Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Slides fra Morgeninspiration hos Peytz & Co. Analysechef Lars Noe gennemgik de vigtigste metoder til at identificere sin målgruppe - og komme helt ind under huden på den.
Slides fra oplæg for Udvikling Assens. Gennemgår hvordan man laver godt indhold til Facebook, eksempler på godt indhold til Facebook og gode værktøjer til produktion af indhold til sociale medier.
This document discusses the dialogic principle in relation to digital communication. It challenges traditional views of communication as being between a sender and receiver. Instead, it proposes that communication should be viewed as ongoing dialogues between utterances, not individuals. An utterance responds to and invites responses from other utterances, both past and future. This dialogic view does not see communication as linear or progressive, but as complex networks of dialogues. The document provides examples of how to analyze dialogues occurring in online forums and networks using this perspective.
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Slides fra Morgeninspiration hos Peytz & Co. Analysechef Lars Noe gennemgik de vigtigste metoder til at identificere sin målgruppe - og komme helt ind under huden på den.
Slides fra oplæg for Udvikling Assens. Gennemgår hvordan man laver godt indhold til Facebook, eksempler på godt indhold til Facebook og gode værktøjer til produktion af indhold til sociale medier.
This document discusses the dialogic principle in relation to digital communication. It challenges traditional views of communication as being between a sender and receiver. Instead, it proposes that communication should be viewed as ongoing dialogues between utterances, not individuals. An utterance responds to and invites responses from other utterances, both past and future. This dialogic view does not see communication as linear or progressive, but as complex networks of dialogues. The document provides examples of how to analyze dialogues occurring in online forums and networks using this perspective.
This document discusses sociocultural learning theory and the opportunities for learning presented by new media. It notes that sociocultural theory recognizes learning often happens informally through everyday social activities rather than formal instruction. New media allows for self-directed learning activities supported by social networks, production tools, and open learning resources. This represents an alternative to simply replicating traditional educational methods and materials digitally.
This document discusses socio-cultural learning theory and its implications for education in the digital age. It addresses how new media use is both individual and social in nature. Learning happens through participation in social contexts, not just through formal instruction. This poses challenges for traditional education systems, which tend to emphasize learning through formal instruction over informal learning. However, new media tools can support self-directed, socially situated learning if used to facilitate collaboration, personalization of learning goals, and connections between educational institutions and the outside world. The document concludes by assigning a group task analyzing experiences with blogging using concepts from the course and suggesting improvements.
This document provides links to resources about dialogic communication, traditional understandings of communication, and information on the Kony 2012 campaign. The links include a YouTube video on dialogic communication, a TED search on the Kony 2012 topic, a webpage of critiques of Invisible Children's work, the Facebook hashtag for Kony 2012, and a Twitter search of the #kony2012 hashtag.
This document discusses how new media and technology can impact learning. It covers sociocultural learning theory, characteristics of new media use such as personalization and social software. It explores informal learning opportunities enabled by "hanging out", "messing around", and "geeking out" online activities. It addresses challenges this poses to established education systems, such as a widening gap between school and students' everyday digital lives. It proposes alternatives to simply replicating formal education online, such as leveraging the unique aspects of networks, open resources and social contexts to support self-directed learning.
3. DAGENS FORELÆSNING
1.Metode til analyse af sociale medier v. Janus
2.Gruppearbejde: case, metode og teori til jeres
studenteroplæg
3.Pause
4.Fremlæggelse af ideer og efterfølgende
sparring
5.Næste gang
5. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
6. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
7. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
8. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har
forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers
9. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har
forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers
• Kun én undervisningsgang, d.5/5
10. OM STUDENTEROPLÆG
• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst
om projektet (Paper)
• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen
med links til relevant teori. Alle læser alles.
• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til
det folk har læst
• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har
forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers
• Kun én undervisningsgang, d.5/5
• D.28/4 bruges til gruppearbejde/vejledning i schön-bygning
12. OM STUDENTEROPLÆG
• Udgangspunkt i de grupper I er i nu
• En selvstændig analyse af en selvvalgt case
• Benyt både teori fra faget og find selv teori. Links til tekster
skal ligge på bloggen ugen før
• Hvis I ønsker ekstra vejledning, kan I bestille en tid hos mig
i uge 15 (11-15/4)
• Ellers opfordrer jeg til, at I bruger faciliteterne i Center for
IT & Læring, Schön-bygningen, nr. 5350. Jeg sidder på mit
kontor og kan forstyrres...
