Horten har i dag afholdt morgenmøde om begrebet "gensidigt bebyrdende" og de særlige udbudsretlige udfordringer og muligheder, som fritvalgsordninger giver anledning til. Se præsentationen fra morgenmødet her:

1. UDBUD: SKAL –SKAL IKKE?
Annelouise Dalgaard Pedersen, advokat ● Andreas Christensen, advokat
23. maj 2016

2. side 2
LOVGRUNDLAGET

3. side 3
• Udbudslovens § 24, nr. 24:
• ”Offentlige kontrakter: Gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt
mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivere, og som
vedrører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller
tjenesteydelser.”
UDBUDSLOVEN

4. side 4
• Lovbemærkningerne:
• Det er således kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor parterne forpligter sig til
at gengælde ydelse mod ydelse, der er omfattet af begrebet. Modydelsen fra
ordregiveren behøver ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i
penge.
• Det følger af retspraksis fra EU-Domstolen, at det er et krav, at ordregiveren
skal have en direkte økonomisk interesse i den ydelse, som ordregiveren
modtager mod ordregiverens vederlag. Bliver ordregiveren ejer af genstanden
for kontrakten, vil den økonomiske interesse f.eks. være godtgjort.
UDBUDSLOVEN

5. side 5
• Lovbemærkningerne:
• Det er imidlertid ikke et krav, at det er ordregiveren selv der modtager
leverancen. Indgår en ordregiver eksempelvis aftale med en vognmand om
transport af handicappede borgere, vil der være tale om en gensidigt
bebyrdende og dermed offentlig kontakt. Det er borgeren, der er den
umiddelbart begunstigede, men ydelsen er leveret på kommunens vegne, fordi
kommunen er forpligtet til at sikre borgerne bestemte ydelser. Her vil
ordregiveren også have den fornødne økonomiske interesse.
• => med kontrakten opfyldes en ”natural-forpligtelse”, som påhviler ordregiver.
UDBUDSLOVEN

6. side 6
• Servicelovens § 112, stk. 1 & 2:
− Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan
afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan
lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den
pågældende kan udøve et erhverv.
− Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af
bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af
leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af
kravspecifikationerne.
SERVICELOVEN

7. side 7
• Servicelovens § 112, stk. 3:
− Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at
benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået
leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne
hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen
kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har
kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge
leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til
prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
SERVICELOVEN

8. side 8
PRAKSIS

9. side 9
• Sag C-451/08 (25. marts 2010).
• Offentlig myndigheds salg af en grund, hvorpå køberen efterfølgende skulle
udføre bygge- og anlægsarbejder, der svarer til byplanlægningsformål, der er
fastsat af en regional myndighed.
• ”Ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om begrebet
»offentlige bygge- og anlægskontrakter« […], kræver, at der i faktisk eller fysisk
forstand udføres bygge- og anlægsarbejde for den ordregivende myndighed,
og at dette arbejde umiddelbart bibringer sidstnævnte en økonomisk fordel,
eller om det er tilstrækkeligt, at de pågældende arbejder opfylder et offentligt
formål, såsom den bymæssige udvikling af et kommunalt område.”
HELMUT MÜLLER GMBH

10. side 10
• Kontraktens gensidigt bebyrdende karakter indebærer, at den ordregivende
myndighed, […] modtager en ydelse mod et vederlag.
• En sådan ydelse skal efter sin natur og i henhold til opbygningen og formålet med
direktiv 2004/18 bibringe den ordregivende myndighed en økonomisk fordel.
• Denne økonomiske interesse er klart godtgjort, når det fremgår, at den
ordregivende myndighed bliver ejer af de bygge- og anlægsarbejder, der er
genstand for kontrakten.
• Tillige ved retlig adkomst, som sikrer rådigheden eller ”i de økonomiske fordele,
som den ordregivende myndighed kan drage af anvendelsen eller den fremtidige
afståelse af bygge- og anlægsarbejderne, på grund af dennes økonomiske
deltagelse i deres gennemførelse eller i de risici, som den bærer i tilfælde af
arbejdets økonomiske fiasko”.
HELMUT MÜLLER GMBH

