Separatkloakering af Kjellerup
Silkeborg Spildevand udbød i 2011 separeringen af et ca. 80 ha fælleskloakeret opland i Kjellerup By i én samlet opgave i partnering.
Umiddelbart blot et forvokset separeringsprojekt i 9 etaper, der skal gennemføres over 7 år - men samtidig et projekt med udfordrende jord- og grundvandsforhold samt følsomme vandløb og lokalpolitisk bevågenhed..
Optimering af hovedvandveje og håndtering af interimsvand spiller en væsentlig rolle, da en del af ledningerne ligger over privat grund og én af hovedvandvejene er placeret i et lavtliggende tidligere vandløbstracé. Desuden skal der etableres en central regnvandsløsning i et vådt regnvandsbassin i størrelsesordenen 20.-30.000 m3, hvor vi inviterer naturen og §3 indenfor.
Projektet udføres i partnering med EnviDan A/S og Arkil A/S – et projekt, hvor vi sikrer en samlet helhedsorienteret løsning og opsamler helt konkrete erfaringer til fremtidige separeringsprojekter.
Anja Veldt, Silkeborg Forsyning
Strategisk innovation i vandsektoren – erfaringer og hands-on
Karina Topp, Vandpartner.dk
I Vandpartner.dk arbejdes der målrettet med innovation efter en formuleret strategi og afprøvede metoder, der understøtter og sætter rammerne for kreativitet og innovation.
I dette indlæg vil Karina fortælle om baggrunden for denne tilgang, herunder hvilke drivere, der vejer tungt, når strategien lægges. I denne del af programmet vil deltagerne prøve kræfter med nogle af værktøjerne, og vi vil i fællesskab arbejde med temaet ’Hvad er de væsentligste faglige udfordringer for fremtidens vandsektor?’
Fra modstandere til ambassadører - motorvejen gennem Silkeborg by, Carsten Sa...Mediehuset Ingeniøren Live
At bygge en motorvej til 6 milliarder kroner gennem tæt beboet byområde kræver mere end stram styring af tid, økonomi og kvalitet. Projektets ledelsesfokus skal omfatte andre elementer end de traditionelle. I indlægget vil der blive redegjort for, hvordan prioritering af ledelsen i projektledelse kan få et projekt med svære odds til at lykkedes
’KlimaByen i Middelfart’ - Danmarks Smukkeste Klimatilpasning
Helle Baker Norden, Arkitekt MAA, Middelfart Spildevand A/S
Byudvikling gennem klimatilpasning – det er mantraet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Med afsæt i fremtidens øgede nedbørsmængder har projektet som mål at udvikle nye innovative klimatilpasningsløsninger og -projekter gennem byudvikling i området omkring Kongebrovej i Middelfart. Projektet tænkes således at facilitere udviklingen af en klimarobust, smukkere og sjovere by ved at håndtere regnvandet på overfladen som supplement til rør i jorden.
Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Realdania, Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune.
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Vision 2060
Ane Mollerup, Københavns Energi
Københavns Energi har formuleret en vision for udbygning af afløbssystemet. Denne skal sikre, at planlægningen peger i én retning og dermed at fremtidige ambitioner og mål for afløbsforsyningen kan op
Strategisk innovation i vandsektoren – erfaringer og hands-on
Karina Topp, Vandpartner.dk
I Vandpartner.dk arbejdes der målrettet med innovation efter en formuleret strategi og afprøvede metoder, der understøtter og sætter rammerne for kreativitet og innovation.
I dette indlæg vil Karina fortælle om baggrunden for denne tilgang, herunder hvilke drivere, der vejer tungt, når strategien lægges. I denne del af programmet vil deltagerne prøve kræfter med nogle af værktøjerne, og vi vil i fællesskab arbejde med temaet ’Hvad er de væsentligste faglige udfordringer for fremtidens vandsektor?’
