1. IKA – Udbudsjura
Advokat Andreas Christensen
30. maj 2013
Advokat Annelouise Dalgaard
Pedersen
Udelukkelse, egnethed og udvælgelse

2. side 2
› Kl. 9.00 – 12.00:
› Udelukkelse
› Egnethed
› Udvælgelse (indsnævring af feltet)
› Manglende overholdelse af dokumentationskrav
› Sammenhængen mellem udvælgelse og tildeling
› Sammenhængen mellem egnethedskriterier og kontraktkrav
› 12.00-13.00
› Frokost
› 13.00-16.00
› Underretning
› Cases
› Seneste nyt fra Klagenævnet for Udbud
Dagens program

3. Egnethed
(udvælgelsen)

4. side 4
”6-trins raketten”
1. Er ansøgning/tilbud modtaget til tiden på rette sted?
2. Er ansøger/tilbudsgiver omfattet af
udelukkelsesgrund?
3. Er dokumentationskrav opfyldt?
4. Er eventuelle minimumskrav for egnethed opfyldt?
5. Vurderes anmoder/tilbudsgiver i øvrigt at være
egnet?
6. Indsnævring af deltagerfeltet ved begrænset udbud,
udbud efter forhandling, konkurrencepræget dialog.

5. Udelukkelse

6. side 6
› Udbudsdirektivets artikel 44:
› ”Kontrakter tildeles på grundlag af kriterierne i artikel 53 og 55 under hensyn til
artikel 24, efter at de ordregivende myndigheder har undersøgt, om de økonomiske
aktører, der ikke er udelukket i henhold til artikel 45 og 46, er egnede; en sådan
egnethedsundersøgelse udføres i overensstemmelse med kriterierne om økonomisk
og finansiel formåen, faglig og teknisk viden eller evne som omhandlet i artikel 47-52
og om nødvendigt i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende regler og
kriterier, der er nævnt i stk. 3.”
Udelukkelse – hvilke grunde?

7. side 7
Udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1
Obligatorisk udelukkelse, hvis ordregiver er vidende om, at tilbudsgiver er dømt for:
› Deltagelse i en kriminel organisation jf. udbudsdirektivet Art. 45, stk. 1, litra a
› Bestikkelse jf. udbudsdirektivet Art. 45, stk. 1, litra b
› Svig jf. udbudsdirektivet Art. 45, stk. 1, litra c
› Hvidvask af penge jf. Art. 45, stk. 1, litra d
Udelukkelse

8. side 8
Udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2 (valgfri udelukkelse)
› tilbudsgiver er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord mv., jf. litra a
› tilbudsgiver er begæret taget under konkurs eller behandling m.h.p. på likvidation, skifte,
tvangsakkord mv., jf. litra b.
› tilbudsgiver ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om
den pågældendes faglige hæderlighed, jf. litra c.
› tilbudsgiver i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som
den ordregivende myndighed beviselig har konstateret, jf. litra d.
› tilbudsgiver er i restance mht. betaling til sociale sikringsordninger, jf. litra e.
› tilbudsgiver er i restance mht. betaling af skatter og afgifter, jf. litra f.
› tilbudsgiver svigagtigt har afgivet urigtige oplysninger i forhold til udvælgelsen, jf. litra g.
Udelukkelse

9. side 9
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 19. oktober 2009
› DSV Transport havde forud for et udbud ophævet en aftale med I/S Vestforbrænding. En
voldgiftsret havde efterfølgende fastslået, at DSV Transport ikke havde været berettiget til
at ophæve kontrakten.
› I/S Vestforbrænding gjorde ved det efterfølgende udbud gældende, at DSV Transport var
omfattet af artikel 45, stk. 2, litra d. og udelukkede på den baggrund DSV Transport fra
udbuddet.
› Klagenævnet for udbud udtalte, at DSV Transports uberettigede ophævelse af kontrakten
ikke var en »alvorlig« fejl, og at der heller ikke var tale om en fejl, der efter en saglig,
objektiv vurdering var af betydning for DSV Transports egnethed som kontraktpart.
› DSV Transport fik herefter medhold i, at I/S Vestforbrænding ikke havde været berettiget til
at afvise tilbuddet.
DSV Transport A/S mod I/S
Vestforbrænding

10. side 10
› Nyt udbudsdirektiv
› Udelukkelse, hvis:
› ”den økonomiske aktørs opfyldelse af væsentlige krav inden for en tidligere kontrakt
eller kontrakter af samme art med den samme ordregivende myndighed har udvist
betydelige eller vedvarende mangler.”
› NB: ”For at kunne anvende den udelukkelsesgrund, som er nævnt i stk. 1, litra d),
forelægger de ordregivende myndigheder en metode til at vurdere kontraktens
opfyldelse, som er baseret på objektive, målbare kriterier og anvendes på en
systematisk, konsekvent og gennemsigtig måde. En eventuel vurdering af opfyldelsen
meddeles den pågældende entreprenør, som skal have mulighed for at gøre
indsigelse mod resultatet og få retsbeskyttelse.”
Egne erfaringer?

11. side 11
Dokumentationskrav: Udelukkelse
Implementeringsbekendtgørelsens § 12:
› Ordregiver kan, hvis det skønnes relevant, i udbudsmaterialet kræve en tro- og
loveerklæring fra ansøgere eller tilbudsgivere om, at der ikke foreligger strafbare
forhold omfattet af § 10, stk. 1 og 2.
› Ordregiver kan, hvis det skønnes relevant, kræve dokumentationen, jf.
udbudsdirektivets artikel 45, stk. 3, for, at der ikke foreligger strafbare forhold
omfattet af § 10, stk. 1 og 2, fra den tilbudsgiver, som ordregiver agter at indgå
kontrakt med.
› Stiller ordregiver i strid med 1. pkt. krav om, at øvrige ansøgere eller
tilbudsgivere skal afgive den i 1. pkt. nævnte dokumentation, kan ordregiveren
ikke af denne grund se bort fra en ansøgning eller et tilbud, der alene indeholder
en tro- og loveerklæring om strafbare forhold omfattet af § 10, stk. 1 og 2.
› § 12 gælder tilsvarende for udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2.
Særligt om gæld til det offentlige
› gælder tillige for licitation i henhold til tilbudsloven (NB: På tilbudstidspunktet)
› vedlæg standardformular eller indarbejd formulering i tilbudslisten

12. side 12
› Klagenævnets kendelse af 6. januar 2012
› Udbud om tilsyn af elinstallationer.
› I udbudsmaterialet var det anført, at der til anmodning om prækvalifikation skulle
vedlægges en serviceattest - mindstekrav.
› Klageren havde rekvireret denne hos E&S, men kunne ikke nå at få den inden
ansøgningsfristen.
› Klageren kontaktede en medarbejder hos Sikkerhedsstyrelsen, som ikke var anført
som kontaktperson for udbuddet, hvorefter klager fik det indtryk, at serviceattesten
kunne eftersendes.
Noe Net A/S mod Sikkerhedsstyrelsen

13. side 13
› Klagenævnet udtalte:
› ”Efter § 12, stk. 4, i bekendtgørelse, nr. 712 af 15. juni 2011, er en ordregiver forpligtet til at
afvise en ansøgning eller et tilbud, såfremt det fremgår af udbudsbetingelserne, at en konkret fejl
eller mangel vil føre til, at ansøgningen eller tilbuddet afvises, og den pågældende ansøgning eller
det pågældende tilbud indeholder en sådan fejl eller mangel. […] Uanset om klageren måtte være
blevet bibragt den opfattelse, at mindstekravet om serviceattest kunne fraviges i forhold til
klageren ved at serviceattesten blev eftersendt […] kunne indklagede ikke i forhold til de øvrige
ansøgere fravige fristen for fremsendelse af serviceattesten uden at bryde med det udbudsretlige
ligebehandlingsprincip”
› Kan ordregiver kræve at få tilsendt en serviceattest?
Noe Net A/S mod Sikkerhedsstyrelsen

14. Egnethed

15. side 15
Udbyder har mulighed for i udbudsbekendtgørelsen, at opstille særlige
egnethedskrav:
Udbudsdirektivets artikel 44
2 forskellige typer af krav (udtømmende):
› (1) Økonomisk og finansiel formåen (artikel 47)
› (2) Teknisk og/eller faglig formåen (artikel 48)
I tillæg hertil kan der opstilles mindstekrav for egnethed (mindstekrav for det niveau for
økonomisk og teknisk kapacitet som kræves).
Kravene til egnethed skal angives udtømmende i udbudsbekendtgørelsen  kan ikke i
udbudsbetingelserne introduceres nye eller modstridende krav.
Egnethed