11. side 11
• Der opstår et spørgsmål om, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, når det
omhandlede bygge- og anlægsarbejde tilsigter at opfylde et formål af almen
offentlig interesse, som det påhviler den ordregivende myndighed at sikre
overholdelsen af, såsom bymæssig udvikling eller sammenhæng i et område af en
kommune.
• begrebet »offentlige bygge- og anlægskontrakter« […ikke kræver, at der i faktisk
eller fysisk forstand udføres bygge- og anlægsarbejde for den ordregivende
myndighed, når dette arbejde umiddelbart bibringer sidstnævnte en økonomisk
fordel. Sidstnævntes udøvelse af sin regulerede virksomhed på området for
byplanlægning er ikke tilstrækkeligt til at opfylde denne betingelse.
• begrebet »offentlig bygge- og anlægskontrakt« […] kræver, at den ordregivende
myndighed er direkte eller indirekte forpligtet til at gennemføre de arbejder, der er
genstand for kontrakten, og at denne forpligtelse er retligt bindende i henhold til
bestemmelserne i national ret.
HELMUT MÜLLER GMBH

12. side 12
• Kendelse af 10. februar 2012 (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod
Frederiksberg Kommune)
• Indklagede er efter brandværnsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, forpligtet til at tilbyde
borgerne i kommunen skorstensfejning. Aftalen mellem indklagede og
skorstensfejermester Finn Birk Pedersen opfylder denne forpligtelse. Indklagede er
ikke efter lovgivningen forpligtet til at sørge for, at skorstensfejning faktisk sker.
Denne forpligtelse påhviler den enkelte borger. Aftalen omfatter ikke
skorstensfejning for indklagede.
• Da det efter det anførte er de enkelte husejere og ikke indklagede, der modtager
skorstensfejerydelsen, og da det også er de enkelte husejere, som betaler
vederlaget for ydelsen, foreligger der ikke en gensidigt bebyrdende aftale mellem
parterne, og aftalen er derfor ikke omfattet af tjenesteydelsesdirektivet.
”SKORSTENSFEJERSAGEN”

13. side 13
• Kendelse af 21. august 2013 (Bandagist-Centret A/S mfl. mod Haderslev Kommune
mfl.)
• I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommune stod Center for Hjælpemidler og
Kommunikation (CHK) for vurdering af en ansøgers behov, når en borger ansøgte sin
hjemkommune om bevilling til personlige hjælpemidler.
− I forbindelse med sagsbehandlingen oplyses borgeren om, at der skal indhentes to tilbud
på den aktuelle protese. Borgeren spørges om, hvilke bandagister borgeren ønsker som
tilbudsgivere. Borgeren får evt. hjælp fra fysioterapeut og sygehuspersonalet til valg af
tilbudsgivere.
− De to leverandører, som borgeren har valgt, afgiver tilbud, og CHK vurderer tilbuddene i
forhold til borgerens forventede behov og funktionsniveau, samt om de to tilbud er
sammenlignelige. På denne baggrund træffer hjemkommunen afgørelse og foretager
evt. bevilling, beregnet på grundlag af ”det bedst egnede og billigste hjælpemiddel”.
”PROTESE-SAGEN”

14. side 14
− I forbindelse med valget af de to leverandører, der skal afgive tilbud (ad punkt
2), udleverer CHK en leverandørliste til borgeren. Listen er udarbejdet som en
hjælp til borgeren og sikrer, at der er realitet i borgerens valgfrihed, da
borgeren ikke nødvendigvis har kendskab til markedet og mulige leverandører.
− Der afholdes ikke nogen form for udbud. Leverandørerne på listen har blot
tilkendegivet, at de ønsker at samarbejde med CHK i forbindelse med
tilbudsgivning, herunder vil overholde nogle få krav. Leverandørlisten er ikke
udtømmende, og det står altid borgeren frit for at indkalde tilbud fra andre
leverandører. …«
”PROTESE-SAGEN”

15. side 15
• Klagenævnet:
• CHK’s indhentning af »tilbud« sker således ikke med henblik på at indgå en
aftale med tilbudsgiveren, og hverken CHK eller de indklagede kommuner
accepterer de indkomne »tilbud«. Det kan på den baggrund ikke lægges til
grund, at CHK’s indhentning af tilbuddene indebærer, at indklagede eller den
enkelte af de indklagede kommuner i hvert enkelt tilfælde indgår en
leverandøraftale med den pågældende virksomhed, jf. servicelovens § 112, stk.
2, jf. stk. 3, 1. pkt.
”PROTESE-SAGEN”