Fra modstandere til ambassadører - motorvejen gennem Silkeborg by, Carsten Sa...Mediehuset Ingeniøren Live
At bygge en motorvej til 6 milliarder kroner gennem tæt beboet byområde kræver mere end stram styring af tid, økonomi og kvalitet. Projektets ledelsesfokus skal omfatte andre elementer end de traditionelle. I indlægget vil der blive redegjort for, hvordan prioritering af ledelsen i projektledelse kan få et projekt med svære odds til at lykkedes
’KlimaByen i Middelfart’ - Danmarks Smukkeste Klimatilpasning
Helle Baker Norden, Arkitekt MAA, Middelfart Spildevand A/S
Byudvikling gennem klimatilpasning – det er mantraet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Med afsæt i fremtidens øgede nedbørsmængder har projektet som mål at udvikle nye innovative klimatilpasningsløsninger og -projekter gennem byudvikling i området omkring Kongebrovej i Middelfart. Projektet tænkes således at facilitere udviklingen af en klimarobust, smukkere og sjovere by ved at håndtere regnvandet på overfladen som supplement til rør i jorden.
Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Realdania, Middelfart Spildevand A/S og Middelfart Kommune.
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Vision 2060
Ane Mollerup, Københavns Energi
Københavns Energi har formuleret en vision for udbygning af afløbssystemet. Denne skal sikre, at planlægningen peger i én retning og dermed at fremtidige ambitioner og mål for afløbsforsyningen kan op
Case Ørsted - Arealoptimering som katalysator for ny firmakulturPreben Gramstrup
En strategisk tilgang med indsamling af data om anvendelse af kontorarbejdspladser kan muliggøre en arealoptimering, hvor flere medarbejdere huses på færre kvadratmeter. Casen handler om hvordan samarbejde og brugerinddragelse i udførelsesfasen muliggør at brugerne får lov at præge indretningen af de nye kontormiljøer.
Grisetrug i stor fællesledning?
Hans Møller, Aarsleff
I Langelinie i Odense er et ”grisetrug” støbt ind en større fællesledning. Dette er for at gøre den mere selvrensende ved tørvejrsflow. Hør om formål, etablering og de første driftserfaringer
Idéen for foreningen er at fremme kompetent og værdiskabende projektledelse. Som værktøj præsenteres tolv indikatorer på, at projektledelse skaber værdi.
Innovation af plastprodukter med et grønt omdrejningspunktPlastindustrien
v. Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i Letbæk Plast
Letbæk Plast har igennem fire årtier arbejdet innovativt og fokuseret med genanvendt plast som en del af kerneforretningen. Det sker bl.a. gennem et stort EU-projekt, hvor målet er at øge graden af genanvendt plast fra husholdninger i samarbejde med Københavns Kommune. Derudover er virksomheden i fuld gang med udviklingen af nye konkrete produkter, der bliver fremstillet med udgangspunkt i den cirkulære tankegang, hvor der er fokus på ’design for reassembly’.
Gitte Møller Jensen og Uffe Linneberg Gangelhof, VandCenterSyd
I oplægget præsenteres dels vejbede i forhold til de større linjer med CO2-aftryk og livscyklusanalyse og dels detaljer ift. plantevalg, etablering og drift af LAR-vejbede.
Ansvar og finansiering klimatilpasning i københavnEVAnetDenmark
Ansvar og finansiering
Palle Dannemand Sørensen, Københavns Kommune
Spildevandsforsyningerne har påtaget sig en meget stor del af rollen som ’klimatilpasser’. Men er der ikke andre aktører, der skal byde mere ind på at håndtere ansvaret?
Finansieringen af klimatilpasningsprojekterne har også givet debat og nogle kommuner/forsyninger har udfordret lovgivningen konstruktivt, for at få realiseret gode klimatilpasningsprojekter. Hvordan skal vi forvente regelsættet omkring finansiering kommer til at se ud i fremtiden?
