1.
Program
Kl. 10.00-10.05 Velkomst ved direktør Elin Schmidt.
Kl. 10.05-10.30 Præsentation ved seniorforsker Rasmus Landersø.
Kl. 10.30-11.00 Spørgsmål fra salen.

2.
INTRODUKTION
2
Flygtninges integration og arbejdsmarkedstilknytning er en central udfordring.
En af de seneste årtiers mest markante reformer i Danmark er ”Starthjælpsreformen”.
Den blev vedtaget i juni 2002, og de nye regler trådte i kraft den 1. juli 2002.
Det nye ydelsesniveau ”Starthjælpen” var markant lavere end det hidtidige niveau:
Fx. 36% lavere for enlige over 25 uden børn og 40-50% lavere for par med børn.

3.
OVERFØRSELSINDKOMST, 1. ÅR I DANMARK
3

4.
OVERFØRSELSINDKOMST, 1. ÅR I DANMARK
4

5.
OVERFØRSELSINDKOMST, 1. ÅR I DANMARK
5

6.
OVERFØRSELSINDKOMST, 1. ÅR I DANMARK
7
Næsten 50% lavere overførselsindkomst

7.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR
8

8.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR
9

9.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR
10

10.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR
11

11.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR
12

12.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR
13

13.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR SAMT 5. OG 6. ÅR
15

14.
BESKÆFTIGELSE, 1. OG 2. ÅR SAMT 5. OG 6. ÅR
16
Den lave beskæftigelse kombineret med de lavere overførsler medførte et permanent
indkomstfald på ca. 35%.

15.
3 SPØRGSMÅL
17
1) Hvilke faktorer hæmmede beskæftigelseseffekten på længere sigt?
2) Når langt fra alle fandt beskæftigelse: Hvordan påvirkede reformen flygtninges liv?
3) Hvad er de samlede samfundsmæssige konsekvenser af reformen?

16.
1) INGEN BESKÆFTIGELSESEFFEKT PÅ LANG SIGT
18
Vores studie viser, at følgende faktorer mindskede effekten:
- Efterspørgsel: Findes der arbejde?
- Afkastet af arbejde: Modregning og gensidig forsørgerpligt: “Marginalskat” på 80-100%
- Asymmetri: Par der kom på hver side af reformen: Første beholdt kontanthjælp - sidste fik 0.

17.
1) KVINDER UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET ÅR 1-2
19

18.
1) KVINDER UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET ÅR 1-2
20

19.
1) KVINDER UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET ÅR 1-2
21

20.
1) INGEN BESKÆFTIGELSESEFFEKT PÅ LANG SIGT
22
På kort sigt lige så stort frafald fra arbejdsstyrken som øget beskæftigelse.
På lang sigt ingen effekt på arbejdsmarkedstilknytning – hverken positiv eller negativ.
Betyder det at økonomisk tilskyndelse ikke virker?
Nej.
Det betyder at den tilsigtede effekt blev hæmmet af:
i) faktorer i det danske arbejdsmarked.
ii) reglerne omkring overførselsindkomst.
iii) implementeringen af reformen.
Derfor levede størstedelen af den markant lavere ydelse. Hvilke konsekvenser medførte dette?

21.
2) AFLEDTE EFFEKTER: VOKSNES KRIMINALITET
23

22.
2) AFLEDTE EFFEKTER: VOKSNES KRIMINALITET
24

23.
2) AFLEDTE EFFEKTER: VOKSNES KRIMINALITET
25

24.
2) AFLEDTE EFFEKTER: UNGES KRIMINALITET
26

25.
2) AFLEDTE EFFEKTER: UNGES KRIMINALITET
27

26.
2) AFLEDTE EFFEKTER: DAGTILBUD OG SPROG
28

27.
2) AFLEDTE EFFEKTER: UDDANNELSESLÆNGDE
29

28.
2) AFLEDTE EFFEKTER: UDDANNELSESLÆNGDE
30

29.
3) SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF REFORMEN
31
Gevinster:
- Direkte konsekvens: Lavere overførselsniveau og herved færre offentlige udgifter.
- Afledt effekt: Flere kom hurtigere i arbejde
Omkostninger:
- Direkte konsekvens: Mange nyankomne blev betydeligt dårligere stillet økonomisk.
- Afledt effekt: Mere kriminalitet
- Afledt effekt: Lavere uddannelsesniveau

30.
3 SPØRGSMÅL
32
1) Hvilke faktorer hæmmede beskæftigelseseffekten på længere sigt?
Mangel på jobs, modregning af ydelser, skæve incitamenter i nogle familier.
2) Når langt fra alle fandt beskæftigelse: Hvordan påvirkede reformen flygtninges liv?
Flere voksne og teenagere begik kriminalitet, og børn klarede sig dårligere i skolen.
3) Hvad er de samlede samfundsmæssige konsekvenser af reformen?
Det kan ikke bestemmes ud fra objektive kriterier, om starthjælpens indførsel har været en
gevinst eller ej.
De samfundsmæssige gevinster og omkostninger kan ikke vurderes ved kun at fokusere på
intentionerne.