16. side 16
• Klagenævnet:
• […] er det i henhold til den ovennævnte citerede retspraksis fra EU-domstolen en
betingelse, at den ordregivende myndighed får leveret en ydelse, som myndigheden
har en direkte økonomisk interesse i, mod at betale et vederlag.
• Efter klagenævnets opfattelse taler en formålsfortolkning af bestemmelsen i § 7,
stk. 1, således for at anse arm- og benproteser for borgerens ejendom. Der er for
det andet ikke holdepunkter for at antage, at kommunerne i øvrigt skulle have en
direkte økonomisk interesse i de indkøbte proteser, der alene anvendes af borgerne.
Det følger som nævnt af bestemmelsen i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 3, stk. 2,
2. pkt., at kommunen ikke kan kræve arm- og benproteser udleveret efter brug, og
kommunen ses heller ikke på andet grundlag at have mulighed for at drage
økonomiske fordele af proteserne.
”PROTESE-SAGEN”

17. side 17
• Klagenævnet:
• De indklagede kommuner har efter den sociale servicelovs § 112, stk. 3, ikke
pligt til at stille personlige hjælpemidler til rådighed for borgerne, og
kommunerne bliver således […] ikke ved den ydede støtte frigjort fra nogen
forpligtelse.
• Da de indklagede således ikke modtager en ydelse, som de har en direkte
økonomisk interesse i, kan den betaling, som kommunerne foretager, heller
ikke anses for en modydelse for en sådan ydelse. Det kan endvidere ikke lægges
til grund, at kommunerne skulle være forpligtet af de konkrete købsaftaler –
heller ikke til at betale en modydelse for de proteser, som borgerne har
indkøbt.
”PROTESE-SAGEN”

18. side 18
• Klagenævnet:
• Aftalens umiddelbare parter er dermed borgeren på den ene side og leverandøren
på den anden side. Der indgås således ikke en aftale direkte mellem kommunerne
og den leverandør, som borgeren har valgt.
• Det forhold, at de indklagede kommuner – som anført af klageren – i praksis
formentlig har en ikke ubetydelig indirekte indflydelse på indholdet af størstedelen
af aftalerne, må antages at skyldes, at såvel leverandørvirksomhederne som
borgerne tager højde for indholdet af den meddelte bevilling ved indgåelsen af den
konkrete aftale. En sådan indflydelse kan for det andet ikke sammenlignes med den
indflydelse, som de tyske myndigheder havde i sag C-271/08, præmis 74, gennem
forhandlingsrepræsentanter. Heller ikke dette forhold taler derfor for, at kommunen
reelt skal anses for part i købsaftalen.
”PROTESE-SAGEN”

19. side 19
• Klagenævnet:
• Det kan for det tredje heller ikke lægges til grund, at de indklagede kommuner
aftaleretligt skulle være forpligtet til at betale for den leverede protese. Det
forhold, at kommunen udbetaler (yder) den bevilligede støtte efter regning og
afregner det bevilligede støttebeløb direkte over for leverandøren, følger
således alene af den sociale lovgivning [..]
• Der er for det fjerde ikke tale om, at kommunen har bemyndiget borgeren til
at indgå aftalen på kommunens vegne, og kommunen er derfor heller ikke på
et sådant grundlag aftaleretligt forpligtet til at betale for proteserne.
Kommunerne er i overensstemmelse hermed ikke forpligtet til at betale mere
end det bevilligede støttebeløb, uanset den pris som borgeren måtte have
indvilliget i at betale leverandøren.
”PROTESE-SAGEN”

20. side 20
• Kendelse af 16. december 2014 (Handicare Auto A/S mod Ringkøbing-Skjern
Kommune).
• Ringkøbing-Skjern Kommune udbød som offentligt udbud en rammeaftale om
levering og indretning af handicapbiler, der skulle købes af kommunens borgere
efter bevilling, jf. servicelovens § 114.
• Udbudsgrundlaget: Rammekontrakten omfatter køb efter bevilling efter
Servicelovens § 114. Støtte til køb af bil/bus bevilges efter Servicelovens § 114 og
ydes som et rentefrit lån, som ansøgeren kan anvende i henhold til reglerne i
bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114. Dvs. at borgeren
er frit stillet til at vælge anden leverandør mod selv at betale evt. merudgift.
HANDICAPBILER

21. side 21
• Udbudsgrundlaget (uddrag):
− For nærværende kontrakt gælder Købelovens regler om forbrugerkøb, dog med
den undtagelse, at der generelt er 2 års garanti, mod købelovens normale 1 års
garanti. Den eneste garantibetingelse, der accepteres, er et årligt
serviceeftersyn på lifte.
− For nedenstående 3 punkter gælder det at garantien er 6 år:
− • Bundens belægning
− • Fugen mellem bund og sider
− • Sæder
− I garantiperioden skal eventuelle mangler eller fejl udbedres uden
omkostninger for ejer/bruger. Det gælder også dele med op til 6 års garanti.
HANDICAPBILER

