrørende proceskonsulent- og undervisningsydelse.
› Økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne
› Kvalifikationer og erfaring 60 – 70 %
› Kvalitet 20-30 %
› Pris 10-20 %
› Delkriterier til Kvalifikationer og erfaring bl.a.:
› Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af lignende
udviklingsprojekter inden for undervisnings- og designområdet
› Kapacitet til at løse de omfattede opgaver
› Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med systemisk teori og praksis
› Kontrakt tildelt til Go’ Proces ApS.
side 34

35. Rambøll Management mod Index Award
› Klagenævnet udtalte:
› ”Disse kriterier [delkriterierne til kvalifikationer og erfaring]er ikke egnet til at
identificere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, men er alene egnet til at
klarlægge tilbudsgivernes almindelige egnethed til at varetage opgaven. Indklagede
har derfor handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte
underkriteriet »Kvalifikationer og erfaring«.”
side 35

36. Maja Consulting mod VisitNordsjælland
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. januar 2012.
› Annoncering efter tilbudslovens afsnit 2.
› Underkriterium: ”Referencer fra tilsvarende opgaver”
› Klagenævnet udtalte: ”Et udbud efter tilbudslovens afsnit II giver udbydere friere
rammer for fastlæggelsen af de tildelingskriterier, der ønskes anvendt end hvad der
gælder ved udbud efter udbudsdirektivet eller tilbudslovens afsnit I. Der er således
ikke krav om, at udvælgelseskriterier og tildelingskriterier skal være skarpt adskilt.”
› ”Kriterierne »tilbudsgivers forståelse og faglige kompetence indenfor opgaven og
produktsortiment « samt »referencer fra tilsvarende opgaver« er således hverken i
strid med tilbudslovens § 15 d, stk. 1, eller gennemsigtighedsprincippet.”
side 36

37. ”Organisation”
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. juni 2012 – Marius Pedersen A/S mod
Aalborg Kommune
› Udbud af indsamling af dagrenovation.
› Underkriterium: ”Tilbudt organisation”
› Delkriterier: ”Organisationens egnethed”; ”Kvalifikationer for [den] kontraktansvarlige og
[den] daglige leder”
› Klagenævnet:
› ”Underkriteriet C. »Tilbudt organisation« er efter sin karakter og det i øvrigt foreliggende
om den opgave, der ønskes løst gennem det konkrete udbud, ikke egnet til at identificere
»det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, men er alene i denne situation egnet til at
klarlægge tilbudsgivernes almindelige egnethed til at varetage opgaven.”
side 37

38. ”Organisation”
› Klagenævnet kendelse af 11. december 2012: Waldner Laboeinrichtungen GmbH &
Co KG mod Bygningsstyrelsen
› Begrænset EU-udbud af rammeaftale med 3 leverandører om indkøb af stinkskabe med
tilhørende rumautomatik til brug for nybygning og laboratoriemodernisering på
universiteter som led i en ekstrabevilling på 6.000.000.000 kr.
› Tildelingskriterium: økonomisk mest fordelagtige tilbud bl.a. underkriteriet
”Serviceorganisation” (20 %)
› Udbudsgrundlaget: ”Ved bedømmelse af serviceorganisationen vil der blive lagt vægt på, at
serviceorganisationen er sammensat på en måde, der rationelt opfylder de servicebehov,
der måtte opstå løbende efter ibrugtagning. Der skal vises, hvorledes serviceorganisationen
er sammensat for det samlede produkt. Endvidere skal der redegøres for hvilke
kompetencer, der stilles til rådighed. Herudover leveres kontroldokumenter, der dokumenterer, at EN 14175 er indarbejdet i firmaorganisationen.”
side 38

39. Waldner Laboeinrichtungen GmbH & Co KG
mod Bygningsstyrelsen
› Klagenævnet:
› Den udbudte ydelse angår bygge- og anlægskontrakter med indkøb af højtspecialiseret udstyr til laboratorier. Tilbudsgivernes serviceorganisation har ikke
været inddraget som et kriterium for udvælgelse af egnede tilbudsgivere i
prækvalifikationsfasen. Det fremgår af den beskrivelse af delkriterierne til
underkriteriet »serviceorganisationen«, som er indeholdt i indklagedes »udbudsbrev«,
at underkriteriet relaterer sig til den specifikke opgave og ikke blot tilbudsgivernes
generelle serviceorganisation. Underkriteriet er således nært knyttet til selve
udførelsen af arbejdet, herunder indklagedes interesse i at undgå driftsforstyrrelser
efter installeringen. Delkriteriet er derfor egnet til at identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud.
side 39

40. Nyt udbudsdirektiv
› Kommissionens forslag til ny artikel 66:
› ”i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende projektering
af bygge- og anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre
den pågældende kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning,
således at udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver
samtykke fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen
sikrer en tilsvarende organisation og kvalitet.”
› Rådets kompromistekst:
› “Where the quality of the staff employed can significantly impact the level of
performance of the contract, the organisation, qualification and experience of the
staff assigned to performing the contract in question may also be taken into
consideration […].”
side 40

41. Miljøkrav
› Klagenævnet kendelse af 19. december 2012: Lyreco Danmark A/S mod Morsø
Kommune
› EU-udbud af rammeaftale med én leverandør opdelt på 3 delaftaler om levering af
kontorartikler, skoleartikler og printerpapir.
› Underkriteriet ”Miljø”: ”Bedømmelsen af kriteriet vil ske ud fra om tilbudsgiver selv eller
deres leverandører har en skriftlig miljøpolitik og hvad den i givet fald indeholder.
Tilbudsgiver bedes derfor oplyse om de selv eller deres leverandører har en miljøpolitik og i
givet fald fremsende den sammen med tilbuddet.”
› Klager: Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og
artikel 53 ved at tilrettelægge underkriteriet »Miljø« på en sådan måde, at underkriteriet
ikke var egnet til, at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da indklagede
havde angivet, at bedømmelsen af delkriteriet vil ske ud fra om tilbudsgiver eller dennes
underleverandører har en »Miljøpolitik« herunder indholdet.
side 41

42. Lyreco Danmark A/S mod Morsø Kommune
› Klagenævnet:
› Af den nærmere beskrivelse af underkriteriet fremgår ikke specifikke delkriterier,
ligesom det alene er angivet, at »Udbyder er en miljøvenlig kommune og prioriterer
højt, at der sker reduktion i CO2-udslippet og hensyntagen til miljøet«.
Tilbudsgiverne skulle til brug for vurderingen af dette kriterium oplyse, og i
bekræftende fald vedlægge kopi af, den miljøpolitik, tilbudsgiver selv eller dennes
leverandør havde.
› I denne form er kriteriet alene egnet til belyse generelle forhold vedrørende
tilbudsgiverne og ikke egenskaber ved de udbudte leverancer. Kriteriet er således i
den konkrete form alene egnet som udvælgelseskriterium og ikke som underkriterium
til tildelingskriteriet.
side 42

43. Underkriterier vs. kontraktkrav
› Kontraktkrav er ikke konkurrenceparametre => ikke egnet til at identificere det økonomisk
mest fordelagtige tilbud
› Kontraktkrav kan ikke “opfyldes” i højere eller mindre grad – de er absolutte kriterier
side 43

44. KMD A/S mod Frederiksberg Kommune
Klagenævnets kendelse af 13. april 2010
Udbud af administrationssystemer efter udbudsdirektivet.
Tildelingskriterium (Økonomisk mest fordelagtige tilbud):
Pris
60%
Kravopfyldelse
40%
side 44