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Case Ørsted - Arealoptimering som katalysator for ny firmakulturPreben Gramstrup
En strategisk tilgang med indsamling af data om anvendelse af kontorarbejdspladser kan muliggøre en arealoptimering, hvor flere medarbejdere huses på færre kvadratmeter. Casen handler om hvordan samarbejde og brugerinddragelse i udførelsesfasen muliggør at brugerne får lov at præge indretningen af de nye kontormiljøer.
Grisetrug i stor fællesledning?
Hans Møller, Aarsleff
I Langelinie i Odense er et ”grisetrug” støbt ind en større fællesledning. Dette er for at gøre den mere selvrensende ved tørvejrsflow. Hør om formål, etablering og de første driftserfaringer
Idéen for foreningen er at fremme kompetent og værdiskabende projektledelse. Som værktøj præsenteres tolv indikatorer på, at projektledelse skaber værdi.
Innovation af plastprodukter med et grønt omdrejningspunktPlastindustrien
v. Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i Letbæk Plast
Letbæk Plast har igennem fire årtier arbejdet innovativt og fokuseret med genanvendt plast som en del af kerneforretningen. Det sker bl.a. gennem et stort EU-projekt, hvor målet er at øge graden af genanvendt plast fra husholdninger i samarbejde med Københavns Kommune. Derudover er virksomheden i fuld gang med udviklingen af nye konkrete produkter, der bliver fremstillet med udgangspunkt i den cirkulære tankegang, hvor der er fokus på ’design for reassembly’.
Gitte Møller Jensen og Uffe Linneberg Gangelhof, VandCenterSyd
I oplægget præsenteres dels vejbede i forhold til de større linjer med CO2-aftryk og livscyklusanalyse og dels detaljer ift. plantevalg, etablering og drift af LAR-vejbede.
Ansvar og finansiering klimatilpasning i københavnEVAnetDenmark
Ansvar og finansiering
Palle Dannemand Sørensen, Københavns Kommune
Spildevandsforsyningerne har påtaget sig en meget stor del af rollen som ’klimatilpasser’. Men er der ikke andre aktører, der skal byde mere ind på at håndtere ansvaret?
Finansieringen af klimatilpasningsprojekterne har også givet debat og nogle kommuner/forsyninger har udfordret lovgivningen konstruktivt, for at få realiseret gode klimatilpasningsprojekter. Hvordan skal vi forvente regelsættet omkring finansiering kommer til at se ud i fremtiden?
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
2. Disposition
• Kloaksanering i Silkeborg Forsyning
• Udvalgte udfordringer
• Kjellerup kloakseparering 2012-2018
• Centralt regnvandsbassin i Krabbes Grønne Ring
• Valg af udbudsform og
indgåelse af partneringaftale
• Arbejdsform
• Forsnak er bedre end bagsnak
• Spørgsmål ?
4. Udvalgte konkrete og handlingsorienterede mål
Udvalgte delmål fra Silkeborg Kommunes Spildevandplan 2011-2021
1: Centralisering af renseanlægsstrukturen. Der nedlægges 14 anlæg, så der
med udgangen af 2021 renses spildevand på Søholt, Truust og Them
Renseanlæg
2: Udledning af urenset, opspædet spildevand fra det offentlige afløbssystem til
kommunens vandløb og søer er i 2021 reduceret med 70 % (volumen) i
forhold til 2009-niveauet
3: Udledning af urenset opspædet spildevand giver ikke anledning til, at
badevandskvaliteten i badesøerne ikke kan overholdes i 2021
15: Alle planområder forsynes så vidt muligt kun med spildevands-system.
Regnvand håndteres lokalt med LAR-løsninger i videst muligt omfang
5. Kloakfornyelse i
Silkeborg
HVAD GØR VI:
• Nedlægger
utidssvarende renseanlæg
• Separerer
fælleskloakerede oplande
• Etablerer våde regnvandsbassiner
• som tilbageholder
vand under regn
• som renser regnvandet for
næringsstoffer inden
udledning til vandløb og
søer
• som indpasses bedst
muligt i lokale omgivelser
6. Separering af fællessystemer
• Samlet ledningslængde 1.400 km
- heraf fælleskloakeret 150 km
• Arealfordeling separat-/fælleskloak 85 / 15 %
• Fælleskloak etableret op til 1960´erne
• Anslået samlet fornyelsesudgift 1.100 mio. kr.