22. side 22
− Af ”Kontrakt handicapbiler og indretning” af 17. juni 2014 fremgår blandt andet:
− ”Denne kontrakt gælder for Langhøj A/S, som er valgt af Ringkøbing- Skjern
Kommune, som leverandører på handicapbiler og indretning heraf til Ringkøbing-
Skjern Kommune.
− Følgende dokumenter danner grundlaget for kontrakten (anført i prioriteret
rækkefølge såfremt tvivlsspørgsmål el.lign. skulle opstå):
− 1. Nærværende kontrakt
− 2. Udbudsmateriale af 2, april 2014 med alle tilhørende bilag
− 3. Spørgsmål og svar udsendt af udbyder i udbudsperioden
− 4. Langhøj A/S's fremsendte tilbud af 13. maj 2014.”
HANDICAPBILER

23. side 23
• Klagenævnet:
• Det fremgår af såvel udbudsbekendtgørelsen som udbudsbetingelserne, at
kontrakten omfatter ”køb efter bevilling efter servicelovens § 114”, og den udbudte
kontrakt angår således kun køb af handicapbiler, der omfattes af de nævnte regler.
− Det følger således af udbudsbetingelserne, at det er op til de støtteberettige-de
borgere at indgå konkrete aftaler om køb af en bil.
− På den baggrund, og da der ikke følger andet af servicelovgivningen, er det herefter
borgeren selv, der bliver ejer af den pågældende bil. De rådighedsbegrænsninger
for ejeren, der følger af servicelovgivningen, kan ikke føre til et andet resultat.
− Der er ikke grundlag for at fastslå, at kommunen ved købet skulle blive frigjort fra
andre forpligtelser end netop pligten til at yde støtte på den foreskrevne måde.
HANDICAPBILER

24. side 24
• Klagenævnet:
• Kommunens interesse i bilens værdi som følge af sin interesse i tilbagebetaling af det ydede lån
(i det omfang dette kan kræves efter servicelovens reg-er), eller hvis borgeren senere ansøger
om støtte til køb af en ny bil, indebærer alene en indirekte interesse i bilen. Kommunens
udbetaling af støtte i form af et lån har herefter ikke karakter af betaling af en modydelse. Det
gælder også, selvom udbetalingen efter udbudsbetingelserne skal ske ved fakturering til
bevillingskontoret.
• De køb af handicapbiler (busser), som borgere, der har fået bevilliget kommunal støtte,
foretager hos leverandører af sådanne biler (busser), har herefter ikke i forhold til Ringkøbing-
Skjern Kommune karakter af gensidigt bebyrdende aftaler […]. Henset til den accessoriske
karakter, som aftalen af 17. juni 2014 har i forhold til de aftaler, som de støtteberettigede
borgere selv måtte indgå med den vindende tilbudsgiver, jf. ovf., er der ikke grundlag for at
antage, at denne aftale skulle have selvstændig grænseoverskridende interesse.
HANDICAPBILER

25. side 25
• Delkendelse af 30. marts 2016 (OneMed A/S mod Københavns Kommune).
• Prisindhentning på urologiske hjælpemidler.
• Profylaksebekendtgørelse offentliggjort => klage indgivet i frivillig standstill-
periode.
• 5.1 Formkrav til bilag 1 – tilbudsskema …
• I kolonne ”L” udregnes prissummen automatisk for hver enkelt produkt, som til sidst
summeres nederst i bilaget til én samlet pris.
• Det er denne samlede pris, der danner grundlag for valget af det pristilbud, der skal
være ramme for fastsættelsen af støtte til urologihjælpemidler over den kommende
2-årige periode.
”UROLOGI-SAGEN”

26. side 26
• Prisindhentningsgrundlaget:
− Ved enhver ansøgning afgør Hjælpemiddelcentret eller Borgercenter Handicap,
hvilke hjælpemidler, der kan ydes tilskud til på baggrund af helbredsoplysninger og
anbefalinger fra det sundhedsfaglige personale i Kommunen eller på hospitalerne.
Ud fra kommunens aftalepriser fastsætter sagsbehandlerne herefter det maksimale
støttebeløb, som en borger kan modtage til anskaffelse af hjælpemidlerne.
Borgeren kan vælge at benytte den aftalepart, hvis pristilbud ligger til grund for den
bevilligede støtte, eller gøre brug af sit frie valg og foretage indkøbet hos en anden
leverandør mod betaling af en eventuel merpris.
− Aftale om køb og levering af hjælpemidler indgås direkte mellem Aftaleparten og
borgeren, mens Københavns Kommune, indenfor rammerne af bevillingen, forestår
betaling af støttebeløb til Aftaleparten. Køb uden for bevillingens rammer afregnes
direkte mellem Aftaleparten og borgeren.
”UROLOGI-SAGEN”