45. KMD A/S mod Frederiksberg Kommune
Underkriteriet ”kravopfyldelse” bestod af 36 generelle krav og 43 ”use-cases”.
For hver del af ”kravopfyldelse” skulle tilbudsgivere anføre på en skala fra 1-4, som følgende:
”1: Er indeholdt i det tilbudte system
2: Kræver tilretning, men omkostninger hertil er indeholdt i den tilbudte leverance [..]
3: Kræver kundespecifik tilretning af program og er ikke indeholdt i den tilbudte
leverance. Pris for tilretning anføres såfremt dette er muligt.
[..]
4: Kan ikke løses og er derfor ikke tilbudt.”
side 45

46. KMD A/S mod Frederiksberg Kommune
0 point - Gives for en besvarelse, der ikke opfylder nogle af ønskerne i use-casen, og hvor der ikke er angivet kommentarer til kodningen 1-4.
1 point – [ingen beskrivelse]
2 point - Gives for besvarelse af use-casen med koden 3 [min fremhævelse] med kommentarer til. Gives for en besvarelse, som er uden
særlig substans, hverken i selvstændighed eller i omfang, hvad angår oplæg til de ønsker, der er udtrykt i underkriteriet.
3 point – [ingen beskrivelse]
4 point - Gives for en besvarelse, som indeholder oplæg vedrørende de ønsker, som er udtrykt i underkriteriet, men som ikke er særligt
uddybende og/eller demonstrerer særligt fagligt overblik.
5 point – [ingen beskrivelse]
6 point – Gives for en besvarelse, som indeholder gennemarbejdede oplæg vedrørende alle de ønsker, som er udtrykt i underkriteriet.
7 point – [ingen beskrivelse]
8 point - Gives for en besvarelse af use-casen, hvor alle krav er opfyldt og kodet 1, og hvor der ikke er nogen kommentarer til opfyldelsen af
kravet.
9 point – [ingen beskrivelse]
10 point - Gives for en besvarelse af use-casen, som opfylder alle krav, men som også indholdsmæssigt giver flere relevante
funktionaliteter udover det krævede [min fremhævelse].
side 46

47. KMD A/S mod Frederiksberg Kommune
Klagenævnet udtalte:
”Den anvendte pointskala er i strid med gennemsigtighedsprincippet og Udbudsdirektivets
artikel 53, idet den dels indebærer, at tilbud, der slet ikke opfylder et bestemt krav, tildeles
point herfor (2 point), dels indebærer, at tilbud, der indeholder ikke efterspurgte elementer,
tildeles point netop for disse elementer (10 point).
Påstanden tages til følge.”
side 47

48. Underkriterier – vægtning
Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 2
› “Den ordregivende myndighed angiver i det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde i
udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne eller ved konkurrencepræget dialog i
det beskrivende dokument, hvordan den relativt vil vægte de kriterier, der er valgt med
henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, jf. dog tredje
afsnit.
› Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt
udsving.”
Undgå udsving medmindre højst nødvendigt. Slører blot processen – kan give anledning til
mistanke om forskelsbehandling
=> underkriterier og vægtningen heraf skal fremgå således, at tilbudsgiverne kan
indrette sig herefter i forbindelse med afgivelse af tilbud.
side 48

49. Mediq Danmark A/S mod Københavns
Kommune
Klagenævnets kendelse af 28. februar 2012
› Kommunen havde iværksat et offentligt udbud af en rammeaftale om levering af
visse hjælpemidler til borgerne.
› Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige med underkriterierne:
1. Pris (60 %)
2. Sortimentsbredde samt Kvalitet og Funktionalitet (40 %)
›
Klageren gjorde gældende, at underkriterium (2) ikke kunne udgøre ét
underkriterium, men skulle have været opdelt.
side 49

50. Klagenævnets kendelse af 28. februar 2012
Klagenævnet henviste til kendelsen om opsættende virkning, hvor Klagenævnet ved
vurderingen af ”fumus boni juris” udtalte:
› ”… de tre kriterier efter deres indhold vedrørende ganske forskellige kvalitative aspekter ved
stomiprodukter … Det er endvidere ikke i udbudsbetingelserne angivet, hvordan de tre
kvalitative under-/delkriterier vil blive vægtet indbyrdes, herunder om de tillægges forskellig
vægt. […] Det er ligeledes uklart, hvordan vægtningen mellem det kvalitative samlekriterium
»sortimentsbredde, kvalitet og funktionalitet«, som bedømmes efter en markedsstandard og
vægter 40 %, og priskriteriet, som bedømmes ud fra en procentuel afvigelse set i forhold til
priser det forudgående år, og vægter 60 %, er foretaget, og herunder hvordan en negativ
bedømmelse af klagerens tilbud vedrørende ét enkelt af de tre under-/delkriterier til
samlekriteriet bliver udslagsgivende trods en bedre prisbedømmelse ved vurderingen af
hvilket tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige.”
side 50

51. Delkriterier
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. august 2011 – WelMed Scanbio ApS mod
Gentofte Kommune m.fl.
› Udbud af genbrugshjælpemidler.
› Økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne ”Pris 50 %” og ”Kvalitet 50 %”.
› I udbudsbetingelserne var fastsat en række delkriterier til underkriteriet kvalitet, der ikke
var vægtet.
› En forbigået tilbudsgiver klagede til Klagenævnet over:
› 1: at kommunen ikke havde oplyst om vægtningen af delkriterierne i udbudsbetingelserne.
Ikke medhold!
› 2: at kommunen havde vægtet delkriterierne under evalueringen til trods for, at en sådan
vægtning ikke var forudsat i udbudsbetingelserne. Medhold!
side 51

52. Delkriterier
› Klagenævnet:
”Det er klagenævnets vurdering, at det ville have været af betydning for
tilbudsgiverne at vide, at indklagede agtede at vægte delkriterierne som sket, idet
tilbudsgiverne ville have kunnet indrette deres tilbud i overensstemmelse hermed.
Klagenævnet har lagt vægt på den store spredning i vægtningen af delkriterierne.
Indklagede har således handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet.”
side 52

53. Delkriterier – vægtning?
› Klagenævnets kendelse af 22. februar 2012 (Willis Danmark mod DSB)
› Udbud af rammeaftale vedrørende forsikringsmægler- og rådgivningsydelser efter
forsyningsvirksomhedsdirektivet.
› DSB vil i udvælgelsen lægge nedenstående kriterier til grund, med den angivne vægtning.
› • Pris 40 %
› • Kvalitet 60 %
› Følgende kvalitetskriterier lægges til grund:
› • Erfaring og kendskab til markedet for Sundhedsforsikringer, herunder udvikling
indenfor sundhedsforsikringsprodukter og dækningsomfang (30 %).
› • Proaktiv rådgivning og service overfor medarbejdere og beslutningstagere (20 %).
› • Tilgængelighed via personligt møde, telefonisk kontakt og hjemmeside/mail, herunder
svartider (30 %).
› • Løbende udvikling og opdatering af kommunikationsplatforme (20 %).
side 53

54. Delkriterier – vægtning?
› Klagenævnet:
› ”Som det fremgår af klagenævnets kendelser af 2. marts 2011 og 25. august 24.
2011 indeholder de udbudsretlige regler ikke krav om, at det i udbudsbetingelserne
er angivet, hvorledes delkriterierne til underkriterierne vil blive vægtet. Begge
kendelser vedrører udbud efter udbudsdirektivet, men det samme gælder for udbud
efter forsyningsvirksomhedsdirektivet.
› Det er klagenævnets vurdering, at det ikke ville have haft betydning for tilbuddene,
at indklagede havde oplyst vægtningen af delkriterierne, før tilbuddene blev afgivet.
Klagenævnet har særligt lagt vægt på, at delkriterierne på delaftale 2 blev vægtet
mellem 20 % og 30 %, mens delkriterierne på delaftale 3 blev vægtet mellem 10 %
og 20 %. Der var således alene tale om en mindre spredning i vægtningen af
delkriterierne.”
side 54