16. side 16
Klagenævnets kendelse af 28. februar 2012
Offentligt udbud af 2-årig rammeaftale om levering af stomihjælpemidler til borgere i
Københavns Kommune i henhold til servicelovens § 112.
I udbudsbekendtgørelsens punkt III.2 om »Betingelser for deltagelse« var det om krav
vedrørende dokumentation for de økonomiske aktørers personlige forhold (punkt III.2.1),
økonomisk og finansiel kapacitet (punkt III.2.2) samt teknisk kapacitet (punkt III.2.3)
angivet: »…Der henvises til udbudsmaterialet«
Klager: ”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med
udbudsdirektivets artikel 36, stk. 1, jf. bilag VII A til udbudsdirektivet, ved ikke i
udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.1 – III.2.3 at have oplyst, hvilke udvælgelseskriterier
tilbudsgiverne skulle opfylde for at blive vurderet som egnede, og hvilken dokumentation
tilbudsgiverne i den forbindelse skulle fremsende.”
Mediq Danmark A/S mod Københavns Kommune

17. side 17
Klagenævnet:
› "Indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 36, stk. 1, jf. bilag VII A
til udbudsdirektivet, ved ikke i udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.1 – III.2.2 at have
oplyst, hvilke udvælgelseskriterier tilbudsgiverne skulle opfylde for at blive vurderet
som egnede, og hvilken dokumentation tilbudsgiverne i den forbindelse skulle
fremsende.”
› => Ikke tilstrækkeligt at henvise til særskilt ”prækvalifikationsmateriale” eller
udbudsmateriale.
Mediq Danmark A/S mod Københavns Kommune

18. side 18
› Efter artikel 44, stk. 2, kan de ordregivende myndigheder opstille minimumskriterier for
egnethed, som ansøgere og tilbudsgivere skal opfylde.
› F.eks. et vist minimum for:
› Egenkapital og omsætning
› Forsikringsdækning
› Antal referencer
› Minimumskrav for egnethed kan anvendes, hvis det er relevant for kontrakten og
proportionalt – både ved offentlige udbud og begrænsede udbud!
› I kravet om proportionalitet ligger, at de opstillede mindstekrav skal hænge sammen med og stå i forhold til
kontraktens genstand.
› Opstilling af mindstekrav til egnethed anvendes til at udelukke økonomisk eller teknisk svagt funderede
ansøgere/tilbudsgivere.
› Mindstekrav til egnethed må ikke forveksles med de mindstekrav, som måtte være opstillet i udbudsmaterialet i
relation til selve indholdet af tilbuddet(kontraktgenstanden).
Mindstekrav

19. side 19
”Økonomisk og finansiel formåen”
Udbudsdirektivets art. 47
Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan
føres ved:
• Relevante erklæringer fra bank eller bevis for
erhvervsansvarsforsikring
• Fremlæggelse af virksomhedens balance
• Erklæring om tilbudsgivers omsætning
• Lignende dokumentation som ordregiver finder egnet

20. side 20
Andre virksomheders formåen?
Artikel 47, stk. 2:
”En økonomisk aktør kan i givet fald og for en bestemt kontrakt
basere sig på andre enheders formåen uanset den juridiske karakter
af forbindelserne mellem aktøren selv og disse enheder. Aktøren skal
i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han
råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge
dokumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende.”
• Hvad er tilstrækkelig dokumentation?
• Oplysning om koncernens nøgletal?

21. side 21
› Klagenævnets kendelse af 21. juli 2011
› Begrænset udbud af rammeaftale med 3 aktører om indkøb af trykkeriydelser med
tilknyttede serviceydelser, herunder distribution.
› Udbudsbekendtgørelsen: ”Såfremt virksomheden baserer sig på andre virksomheders
formåen, skal virksomheden godtgøre, at virksomheden råder over de nødvendige
ressourcer, fx ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser i så
henseende.”
› I vindende tilbudsgivers tilbud erklæringer fra bla. Danske Fragtmænd A/S:
”Vi erklærer herved, at vi stiller nedenstående til rådighed for GP-Tryk A/S med henblik på
opfyldelse af de dokumentationskrav som er angivet i udbudsbekendtgørelse nr. 2010/S 114-
173231. I henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.2, Økonomisk kapacitet og pkt. III.2.3,
Teknisk kapacitet stiller vi følgende til rådighed: - Referencer for: … - Egenkapital seneste
regnskabsår … - Aktiver seneste regnskabsår … - Samlet omsætning seneste regnskabsår … ”
Graphic Wave ApS mod Økonomistyrelsen

22. side 22
› Klagenævnet:
› ”Den økonomiske aktør, der baserer sig på andre enheders formåen, skal over for
ordregiveren godtgøre, at han råder over de nødvendige ressourcer, jf. artikel 47,
stk. 2. Det beror også i dette tilfælde på ordregiveren, hvorledes denne
dokumentation skal tilvejebringes, og ordregiveren er ikke bundet af den måde, som
bestemmelsen anfører som et eksempel.”
› ”GP-Tryk A/S har i sin anmodning om prækvalifikation ved afkrydsning tilkendegivet,
at selskabet har baseret de meddelte oplysninger om økonomisk og finansiel
kapacitet (egenkapital, aktiver og samlet omsætning) og om teknisk kapacitet på
andre enheders formåen. GP-Tryk A/S har anført de 4 enheder, der er tale om, ved
selskabsnavne og CVR-numre. Der er herved sket en klar identifikation af disse
enheder, og der er i udbudsbekendtgørelsen ikke stillet yderligere krav til oplysninger
om disse enheders økonomiske og tekniske formåen.”
Graphic Wave ApS mod Økonomistyrelsen

23. side 23
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. juli 2012
Udbud af flytteydelser.
Udbudsbekendtgørelsen:
”Ansøgeren skal have positiv egenkapital.
Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes ansøgerens
egenkapital som sammenslutningens samlede egenkapital. Såfremt ansøgeren baserer
sig på andre virksomheders formåen, skal ansøgeren godtgøre, at ansøgeren råder
over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse
enheders forpligtelser i så henseende.”
Adams Transport mod Udenrigsministeriet

24. side 24
Vindende tilbudsgiver fremlagde følgende erklæring fra sit moderselskab:
»We undersigned, Crown Worldwide Holdings Ltd., being the holding company of
Crown Worldwide ApS, will provide any necessary financial support to enable Crown
Worldwide ApS to continue to trade and to meet their commitments as and when they
fall due".
"Crown worldwide Group is a privately held organization. The group and also hereby
Crown Worldwide ApS operates is business under the brands Crown Relocations, Crown
Logistics, Crown Records Management, Crown Fine Arts, and Crown Wine Cellars.
This letter of support will remain effective until termination in writing by Crown
Worldwide Holdings Ltd.«
Adams Transport mod Udenrigsministeriet

25. side 25
Klagenævnet:
”Støtteerklæringen fra Crown Worldwide Holdings Ltd. har efter sit indhold virkning,
indtil Crown Worldwide Holdings Ltd. erklærer, at erklæringen ikke længere skal have
virkning. Erklæringen kan derfor ikke reelt afhjælpe de mangler, som indklagede
konstaterede i Crown Worldwide ApS’ ansøgning om prækvalifikation.”
Gælder det tilsvarende for teknisk kapacitet?
Adams Transport mod Udenrigsministeriet

26. side 26
”Faglig og teknisk viden og evne”
Udbudsdirektivets artikel 48 (udtømmende):
De økonomiske aktøres tekniske formåen kan godtgøres på følgende måder:
• Forelæggelse af en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de sidste 3/5 år +
ledsaget af attest for tilfredsstillende udførelse af de betydeligste arbejder
• Oplysninger om involverede teknikere eller tekniske organer
• Beskrivelse af det tekniske udstyr
• Oplysninger om uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos virksomheden
• Miljøstyringsforanstaltninger (i relevante tilfælde)
• Erklæring om antallet af ansatte
• Anvendelse af underentreprenører (hvor stor en del)
› Mulighed for at basere sig på andre virksomheders formåen
› Husk nøgletal ved statslige byggerier og alment byggeri.

27. side 27
Andre virksomheders formåen?
Artikel 48, stk. 3:
”En økonomisk aktør kan i givet fald og for en bestemt kontrakt
basere sig på andre enheders formåen uanset den juridiske karakter
af forbindelserne mellem aktøren selv og disse enheder. Den skal i
så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder
over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse,
f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders tilsagn
om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for den
økonomiske aktør.”
• Hvad er tilstrækkelig dokumentation?