27. side 27
• Væsentligste klagepunkter (”modsvar” i kursiv)
• Reelt en leverandøraftale efter servicelovens § 112, stk. 2.
• Hjemlen for prisindhentningen var § 112, stk. 3, sidste pkt. (ingen leverandøraftaler
indgået).
• Kommunen har ikke forud for borgerens ansøgning besluttet, at de urologiske
hjælpemidler skal leveres af en bestemt leverandør.
• I forbindelse med udredning og behandling på hospitalet, vurderer det
sundhedsfaglige personale, hvilket hjælpemiddel, som borgeren har behov for.
Derefter ansøger hospitalet, på borgerens vegne, Indklagede om støtte til det
udvalgte hjælpemiddel. Hvis ansøgningen godkendes, bevilger Indklagede herefter
støtte til borgeren. Herefter kan borgeren ”vælge at benytte Tilbudsvinderen eller
gøre brug af sit frie valg og foretage indkøbet hos en anden leverandør mod betaling
af en eventuel merpris."
”UROLOGI-SAGEN”

28. side 28
• Væsentligste klagepunkter (”modsvar” i kursiv)
• Oprindelig prisaftale indeholdt en række forpligtelser for ”vindende tilbudsgiver” =>
Gensidigt bebyrdende.
• Prisaftalen udgået undervejs i processen (indgik ikke som del af endeligt
grundlag for tilbudsafgivelsen).
• Lovbemærkningerne til § 112: "Uanset borgerens frie valg af leverandør vil det
offentlige tilskud til hjælpemidlet ikke kunne udløses, hvis borgeren vælger et
hjælpemiddel, der ikke opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed,
som kommunalbestyrelsen har opstillet” => nødvendigt for ordregiver at stille
visse krav for at sikre, at støttebeløbet kan dække indkøb af ”egnet produkt”.
”UROLOGI-SAGEN”

29. side 29
• Væsentligste klagepunkter (”modsvar” i kursiv)
• I strid med forbuddet mod brug af referenceprodukter at udforme tilbudsliste med specifikke
produkter.
• Det er afgørende for Indklagede, at borgerne – inden for støttetilsagnet – kan få det
hjælpemiddel, som på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering anses som det bedst egnede. Af
samme årsag har Indklagede valgt at indhente priser på de produkter, som historisk er blevet
anvendt af kommunens borgere. Den prisliste, som indgik i prisindhentningen, er således i al
væsentlighed udtryk for det historiske forbrug (og ikke et udtryk for favorisering af bestemte
produkter).
• Fremgangsmåden med evaluering på laveste pris ikke egnet til at identificere prisen på det bedst
egnede og billigste hjælpemiddel.
• Det er Indklagedes opfattelse, at den valgte fremgangsmåde, hvorefter der evalueres på den
samlede sum (og ikke på "produktlinje") falder inden for det skøn, som Indklagede har i medfør
af servicelovens § 112, stk. 3.
• For god ordens skyld bemærkes supplerende, at det tilkommer Ankestyrelsen at påse, hvorvidt
den af Indklagede valgte fremgangsmåde er egnet til at identificere det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel, jf. servicelovens § 112. stk. 3.
”UROLOGI-SAGEN”

30. side 30
• Klagenævnet:
− […], er det, for at der kan være tale om en gensidigt bebyrdende aftale i
udbudsretlig forstand, en betingelse, at den ordregivende myndighed får leveret en
ydelse, som myndigheden har en direkte økonomisk interesse i, mod at betale et
vederlag.
− En leverandøraftale vil – som parterne foreløbigt har forelagt sagen - i udbudsretlig
forstand have karakter af en rammeaftale, og dermed være udbudspligtig. Har
kommunen ikke indgået en leverandøraftale, bliver refusionsbeløbet fastsat efter
regning dog ”højest med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og
billigste hjælpemiddel”. Det er dette kriterium, som Københavns Kommune oplyser,
man har søgt fastlagt ved ”prisindhentningen”.
”UROLOGI-SAGEN”