55. Evalueringen – herunder
evalueringsmodeller
side 55

56. Evaluering af tilbud
› Evaluering af tilbud = vurdering af det enkelte tilbuds opfyldelse af underkriterierne (som
udgangspunkt ikke pointtildeling på baggrund af en sammenligning af tilbuddene).
› Evaluering må alene baseres på forhold, som er beskrevet i det udsendte udbudsmateriale
(ligebehandling og gennemsigtighed).
› Evaluering skal ske under anvendelse af de fastsatte underkriterier og eventuelle
delkriterier.
› Evaluering må ikke være udtryk for ordregivers helt frie valg (skøn) – krav om kvalificering
af underkriterier i udbudsmaterialet (hvad forstås ex. ved god kvalitet?).
side 56

57. Krav til evalueringen
› Intet krav om skriftlig evaluering
› Intet krav om pointsystem
= men måske mest fornuftigt?
OBS: Krav om skriftlig evalueringsrapport (udbudsdirektivets artikel 43)
= dokumentation for ordregivers vej til tildelingsbeslutningen.
Skal forelægges Kommissionen efter anmodning.
side 57

58. Evalueringsmodeller – ikke et krav
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. august 2009 –Mölnlycke Health Care
ApS mod Region Hovedstaden
”Det kan ikke af ligebehandlingsprincippet eller gennemsigtighedsprincippet, jf.
Udbudsdirektivets artikel 2, eller af EU-udbudsretten i øvrigt udledes, at en ordregiver
ved gennemførelsen af et udbud, hvor tildelingskriteriet er »det økonomiske mest
fordelagtige tilbud«, har pligt til at udarbejde og anvende en evalueringsmodel.”
I praksis benyttes altid evalueringsmodeller, når tildelingskriteriet er det økonomisk
mest fordelagtige tilbud.
side 58

59. Krav om offentliggørelse af evalueringsmodel?
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 4. august 2009, Mölnlycke Health Care ApS
mod Region Hovedstaden
”Det kan ikke af ligebehandlingsprincippet eller gennemsigtighedsprincippet, jf.
Udbudsdirektivets artikel 2, eller af EU-udbudsretten i øvrigt udledes, at en ordregiver ved
gennemførelsen af et udbud, hvor tildelingskriteriet er »det økonomiske mest fordelagtige
tilbud«, har pligt til at udarbejde og anvende en evalueringsmodel, og der kan heller ikke
af artikel 2 eller af EU-udbudsretten i øvrigt udledes, at en ordregiver, som agter at
anvende en evalueringsmodel, skal udarbejde denne evalueringsmodel på et så
tidligt tidspunkt, at evalueringsmodellen kan medtages i udbudsbetingelserne [..]”
Udgangspunktet: Ikke krav om forudgående offentliggørelse af evalueringsmodel
side 59

60. Krav om offentliggørelse af evalueringsmodel?
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse af 6. maj 2011,
Aabenraa Kommunes annoncering af totalrådgiveraftale
Tilbudsgiverne skulle angive tilbudsprisen som en procentdel af entreprisesummen.
Evalueringsmodellen for ”pris” (der var ikke offentliggjort på forhånd), var som følger:
13 % ≤
5 point
12 - 12,99 %
10 point
11 - 11,99 %
15 point
10 - 10,99 %
20 point
8 - 9,99 %
25 point
7 - 7,99 %
20 point
6 - 6,99 %
15 point
5 - 5,99 %
10 point
≥ 4,99 %
5 point
side 60

61. Krav om offentliggørelse af evalueringsmodel?
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse af 6. maj 2011,
Aabenraa Kommunes annoncering af totalrådgiveraftale
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:
”Det er sammenfattende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Aabenraa
Kommune i nærværende sag har handlet i strid med ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet ved at anvende en prisevalueringsmodel, der indebærer, at det
billigste tilbud ikke nødvendigvis opnår den bedste bedømmelse, da dette ikke fremgår
klart af udbudsmaterialet.”
= Krav om offentliggørelse af ”atypiske” evalueringsmodeller
= Klagenævnet for Udbud har stadfæstet dette princip i kendelse af 27/10-2011, FICS mod
Patientombuddet
side 61

62. Typer af modeller
Absolutte pointmodeller
› Tilbuddene tildeles points på baggrund af sammenhængen med en fastsat standard (ex. ”targetmodellen”)
› Bedste tilbud får ikke altid topkarakter
Relative pointmodeller
› Tilbuddene tildeles points på baggrund af sammenhængen med hinanden.
› Bedste tilbud får altid topkarakter
Sproglige evalueringsmodeller
side 62

63. Evalueringsmodeller – retligt grundlag
› Kun relevant ved tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
› En evalueringsmodel anvendes til at omsætte de enkelte elementer i tilbuddene til
points i forhold til de fastsatte underkriterier.
› Udbudsdirektivet eller tilbudsloven indeholder ingen bestemmelser, der omtaler
evalueringsmodeller.
› Ikke pligt til at anvende en pointmodel til at fastlægge, hvem der har afgivet det
økonomisk mest fordelagtige tilbud.
› Såvel Klagenævnet som domstolene har accepteret anvendelse af prosaevaluering
fremfor en pointmodel.
side 63

64. Prosaevaluering
Klagenævnets kendelse af 10. marts 2010 – Manova mod
Undervisningsministeriet
Klagenævnet:
”Indklagede har i evalueringen af tilbuddene ikke anvendt et karakter- eller
pointsystem, men derimod en sproglig baseret evaluering. En sådan evaluering er
lovlig, og der er således ikke krav om, at en ordregiver giver karakter eller point
for derved at kunne beregne en samlet karakter i forhold til underkriteriernes
vægtning.”
› Verserer for landsretten.
side 64

65. Prosaevaluering – Kongsvang-kendelsen
Klagenævnets kendelse af 16. juli 2010 – Kongsvang Rengøringsservice mod Retten
i Århus
Ordregivers evalueringsrapport:
› ”Samlet vurdering:
› Tilbuddet fra IDA-rengøring er vurderet som værende meget tilfredsstillende i relation til
alle tildelingskriterierne Der er tilbud, der på de enkelte tildelingskriterier er vurderet til
bedre at opfylde det konkrete kriterium, men tilbuddet fra IDA Service er det der samlet
set, og når der tages hensyn til kriteriernes indbyrdes vægtning, må anses for at være det
økonomisk mest fordelagtige tilbud.«
Klagenævnet:
› ”Indklagedes vurdering af tilbuddene skete efter en vurderingsmodel, som ikke ses at
indeholde elementer, som sikrer en vægtning i overensstemmelse med
udbudsbetingelserne, og indklagede har ikke godtgjort, at have anvendt den vægtning af
underkriterierne, der fremgår af udbudsbetingelserne.”
side 65

66. Prosaevaluering – Kongsvang-kendelsen
› Stadfæstet af retten i Horsens ved dom af 16. august 2011.
› Byrettens præmisser:
› ”Udbudsdirektivets artikel 53 er ikke til hinder for anvendelsen af en sproglig
vurderingsmodel, såfremt den overholder principperne om ligebehandling og
gennemsigtighed i samme direktivs artikel 2.”
› ”Den anvendte vurderingsmodel med den nævnte trinbredde sikrer ikke en vægtning
af de valgte underkriterier, herunder navnlig af underkriteriet pris med 50 %, i
overensstemmelse med udbudsbetingelserne med henblik på at afgøre, hvilket tilbud
der er det økonomisk mest fordelagtige.”
side 66