28. side 28
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 3. maj 2011 – ENCA mod Skive Kommune
Licitation vedrørende kloakentreprisen på rådhusbyggeri.
Udbudsbetingelserne:
“Ved tilbudsafgivelse skal entreprenøren vedlægge underskrevet erklæring om
sikkerhedsstillelse. Garantistiller erklærer, at der stilles sikkerhed for entreprenøren til
bygherren pålydende …”
Blanketten »Erklæring om sikkerhedsstillelse«, som var en del af licitationsbetingelserne,
skulle udfyldes med tilbudsgiverens navn og navnet på den bank, sparekasse eller det
kautionsforsikringsselskab, der afgav erklæringen.
Fremlæggelse af garantierklæring

29. side 29
Klageren indleverede »Erklæring om sikkerhedsstillelse«, uden at der var anført en bank, en
sparekasse eller et kautions-forsikringsselskab. Erklæringen var underskrevet af klageren.
› Indklagede afviste tilbuddet, da det ikke var anført på »Erklæring om sikkerhedsstillelse«,
hvilken bank el. lign, som stille sikkerhed.
Klager:
› ”Da det af tillægget til AB 92 § 6, stk. 1, fremgår, at der kan være tale om »anden
betryggende garantistiller« end bank, sparekasse eller kautionsforsikringsselskab, har
klageren kunnet være garantistiller for sig selv.”
Fremlæggelse af garantierklæring

30. side 30
Klagenævnet:
”Klageren afgav selv en erklæring om sikkerhedsstillelse. Da erklæringen om
sikkerhedsstillelse var underskrevet af klageren selv, og da licitationsbetingelserne utvivlsomt
skal forstås på den måde, at erklæringen om sikkerhedsstillelse skulle afgives af en
tredjepart, som var uafhængig af klageren, har indklagede været berettiget og forpligtet til
ikke at tage klagerens tilbud i betragtning.”
Fremlæggelse af garantierklæring

31. side 31
› Udbudsdirektivets artikel 47, stk. 5:
› ”Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af
den ordregivende krævede dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og
finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed
finder egnet.”
› En ordregiver er ikke berettiget til at afvise ansøgere eller tilbudsgivere alene med
den begrundelse, at krav om omsætningserklæring for de seneste tre regnskabsår
ikke er opfyldt, såfremt tilbudsgiveren er etableret inden for de seneste tre
regnskabsår, og derfor ikke kan præstere erklæringer om omsætning i år, der ligger
forud for etableringen.
› Gælder tilsvarende for teknisk kapaciet?
Nystartede virksomheder: Hvordan håndteres
eventuelle mindstekrav og dokumentationskrav?

32. Manglende
overholdelse af
dokumentationskrav

33. side 33
› Udbyder er som udgangspunkt både berettiget og forpligtet til at se bort fra
ansøgningen/tilbuddet, hvis de krævede oplysninger for bedømmelsen af
virksomhedens egnethed ikke er modtaget rettidigt.
› U:”Reparationsreglen” i implementeringsbekendtgørelsens § 12.
› Som udgangspunkt kan der alene blive tale om en ret for udbyder til at se bort fra formelle mangler, men ikke
en pligt til dette.
› En pligt for udbyder til at se bort fra formelle mangler, kan måske(?) komme på tale i ekstraordinære tilfælde,
når der er tale om en åbenlys fejl, som nemt kan berigtiges.
Manglende overholdelse af
dokumentationskrav

34. side 34
› ”Ordregivere, som har modtaget ansøgninger eller tilbud, som ikke opfylder de formelle krav, der
følger af udbudsmaterialet, kan afvise ansøgningerne eller tilbuddene, eller kan under overholdelse
af ligebehandlingsprincippet og forhandlingsforbuddet vælge at
› 1) se bort fra fejlen eller manglen, såfremt ordregiver i forvejen er i besiddelse af de krævede
supplerende oplysninger eller dokumentationer,
› 2) selv indhente de krævede supplerende oplysninger eller dokumentationer, såfremt disse er
offentligt tilgængelige, eller
› 3) anmode de pågældende ansøgere eller tilbudsgivere om inden en fastsat frist at berigtige fejlen
eller manglen, jf. dog stk. 3.
› Stk.2. Stk. 1 finder bl.a. anvendelse, når
› 1) fremsendte ansøgninger eller tilbud mangler underskrift, datering eller lignende,
› 2) ansøgninger eller tilbud ikke er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller det krævede
format, eller
› 3) ansøgninger eller tilbud ikke opfylder formelle krav til udformning som f.eks. angivelse af sidetal,
stempling eller lignende.”
”Reparationsreglen”

35. side 35
› Stk.3. Ordregivere kan nøjes med at anvende fremgangsmåden i stk. 1, nr. 3, i
relation til den tilbudsgiver, som ordregiver agter at indgå kontrakt med,
forudsat at manglende oplysninger eller dokumentationer ikke har betydning for
vurdering af tilbuddene.
› Stk.4. Uanset stk. 1 er en ordregiver forpligtet til at afvise en ansøgning eller et
tilbud, såfremt det fremgår af udbudsbetingelserne, at en konkret fejl eller
mangel vil føre til, at ansøgningen eller tilbuddet afvises, og den pågældende
ansøgning eller det pågældende tilbud indeholder en sådan fejl eller mangel.
”Reparationsreglen”

36. Udvælgelse
(indsnævring af
feltet)

37. side 37
Udbudsdirektivet art. 44, stk. 3:
”Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse
og ved konkurrencepræget dialog kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af
ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud, til at forhandle eller til at deltage,
forudsat at der er et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere”.
”De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen de objektive og ikke-
diskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere,
der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt det største antal ansøgere”
”Ved begrænsede udbud er dette mindste antal på fem. I udbud med forhandling med
forudgående bekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog er mindsteantallet på tre.”
”Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være
tilstrækkeligt stort til at sikre en reel konkurrence”
Begrænsning af antallet af tilbudsgivere (EU-udbud)

38. side 38
Præambelbetragtning (40):
› ”En ordregivende myndighed kan begrænse antallet af ansøgere ved begrænset
udbud, udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og
konkurrencepræget dialog. En sådan begrænsning af antallet af ansøgere skal
foretages på basis af objektive kriterier, der angives i udbudsbekendtgørelsen. Disse
objektive kriterier indebærer ikke nødvendigvis nogen vægtning”.
Udbudsdirektivet

39. side 39
Begrænsning af antal af tilbudsgivere
› Begrænset udbud, udbud efter forhandling, konkurrencepræget dialog.
› Hvis færre anmodninger end 5 – alle skal prækvalificeres, hvis de
opfylder dokumentationskravene og vurderes egnede
(udbudsdirektivet).
› Evt. kontrolbud skal ikke medregnes (den interne enhed, der
udarbejder kontrolbud, skal ikke prækvalificeres).
› Anvend alene de udvælgelseskriterier, der fremgår af
udbudsbekendtgørelsen.
› Husk samtidig underretning af ansøgere.

40. side 40
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 19. november 2010
› Udvælgelseskriterium:
› ”Såfremt der er flere egnede ansøger end det planlagte antal, vil der blandt de ansøgere,
der utvivlsomt har en tilstrækkelig økonomisk styrke til at løfte den udbudte opgave, blive
udvalgt de fem virksomheder, der i lyset af den udbudte opgave og ud fra ønsket om
atskabe en optimal konkurrence har de bedste referencer.……”
› Klager: Dette er ikke et objektivt kriterium – i strid med artikel 44, stk. 3.
› Klagenævnet: ”Et sådant kriterium er som udgangspunkt såvel objektivt som ikke
diskriminerende i den betydning, disse begreber anvendes i udbudsdirektivets artikel 44,
stk. 3.”
› ”Der er ikke grundlag for at fastslå, at det ved vurderingen af referencernes relevans er i
strid med udbudsbekendtgørelsen at inddrage, hvorvidt referencerne angår kommunale
opgaver, eller at inddrage størrelsen af de udførte opgaver, uanset at dette ikke var
udtrykkeligt fremhævet som krav.”
ISS mod Skive Kommune

41. side 41
› Klagenævnets kendelse af 24. oktober 2011
› Begrænset udbud om indkøb af møbler og inventar efter udbudsdirektivet
› I udbudsbekendtgørelsen var anført, at 5-7 virksomheder ville blive prækvalificeret,
og ”…Ved udvælgelse blandt de konditionsmæssige ansøgere vil ordregiver vælge de
ansøgere, der i lyset af den udbudte opgave vurderes at give ordregiver den mest
optimale konkurrencesituation.” [vores fremhævelse].
› Klageren blev ikke prækvalificeret.
› Klager
• Overtrædelse af artikel 44 (3) (objektive og ikke-diskriminerende kriterier)
Kinnarps A/S mod VUC Sønderjylland

42. side 42
› Klagenævnet udtalte:
› ”Klagenævnet finder, at en angivelse af, at valget af de egnede ansøgere, som vil blive udvalgt til at afgive
tilbud, vil ske ud fra en vurdering af, hvilke ansøgere der i lyset af den udbudte opgave vurderes at give
ordregiver den mest optimale konkurrencesituation, som udgangspunkt er et objektivt og ikke-diskriminerende
kriterium, jf. udbudsdirektivets artikel 44, stk. 3. Da det kan variere fra ordregiver til ordregiver, hvad der
udgør en »optimal konkurrencesituation«, skal det imidlertid yderligere fremgå, hvordan det vil blive vurderet,
om prækvalifikation af en given ansøger bidrager til en optimal konkurrencesituation.
› …
› Det er ikke i udbudsbekendtgørelsen angivet, hvilke forhold indklagede ville lægge vægt på ved vurderingen af,
om prækvalifikation af en given ansøger vil bidrage til en optimal konkurrencesituation. Det fremgår herunder
ikke, at der ville blive anlagt en vurdering, hvorefter indklagede valgte de bedst egnede for så vidt angår
personlige forhold, økonomisk og finansiel kapacitet samt teknisk kapacitet … Indklagede har af disse grunde
overtrådt gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og kravet om angivelse af objektive og ikke-
diskriminerende kriterier for en begrænsning af antallet af ansøgere, som prækvalificeres i artikel 44, stk. 3.”
[vores fremhævelse].
Kinnarps A/S mod VUC Sønderjylland

