Evaluering af Energi på Havet

Evaluering af Energi på Havet
Udarbejdet af LB Analyse
For Offshore Center Danmark
FEBRUAR 2013

3Evaluering af Energi på Havet
Evaluering af
Energi på Havet
Udarbejdet af LB Analyse
For Offshore Center Danmark
FEBRUAR 2013

4 Evaluering af Energi på Havet
Analyse udarbejdet for Offshore Center Danmark
af Ib Analyse, Februar 2013
www.offshorecenter.dk
Udgiver
Offshore Center Danmark
Dokvej 3
6700 Esbjerg
Telefon 36 97 36 70
www.offshorecenter.dk

Indhold
1. Indledning............................................................7
2. Samlet vurdering...............................................11
3. Offshore supply.................................................13
4. Offshore vindsektoren - forskning....................17
5. Rekruttering og profilering................................23
6. Koordinering af uddannelser............................26
7. Substitution af materialer offshore...................27
8. Overordnet projektledelse................................33
9. Samlet effektvurdering......................................34

Energi på havet er et stort projekt, hvor der over tre år,
er igangsat en lang række initiativer, der skal bidrage til
udvikling og langsigtet vækst inden for offshore bran-
chen. Projektet består af fem forskellige udviklingspro-
jekter med et samlet budget på 36 mio. kr.
Udgangspunktet for projektet har været, at Danmark i
mange år har været blandt de førende inden for off-
shore branchen. Denne styrkeposition bliver ikke desto
mindre konstant sat under pres fra øget international
konkurrence. Der er derfor behov for hele tiden at sikre
udvikling, forbedring og innovation, der kan bidrage til at
fastholde styrkepositionen på området. Samtidigt er der
imidlertid også brug for, at offshore som styrkeposition
udnyttes optimalt i forhold til det øvrige erhvervsliv, så
flere virksomheder får mulighed for at koble sig på offs-
hore branchen, der derved kan få øget betydning som
lokomotiv for regionen.
”Energi på havet” består af seks elementer; fem delpro-
jekter med hver deres projektledelse samt den over-
ordnede ledelse af projektet, der varetages af Offshore
Center Danmark. De fem delprojekter tager fat på fem
forskellige udfordringer og muligheder i tilknytning til
offshore branchen i bred forstand og er udviklet af de
respektive tovholdere for delprojekterne i en decentral
proces. De fem delprojekter er: 1) Offshore vindsekto-
ren – forskning, 2) Offshore Supply, 3) Substitution af
materialer, 4) Koordinering og udvikling af offshore ud-
dannelser samt 5) Rekruttering og profilering.
Formålet med projektet er som nævnt at bidrage til at
videreudvikle offshore branchen og til at koble flere virk-
somheder på denne udvikling, for derved at skabe for-
nyet vækst i beskæftigelsen. Inden projektstart beskæf-
tigede branchen ca. 13.000 i Danmark. Det langsigtede
mål er at sikre, at der i 2020 er 20.000 beskæftiget med
offshore industrien i Danmark. Energi på havet er et vig-
tigt element i at understøtte denne langsigtede udvikling.
Projektet ”Offshore supply” handler om at klæde po-
tentielle underleverandører til offshore industrien på til
at kunne overkomme de høje indtrængningsbarrierer
i form af krav til kvalitetssikring m.v., der gælder for
denne branche, så de kan udnytte mulighederne for
vækst inden for offshore.
”Offshore vindsektoren – forskning” tager udgangspunkt
i, at vindbranchen er relativt ny inden for offshore sam-
menlignet med eksempelvis olie & gas, hvorfor det er
fokus på at tilføre denne ny viden og overføre viden og
erfaring fra olie & gas til vind samt hjælpe virksomheder,
der gerne vil rette sig mod de nye muligheder inden for
offshore vind, med at gøre dette.
”Rekruttering og profilering” handler om at sikre, at der
også i fremtiden vil være tilstrækkelig med kvalificeret
arbejdskraft til at udnytte vækstmulighederne offshore.
Projektets formål er derfor at synliggøre offshore indu-
strien og tiltrække fremtidens medarbejdere og stude-
rende. Delprojektets opgave er at arbejde for at gøre
1. Indledning
Offshore
Supply
Offshore
vindsektoren -
forskning
Rekruttering
og profilering
Koordinering af
uddannelser
Substitution
af materialer
offshore
Energi på
havet
Figur 1: Overblik over de seks delprojekter