67. Prosaevaluering - Hjemmeværnskommandoen
› Klagenævnets kendelse af 19. marts 2012 – VKS Inventa A/S mod
Hjemmeværnskommandoen
› Udbud af udstillingsmateriel.
› Økonomisk mest fordelagtige tilbud:
› Kvalitet og anvendelighed (60%) Pris (40%)
› Hjemmeværnskommandoen anvendte prosaevaluering uden points
› Kvalitet vurderet på følgende skala:
› Meget god, God, Middel, Under middel, Dårlig
side 67

68. Prosaevaluering - Hjemmeværnskommandoen
› Karakteren for kvalitet/anvendelighed stillet skønsmæssigt op i forhold til de tilbudte
pris.
› Polyform:
God
› Sodermann:
Meget god
914.922 kr.
1.534.740 kr.
› Sodermann tildelt kontrakten!
› Klagenævnet udtalte:
› ”Resultatet af bedømmelsen giver efter klagenævnets umiddelbare vurdering ikke
grundlag for at antage, at indklagede ved den foretagne bedømmelse har tilsidesat
den vægtning, der er angivet i udbudsbetingelserne, eller det i øvrigt i
udbudsbetingelserne angivne om, hvordan bedømmelsen ville finde sted.”
side 68

69. Evaluering af kvalitative underkriterier
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 12. februar 2007 (Dansk Høreteknik A/S mod
Københavns Kommune), hvorved Klagenævnet udtalte:
› ”Tildeling af points for tilbuddenes opfyldelse af i hvert fald de kvalitative
underkriterier skal ske ud fra tilbuddenes forhold til de pågældende underkriterier og
ikke ud fra tilbuddenes forhold til hinanden. Klagenævnet har ikke i denne sag
anledning til at tage stilling til, om dette også gælder for underkriteriet pris.”
› Overtrædelse af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip uanset om
overtrædelsen havde indflydelse på tildelingsbeslutningen.
› Forbuddet med relativ pointtildeling gælder også ved annonceringsudbud, jf.
Klagenævnets kendelse af 4. marts 2010 (Dansk Flygtningehjælp mod Hvidovre
Kommune)
side 69

70. Evaluering af pris
› Ikke muligt at operere med en trappeskala. Prisforskellene i tilbuddene skal give sig
udtryk i pointtildelingen.
› Pointtildeling i forhold til pris bør altid basere sig på en beregning (matematisk
formel).
› Pointskalaen skal svare til den pointskala, der anvendes i forhold til de kvalitative
kriterier. Pointskalaen må ikke give mulighed for tildeling af negativt pointtal, hvis
denne mulighed ikke foreligger i relation til de kvalitative kriterier, jf. Klagenævnets
kendelse af 29. juli 2011 - Social-Medicinsk Tolkeservice A/S mod Region
Hovedstaden.
› Der børe være ”ligevægt” mellem anvendelsen af pointskalaen for pris og de
kvalitative kriterier – ellers forrykkes vægtningen.
side 70

71. Evaluering af pris – udnyttelse af pointskala
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. januar 2012 – RenoNorden mod
Skive Kommune
› Offentligt udbud efter udbudsdirektivet vedrørende indsamling af dagrenovation i en
periode på 5 år med mulighed for forlængelse i 2 år.
› Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af følgende
underkriterier, der vægtedes som angivet:
› 1. Pris (70 %)
› 2. Opgaveløsning, a. Serviceniveau (10 %) og b. Driftssikkerhed (10 %)
› 3. Kvalitetselementer (10 %).
side 71

72. Relative pointmodeller - pris
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 9. januar 2012, RenoNorden mod Skive
Kommune
Evalueringsmodel for pris: score = 10 * (laveste tilbudspris/tilbuddets pris).
10 points
8.163.816 kr.
5 points
16.340.000 kr.
1 point
82.000.000 kr.
Alle 6 tilbud lå i spændet mellem 8.133.816 kr. og 10.105.947 kr.
Tildelte points for pris lå mellem 10 points og 8.08 points.
side 72

73. Evaluering af pris – udnyttelse af pointskala
› Klagenævnet udtalte:
› ”Pointmodellen vedr. pris er opbygget på en sådan måde, at kun en begrænset del af
pointskalaen udbyttes. Et tilbud, der er dobbelt så højt som det laveste, får således
karakteren 5, og et tilbud, der er 3 gange så højt som det laveste, får karakteren 3,33.
Pointsystemet er dermed opbygget sådan, at det i praksis ikke kan afspejle den spredning i
de tilbudte priser i de indkomne tilbud, som er forventelig. Konsekvensen er, at der tilbudte
priser vægter langt mindre end de i udbudsbetingelserne angivne 70 %. Denne virkning af
pointsystemets opbygning afspejles også i den konkrete tilbudsbedømmelse, hvor alle
tilbud får karakterer mellem 8 og 10, det vil sige at kun 10-20% af pointskalaen udnyttes.”
› ”Klagenævnet finder af de anførte grunde, at pointmodellen – som muligt kan anvendes
uden problemer i andre sammenhænge – i det foreliggende tilfælde, hvor pris vægter 70
%, ikke er egnet til at sikre den fastsatte vægtning af priskriteriet. Klagenævnet bemærker
i den forbindelse, at det påhviler indklagede at sikre, at en given pointmodel er egnet til i
relation til det konkrete udbud at sikre en bedømmelse af tilbuddene, som respekterer den
fastsatte vægtning af underkriterierne.”
side 73

74. Evaluering af pris – alternative modeller
› Den lineære model
› Tilbud med laveste pris tildeles maksimumpoint på en given skala, eks. 10.
› Øvrige tilbud tildeles maksimumpoints med et fradrag, der svarer til deres
procentuelle afvigelse fra det billigste tilbud.
› Eksempel:
› Tilbud 1: 10 mio. kr. - 10 points
› Tilbud 2: 10,5 mio. kr. – 9,5 points
› Tilbud 3: 13 mio. kr. – 7 points
› Ulempe: Ligesom i Skive-modellen risiko for begrænset udnyttelse af pointskala
side 74

75. Den lineære model
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 18. juli 2013 - Calundan Høreteknik ApS mod
Gentofte Kommune m.fl.
› Tilbudte priser (estimeret køb pr. år):
› Calundan Høreteknik ApS:
1.937.856,00 kr.
› Phonic Ear A/S:
2.182.215,50 kr. (13 % dyrere end laveste pris)
› Scantone A/S:
1.999.150,00 kr.
› Evalueringsmodel for pris:
› Laveste pris:
8 points
› 100 % dyrere end laveste pris:
1 point
side 75

76. Evaluering af pris – Calundan vs. Gentofte K.
› Pointtildeling:
Pris
Kvalitet
Service
I alt
› Calundan Høreteknik ApS
8
5
5
6,5
› Phonic Ear A/S
7,12
8
7
7,4
› Scantone A/S
7,78
7
6
7,2
› Klager: Pris ikke reelt vægtet 50 %
side 76

77. Lineær model – Calundan vs. Gentofte Kommune
› Konkret underkendelse af den lineære model.
› Uddrag af præmisserne:
› ”Ved ordregivers skønsmæssige fastlæggelse af en model til bedømmelse af et
underkriterium om pris, herunder ved brug af en model som den nævnte, skal der tages
hensyn til det konkrete markeds og det konkrete udbuds karakteristika, og til hvilken
spredning der på den baggrund kan forventes i priserne på de indkomne tilbud.”
› ”Under disse konkrete omstændigheder indebærer den af indklagede anvendte pointmodel,
at prisen ikke fik den betydning, som tilbudsgiverne som følge af den fastsatte vægtning af
priskriteriet på 50 % kunne forvente.”
› ”Pointmodellen vedrørende underkriteriet pris var dermed i det konkrete tilfælde uegnet til
at afspejle den vægtning af priskriteriet, som var angivet udbudsbetingelserne, og var
dermed ikke egnet til at identificere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud.”
side 77