43. side 43
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 15. januar 2013
› Begrænset udbud af rengøringsopgaver efter udbudsdirektivet. Ansøgere skulle give
nærmere angivne oplysninger om bl.a. egenkapital og referencer for de betydeligste,
lignende opgaver.
› Klage over, at udbyderen havde overtrådt udbudsdirektivets artikel 44, stk. 3, og
principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved at udvælge de
prækvalificerede efter ikke objektive kriterier. Klagen sigtede til, at de angivne
kriterier for udvælgelsen af de prækvalificerede efter klagerens opfattelse ikke var
objektivt målbare, fordi de ikke var vægtede.
Kongsvang Rengøringsservice A/S mod
Vejen Kommune

44. side 44
› Udbudsbekendtgørelsen:
› IV.1.2) Grænse for, hvor mange økonomiske aktører der vil blive opfordret til at afgive bud eller
deltage.
› Forventet mindste antal 5: og største antal 7.
› Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal kandidater: Der kvalificeres 5-7 tilbudsgivere
pr. delaftale. Såfremt der er flere egnede økonomiske aktører end det planlagte antal, vil der blive
foretaget en begrænsning blandt de egnede økonomiske aktører på grundlag af følgende
yderligere objektive mindstekriterier:
› Egenkapitalens størrelse i seneste afsluttede regnskabsår
› Referencer (ordregiver kontakter 3-5 vilkårligt udvalgte af de på referencelisten angivne
kontaktpersoner og anvender de fra kontaktpersonerne givne oplysninger. Oplysningerne
indsamles ved at anvende en identisk spørgeguide i dialogen med de centralt placerede
kontaktpersoner. På den baggrund bedømmes den ansøgende økonomiske aktørs referencer
og de bedste referencer identificeres.)«
Kongsvang Rengøringsservice A/S mod
Vejen Kommune

45. side 45
› Klagenævnet udtaler:
› Sådanne kriterier er som udgangspunkt såvel objektive som ikke diskriminerende i den
betydning, disse begreber anvendes i udbudsdirektivets artikel 44, stk. 3.
› Ordregiver har ikke pligt til på forhånd at fastlægge en vægtning eller prioritering af
kriterierne jf. udbudsdirektivet betragtning 40.
› Det har således måttet stå ansøgerne klart, at et eventuelt valg mellem dem skulle træffes
på grundlag af en samlet vurdering af ansøgerens egenkapital og oplysninger om og fra de
referencekunder, som ansøgerne valgte at anføre.
› Indklagede har et vidt skøn ved vurderingen af, hvilke ansøgere blandt de egnede og ikke-
udelukkede, der efter de offentliggjorte kriterier er bedst egnede, og derfor skal
prækvalificeres. Der er ikke på det foreliggende grundlag for at fastslå, at indklagede ved
sin udvælgelse har overskredet grænserne for dette skøn.
Kongsvang Rengøringsservice A/S mod
Vejen Kommune

46. side 46
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
› En mulighed er at anvende ”højdespringsmodellen”, hvor ordregiveren
prækvalificerer de virksomheder, som scorer højest på de opstillede kriterier.
› Hvis ordregiveren vil sikre sig, at også mindre virksomheder kan blive prækvalificeret,
kan ordregiveren i stedet vælge et kriterium ud, som der lægges særlig vægt på i
forbindelse med prækvalifikationen fx referencer og erfaringer med den pågældende
type af opgave. De virksomheder, som scorer højest på dette punkt, vil blive
prækvalificeret. Man kan her tale om en ”modificeret højdespringsmodel”.
› Ordregiveren kan også vælge en model, hvor denne efter en samlet vurdering
udvælger de tilbudsgivere, der må antages at give den bedste konkurrence ved
tilbudsgivningen, jf. klagenævnets kendelse af 9. oktober 1996 (Københavns Lufthavne
A/S). Ordregiveren skal efter de nye regler på forhånd have angivet, hvilke parametre
der vil indgå i vurderingen.
› Det kan diskuteres, om lodtrækning kan anvendes som model i forbindelse med en
prækvalifikation. Lodtrækning anvendes i et vist omfang i udenlandsk praksis. Brugen
af lodtrækning vil dog ikke være i overensstemmelse med den danske
forvaltningsretlige tradition, som hindrer, at man sætter skøn under regel – herunder
også erstatter skønnet med en metode, hvor udfaldet beror på tilfældigheder
(lodtrækning).

47. side 47
Tilbudsloven: Egnethed og udvælgelse
§ 2, stk. 3:
› “Det påhviler udbyderen ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
udbuddet og tildelingen af ordren at sørge for, at udvælgelsen af
tilbudsgivere sker på grundlag af objektive, saglige og ikke-
diskriminerende kriterier, og at der ikke finder forskelsbehandling sted
mellem tilbudsgiverne.”
§ 6, stk. 1 (offentlig licitation)
› “Hvis udbyderen ved en offentlig licitation kræver oplysninger vedrørende
teknisk og økonomisk formåen, som tilbudsgiver skal dokumentere at råde
over for at kunne få sit bud taget i betragtning, skal karakteren af disse
oplysninger og dokumentationen herfor være angivet i annoncen.”

48. side 48
Tilbudsloven: Egnethed og udvælgelse
§ 6, stk. 2 (begrænset licitation med prækvalifikation)
› Udbudsannonce: Oplysninger vedrørende økonomisk og teknisk formåen, som
skal dokumenteres, og dokumentationen herfor
› Samme krav til dokumentation som ved offentlig licitation
› Udbyder skal oplyse max. antal bydende
§ 6, stk. 3 (begrænset licitation uden prækvalifikation)
› Udbyder skal oplyse max. antal bydende
› Hvis udbyder = staten, kommune, offentligretligt organ eller offentligt støttet
udbyder:
› HR: mindst 1 af de indbudte skal være uden fra lokalområdet og udbyder
og udbyder kan ikke indbyde samme kreds af virksomheder
› U: alene bestemte virksomheder har “praktisk mulighed” for at udføre
arbejdet

49. Sammenhængen
mellem
udvælgelse og
tildeling

50. side 50
› Udvælgelse og tildeling skal adskilles, uanset om der er tale om:
› Offentligt udbud, hvor alle interesserede kan byde på opgaven, eller
› Udbud som formelt er opdelt i fase med forudgående prækvalifikation og efterfølgende
tilbudsfase, hvor kun de prækvalificerede kan byde på opgaven (begrænset udbud,
udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse og konkurrencepræget
dialog).
› Forskel?:
› Ved offentligt udbud skal ordregiver forholde sig til tilbudsgivers egnethed som led i
modtagelsen af tilbuddet (dvs. i en og samme fase som selve tilbudsbedømmelsen).
Hvis tilbudsgiverne ikke opfylder kravene til egnethed, må deres tilbud imidlertid heller
ikke tages i betragtning ved tildeling af ordren i et offentligt udbud.
Udvælgelse vs. tildeling

51. side 51
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. august 2010:
› Begrænset udbud vedrørende ”tømning af slambede” (tjenesteydelse)
› Tildelingskriteriet var økonomisk mest fordelagtige tilbud
Underkriterierne var som følger:
1. Pris, vægt 50 %.
2. Referencer, vægt 30 %.
”Dokumentation for erfaringer fra lignende opgaver, for hhv. entreprenøren/firmaet der står
for opgaveudførelsen samt føreren af den langtrækkende maskine.”
3. Opgaveudførelse, vægt 10 %
4. Kvalitetskontrol, vægt 10 %.
HedeDanmark mod Greve Spildevand
A/S

52. side 52
Klagenævnet vedrørende maskinførerens referencer
› Den del af underkriteriet 2. Referencer, der vedrører maskinføreren, er nært knyttet til
selve udførelsen af arbejdet i henhold til kontrakten og dermed til indklagedes interesse i at
undgå driftsforstyrrelser og tab som følge af fejl under arbejdet. Denne del af underkriteriet
2. Referencer er derfor egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Klagenævnet vedrørende virksomhedens referencer
› Derimod vedrører den del af underkriteriet 2. Referencer, der angår dokumentation for
virksomhedens erfaringer fra lignende opgaver, efter sit indhold udvælgelsen af de
tilbudsgivere, hvis tilbud efterfølgende skal vurderes i relation til tildelingskriteriet. Denne
del af underkriteriet 2. Referencer er derfor fastsat i strid med udbudsdirektivet.
HedeDanmark mod Greve Spildevand A/S