14. LUHMANN RECAP
Hvis man drager en distinktion, skelnes en
markeret inderside fra en ikke markeret
yderside. De to sider og distinktionen mellem
dem udgør tilsammen en form, som vi kalder
en iagttagelse
15. LUHMANN RECAP
Hvis man drager en distinktion, skelnes en
markeret inderside fra en ikke markeret
yderside. De to sider og distinktionen mellem
dem udgør tilsammen en form, som vi kalder
en iagttagelse
Alt det vi ikke fokuserer på - det umarkerede -
er altså en integreret del af iagttagelsen. Hver
gang vi iagttager en genstand, bliver vi mao.
automatisk blinde overfor alle de andre
alternativer, vi kunne markere i stedet
18. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE
Forskere iagttager ud fra det videnskabelige
funktionssystem, der opererer ud fra koden
‘sand falsk’
19. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE
Forskere iagttager ud fra det videnskabelige
funktionssystem, der opererer ud fra koden
‘sand falsk’
Indenfor funktionssystemet findes en række
iagttagelsesprogrammer, der beskæftiger sig
med, hvad der befinder sig på hver side af
ovenstående distinktion - det, vi kender som
teorier
20. VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE
Forskere iagttager ud fra det videnskabelige
funktionssystem, der opererer ud fra koden
‘sand falsk’
Indenfor funktionssystemet findes en række
iagttagelsesprogrammer, der beskæftiger sig
med, hvad der befinder sig på hver side af
ovenstående distinktion - det, vi kender som
teorier
Luhmann: for at imødekomme iagttagelsers
kontingens, bør man som forsker iagttage sin
genstand ud fra den distinktion som
genstanden selv drager mellem sig selv og
resten af verden
26. INTERVIEW SOM
MENINGSDANNENDE
Interviewet kiler sig ind mellem for-
skeren og hans genstand og tilføjer
et ekstra meningsdannende lag
en iagttagelse af en agttagelse af
en iagttagelse
27. KVALE OM INTERVIEW
Det [interviewformen] defineres som et
interview, der har til formål at indhente
beskrivelser af den interviewedes livsverden
med henblik på at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener - Kvale, InterView
28. KVALE OM INTERVIEW
Det [interviewformen] defineres som et
interview, der har til formål at indhente
beskrivelser af den interviewedes livsverden
med henblik på at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener - Kvale, InterView
29. KVALE OM INTERVIEW
Det [interviewformen] defineres som et
interview, der har til formål at indhente
beskrivelser af den interviewedes livsverden
med henblik på at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener - Kvale, InterView
la Cour: forvirring i Kvales tilgang
mellem interviewet som repræsentation
og interviewet som konstruktion
30. WHAT TO DO?
Interviewet skal tematisere kommunika-
tionen omkring genstanden i stedet for
respondentens personlige tanker, ideer og
tolkninger
31. WHAT TO DO?
Interviewet har en umærkelig tendens til
at skabe information om det forkerte - la
Cour et al.
Interviewet skal tematisere kommunika-
tionen omkring genstanden i stedet for
respondentens personlige tanker, ideer og
tolkninger
32. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
33. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
1. Organisationen
34. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
1. Organisationen
2. Mediet/medierne
35. TRETRINSANALYSE
Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man
med fordel foretage en analyse på tre niveauer:
1. Organisationen
2. Mediet/medierne
3. Organisationens kommunikation i mediet
(kampagnen)
47. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
48. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
49. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
50. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000
gange
51. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000
gange
1,6% af de danske TW-brugere har stået for halvdelen af
alle tweets produceret i DK
52. FRA TAL TIL MENING
41mio. twitterprofiler
Reciprokke forbindelser: 21,1%
Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%
67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de
brugere, som de selv følger
3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000
gange
1,6% af de danske TW-brugere har stået for halvdelen af
alle tweets produceret i DK
Hvis inaktivitet defineres som færre end 10 tweets er over
halvdelen af de danske brugere inaktive
53.
54. TRIANGULERING
- Flick, an introduktion to qualitative research
Selve forskeligheden i iagttagelserne gør at de
validerer hinanden
Hvis de forskellige iagttagelser producerer
divergerende indsigter, kan man inddrage endnu
et punkt i trianguleringen; en ny teori eller
metode
55. GRUPPEARBEJDE
Forbered studenteroplæg -
case, teori, metode
59. NÆSTE GANG
Kampagneplanlægning og
organisationskommunikation
Hvordan tilrettelægger man kommunikation i
sociale medier? Ligesom i alle andre
medier?
Vi vender os mod klassisk business-litteratur
om corporate branding, CSR og
kampagneplanlægning og undersøger,
hvordan vi kan bruge det til at analysere
vores genstand