31. side 31
− Det fremgår af såvel de oprindelige som de reviderede
”prisindhentningsbetingelser”, at formålet med ”prisindhentningen” er at
priserne skal danne et grundlag for kommunens bevilling af tilskud til
urologihjælpemidler, at den, der har afgivet pristilbuddet med den samlet set
laveste pris, ikke garanteres nogen minimumsomsætning, at det er borgeren,
der foretager indkøbet af de urologiske hjælpemidler, og at hjælpemidlet er
borgerens ejendom. Der er således ikke heri indikationer af, at kommunen har
truffet beslutning om at indgå en leverandøraftale/rammeaftale med Mediq,
hvor kommunen kan eller skal købe urologiske hjælpemidler. Kommunen kan
derfor, på det foreløbige grundlag, der foreligger, ikke antages mod vederlag at
få leveret en ydelse, som kommunen har en direkte økonomisk interesse i.
”UROLOGI-SAGEN”

32. side 32
− Det forhold, at Mediq bl.a. forpligter sig til at levere ”forbrugsstatistikker til
Hjælpemiddelcentret i henhold til Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område nr. 1052 af 8. september 2015 §§ 16 og
82 til 84”, jf. angivelsen i bekendtgørelsen af 19. februar 2016, kan på det
foreløbige grundlag, der foreligger, ikke føre til, at der bliver tale om en
gensidig bebyrdende aftale.
− Det forhold, at det er den samlet set laveste pris, der danner grundlag for
valget af, hvilket tilbud der skal danne grundlag for fremtidige bevillinger, er
isoleret set ikke et forhold af udbudsretlig betydning, idet prøvelsen af, om
kommunen konkret har udøvet sit skøn over, hvilket hjælpemiddel der er det
”bedste og billigste” i den konkrete situation, indenfor de grænser, der
tilkommer kommunen, er en socialretlig prøvelse, der henhører under
Ankestyrelsen.
”UROLOGI-SAGEN”

33. side 33
HVOR LANGT KAN VI GÅ?

34. side 34
• Produktspecifikke tilbudslister?
• Statistikker over forbrug (til ordregivers brug)?
• Garantikrav mv. (sikring af borgere => hvem er påtaleberettiget)?
• Prisaftaler – mellem ordregiver og leverandør?
• ”Accessorisk” i forhold til de enkelte køb?
• Udformning af bevillingsskrivelsen?
• Vi dirigerer borgerne til ”vindende tilbudsgiver” => reelt samme effekt som
leverandøraftale?
PEJLEMÆRKER?

35. side 35
Annelouise Dalgaard Pedersen er specialiseret inden for udbudsret og statsstøtte. Hun
har stor erfaring som rådgiver for både offentlige myndigheder og private virksomheder
og har oparbejdet et særligt indgående kendskab til forsyningsvirksomheder og de
praktiske og juridiske aspekter, som kendetegner disse.
Derudover er Annelouise certificeret Prince2-projektleder og agerer som projektleder i -
ofte komplekse - processer med mange aktører og interessenter involveret.
Inden for specialet Udbudsret rådgiver Annelouise om alle aspekter af udbudsreglerne og
de processer, som knytter sig dertil. Hendes erfaring spænder fra udformning af udbuds-
og kontraktgrundlag, gennemførelse af udbudsprocesser, til håndtering af klager
(varetagelse af sager ved Klagenævnet for Udbud).
Annelouise Dalgaard
Pedersen
Partner
Specialer
Udbudsret
Statsstøtte
Dir: +4533344128
Mob: +4552344128
E-mail: adp@horten.dk
Karriere
Partner, Horten, 2016
Certificeret som projektleder (PRINCE2
Practitioner), 2012
Advokatbeskikkelse, 2011
Advokatfuldmægtig, Horten, 2008
PROFIL | ANNELOUISE DALGAARD PEDERSEN
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet, 2008

36. side 36
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og
statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i
Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas
Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige
virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.
Andreas Christensen
Partner
Specialer
Konkurrenceret
Udbudsret
Statsstøtte
Offentlige private samarbejder
EU-ret ＆ menneskerettigheder
Erhvervsstrafferet
Retssager
Dir: +4533344226
Mob: +4552344226
E-mail: ac@horten.dk
Karriere
Certificeret som projektleder (PRINCE2
Practitioner), 2012
Møderet for Højesteret, 2011
Partner, Horten, 2005
Møderet for landsret, 2005
Advokatbeskikkelse, 2002
Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun
Dragsted, 2001-2005
Justitsministeriet, 1998-2000:
PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet 1998