53. side 53
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. oktober 2011
› EU-udbud af kontrakt vedrørende proceskonsulent- og undervisningsydelse.
› Økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne
› Kvalifikationer og erfaring 60 – 70 %
› Kvalitet 20-30 %
› Pris 10-20 %
› Delkriterier til Kvalifikationer og erfaring bl.a.:
› Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af lignende
udviklingsprojekter inden for undervisnings- og designområdet
› Kapacitet til at løse de omfattede opgaver
› Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med systemisk teori og praksis
› Kontrakt tildelt til Go’ Proces ApS.
Rambøll Management mod Index Award

54. side 54
› Klagenævnet udtalte:
› ”Disse kriterier [delkriterierne til kvalifikationer og erfaring]er ikke egnet til at
identificere »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, men er alene egnet til at
klarlægge tilbudsgivernes almindelige egnethed til at varetage opgaven. Indklagede
har derfor handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 2 ved at fastsætte
underkriteriet »Kvalifikationer og erfaring«.”
Rambøll Management mod Index Award

55. side 55
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. januar 2012.
› Annoncering efter tilbudslovens afsnit 2.
› Underkriterium: ”Referencer fra tilsvarende opgaver”
› Klagenævnet udtalte: ”Et udbud efter tilbudslovens afsnit II giver udbydere friere
rammer for fastlæggelsen af de tildelingskriterier, der ønskes anvendt end hvad der
gælder ved udbud efter udbudsdirektivet eller tilbudslovens afsnit I. Der er således
ikke krav om, at udvælgelseskriterier og tildelingskriterier skal være skarpt adskilt.”
› ”Kriterierne »tilbudsgivers forståelse og faglige kompetence indenfor opgaven og
produktsortiment « samt »referencer fra tilsvarende opgaver« er således hverken i
strid med tilbudslovens § 15 d, stk. 1, eller gennemsigtighedsprincippet.”
Maja Consulting mod VisitNordsjælland

56. side 56
› Klagenævnet for Udbuds kendelse af 8. juni 2012 – Marius Pedersen A/S mod
Aalborg Kommune
› Udbud af indsamling af dagrenovation.
› Underkriterium: ”Tilbudt organisation”
› Delkriterier: ”Organisationens egnethed”; ”Kvalifikationer for [den] kontraktansvarlige og
[den] daglige leder”
› Klagenævnet:
› ”Underkriteriet C. »Tilbudt organisation« er efter sin karakter og det i øvrigt foreliggende
om den opgave, der ønskes løst gennem det konkrete udbud, ikke egnet til at identificere
»det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, men er alene i denne situation egnet til at
klarlægge tilbudsgivernes almindelige egnethed til at varetage opgaven.”
”Organisation”

57. side 57
› Klagenævnet kendelse af 11. december 2012: Waldner Laboeinrichtungen GmbH &
Co KG mod Bygningsstyrelsen
› Begrænset EU-udbud af rammeaftale med 3 leverandører om indkøb af stinkskabe med
tilhørende rumautomatik til brug for nybygning og laboratoriemodernisering på
universiteter som led i en ekstrabevilling på 6.000.000.000 kr.
› Tildelingskriterium: økonomisk mest fordelagtige tilbud bl.a. underkriteriet
”Serviceorganisation” (20 %)
› Udbudsgrundlaget: ”Ved bedømmelse af serviceorganisationen vil der blive lagt vægt på, at
serviceorganisationen er sammensat på en måde, der rationelt opfylder de servicebehov,
der måtte opstå løbende efter ibrugtagning. Der skal vises, hvorledes serviceorganisationen
er sammensat for det samlede produkt. Endvidere skal der redegøres for hvilke
kompetencer, der stilles til rådighed. Herudover leveres kontroldokumenter, der do-
kumenterer, at EN 14175 er indarbejdet i firmaorganisationen.”
”Organisation”

58. side 58
› Klagenævnet:
› Den udbudte ydelse angår bygge- og anlægskontrakter med indkøb af højt-
specialiseret udstyr til laboratorier. Tilbudsgivernes serviceorganisation har ikke
været inddraget som et kriterium for udvælgelse af egnede tilbudsgivere i
prækvalifikationsfasen. Det fremgår af den beskrivelse af delkriterierne til
underkriteriet »serviceorganisationen«, som er indeholdt i indklagedes »udbudsbrev«,
at underkriteriet relaterer sig til den specifikke opgave og ikke blot tilbudsgivernes
generelle serviceorganisation. Underkriteriet er således nært knyttet til selve
udførelsen af arbejdet, herunder indklagedes interesse i at undgå driftsforstyrrelser
efter installeringen. Delkriteriet er derfor egnet til at identificere det økonomisk mest
fordelagtige tilbud.
Waldner Laboeinrichtungen GmbH & Co KG
mod Bygningsstyrelsen

59. side 59
› Kommissionens forslag til ny artikel 66:
› ”i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende projektering
af bygge- og anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre
den pågældende kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning,
således at udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver
samtykke fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen
sikrer en tilsvarende organisation og kvalitet.”
› Rådets kompromistekst:
› “Where the quality of the staff employed can significantly impact the level of
performance of the contract, the organisation, qualification and experience of the
staff assigned to performing the contract in question may also be taken into
consideration […].”
Forslag til nyt udbudsdirektiv

60. side 60
› Klagenævnet kendelse af 19. december 2012: Lyreco Danmark A/S mod Morsø
Kommune
› EU-udbud af rammeaftale med én leverandør opdelt på 3 delaftaler om levering af
kontorartikler, skoleartikler og printerpapir.
› Underkriteriet ”Miljø”: ”Bedømmelsen af kriteriet vil ske ud fra om tilbudsgiver selv eller
deres leverandører har en skriftlig miljøpolitik og hvad den i givet fald indeholder.
Tilbudsgiver bedes derfor oplyse om de selv eller deres leverandører har en miljøpolitik og i
givet fald fremsende den sammen med tilbuddet.”
› Klager: Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med lige-
behandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 og
artikel 53 ved at tilrettelægge underkriteriet »Miljø« på en sådan måde, at underkriteriet
ikke var egnet til, at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da indklagede
havde angivet, at bedømmelsen af delkriteriet vil ske ud fra om tilbudsgiver eller dennes
underleverandører har en »Miljøpolitik« herunder indholdet.
Miljøkrav

61. side 61
› Klagenævnet:
› Af den nærmere beskrivelse af underkriteriet fremgår ikke specifikke delkriterier,
ligesom det alene er angivet, at »Udbyder er en miljøvenlig kommune og prioriterer
højt, at der sker reduktion i CO2-udslippet og hensyntagen til miljøet«.
Tilbudsgiverne skulle til brug for vurderingen af dette kriterium oplyse, og i
bekræftende fald vedlægge kopi af, den miljøpolitik, tilbudsgiver selv eller dennes
leverandør havde.
› I denne form er kriteriet alene egnet til belyse generelle forhold vedrørende
tilbudsgiverne og ikke egenskaber ved de udbudte leverancer. Kriteriet er således i
den konkrete form alene egnet som udvælgelseskriterium og ikke som underkriterium
til tildelingskriteriet.
Lyreco Danmark A/S mod Morsø Kommune

62. Sammenhængen
mellem
egnethedskriterier og
kontraktkrav

63. side 63
› Dokumentationskrav i udvælgelsesfasen: Risiko for ukonditionsmæssige
ansøgninger/tilbud?
› Krav om dokumentation for forsikring => Kontraktkrav om given forsikring (husk
minimumsdækning) + krav om, at skal dokumenteres senest inden kontraktens indgåelse.
› Krav om forhåndstilsagn for sikkerhedsstillelse =>Kontraktkrav + krav om, at tilsagnet
dokumenteres i standstill-perioden.
› Ulempe: Vi risikerer at tildele kontrakten til en virksomhed, som ikke opfylder
betingelserne.
Brug af kontraktkrav frem for krav til
egnethed?