• Årligt fornyelsesomfang, i alt 55 mio. kr.
• Heraf til separering 2/3
• Tidshorisont for separering 30 år
• Alder for de sidste fællesledninger 70-80 år
Forretningsøkonomisk forsvarlig investering ud fra levetidsbetragtning!
7. Naturens regnvandsbassiner
• Vi forbereder os på krav om rensning inden udledning
• Vi bruger naturens lavteknologiske renseprocesser og supplerer
med tekniske/mekaniske renseteknologier
• Vådbassiners § 3 status bruger vi som springbræt til biologisk
mangfoldighed i byen – en overligger frem for en snubletråd
• Vi vil skabe rekreative naturoplevelser, hvor vi bygger
• Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan håndtere og rense
regnvandet – i samarbejde med myndigheden
8. Strategiplan for Silkeborg Spildevand A/S
Uddrag:
• Tiltrække, fastholde og udvikle medarbejderkompetencer
• 50% egenproduktion
• Bedre gennemførelse af projekter (tid, kvalitet, økonomi)
• Bedre til at udbyde opgaver til eksterne, så de arbejder i vores ”ånd”
og efter vores vejledninger
11. Kloakfornyelse i Kjellerup
Kjellerup RA
Mål:
• Nedlægge renseanlægget
• Etablere spildevandsbassin
• Separere fælleskloak
• Central regnvandsløsning
i Krabbes Grønne Ring
12. Kloakseparering i Kjellerup 2012-2018
Prioriteret ud fra
’risikoanalyse’ baseret på:
1.Hydraulisk funktion/kapacitet
og konsekvens ved
oversvømmelse
2.Fysisk/driftsmæssig tilstand
og konsekvens ved
sammenbrud
3.Udledning/belastning af
recipient og konsekvenser ved
udledning
4.Uvedkommende vand -
omfang og konsekvens
13. Forberedelser og rammer
• Spildevandsbassin
- udjævner spildevandsflow
- nedbringer aflastninger
- håndterer interimsvand
• Lokalplan for renseanlægget
• Krabbes Grønne Ring
17. Ét samlet projekt med samme parter
Fordi:
• Mulighed for at ”gentænke” de optimale hovedvandveje
• Højt prioriteret i saneringsplanens risikovurdering
• Nyt at separere i Gl. Kjellerup Kommune
– vigtigt med fokus på lokal forståelse og samarbejde
• Optimal mulighed for løbende læring fra etape til etape
Konsekvenser:
• EU-udbud efter udbudsdirektivet (uden forhandlingsmulighed)
• Behov for hjælp til gennemførelse af udbud – og mulighed for læring
om gennemførelse af EU-udbud
18. Partneringaftale – en definition
Erhvervs- og byggestyrelsens definition på partnering:
Begrebet ”partnering” anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og
anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid, åbenhed og med tidlig
inddragelse af alle parter.
Projektet gennemføres under en fælles målsætning
formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske
interesser.
19. Partneringaftale – overvejelser ..
Fordi:
• Tæt samarbejde med rådgiver og entreprenør vil give os mulighed
for øget læring fra begge verdener – vi vil blive bedre til både at
udbyde og at gennemføre traditionelle separeringsprojekter, dels
som egenproduktion, dels ved rådgiverhjælp
Udfordringer (fordomme og ”djævelens advokat”) :
• Kan vi skabe incitament til reel partnerskabsånd – eller risikerer vi
gensidigt rygklapperi for at projektet udadtil syner succesfyldt
og/eller for at opnå større bonus/overskudsdeling
Vi inviterede til
partnering også i
tilbudsfasen ..