78. Evaluering af pris – alternative modeller
› Gearingsmodellen
› Tilbud med laveste pris tildeles maksimumpoint på en given skala, eks. 10
› Tilbud, der er x % dyrere eller x kr. dyrere end laveste pris tildeles 0 eller 1 point
› Øvrige tilbudspriser tildeles points på baggrund af deres placering på en ret linje
mellem de to punkter.
› Fordel: Mulighed for konkret at fastlægge gearingen ved det enkelte udbud og derved
sikre sig, at de tildelte points er retvisende og placeres bredt ud over pointskalaen
side 78

79. Ansaldo STS S.p.A. mod Banedanmark (I)
› Klagenævnets kendelse af 8. oktober 2013
› Udbud med forhandling efter forsyningsdirektivet af to delkontrakter om
totaludskiftning af det nuværende signalsystem på fjernbane.
› Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, med underkriterierne:
› Price 40%
› Technical Solution 30%
› Project and Maintenance Execution 30%
› Udbuds og forhandlingsprocessen strakte sig over næsten 2 år.
› Klageren påstod blandt andet, at udbyderens vurdering af tilbuddet var udtryk for
politisk indblanding som følge af negativ presseomtale af et med klageren
koncernforbundet selskab.
› Ikke taget til følge, da alene det var baseret på rygter i branchen.
side 79

80. Ansaldo STS S.p.A. mod Banedanmark (II)
› Endvidere påstod klageren, at ligebehandlingsprincippet var overtrådt. Banedanmark
havde anvendt en evalueringsmodel, der ikke var egnet til at identificere det
økonomisk mest fordelagtige tilbud.
› Klagenævnet udtalte blandt andet:
› At der ikke er grundlag for at antage at en sproglig evalueringsmodel ikke kunne
anvendes.
› At det principielt ikke giver anledning til udbudsretlige problemer at tilbuddene ved
tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vurderes efter en absolut
skala i relation til de kvalitative underkriterier og efter en relativ skala i relation til
underkriteriet pris, hvis udbyderen er opmærksom på at bl.a. den fastlagte vægtning
af underkriterierne respekteres.
side 80

81. Ansaldo STS S.p.A. mod Banedanmark (III)
› Klagenævnets udtalelser, forsat:
› At der ikke udbudsretligt kan stilles krav om at der ved tilbudsvurderingen i relation
til underkriteriet pris interpoleres mellem højeste og laveste pris og at det tvært imod
ville kunne medføre at underkriteriernes vægtning ikke respekteres.
› Klagers påstand ikke tage til følge.
side 81

82. Evalueringsmodel - anbefalinger
› Evalueringsmodel pris – trin for trin
› 1) Overvej om evalueringsmodellen skal anføres i udbudsbetingelserne
› 2) Anvend en gearingsmodel – enten med udgangspunkt i laveste pris eller en target pris
› 3) Hvis ikke offentliggjort - fastlæg (internt) inden tilbudsfristen, hvad gearingen forventes
at være – ex. laveste pris + 30 procent = 0 point.
› 4) Journaliser notat med ”intern” evalueringsmodel, så det til hver en tid kan
dokumenteres, at modellen var fastlagt på forhånd.
› 5) Vurder efter modtagelsen af tilbud, om den forudsatte gearing er passende i forhold til
udsvingene i tilbudspriserne.
› 6) Hvis den forudsatte gearing ikke er egnet, ændres den.
› 7) I underretningen bør der redegøres udførligt for evalueringsmodellen, så tilbudsgiverne
kan identificere, hvordan tildelingen er foregået.
side 82

83. Ændring af evalueringsmodeller undervejs i
processen
› Såfremt evalueringsmodellen er offentliggjort i udbudsbetingelserne, er det ikke
muligt at ændre den eller blot modificere den.
› Østre Landsrets dom af 14. maj 2010 i sag 22. afd. B-338-09, MT Højgaard A/S mod
Slots- og Ejendomsstyrelsen og Helsingør Kommune.
› Ordregiver erstatningsansvarlig i forhold til MT Højgaard A/S’ positive
opfyldelsesinteresse.
› Dokumenteret, at MT Højgaard A/S ville have fået tildelt kontrakten, hvis den
evalueringsmodel, der var beskrevet i udbudsbetingelserne, var blevet anvendt.
› Indbragt for Højesteret – efterfølgende forligt!
side 83

84. Underretning
side 84

85. Underretning - tildelingsbeslutning
Håndhævelsesloven § 2, stk. 1, nr. 2 og § 2, stk. 2
› Afholder en ordregiver et udbud, der er omfattet af udbudsdirektivet eller
forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere
og tilbudsgivere om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger
om
1) prækvalifikation af virksomheder,
2) tildeling af en kontrakt,
3) indgåelse af en rammeaftale,
4) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
5) annullation af en udbudsforretning.
› Stk.2. Ordregiverens underretning om beslutningen efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal være
ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen. Underretningen
skal endvidere angive, hvornår standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, udløber.
side 85

86. ”Kort redegørelse for de relevante grunde”?
› Forarbejderne
• ”Der er tale om en udvidelse af gældende ret..”
• ”Bestemmelsen […] har til formål at give de berørte ansøgere og berørte tilbudsgivere
en bedre indsigt i ordregiverens beslutninger om tildeling af en kontrakt og indgåelse af
en rammeaftale. Dermed får de involverede virksomheder bedre mulighed for at
vurdere, om der er grundlag for at klage over de trufne beslutninger.”
• ”De relevante grunde, som ordregiveren som minimum skal angive ved underretningen,
findes i udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2, og forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel
49, stk. 2.”
• ”Med lovforslaget forpligtes ordregiveren til, at disse oplysninger skal stilles til rådighed
allerede fra det tidspunkt, hvor underretningen afsendes og er således ikke afhængig af
en anmodning fra en berørt part.”
side 86

87. Udbudsdirektivets artikel 41
› De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt ansøgere og tilbudsgivere
om hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale,
tildeling af en kontrakt eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem.
› På anmodning af den berørte part meddeler den ordregivende myndighed hurtigst
muligt
• ”Alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet…”
• ”Alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds
karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver,
hvis bud er antaget, eller parterne i rammeaftalen.”
side 87

88. Kort redegørelse for de relevante grunde?
Så, konklusionen er:
• Vindende tilbuds karakteristika og relative fordele
• Navnet på vindende tilbudsgiver(e)
Vær opmærksom på begrundelsens indhold!
› Krav til begrundelsen:
› Korrekt og dækkende
› Er der anført grunde i begrundelsen, som ikke stemmer overens med en eventuel
evalueringsmodel?
› Brug af evalueringsskemaer
side 88

89. Hvem skal underrettes?
”Berørte tilbudsgivere/ansøgere” (kontroldirektivet)
• Tilbudsgivere anses for at være berørte, hvis de endnu ikke er endeligt udelukket. En
udelukkelse er endelig, hvis den er meddelt de berørte tilbudsgivere og enten er fundet
lovlig af en uafhængig klageinstans eller ikke længere kan blive genstand for
klageprocedure.
• Ansøgere anses for at være berørt, hvis den ordregivende myndighed ikke har stillet
oplysninger til rådighed om, at deres ansøgning er afvist inden meddelelsen om
tildelingsbeslutningen til de berørte tilbudsgivere.
› I praksis betyder den foreslåede bestemmelse, at ordregiveren som udgangspunkt skal
underrette samtlige virksomheder, der har været involveret i udbudsforretningen,
og som har afgivet et tilbud. De virksomheder, der ikke blev prækvalificeret, men som
havde ansøgt herom, skal dog også underrettes, hvis ordregiveren ikke, når der træffes en
tildelingsbeslutning, har oplyst virksomheden om, at denne ikke er blevet prækvalificeret.
Ligeledes har ordregiveren ikke pligt til at underrette en ansøger, som havde ansøgt om at
blive prækvalificeret, men som ikke blev det. (Håndhævelseslovens forarbejder)
side 89