64. Underretning og
klage

65. side 65
Håndhævelsesloven § 2, stk. 1, nr. 1
› Afholder en ordregiver et udbud, der er omfattet af udbudsdirektivet eller
forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere og
tilbudsgivere om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger om
prækvalifikation af virksomheder..”
Forarbejderne
Det foreslås i stk. 1, at en ordregiver skal underrette samtlige berørte ansøgere og tilbudsgivere
om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer som led i en udbudsforretning omfattet af
udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det kan fx være beslutninger om, hvilke
virksomheder der er blevet prækvalificeret, indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt
eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem samt annullation af en udbudsforretning. […] Det
følger af ligebehandlingsprincippet, at underretning af de berørte ansøgere og tilbudsgivere skal
ske samtidigt.
Prækvalifikation, underretning

66. side 66
Håndhævelsesloven § 7, stk. 1
› Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud, et udbud efter forhandling med
forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller et udbud efter
proceduren konkurrencepræget dialog, efter udbudsdirektivet eller
forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal en virksomheds klage over ikke at være blevet
prækvalificeret være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 30 kalenderdage
regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de
berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis
underretningen har angivet en kort redegørelse for de relevante grunde for
beslutningen.
Underretning og klage

67. side 67
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 25. august 2010
› Begrænset udbud af renovering og ombygning af kommunens eksisterende bygninger
› Indklagede besluttede den 9. juni 2010 at prækvalificere en række virksomheder, dog ikke
klager.
› Klager modtog samme dag (9. juni) en e-mail med et vedhæftet brev. Det fremgik bl.a.
”[e]fter en vurdering af de konditionsmæssige virksomheders anmodninger må vi desværre
meddele jer, at I ikke er blevet prækvalificeret til at byde på opgaven”
› Klager anmodede ved e-mail af 14. juni 2010 indklagede om en uddybende begrundelse.
› Indklagede besvarede ved e-mail af 22. juni 2010 klagers anmodning med en uddybende
begrundelse.
› Klager indgav klage til Klagenævnet for Udbud – modtaget den 14. juli 2010.
Tegnestuen T Plus mod Københavns
Kommune

68. side 68
Den ”oprindelige begrundelse”
› Efter en vurdering af de konditionsmæssige virksomheders anmodninger må vi desværre meddele
jer, at I ikke er blevet prækvalificeret til at byde på opgaven. Ansøgerne er udvalgt ud fra de
begrænsede kriterier som angivet i Udbudsbekendtgørelsens pkt. IV.1.2, jf. pkt. III.2.3.
Den efterfølgende begrundelse
› Vedrørende jeres anmodning kan vi oplyse, at for skabelon 4 er der givet anmodningen en
vurdering over middel. Baggrunden for vurderingen er de i anmodningen indeholdte oplysninger
om et passende antal velkvalificerede personer, som kan påtænkes at løse de konkrete opgaver.
Det bemærkes dog, at en del af personerne har en relativt lav anciennitet i virksomheden. Når det
gælder skabelon 5 er der givet jeres anmodning en middelgod vurdering. Baggrunden for denne
vurdering er, at de angivne referencer er vurderet som jævnt relevante i omfang og
bonitet/kvalitet. De angivne referencer dækker endvidere et relativt smalt spekter af opgaver
indenfor primært klimaskærmrenoveringer. Samlet set fører ovennævnte til en vurdering svarende
til middelgod, og på den baggrund har vi desværre måttet meddele jer, at jeres firma ikke er
blandt de prækvalificerede
Tegnestuen T Plus mod Københavns
Kommune

69. side 69
Klagenævnet udtalte:
”Det er hverken i loven eller i forarbejderne til § 7, stk. 1, præciseret, hvilke krav der kan
stilles til den korte redegørelse for de relevante grunde. Af forarbejderne til lovens § 2, stk. 2,
hvorefter ordregiverens underretning i medfør af lovens § 2, stk. 1, ligeledes skal være
ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde, fremgår, at der er tale om en
udvidelse i forhold til den tidligere gældende ret, hvor begrundelsen alene skulle være
»summarisk«”.
”Efter klagenævnets opfattelse taler formålet med bestemmelsen i § 7, stk. 1, for, at de
relevante grunde, som ordregiveren skal anføre i den korte redegørelse, skal sætte
ansøgeren i stand til at vurdere, hvorvidt der skal indgives klage til klagenævnet”
Tegnestuen T Plus mod Københavns
Kommune

70. side 70
Klagenævnets kendelse af 14. juli 2011
› Begrænset udbud, fjernelse af graffiti
› Ved e-mail af 17. december 2010 meddelte indklagede klageren, at klageren ikke var blevet
prækvalificeret, fordi indklagede vurderede, at klageren ikke havde den fornødne
økonomiske kapacitet. Der var ikke oplysninger om, hvem indklagede havde
prækvalificeret.
› Klager indgav klage til Klagenævnet den 9. februar 2011.
› 30-dages fristen?
Tensid Danmark mod ApS mod Århus
Kommune

71. side 71
Klagenævnet udtalte:
Af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af ud-budsreglerne m.v.
(håndhævelsesloven) fremgår bl.a., at når en ordregiver afholder et udbud, der er omfattet af
udbudsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere og tilbudsgivere
om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger om prækvalifikation
af virksomheder. Der er ikke i ordlyden af bestemmelsen holdepunkter for at antage, at
denne underretningspligt ikke skulle omfatte oplysning om, hvem ordregiveren har
prækvalificeret.
=> Pligt til underrette om, hvilke virksomheder, der er prækvalificeret (dette gæler også,
selvom I ikke ønsker at sætte den absolutte klagefrist i gang), se også Klagenævnets
kendelse af 24. oktober 2011 (Kinnarps/VUC).
Tensid Danmark mod ApS mod Århus
Kommune

72. side 72
› Klagenævnets kendelse af 14. december 2011
› Aarhus Universitet udbød i begrænset udbud rammeaftale opdelt i 15 delaftaler om levering af
laboratorieudstyr m.v. Parallelt hermed udbød AU som begrænset udbud en rammeaftale
opdelt i 10 delaftaler om levering af laboratorieudstyr (»advanced instruments«).
› AU besluttede at prækvalificere bl.a. klageren, Holm & Halby A/S, til at afgive tilbud på alle 25
delaftaler.
› Da klageren ikke havde mulighed for at påbegynde leveringer fra og med den 1. juni 2010,
anført i udbudsbekendtgørelserne som starttidspunkt), valgte klageren ikke at afgive tilbud og
gennemså ikke det udbudsmateriale, som indklagede havde gjort tilgængeligt elektronisk.
› Den 25. juni 2010 underrettede indklagede tilbudsgiverne om, hvilke afgørelser indklagede
havde truffet med hensyn til indgåelse af rammeaftale. Rammeaftalerne blev indgået den 15.
juli 2010 og den 17. august 2010.
› Klageren, der ikke havde afgivet tilbud, modtog ikke underretning om
tildelingsbeslutningerne.
Holm & Halby A/S mod Aarhus Universitet

73. side 73
› Klagenævnet:
› Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med udbudsdirektivets artikel 41, stk. 1…."
› Også hensynet til udbudsreglernes effektivitet tilsiger herefter, at der ikke kan anlægges en
indskrænkende fortolkning af, hvem meddelelsen om tildelingsbeslutningen skal tilgå.
› § 2 i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. svarer efter lovens forarbejder til § 6a i den
bekendtgørelse, som påstand 1 henviser til.”
› Henviser til kontroldirektivet: »Ansøgere anses for at være berørt, hvis den ordregivende myndighed
ikke har stillet oplysninger til rådighed om, at deres ansøgning er afvist inden meddelelsen om
tildelingsbeslutningen til de berørte tilbudsgivere.«
=> Holm & Halby skulle have været underrettet!
› ”Standstill-perioden løb imidlertid fra underretningen om tildelingsbeslutningen, uanset at indklagede
fejlagtigt undlod at underrette også klageren, og rammeaftalerne er derfor ikke indgået i standstill-
perioden. Man kan ikke meningsfuldt operere med forskellige standstill-perioder i forhold til forskellige
ansøgere og tilbudsgivere.”
Holm & Halby A/S mod Aarhus Universitet

74. side 74
Tilbudslovens § 14
› ”Ved begrænset licitation med prækvalifikation underretter udbyderen hurtigst muligt
ansøgere om, hvorvidt de er blevet prækvalificeret. Efter anmodning underretter udbyderen
endvidere en forbigået ansøger om begrundelsen for, at ansøgningen er blevet forkastet.”
Tilbudsloven

75. side 75
› Lovforslag om ændring af håndhævelsesloven er vedtaget  Ændringerne træder i
kraft den 1. juni 2013.
› Klagefristen i håndhævelseslovens § 7, stk. 1 nedsættes fra 30 dage til 20 dage regnet fra
dagen efter udsendelse af underretning (forudsat kort redegørelse og oplysninger om de
prækvalificerede).
› Fremover vil der desuden gælde tilsvarende frister i relation til klager over overtrædelser af
tilbudsloven:
› I håndhævelseslovens § 7 indsættes således som stk. 5:
› "Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud med anvendelse af prækvalifikation efter lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, skal en virksomheds klage
over ikke at være blevet prækvalificeret være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20
kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de
berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, hvis underretningen indeholder en kort
redegørelse for de relevante grunde for beslutningen."
Nye klagefrister

76. Cases

77. Seneste nyt
Lovgivning

78. side 78
› Håndhævelseslovens § 7
› Stk. 1. Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud, et udbud efter forhandling med forudgående
offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller et udbud efter proceduren konkurrencepræget dialog,
efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal en virksomheds klage over ikke at være
blevet prækvalificeret være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage (før 30
kalenderdage) regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte
ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis underretningen har angivet en
kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
› Stk. 2. Klage over udbud omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, som ikke er
omfattet af stk. 1, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
› 1) 45 kalenderdage (før 6 måneder) efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den
Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den
dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
› 2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte
tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk
indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en kort redegørelse for de relevante grunde for
beslutningen.
› 3) 6 måneder (før 12 måneder) efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den
dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. § 2, stk. 2.
Klagefrister