20. Tilbud fra rådgivere
• Faktuelle oplysninger iht. tilbudsgrundlaget
• Et fagligt oplæg til gennemførelse af rådgiverdelen af saneringsplan
KA2 og regnvandsbassinet ved Kjellerup RA
• Økonomisk estimat for samlede rådgiverdel
- opstillet med udgangspunkt i fagligt oplæg
- grundlag mhp fastlæggelse af enhedspriser til targetfastlæggelse
• Supplering af udkast til partneringaftale
21. Tilbud fra entreprenører
• Faktuelle oplysninger iht.
tilbudsgrundlaget
• Udfyldt tilbudsliste
- evt. supplement i TBL og TAG
- afregningspriser
• Supplering af udkast til
partneringaftale
TBL’s forside:
Enhedspriser og
afregningspriser
bundet sammen af
udleveret kalkule
22. Udvælgelse af
økonomisk mest fordelagtige tilbud
25 %
Bemandnings- og
organisationsplan
Stærk projektlederprofil
Dække faglige behov
Samlet organisering
5 %Erfaring Erfaring fra lignede projekter
15 %
Forslag til partnering God tilgang til partnering
Konkrete idéer
Tilbudssum
20 %
Enheds-
priser
10 %
Afregnings-
priser
25 %
Økonomi/ydelse God pris til ydelsenTilbudssum
40 %
Fagligt
oplæg
15 %
Vægtning Vigtige forudsætninger
Entreprenør
Rådgiver
23. Kjellerup partnering 2012-2018
Udbudstidsplan:
• Rådgiverudbud forår 2011
– valg af rådgiver august 2011
• Entreprenørudbud august 2011
- valg af entreprenør november 2011
• Indgåelse af partneringaftale
januar 2012 med
EnviDan A/S og Arkil A/S
Fagligt oplæg
– en stor opgave
Ventetiden kunne have
været udnyttet til flere
forberedende aktiviteter
Pressemeddelelsen
for var ikke kun
fejring af aftalen!
Åben
tilbudsform
blev ikke
udnyttet!
24. Kjellerup partnering 2012-2018
Fælles mål om:
• Økonomi og effektivitetsforbedringer
- Stigende overskudsdeling
- Projekt- og procesoptimeringer
- Løbende kapacitetsforøgelse
- Besparelser i forhold til traditionelle projekter
(anlægsomkostninger, rådgivertid, bygherretid)
- Optimeret dataflow
• Borgertilfredshed
• Kvalitet
- Løsning, resultat og udførelse
• (Miljø- og) arbejdsmiljømål
• Samarbejde og læring
- God temperatur i samarbejdet
- Læring til egne organisationer
26. Fra projektpakke til
endeligt projekt:
• Supplerende undersøgelser
• Revurdering af ”grænseområder”
• Fastlæggelse af vandveje
• Dimensionering
• Håndtering af interimsvand
• Udnyttelse af spildevandsbassin som
buffer
Endeligt projekt:
• Separering af ca. 70 ha
fælleskloakeret opland
(ca. 30 ha-red)
• Etablere regnvandssø
på arealet ved det nuværende
renseanlæg (ca. 25.000 m3) til
forsinkelse af regnvand fra
ca. 80 ha-red
Regnvandssø
27. Skitseforslag pr. etape
Skitseforslag:
• Beskrivelse af etapen inkl. tilslutninger til øvrige system,
nedlæggelse af anlægsdele, eventuelle behov for
myndighedsbehandling og beskrivelse af forholdene i
interimsfasen
• Plantegning med interimsforanstaltninger og beskrivelser af
opmærksomhedspunkter
• Længdeprofiler for eksisterende fællesledning samt nye regn-
og spildevandsledninger
• Illustration af stuvningsniveau i interimsfasen til risikovurdering i
forbindelse med detailprojekteringen
28. Dimensioneringsforudsætninger
Regnvandssystem:
• Gentagelsesperiode: T= 5 til terræn
• Sikkerhedsfaktor: 1,8
• Veldefineret valg af regn
Spildevandssystem:
• Spildevand: 2*Qmax
• Uvedkommende vand: x% af reduceret areal
• Gentagelsesperiode: T=10 år for fuldtløbende rør (kælderhals!)