90. Eksempel på tildelingsbrev (I)
› Udleveres
side 90

91. Standstill
side 91

92. Standstill
› Håndhævelseslovens § 3
› Når en ordregiver beslutter at tildele en kontrakt eller en rammeaftale, der er omfattet af
udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, må ordregiveren tidligst indgå
kontrakten eller rammeaftalen efter udløbet af en standstill-periode på
• 1) 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter § 2,
stk. 1, nr. 2 og 3, hvis underretningen er sket ad elektronisk vej, eller
• 2) 15 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt underretningen efter § 2,
stk. 1, nr. 2 og 3, hvis underretningen er sket pr. brev.
› Husk, at underretningen om tildelingsbeslutningen skal angive, hvornår standstill-perioden
udløber (ikke, hvornår der kan indgås kontrakt).
side 92

93. Standstill - beregningen
Kontrakt kan indgås
Underretning om
tildelingsbeslutning
Kontrakt kan indgås
10 kalenderdage
Stand still periode
15 kalenderdage ved underretning med brev
Stand still periode
side 93

94. Standstill
Klage indgives til
KLFU + automatisk
opsættende virkning
Underretning om
tildelingsbeslutning
Kontrakt kan
indgås
Kontrakt kan indgås
(hvis underretning med brev)
10 kalenderdage
Stand still periode
15 kalenderdage ved underretning med brev
Stand still periode
side 94

95. Standstill
Afgørelse om
opsættende virkning
Klage indgives til KLFU
+ automatisk
opsættende virkning
Underretning om
tildelingsbeslutning
10 kalenderdage
Stand still periode
15 kalenderdage ved underretning med brev
Stand still periode
30 kalenderdage
side 95

96. Standstill - beregningen
› Husk beregningsreglerne!
› Hvis ordregiveren har afsendt underretningen pr. mail den 1. juli, er den sidste dag i
standstill-perioden den 11. juli, og en klage til Klagenævnet for Udbud skal derfor
modtages i klagenævnet den 11. juli inden midnat, hvis klagen skal have automatisk,
midlertidig opsættende virkning.
› Hvis den 11. juli er en lørdag, en søndag eller en helligdag »skubbes« standstillperiodens udløb til udgangen af den følgende arbejdsdags sidste time, jf. forordning
nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og
tidspunkter artikel 3, stk. 4. Hvis den 11. juli er en lørdag, udløber standstill-perioden
derfor mandag den 13. juli ved midnat (medmindre mandag er en helligdag).
(Fra Klagenævnets hjemmeside)
side 96

97. Standstill - undtagelserne
› Standstill-forpligtelsen finder ikke anvendelse, hvis
• En kontrakt tildeles ved udbud uden forudgående udbudsbekendtgørelse,
• En kontrakt tildeles en leverandør i henhold til en rammeaftale med eller uden
genåbning af konkurrencen,
• En kontrakt tildeles en leverandør inden for et dynamisk indkøbssystem eller
• Den eneste berørte tilbudsgiver er den tilbudsgiver, der tildeles kontrakten, og der i
øvrigt ikke er nogen berørte ansøgere.
• Husk også, at standstill forpligtelsen ikke gælder ”udbud” i henhold til tilbudsloven.
side 97

98. Convergens A/S mod Viborg Kommune
› Klagenævnets kendelse af 26. maj 2011
• Begrænset udbud af kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse af et ESDH-system
• Elektronisk underretning af tilbudsgiverne den 3. november 2010: "Viborg Kommune kan som
følge af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. tidligst indgå kontrakt efter udløbet af en
stand still periode på 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, nærværende underretning afsendes."
• Indklagede i et mailsvar af 11. november 2011: "Stand still perioden udgør 10 kalenderdage,
der regnes fra dagen efter afsendelse af den elektroniske afslagsskrivelse, det vil sige, at
perioden udløber på 11. dagen. Det betyder, at Viborg Kommune lovligt kan indgå kontrakt på
12. dagen regnet fra datoen for afsendelse af afslaget."
› Klager
• Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet
og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 samt lov om håndhævelse af
udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2, ved fejlagtigt at oplyse klageren om, at standstillperioden,
som rettelig udløb den 13. november 2010, udløb den 14. november 2010.
side 98

99. Convergens A/S mod Viborg Kommune
› Klagenævnet
• Indklagedes e-mail af 11. november 2010 er et efterfølgende svar på en meddelelse fra
klageren om at ville gå videre med en klage i sagen. Det forhold, at det er i svaret
udtrykkeligt er angivet, at det, at standstillperioden »udløber på 11. dagen fra afsendelsen« af
meddelelsen, skal forstås sådan, at klage skal være indgivet inden 11. dagen (den 14.
november 2010) for, at der kan blive tale om automatisk opsættende virkning, og at det
ydermere angives, at indklagede først lovligt kan indgå kontrakt på 12. dagen (den 15.
november 2010), kan ikke begrunde, at der er sket en overtrædelse af
ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 samt
lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2.
• Påstanden tages ikke til følge.
• Klagenævnet bemærker, at det ikke i underretningen af 3. november 2010 er angivet, på
hvilken dato fristen udløber, hvilket indklagede skulle have anført, jf. lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2. Påstanden vedrører imidlertid ikke dette
forhold, og klagenævnet finder henset til den rent formelle karakter af overtrædelsen, ikke
anledning til at tage dette spørgsmål op af egen drift.
side 99

100. Ortos A/S mod Odense Kommune
› Klagenævnets kendelse af 1. december 2011
› Offentligt udbud af rammeaftale om indkøb af bandager, pro-teser, ortoser, korsetter, halskraver,
tilbehør og reparationer m.v.
› Ordregiver mente sig berettiget til at gennemføre forhandlinger efter artikel 30, stk. 1, litra (a).
› Den 21. september 2009 orienterede indklagede telefonisk Sahva A/S om tildelingsbeslutningen til
fordel for virksomheden, hvorimod klageren ikke blev underrettet.
› Ved bekendtgørelse nr. 2011/S 87-140861 afsendt den 2. maj 2011 offentliggjorde indklagede
tildelingsbeslutningen.
› Klager:
› Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med lov om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v. § 2 og § 3, stk. 1, og udbudsdirektivets artikel 41 ved den 5. juli 2010 at indgå kontrakt med Sahva
A/S uden at underrette klageren, hvis tilbud indklagede den 16. september 2009 havde forkastet som
ukonditionsmæssigt, om tildelingen af kontrakten/kontraktindgåelsen til Sahva A/S.
side 100

101. Ortos A/S mod Odense Kommune
› Klagenævnet
› Klagenævnet lægger til grund, at indklagede under det offentlige udbud traf tildelingsbeslutning
og indgik kontrakt uden at underrette klageren.
› Indklagede afsendte ikke en underretning, men orienterede alene Sahva A/S telefonisk og indgik
efterfølgende kontrakt. Indklagede handlede herved i strid med § 3, stk. 1.
› Klagenævnet bemærker i relation til spørgsmålet om anvendelse af sanktioner, at Sahva A/S som
den eneste af de to tilbudsgivere afgav et konditionsmæssigt tilbud. Indklagede forkastede i
overensstemmelse hermed tilbuddet fra klageren og tildelte i slutningen af forløbet kontrakten til
Sahva A/S. Den ulovlige forhandling og tilsidesættelsen af pligten til at underrette klageren har
derfor ikke haft konkret betydning for tildelingsbeslutningen. Efter ordlyden omfatter lovens § 16,
nr. 1, og § 17, stk. 1, nr. 2, alene den situation, at der er indgået kontrakt i en standstil- periode.
Da kontrakten som anført ovenfor ikke er indgået i en standstill-periode, er betingelserne i § 16,
nr. 1, og § 17, stk. 1, nr. 2, for at erklære kontrakten for uden virkning ikke opfyldt. På denne
baggrund erklæres kontrakten ikke for uden virkning.
side 101

