Successfully reported this slideshow.
Your SlideShare is downloading. ×

Pressemøde: Afkast af uddannelse

Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Ad
Loading in …3
×

Check these out next

1 of 19 Ad

More Related Content

Similar to Pressemøde: Afkast af uddannelse (20)

More from Rockwool Fonden (20)

Advertisement

Pressemøde: Afkast af uddannelse

  1. 1. HVORFOR DENNE BOG? • Vi bruger rigtig mange ressourcer på uddannelse (ca. 6,1 procent af BNP) • Anvendes de fornuftigt? • Et ændret syn på uddannelse? • Syn i 0’erne: Globalisering gør, at jo mere uddannelse desto bedre • Syn i 10’erne: Måske er ikke alt uddannelse godt. Uddanner vi rigtigt? • Bogen er input i denne debat
  2. 2. UDDANNELSE, 35-39-ÅRIGE
  3. 3. LANG VIDEREGÅENDE, 35-39-ÅRIGE
  4. 4. ER DER TEGN PÅ OVERUDDANNELSE? • Hvor mange arbejder under det niveau, deres uddannelse normalt anvendes på? • Hvad er løntabet ved det? • Bemærk: det er ikke et spørgsmål, om uddannelsen ex ante er en god investering – det er et spørgsmål, om den ex post bliver brugt
  5. 5. ANDEL, DER ARBEJDER UNDER NIVEAU
  6. 6. LØNTAB VED ARBEJDE UNDER NIVEAU
  7. 7. ENKELTE ANDRE RESULTATER FRA BOGEN
  8. 8. MARKANT SOCIAL ARV I UDDANNELSE Procentandel af 35-39-årige med studentereksamen, der har gennemført en lang videregående uddannelse afhængig af forældres uddannelse og studentereksamensgennemsnit
  9. 9. VALG AF STUDIE OG FAG ER AFGØRENDE FOR INDKOMST • Studenter går tilsyneladende glip af 29 procent disponibel indkomst ved at vælge humanistiske uddannelser i stedet for businessuddannelser • Et mål for forbrugsværdi • Der er også store lønforskelle indenfor uddannelser afhængigt af fagvalg: • Ingeniører specialiseret i matematik tjener 28 procent mere end ingeniører specialiseret i klassisk naturvidenskab • Kandidater fra CBS tjener 40 procent mere end andre, hvis de har finansiering, regnskab og ledelse på eksamensbevis
  10. 10. UDDANNELSE KAN GAVNE ANDRE END DE UDDANNEDE • Når en virksomhed ansætter en kandidat på et arbejdssted, stiger lønnen for de andre i samme stillingsgruppe • Effekten er dog lille
  11. 11. Makroøkonomiske konsekvenser af uddannelse Torben M. Andersen Department of Economics Aarhus University
  12. 12. HVORFOR DENNE ANALYSE? Uddannes der tilstrækkeligt mange unge, og med de rigtige uddannelser? Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser har en forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau, og hvilken betydning har de valgte uddannelsesretninger? Ændringer i uddannelse = øget produktivitet, afledte effekter på Lønninger,produktion, eksport/import, investeringer, offentlige finanser….
  13. 13. SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE To eksperimenter: (I) Niveau: 10.000 personer går fra grundskoleuddannelse til at opnå et højere uddannelsesniveau (uændret sammensætning) (II) Sammensætning: 10.000 personer går fra at få en humanistisk uddannelse til at få en teknisk uddannelse (uændret niveau) Analyseramme (modellen REFORM) Uddannelse øger produktivitet Uddannelsesvalg afhænger både af evner og præferencer/motivation Langsigtseffekter = 2030
  14. 14. MAKROØKONOMISKE EFFEKTER, TUSINDE KR. PR. PERSON, DER ÆNDRER UDDANNELSE 0 20 40 60 80 100 120 Højere uddannelsesniveau Ændret uddannelsessammensætning 1.000 kr. pr person med ændret uddannelse BNP
  15. 15. MAKROØKONOMISKE EFFEKTER, TUSINDE KR. PR. PERSON, DER ÆNDRER UDDANNELSE 0 5 10 15 20 25 30 Højere uddannelsesniveau Ændret uddannelsessammensætning 1.000 k. pr person med ændret uddannelse Investeringer 0 50 100 150 200 250 300 350 Højere uddannelsesniveau Ændret uddannelsessammensætning 1.000 kr. pr person med ændret uddannelse Eksport
  16. 16. MAKROØKONOMISKE EFFEKTER, TUSINDE KR. PR. PERSON, DER ÆNDRER UDDANNELSE 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Højere uddannelsesniveau Ændret uddannelsessammensætning 1.000 kr. pr person med ændret uddannelse Privat forbrug 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Højere uddannelsesniveau Ændret uddannelsessammensætning 1.000 kr. pr person med ændret uddannelse Velfærd - EV
  17. 17. ARBEJDSMARKEDSKONSEKVENSER • Niveau: grundskole – højere uddannelse • Beskæftigelse tilpasser sig udbud: flere beskæftigede med en uddannelse • Mindre lønspredning uddannede vs ikke uddannede • Uddannelsesretning: Humaniora –Teknisk • Beskæftigelse retter sig mod teknisk område • Mindre lønspredning mellem humaniora og teknisk område

×