• Regn: 10 min med 203,4 l/s
• Sikkerhedsfaktor: 1,8
29. Risikovurdering af interimssituation
Interimssituation = fællessystem
Mål:
Ikke forværring af serviceniveau
i interimsfasen!
• Midlertidige overløb (lus) 5 cm
over regnvandsledningens
rørtop
• Analyse af, hvor serviceniveauet
falder i forbindelse med arbejdet
- en risikovurdering til
detailprojekteringsfasen
31. Kommunikation
• Pressemeddelelse ved
aftaleindgåelse var ikke kun en
fejring af aftalen
• Målrettet kommunikation og dialog
med erhvervsliv, lokalråd og den
lokale presse
• Informationsmøde om hele
projektet
• Beboermøder ved opstart af
hver etape
• Opfølgning med direkte og åben
dialog i marken
32. Hvor kan man finde oplysninger..
Hjemmesiden:
www.silkeborgforsyning.dk
/Kloakfornyelse i Kjellerup
• Praktiske oplysninger og foldere
• Informationsbrev med §12-varsel
• Beboermøder
36. Udpegning af ejendomme
til nærmere undersøgelse…
Baseret på:
• Historiske kort fra opmålinger
i 1842 – 1899
• Geotekniske undersøgelser
• Området var tidligere
eng-/moseareal
• Grundvand
1 – 2,5 m under terræn
• Kloakledninger
2,5 – 3,5 m under terræn
• Grundvand skal sænkes
• Når grundvandet fjernes fra
eng-/moselagene, er der risiko for
sætningsskader ved huse med
mangelfuld fundering
37. Opmåling af hushjørner
• Det undersøges om huset
er eller bliver skævt
• En bolt bores og limes fast i fugen
på 4 hushjørner
• Landinspektøren laver
præcisionsmåling
• Bolten bliver siddende, skal benyttes
til kontrol
38. Fotoregistrering af revner
• Dokumenterer omfang af revner.
• Indvendige revner skal også
fotoregistreres. Bliver gjort
på jeres henvendelse
eller vores.
• Din og vores sikring.
39. Pejleboringer
• Grundvandets dybde måles inden og flere
gange under anlægsarbejdet
• Efter fotoregistrering og opmåling af husene,
besluttes det, hvor der skal foretages ekstra
geotekniske boringer
• Vi borer et hul i græsplæne eller belægning –
og . Der lægges et betondæksel på
• Betondækslet skal være synligt og tilgængeligt
til anlægsprojektet er færdigt
• I er med til at bestemme, hvor boringen skal
placeres
40. Vibrationsmåling
• Når vi arbejder med store
maskiner, kan det give rystelser
i jorden
• Vi måler rystelserne på udvalgte
huse
• Vibrationsmåleren sender alarm
hvis rystelserne bliver for store
• Måleren flyttes som arbejdet
skrider frem. Vi måler ikke altid
på dét hus, som er tættest på
anlægsarbejdet
Måleren skal tilsluttes
strømforsyning. Den bruger ca.
200 watt/døgn = ca. 40 øre om
dagen
41. Vi fylder en del ..
• Der skal 2 gravemaskiner til
• Vejen vil være spærret, men vi forsøger at holde et fortov fri
• Vi spærrer indkørslerne i kortest muligt tid
42. Vi har prøvet det før
• Kloakarbejder er
hverdag for os
• Kloakarbejder omkring
bygninger, som ikke er
tilstrækkelig funderede,
har vi prøvet masser af
gange
• Vi bruger en erfaren
geoteknisk rådgiver og en
specialist til udførelse af
grundvandssænkning