102. Udbud med forhandling
side 102

103. Forhandlingsforbuddet (udbudsdirektivet)
Fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen:
› "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller
begrænset udbud udelukker enhver forhandling med ansøgere eller bydende om
grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres uden fare for
konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser; der må kun finde
drøftelser sted med ansøgere eller bydende, når det sker med henblik på at præcisere
eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav, og i det
omfang, dette ikke giver anledning til forskelsbehandling.”
side 103

104. Udbudsdirektivets artikel 30
› De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med
forhandling efter forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i
følgende tilfælde:
• der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud eller en konkurrencepræget dialog
er afgivet tilbud, som ikke er forskriftsmæssige, eller er afgivet tilbud, som er uantagelige
efter nationale bestemmelser.
• i undtagelsestilfælde, når bygge- og anlægsarbejdernes, vareindkøbenes eller
tjenesteydelsernes art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående samlet
prisfastsættelse.
• i det omfang, hvor den tjenesteydelse, der skal præsteres, især hvis det drejer sig om
tjenesteydelser i kategori 6 i bilag II A og intellektuelle tjenesteydelser, som for eksempel
tjenesteydelser vedrørende projektering af arbejder, er af en sådan art, at kontrakten ikke kan
specificeres tilstrækkelig nøjagtigt til, at den kan indgås ved at vælge det bedste tilbud i
henhold til reglerne for offentligt eller begrænset udbud.
• når der er tale om offentlige bygge- og anlægskontrakter, der udelukkende udføres med
henblik på forsøg, forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre rentabiliteten.
side 104

105. Udbudsdirektivets artikel 30 fremgangsmåden
› I de i stk. 1 nævnte tilfælde forhandler de ordregivende myndigheder med tilbudsgiverne
om de tilbud, de har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til de krav, de har stillet i
udbudsbekendtgørelsen, i udbudsbetingelserne og i eventuelle supplerende dokumenter, og
for at finde frem til det bedste tilbud i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.
› Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles
ens. De udøver især ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle
tilbudsgivere bedre end andre.
› De ordregivende myndigheder kan bestemme, at udbuddet med forhandling skal forløbe i
flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de
tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne.
Muligheden for at gøre brug af denne fremgangsmåde skal være anført i
udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne.
side 105

106. Udbudsdirektivets artikel 30 fremgangsmåden
› Artikel 30, stk. 1, litra a
› ”De ordregivende myndigheder behøver ikke at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse,
hvis udbuddet med forhandling omfatter alle tilbudsgivere, og kun de tilbudsgivere, der
opfylder de i artikel 45-52 omhandlede kriterier, og som under de forudgående
offentlige eller begrænsede udbud eller den konkurrenceprægede dialog har afgivet
tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav.”
side 106

107. Ortos A/S mod Odense Kommune
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 21. december 2011
• Offentligt EU-udbud af rammeaftale om indkøb af bandager, proteser, ortoser, korsetter,
halskraver, tilbehør og reparationer m.v.
• To virksomheder - Ortos A/S (klageren) og Sahva A/S - afgav tilbud.
• Odense Kommune afviste klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt og besluttede samtidig at
overgå til »udbud efter forhandling pga. manglende konkurrence blandt de forskriftsmæssige
tilbud«.
• Den 16. september 2009 afviste indklagede på ny klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt.
Klager:
• ”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivet
ved at anvende udbud med forhandling efter forudgående offentliggørelse af en
udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, a), uanset betingelserne
herfor ikke var opfyldt, idet indklagede havde modtaget i hvert fald ét
konditionsmæssigt tilbud.”
side 107

108. Ortos A/S mod Odense Kommune
› Klagenævnet
› ”Efter udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, a), 1. led, kan udbud med forhandling anvendes,
hvor der i forbindelse med et udbud ikke er afgivet et forskriftsmæssigt tilbud, jf. også
klagenævnets kendelse af 1. oktober 2009, Cimber Air A/S mod Forsvarskommandoen (ad
påstand 13).
› Det tilbud, indklagede modtog fra Sahva A/S, og som uændret lå til grund for tildelingen af
kontrakten, var konditionsmæssigt. Indklagede kunne derfor ikke lovligt overgå til udbud
med forhandling efter artikel 30, stk. 1, a), 1. led.”
side 108

109. Udbudsdirektivets artikel 31
› De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i
bl.a. følgende tilfælde:
›
›
›
›
›
›
Ikke egnede tilbud eller ingen tilbud ved offentligt eller begrænset udbud
Indkøb med henblik på forskning og forsøg
Alene én bestemt økonomisk aktør
Strengt nødvendigt af tvingende grund
Supplerende leverancer
Varer indkøbt på varebørs
Husk at traktatens grundlæggende principper altid finder anvendelse
side 109

110. Danske Arkitektvirksomheder mod Skanderborg
Gymnasium
Klagenævnets kendelse af 13. januar 2012
› Skanderborg Gymnasium indgik – uden udbud - kontrakt med arkitektfirmaet Friis &
Moltke A/S om teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med opførelse af en ny
idrætshal i tilknytning til Skanderborg Gymnasium.
Ordregivers begrundelse for direkte tildeling:
› ”På baggrund af den til Friis & Moltke tilkomne ophavsret til de eksisterende
bygninger tog indklagede kontakt til denne virksomhed for afsøgning af mulighederne
for at lade opgaven med projektering af om-/tilbygningen varetage af Friis & Moltke
og derved opretholde det samlede arkitektoniske udtryk for Skanderborg Gymnasium
og derved tillige iagttage Friis & Moltkes ophavsret til bygningerne.”
side 110

111. Danske Arkitektvirksomheder mod Skanderborg
Gymnasium
Klagenævnet:
› ”[Det] påhviler indklagede at godtgøre, at betingelserne i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, b),
er opfyldt.
› Indklagede skal således godtgøre, at årsagen til den direkte tildeling var beskyttelsen af
enerettigheder, jf. artikel 31, stk. 1, b), 1. led. Efter reglens 2. led skal indklagede godtgøre, at
Friis & Moltke objektivt set var den eneste leverandør på markedet, der kunne udføre opgaven,
herunder opfylde indklagedes behov.
› Af de grunde, som klageren har anført, har indklagede ikke godtgjort, at beskyttelsen af
enerettigheder gjorde det nødvendigt at undlade udbud og at tildele kontrakten direkte til Friis &
Moltke. Med samme begrundelse har indklagede ikke godtgjort, at kontrakten kun kunne
overdrages til én bestemt virksomhed. Indklagede har således ikke løftet bevisbyrden for, at de
lovlige hensyn, som indklagede ønskede at varetage, ikke kunne have været tilgodeset ved, at
Friis & Moltke blev inddraget i projektet på anden måde, eventuelt ved en af de fremgangsmåder,
som klageren har anført.”
› Kontrakten erklæret for uden virkning og alternativ sanktion fastsat til 45.000 kr.
side 111