79. side 79
› Som nye stykker indsættes desuden:
› ”Stk. 4. Klage over overtrædelser af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden
› 1) 45 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte
tilbudsgivere om, hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med, hvis underretningen
indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen, og
› 2) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor
ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, hvis underretningen indeholder en
kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.”
› ”Stk. 5. Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud med anvendelse af prækvalifikation
efter lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, skal
en virksomheds klage over ikke at være blevet prækvalificeret være indgivet til
Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor
ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet
prækvalificeret, hvis underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde
for beslutningen.”
Klagefrister

80. side 80
› Håndhævelseslovens § 10:
› ”Stk. 2. Klagenævnet kan afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvis.”
› ”Stk. 3. Klagenævnet kan beslutte, at en sag, der er afvist efter stk. 2, skal optages
til behandling, hvis særlige grunde taler herfor, herunder i tilfælde af at nævnet har
modtaget nye oplysninger, som skønnes at have væsentlig betydning for vurderingen
af sagen.”
› Klagenævnet kan eksempelvis afvise klager og påstande, som er udsigtsløse eller
åbenlyst ubegrundede.
Afvisning af klage

81. side 81
› § 18, stk. 1:
› ”En kontrakt erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer i kontrakten.
Erklæres en kontrakt for uden virkning, skal det angives, fra hvilket tidspunkt
kontrakten skal anses for uden virkning, eller hvilke dele af kontrakten der skal anses
for uden virkning.”
› Efter lovændringen vil det ikke længere være muligt at erklære allerede opfyldte
leverancer for uden virkning, og dermed stille krav om tilbagelevering af gennemførte
leverancer.
Begrænsning af anvendelsen af sanktionen
uden virkning

82. side 82
› I § 17 indsættes som stk. 5:
› ”Såfremt beslutning om tildeling af en indkøbscentrals rammeaftale ikke er
annulleret, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for iværksættelse af
tildelingsprocedure for en kontrakt på baggrund af rammeaftalen, kan kontrakten
ikke erklæres for uden virkning med henvisning til, at indkøbscentralen har begået
fejl, jf. dog stk. 1, nr. 2 og 3.”
› Men hvad gælder for ordregivers egne rammeaftaler?
Bedre retssikkerhed ved indgåelse af
rammeaftaler?

83. Seneste nyt
Klagenævnet for
Udbud

84. side 84
› Klagenævnets kendelse af 8. april 2013
› Region Midtjylland indgik aftale om medicinmodul uden forudgående
udbudsbekendtgørelse.
› Begrundelse, bl.a.: ”Tvingende grunde som følge af begivenheder, som den ordregivende
myndighed ikke kunne forudse, og under streng overholdelse af direktivets regler.”
› Påberåbt undtagelse: Udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra (c): ”såfremt det er strengt
nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de ordregivende
myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de tidsfrister, der
gælder ved offentlige eller begrænsede udbud eller ved udbud med forhandling efter
forudgående udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 30. De omstændigheder, der
påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen
omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.”
› Klager: Klagenævnet skal erklære kontrakten mellem indklagede og CSC Scandi-health
A/S for uden virkning, alternativt annullere tildelingsbeslutningen.
Dojo Software ApS mod Region Nordjylland

85. side 85
› Forløbet:
› 2004: Indklagede indgår service- og licensaftale med Theriak ehf om licens til TMM, samt
løbende service, support og udvikling af systemet, der er et elektronisk medicinmodul.
› 24. november 2011: Theriak ehf konkurs.
› Da Theriak ehf var blevet erklæret konkurs, blev medicinhåndteringssystemet vedligeholdt
af CIS Oncology, der er et datterselskab af CIS Healthcare ltd., der er et engelsk med
Theriak ehf koncernforbundet selskab.
› Den 22. december 2011 indgik indklagede og 6 navngivne personer fra det tidligere Theriak
ehf, som kaldte sig »Our Company«, en »Service- and developing agreement«:
› Regionen indgik den 11. januar 2012 med CSC Scandihealth en midlertidig aftale om indkøb
af medicinmodulet Opus Medicin, som anvendes i andre regioner.
Dojo Software ApS mod Region Nordjylland

86. side 86
› Klagenævnet:
› ”Der er mellem parterne enighed om, at indklagede var i en force majeure situation
og dermed i en situation, der berettigede indklagede til at anvende hasteproceduren
efter udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra c), da Theriak ehf gik konkurs, og CIS
Healthcare ltd. den 15. december meddelte, at support og service m.v. af
medicinhåndteringssystemet ville ophøre den 22. december 2011.”
› ”Idet det efter bevisførelsen må lægges til grund, at det som følge af klagerens
selskabs økonomiske baggrund og indklagedes hidtidige erfaring med løsningen af
opgaverne af blandt andet de personer, der stod bag klageren, var usikkert, hvorvidt
klageren var i stand til indtil afholdelse af et nyt udbud at vedligeholde og servicere
systemet, findes indklagede henset til betydningen for patientsikkerheden af driften
af et elektronisk medicinmodul på tidspunktet for indkøb af et nyt
medicinhåndteringssystem fortsat på af-taletidspunktet den 9. januar 2012 at have
befundet sig i en situation omfattet af udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1, litra c).”
Dojo Software ApS mod Region Nordjylland

87. side 87
› Klagenævnets kendelse af 22. februar 2013
› Offentligt EU-udbud af kontrakt om indsamling af dagrenovation i Hvidovre
Kommune.
› Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende
underkriterier:
› 1. Pris. Vægtning 55
› 2. Kvalitetsstyring. Vægtning 15
› 3. Mandskab. Vægtning 10
› 4. Materiel. Vægtning 10
› 5. Miljø og arbejdsmiljø. Vægtning 10
› Klager: ”Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med lov om
håndhævelse af udbudsreglerne mv. § 2, stk. 2, ved ikke at leve op til pligten for en
korrekt underretning til de bydende.”
Marius Pedersen A/S mod Hvidovre
Kommune

88. side 88
› Underretningen:
› ”Det oplyses herved, at kontrakten på indsamling af dagrenovation i Hvidovre
Kommune agtes indgået med M. Larsen Vognmandsfirma A/S efter udløb af stand-
still perioden på 10 dage. Herunder er vist en oversigt over den foretagne vurdering
af tilbuddene:
Marius Pedersen A/S mod Hvidovre
Kommune
Point-tildeling HCS A/S
Transport &
Spedition
M. Larsen
Vognmandsfirma
A/S
RenoNorden A/S Marius Pedersen
A/S
Pris 5,01 5,12 4,46 5,50
Kvalitetsstyring 0,75 0,90 0,90 0,90
Mandskab 0,50 0,60 0,50 0,50
Materiel 0,50 0,60 0,40 0,50
Miljø og arbejds-
miljø
0,60 0,80 0,60 0,50
I alt 7,36 8,02 6,86 7,90

89. side 89
› ”Som det ses af skemaet har M. Larsen Vognmandsfirma A/S opnået det højeste samlede
pointtal og dermed afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.”
› I et notat til brevet var der en oversigt over de afgivne tilbudssummer.
› Udbudsmaterialet indeholde beskrivelse af pointmodellen for de kvalitative underkriterier.
› Klagenævnet: ”Indklagedes meddelelse af 14. marts 2012 om tildelingsbeslutningen
indeholdt navnet på den tilbudsgiver, indklagede ville indgå kontrakt med, en oversigt over
de tilbudte priser og en oversigt over de point, der blev tildelt de enkelte tilbud i forhold til
underkriterierne. Klageren havde afgivet et tilbud med den klart laveste pris, som vægtede
55 %, men opnåede på trods heraf ikke det højeste samlede pointtal. Klageren kunne ved
den oplyste pointtildeling identificere, i forhold til hvilke underkriterier tilbuddet fra M.
Larsen Vognmandsfirma A/S adskilte sig positivt fra klagerens tilbud og dermed de relative
fordele ved det vindende tilbud. Indklagedes underretning om tildelingsbeslutningen
indeholdt dermed en fyldestgørende begrundelse.”
Marius Pedersen A/S mod Hvidovre
Kommune

90. side 90
› Klagenævnets kendelse af 4. marts 2013
› Offentligt udbud af rammeaftale om levering af affaldsmateriel (rumopdelte
minicontainere, batteribokse monteret på standere, nøgler til batteribokse samt
udbringning af affaldsmateriel)
› Tildelingskriteriet :Det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
› Klager: Vindende tilbud var ukonditionsmæssigt.
Humus-Genplast v/Hans Jørgen Rasmussen
mod Sorø Kommune

