Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen KompetenceVidenDanmark
Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole fortæller om informationskompetencebegrebet ved VidenDanmark og DEFF seminar om Informationskompetence 22.4.2009
Trine Schreiber Informationskompetence: Fra bibliotekar til Almen KompetenceVidenDanmark
Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole fortæller om informationskompetencebegrebet ved VidenDanmark og DEFF seminar om Informationskompetence 22.4.2009
EventExpo x Bloggers Delight: How to work strategic with Influencer Marketing...Signe Olesen
Do you know why and how to work strategic with influencers when hosting events? In this presentation I share can find som tips and tricks to work with influencers in evnets.
This document discusses the dialogic principle in relation to digital communication. It challenges traditional views of communication as being between a sender and receiver. Instead, it proposes that communication should be viewed as ongoing dialogues between utterances, not individuals. An utterance responds to and invites responses from other utterances, both past and future. This dialogic view does not see communication as linear or progressive, but as complex networks of dialogues. The document provides examples of how to analyze dialogues occurring in online forums and networks using this perspective.
EventExpo x Bloggers Delight: How to work strategic with Influencer Marketing...Signe Olesen
Do you know why and how to work strategic with influencers when hosting events? In this presentation I share can find som tips and tricks to work with influencers in evnets.
This document discusses the dialogic principle in relation to digital communication. It challenges traditional views of communication as being between a sender and receiver. Instead, it proposes that communication should be viewed as ongoing dialogues between utterances, not individuals. An utterance responds to and invites responses from other utterances, both past and future. This dialogic view does not see communication as linear or progressive, but as complex networks of dialogues. The document provides examples of how to analyze dialogues occurring in online forums and networks using this perspective.
This document discusses sociocultural learning theory and the opportunities for learning presented by new media. It notes that sociocultural theory recognizes learning often happens informally through everyday social activities rather than formal instruction. New media allows for self-directed learning activities supported by social networks, production tools, and open learning resources. This represents an alternative to simply replicating traditional educational methods and materials digitally.
This document discusses socio-cultural learning theory and its implications for education in the digital age. It addresses how new media use is both individual and social in nature. Learning happens through participation in social contexts, not just through formal instruction. This poses challenges for traditional education systems, which tend to emphasize learning through formal instruction over informal learning. However, new media tools can support self-directed, socially situated learning if used to facilitate collaboration, personalization of learning goals, and connections between educational institutions and the outside world. The document concludes by assigning a group task analyzing experiences with blogging using concepts from the course and suggesting improvements.
This document provides links to resources about dialogic communication, traditional understandings of communication, and information on the Kony 2012 campaign. The links include a YouTube video on dialogic communication, a TED search on the Kony 2012 topic, a webpage of critiques of Invisible Children's work, the Facebook hashtag for Kony 2012, and a Twitter search of the #kony2012 hashtag.
This document discusses how new media and technology can impact learning. It covers sociocultural learning theory, characteristics of new media use such as personalization and social software. It explores informal learning opportunities enabled by "hanging out", "messing around", and "geeking out" online activities. It addresses challenges this poses to established education systems, such as a widening gap between school and students' everyday digital lives. It proposes alternatives to simply replicating formal education online, such as leveraging the unique aspects of networks, open resources and social contexts to support self-directed learning.
This document summarizes a lecture on communities. The lecture includes:
1. A recap of a previous brainstorming session
2. A discussion comparing communities and Janus
3. A group work activity where students analyze case studies of communities and write blog posts about them.
4. A mini-presentation and discussion on the differences between networks and communities, and how various social networks online are characterized.
5. An assignment for next class to write two thoughtful questions about blog posts on the topic.
1. CORPORATE INTERNET
HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGSK
TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR
OVERBLIK OVER?
2. DAGENS FORELÆSNING
1. Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på
internettet
2. Pause
3. Troværdighed på nettet
4. Mini-gruppearbejde, diskussion
5. Forløbet fra nu af
3.
4. Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderens
mål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er
vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup
6. ...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet
bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål
7. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
8. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
9. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
10. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
11. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
36. PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydning
Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
37. PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydning
Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
Er ikke bevidst om Internettets betydning
Fokuserer på kommunikation som få-til-mange
Ser dialog som noget, der foregår offline
40. CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
Konsistens på tværs af medier og kampagner
41. CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
Konsistens på tværs af medier og kampagner
Udgangspunkt i organisationens corporate identity
42. CORPORATE BRANDING
…a corporate brand is founded on an integrated and cross-
disciplinary mindset based on the central ideas of who the
organization is. It focuses on developing relationships with all
stakeholders and engages stakeholders in defining who the
organization is – and aspires not to be - Schultz, 2005
44. CORPORATE BRANDING
- og sociale medier
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med
interessenter om organisationens værdier og identitet
45. CORPORATE BRANDING
- og sociale medier
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med
interessenter om organisationens værdier og identitet
...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis
der er mange flere organisations-medlemmer, der
kommunikerer
46. CORPORATE BRANDING
- og sociale medier
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med
interessenter om organisationens værdier og identitet
...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis
der er mange flere organisations-medlemmer, der
kommunikerer
Og tilbagemeldingerne til organisationen indgår i
kommunikationen. Brandet bliver - ligesom ethos - en
kollaborativ konstruktion mellem organisation og
interessenter
47. SEPSTRUP OM BRANDS
Fra vare til mærke(vare)
Mærke(vare)
Symbolsk
merværdi
(Vare)mærke
Navn, logo
Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
48. SEPSTRUP OM BRANDS
Fra vare til mærke(vare)
Mærke(vare)
Branding
Symbolsk
merværdi
(Vare)mærke
Navn, logo
Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
54. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion
og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i
forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
55. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion
og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i
forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
62. ETHOS
Perceived authoritativeness
Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden
og kompetencer på det område, der kommunikeres om
63. ETHOS
Perceived authoritativeness
Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden
og kompetencer på det område, der kommunikeres om
Perceived character
Modtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed og
moralske karaktér
64. Der er forskel på, hvad de forskellige
dimensioner af ethos betyder for
forskellige typer organisationer
74. Kollaborativt ethos
Fremstillingen af bloggerens
karakter i teksten er altså et produkt
af retorens inventive indsats, men
også af interaktion med andre
undervejs i webloggens fortsatte
tilblivelse og af de tekstspor, som
interaktionen efterlader. Blog-
læsernes metatekster og bloggerens
reaktioner er dele af webloggens
samlede udtryk
- Hoff-Clausen, Online Ethos
76. I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør
også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
77. I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør
også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ
ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at
initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den
primære kilde til ytringer
90. Uge 44: mulighed for at komme herop og arbejde. Vi vil være
tilrådighed i det omfang det er muligt.
D. 11/11: Hver gruppe eller individ fremlægger på 5-10min sit
eksamensprojekt og får feedback fra underviser og de andre
studerende
Denne gang: Hvert eksamensprojekt (gruppe eller individuel) skriver
sig op på tavlen og angiver emnet.
På baggrund af jeres emner bliver i opdelt i to store hold, og I får
besked inden for nogle dage om i skal på Nicholai eller Janus’ hold
Deadline på synopsis: d. 18/11 (max to sider)
Vejledning d. 25/11. I får tildelt et tidspunkt i løbet af fredagen. Vi håber
at holde os til formiddagen.