112. Ulovhjemlet adgang til forhandling?
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse af 8. oktober 2004
› ”I situationen, hvor der har fundet en konkurrenceudsættelse sted, og hvor der kun er
indkommet ét konditionsmæssigt tilbud, er det Konkurrencestyrelsens opfattelse, at
risikoen for ulige behandling af tilbudsgivere i udbudsforløbet og varetagelse af usaglige
hensyn er mindre fremtrædende end ved forhandlinger med flere bydende.
› Det er derfor styrelsens vurdering, at der i disse nærmere afgrænsede tilfælde må antages
at eksistere en vis adgang til forhandling med den pågældende tilbudsgiver med henblik på
at forbedre tilbuddet. Dette skyldes, at der i disse situationer som udgangspunkt ikke
består samme risiko for, at én tilbudsgiver vil blive behandlet bedre end andre
tilbudsgivere.
› En konsekvens af et ufravigeligt forhandlingsforbud i disse situationer ville være, at den
pågældende ordregiver enten var tvunget til helt at aflyse udbudsforretningen eller
alternativt at acceptere det eneste konditionsmæssige tilbud, selvom dette ikke måtte være
tilfredsstillende for ordregiver, og selvom både ordregiveren og tilbudsgiveren var
interesseret i at forhandle sig frem til en løsning.”
side 112

113. Udbud med forhandling efter
forsyningsvirksomhedsdirektivet
Forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 40, stk. 2
Udbud med forhandling med forudgående bekendtgørelse
› Fri adgang til udbud med forhandling, såfremt en udbudsbekendtgørelse er offentliggjort
forinden
Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 40, stk. 3
Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse (svarer til bestemmelserne i
udbudsdirektivet, dog mindre restriktiv fortolkning af anvendelsesområdet)
side 113

114. Forhandling efter tilbudsloven (afsnit 1)
› Hvis tildelingskriteriet er laveste pris:
› Kun mulighed for at forhandle med lavestbydende
› Hvis tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud:
› Mulighed for at forhandle med de tre tilbudsgivere, der ved licitationen har afgivet de
tre bedste tilbud
side 114

115. Fremgangsmåden?
Tilbudsloven § 11, stk. 2: ”Når udbyderen vælger at forhandle, skal det senest ved
forhandlingernes påbegyndelse over for de udvalgte tilbudsgivere, som udbyderen
forbeholder sig at forhandle med, tilkendegives, hvilken procedure der vil blive fulgt,
hvis dette ikke fremgår af udbudsbetingelserne.”
Tilbudsloven § 11, stk. 3: ”Under forhandlingerne skal udbyderen sikre, at alle
tilbudsgivere behandles ens. Navnlig må udbyderen ikke udøve forskelsbehandling ved
at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. Udbyderen må
under forhandlingerne alene give oplysninger til en tilbudsgiver om andre tilbudsgiveres
løsninger eller priser, i det omfang sådanne oplysninger allerede er gjort offentligt
tilgængelige i henhold til § 7.”
Tilbudsloven § 11, stk. 4: ”Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter
ændres væsentligt, eller til, at tildelingskriterierne, herunder den vægtning eller
prioritering, der er lagt til grund ved udvælgelsen af forhandlingspartnere efter stk. 1,
ændres.”
side 115

116. Fremgangsmåden?
› Forhandlinger kun reguleret i forbindelse med licitation – men også mulighed for at
forhandle om underhåndsbud.
› Det er ordregiver, som leder forhandlingerne - Tilbudsgiver kan ikke på eget initiativ
indlede en forhandling med ordregiver.
› Ordregiver bestemmer, tilrettelægger, indkalder og fastslår temaer til forhandling.
› Tilbudsgiver har ikke pligt til at deltage i forhandlinger, som ordregiver indkalder til og
Ordregiver kan ikke afvise tilbud med henvisning til manglende deltagelse i
forhandling.
side 116

117. Fremgangsmåden?
› Udbyder skal forhandle om tilbud inden for tilbuddets egne rammer – udgangspunkt i
afgivne tilbud.
› Ordregiver må ikke videregive oplysninger om andre tilbudsgiveres løsninger og
priser, medmindre de er offentligt tilgængelige.
› Ordregiver må ikke lægge vægt på andre forhold end de fastsatte tildelingskriterier.
› Tilbuddet og udbudsgrundlaget må ikke ændres væsentligt i forbindelse med
forhandlingerne.
side 117

118. Einar Kornerup mod Parkvænget
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. marts 2010
› Begrænset licitation efter tilbudslovens afsnit I efter tildelingskriteriet ”økonomisk mest
fordelagtige tilbud”.
› Alle indkomne tilbud oversteg indklagedes budgetramme.
› Indklagede kontaktede de to tilbudsgivere, som havde afgivet de ”økonomisk mest
fordelagtige tilbud” (heriblandt klager) og ønskede at diskutere eventuelle fradrag i
tilbudspriserne, hvis der blev foretaget ændringer i projektet.
› Efter diskussionerne indgik indklagede kontrakt med den ene af tilbudsgiverne.
› Einar Kornerup – den forbigåede tilbudsgiver - indgav klage med påstand om, at der var
indledt forhandlinger, uden at proceduren i § 11 var overholdt – rammerne for
forhandlingerne ikke beskrevet.
side 118

119. Einar Kornerup mod Parkvænget
› Klagenævnet udtalte:
› ”Det følger af tilbudslovens § 10, at når kriteriet for tildelingen er »laveste pris« kan der
forhandles med den, der har afgivet det laveste tilbud. Når kriteriet for tildelingen af ordren er
»det økonomisk mest fordelagtige« tilbud, kan udbyderen efter Tilbudslovens § 11 forhandle med
tre tilbudsgivere eller færre, som ved licitationen har afgivet de økonomisk mest fordelagtige
tilbud ud fra vægtede eller prioriterede underkriterier.
Efter Tilbudslovens § 11, stk. 2 kræves det, at når udbyderen vælger at forhandle, skal han senest
ved forhandlingernes påbegyndelse over for de udvalgte tilbudsgivere, som udbyderen forbeholder
sig at forhandle med, tilkendegive, hvilken procedure der vil blive fulgt, hvis det ikke fremgår af
udbudsbetingelserne.
I denne sag må indklagedes henvendelse til klageren og PN Erhvervsbyg A/S i skrivelse af 21.
august 2009 med opfordring til, at de to tilbudsgivere skulle fremkomme med forslag til
besparelser, anses som en indledning til forhandling. Indklagede har ikke ved indledningen af
forhandlingerne tilkendegivet, hvilken procedure der ville blive fulgt. Indklagede har derfor handlet
i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i Tilbudslovens § 2, stk. 3,
ved at opfordre to af tilbudsgiverne til at afgive nye tilbud med andre priser på opregnede punkter
uden at iværksætte forhandling i overensstemmelse med Tilbudslovens § 11, stk. 2.”
side 119

120. Annoncering: Forhandling
› Klagenævnets kendelse af 29. juli 2011: Social-Medicinsk Tolkeservice A/S mod Region
Hovedstaden
› Begrænset tilbudsindhentning efter tilbudslovens afsnit II om fremmedsprogstolkning til
brug for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden (Bilag II B)
› Klager: Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med det EU-retlige
princip om forbud mod forhandling med tilbudsgiverne efter tilbuddenes modtagelse og
kontrakternes tildeling – og i forlængelse heraf annulleret kontrakten med klager.
Klagenævnet
› ”Indklagede har under iagttagelse af det EU-retlige ligebehandlingsprincip og
gennemsigtighedsprincip kunnet gennemføre forhandlinger med tilbudsgiverne. Der gælder
således ikke et EU-udbudsretligt forbud mod forhandlinger ved indhentning af tilbud efter
tilbudsloven om ordrer, hvis genstand er en tjenesteydelse omfattet af udbudsdirektivets
bilag II B.”
side 120

121. Spørgsmål?
side 121

122. Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
E-mail:
3334 4000
3334 4001
info@horten.dk
www.horten.dk
Andreas Christensen
E-mail:
ac@horten.dk
Tlf. 5234 4226
David Salomonsen
E-mail:
dsa@horten.dk
Tlf. 5234 4359