91. side 91
› Klagenævnet
› Klagenævnet for udbud tager alene stilling til, om der foreligger overtrædelse af de udbudsretlige regler
om indgåelse af offentlige kontrakter, og i udgangspunktet ikke, om indklagede efter andre regler,
eksempelvis arbejdsmiljøretlige regler, er forpligtet til at stille særlige krav til genstanden for udbuddet.
Afgørende for, om klagenævnet kan tage klagerens påstande til følge, er derfor i første række, om
indklagede udbudsretligt havde fastsat mindstekrav til håndgrebshøjden, håndgrebstykkelsen og
håndgrebs-frirummet for de tilbudte minicontainere.
› Indklagede har ved besvarelsen af spørgsmål fra tilbudsgiverne, hvor DS/EN 840-1, 5 og 6 samt
arbejdstilsynets vejledninger D.2.24 og D.3.1. specifikt nævnes, anført, at »Minicontainernes kroppe, låg,
hjul og aksler skal leve op til DS/EN 840-1, 5 og 6’s bestemmelser samt arbejdstilsynets vejledninger med
tilhørende anvisninger og bekendtgørelser«.
› Udbudsbetingelsernes henvisning til AT-vejledning D.3.1. og D.2.24 fremgår alene af indklagedes svar på
spørgsmålene af 12. december 2011. Containernes håndgreb var ikke nævnet.
› Der er herefter ikke alene ved indklagedes svar på spørgsmålene af 12. december 2011 så tilstrækkeligt
klart fastsat krav om håndgrebshøjde, håndgrebstykkelse og håndgrebsfrirum, at indklagede ville være
berettiget til at håndhæve de i AT-vejledning D.3.1. og D.2.24 anbefalede håndgrebshøjder,
håndgrebstykkelser og håndgrebsfrirum som udbudsretlige mindstekrav.
Humus-Genplast v/Hans Jørgen Rasmussen
mod Sorø Kommune

92. side 92
› Klagenævnet
› ”Tilbudsgiverne skulle jf. udbudsbetingelsernes punkt 2.2.5. sammen med tilbuddet indlevere en
vareprøve på bl.a. »En batteriboks monteret på stander«. Af indklagedes svar på et spørgsmål om,
hvorvidt der kunne leveres en prototype af en miljøboks som vareprøve, fremgår, at vareprøverne
skulle være identiske med det affaldsmateriel, som tilbudsgiver tilbyder at levere ved indgåelse af
kontrakt. Dog således at nogle krav til farve, prægning med Sorø Kommunes navnetræk og
piktogrammer kun skulle være opfyldt, hvis dette var praktisk muligt for tilbudsgiver.
› Det er ubestridt, at den af Joca Trading A/S leverede vareprøve af »En batteriboks monteret på
stander« ikke var monteret på en stander hvor »Batteriboksens indkast …[er] … ca. 150 cm over
jorden, når batteriboksen er monteret på standeren.«. Det er ligeledes ubestridt, at Joca Trading
A/S ved fremsendelse af tilbuddet gjorde opmærksom herpå, og på at det skyldtes en
fejlleverance, men at der ved levering under kontrakten ville ske levering af standere der opfyldte
højdekravet.
› Under disse omstændigheder har indklagede ikke tilsidesat ligebehandlingsprincippet og
gennemsigtighedsprincippet i Udbudsdirektivets artikel 2 ved ikke at afvise tilbuddene fra Joca
Trading A/S.”
Humus-Genplast v/Hans Jørgen Rasmussen
mod Sorø Kommune

93. side 93
› Klagenævnets kendelse af 6. maj 2013
› Offentligt udbud af rammeaftaler om indkøb af høreapparater.
› Tildelingskriteriet: Laveste pris
› Klageren fremsatte i forbindelse med indgivelse af klage til Klagenævnet anmodning
om, at Klagenævnet skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkningen.
› Klagenævnets besluttede ikke at tillægge klagen opsættende virkning, da hverken
betingelsen om ”fumus boni juris”, eller betingelsen om uopsættelighed var opfyldt.
Widex DK A/S mod Kommunernes
Landsforening

94. side 94
› Vedrørende betingelsen om uopsættelighed, anførte Klagenævnet:
› 1) at klageren alene havde afgivet tilbud på 4 af de 15 rammeaftaler, der var omfattet
af klagen, og at klageren derfor ikke ville lide et uopretteligt tab, for så vidt angår de
rammeaftaler hvor klageren ikke havde afgivet tilbud.
› 2) at klageren for de resterende 4 rammeaftalers vedkommende var tildelt kontrakt
på de 3 af rammeaftalerne og derfor ikke havde udsigt til eventuelt at lide et
uopretteligt tab på nogen måde. For så vidt angår den ene rammeaftale hvor
klageren ikke var tildelt kontrakt, ville et eventuelt tab kunne udlignes i form af
erstatning.
Widex DK A/S mod Kommunernes
Landsforening

95. side 95
› Klagenævnet bemærker desuden, at det følger af klagenævnets praksis, at i
situationer med direkte tildeling (kontraktindgåelse uden udbud), kan
”overtrædelsens karakter” føre til, at kravet om uopsættelighed ikke er til hinder for
opsættende virkning.
› Klageren vil ved direkte tildeling, hverken kunne få erstattet negativ kontraktsinteresse (eftersom der ikke er
afgivet tilbud) eller positiv kontraktsinteresse.
› Klagenævnet anfører videre, at situationen svarer til den der foreligger ved klage
over manglende prækvalifikation.
› Efter Klagenævnets opfattelse bør den pågældende praksis reserveres til
sammenlignelige situationer.
Widex DK A/S mod Kommunernes
Landsforening

96. side 96
› Klagenævnets kendelse af 15 marts 2013.
› EU-udbud af rammeaftaler om bygherrerådgivning til en anslået værdi af 550 mio. kr.
› Udbyderen (SKI) havde tilrettelagt udbuddet og evalueringen af tilbuddene således at
"én og samme – højt kvalificerede – person" havde udarbejdet udbudsbetingelser,
evalueringsværktøj samt havde forestået evalueringen af tilbuddene.
› Klageren indgav efter kontrakttildelingen klage til Klagenævnet og nedlagde blandt
andet påstand om, at udbyderen havde handlet i strid med ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet ved i relation til evalueringen af underkriteriet "kvalitet",
at have anvendt en evalueringsprocedure, der ikke sikrede tilstrækkelig kompetence-
og kvalitetskontrol, idet tilbuddene alene blev vurderet af én person.
Cowi A/S mod Statens og Kommunernes
indkøbs Service A/S

97. side 97
› Klagenævnet
› ”Indklagede har et overordentligt vidt skøn ved valg af evalueringsprocedure. Ved vurderingen af, om den
evalueringsprocedure, som indklagede har valgt, sikrer tilstrækkelig kompetence- og kvalitetskontrol ved
evalueringen af tilbuddene i relation til underkriteriet »Kvalitet« som anført i påstanden, må det tillægges betydning,
at der er tale om rammeaftaler med et meget stort praktisk anvendelsesområde, som alle landets kommuner og
statslige institutioner har mulighed for at trække på.
› Hertil kommer, at underkriteriet »Kvalitet« vægter 60 %.
› Indklagede har tilrettelagt udbuddet og evalueringen af tilbuddene i relation til underkriteriet »Kvalitet« således, at
én og samme - højt kvalificerede - person har deltaget i udarbejdelsen af udbudsbetingelserne og udarbejdet den
»case«, som er grundlaget for evalueringen, derefter har foretaget en »test« og udarbejdet en
besvarelsesvejledning (»facitliste«) og sluttelig har evalueret tilbudsgivernes besvarelser.
› Som anført ad påstand 1 og 2 er der i forbindelse med evalueringen konkret påvist overtrædelser af ligebehandlings-
og gennemsigtighedsprincippet. Som en konsekvens heraf kan det konstateres, at indklagede har handlet i strid med
principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2 ved i forbindelse med evalueringen
af tilbuddene i relation til underkriteriet »Kvalitet«, der vægtede 60 %, at anvende en procedure, der ikke sikrer
tilstrækkelige kompetence- og kvalitetskontrol.”
Cowi A/S mod Statens og Kommunernes
indkøbs Service A/S

98. side 98
› I sagen nedlagde klageren endvidere påstand om:
› 1) at indklagede havde handlet i strid med ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet ved, i evalueringen af tilbuddene i relation til
underkriteriet ”kvalitet”, ikke at have fulgt den i udbudsbetingelserne opstillede
pointmodel, men i stedet en ikke-offentliggjort ”individuel standardmodel”.
› Hertil udtalte klagenævnet:
› at indklagede i sin bedømmelse af klagerens tilbud havde anvendt et ordvalg der ikke svarede til det,
der var angivet i den pointskala som fremgik af udbudsbetingelserne, samt
› at der - i den e-mail som klageren fik om pointtildelingen - var anvendt udtryk fra et ikke-
offentliggjort skema med ”individuelle standardbegrundelser”, som ikke svarede til den offentliggjorte
model, og som afveg herfra på en sådan måde, at det var uklart hvorledes indklagede ville have
bedømt klagerens tilbud efter den offentliggjorte model.
› Påstanden blev herefter taget til følge.
Cowi A/S mod Statens og Kommunernes
indkøbs Service A/S

99. side 99
Spørgsmål?

100. side 100
Kontakt
Annelouise Dalgaard Pedersen
Udbudsret
adp@horten.dk
Andreas Christensen
Advokat
Udbudsret
AC@horten.dk

101. Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf. 3334 4000
Fax 3334 4001
E-mail: info@horten.dk
www.horten.dk