Med relevans forstår vi, hvorvidt de gennemførte akti-
viteter har været velegnede til at løse de opgaver, som
delprojektet skulle løse? Og om de relevante aktører var
inddraget?
Med kvalitet forstår vi delprojekterne har været godt
ledet. Har der været styr på den praktiske gennemførsel
af aktiviteterne og har de været gennemført tilstrækkelig
kvalitet til at de kan få den ønskede effekt?
Med forankring forstår vi om delprojekterne afleveres på
en måde, så der kan bygges videre på dem, og om det
er klart, hvem der tager de næste skridt, samt hvad næ-
ste skridt evt. skal være.
Denne del af evalueringen har været baseret på inter-
views med projektlederne for de enkelte delprojekter
samt med 3-5 udvalgte interessenter/aktører i tilknyt-
ning til hvert af delprojekterne samt med projektlederen
for det samlede projekt. Det er projektlederne for de
enkelte projekter, der har peget på, hvilke deltagere vi
har kunnet interviewe.
Og endelig som et tredje skridt er der foretaget en
samlet vurdering af de enkelte delprojekter. I det omfang
det er relevant og muligt, er der på baggrund af de
indsamlede informationer m.v. givet forslag til mulige
næste skridt.
Fremgangsmåden for evalueringen er illustreret i figur 2
herunder:
det mere interessant for unge at uddanne sig inden for
offshore sektoren og tiltrække velkvalificeret arbejds-
kraft.
”Koordinering og udvikling af offshore uddannelser”
har haft til formål at skabe et nationalt og internationalt
kraftcenter vedr. viden, uddannelse og forskning relate-
ret til energifrembringelse offshore, der vil styrke regio-
nen økonomisk og udviklingsmæssigt, og som også vil
udgøre et væsentligt aktiv for dansk eksport af service,
knowhow og udstyr til den internationale offshore ener-
gisektor.
Og endelig handler projektet ”Substitution af materialer
offshore” om at undersøge mulighederne for at plast
kan erstatte stål offshore. Tanken er, at dette kan føre
til omkostningsreduktioner, dels som følge af stigende
stålpriser, men især fordi omkostninger til vedligehol-
delse som følge af korrosion kan reduceres.
Selvom alle delprojekter således handler om at skabe
fornyede forudsætninger for vækst i offshore branchen,
så er det samtidigt tydeligt, at de har meget forskelligt
fokus, hvorved det samlede projekt ”Energi på havet”
også får et meget bredt fokus.
Evalueringen er derfor i virkeligheden også en evalu-
ering af 5 selvstændige projekter samt den overordnede
ledelse af Energi på havet. Evalueringen af hvert af de
fem delprojekter foregår i tre skridt.
Som et første skridt skabes der overblik over hvilke
aktiviteter, der faktisk er gennemført, om der er afvigel-
ser fra det oprindeligt planlagte, samt hvilke konkrete
resultater der er opnået. Denne del af evalueringen er
baseret på skriftligt materiale fra projektlederne samt
interviews med projektlederne for de enkelte delprojek-
ter samt for det samlede projekt.
Som et andet skridt, er der skabt et kritisk indblik i de
enkelte delprojekter baseret på tre centrale kriterier:
• Relevans
• Kvalitet
• Forankring
Figur 2: Fremgangsmåde for evalueringen
Overblik
Kritisk
indblik
Samlet
vurdering

Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe bestå-
ende af den hidtidige bestyrelsesformand for Offshore
Center Danmark, Niels Åge Giversen, Poul Viggo Fi-
scher, Markedschef ved AMU-Vest, Elsebeth Fogh, ad-
ministrerende direktør for virksomheden Global Partner,
der har deltaget i delprojektet ”Offshore Supply” samt
Marianne Tølbøll, der har været overordnet projektleder
af Energi på havet.
Rapporten er struktureret således, at vi først præsente-
rer vores samlede vurdering af projektet. Herefter gen-
nemgår vi de enkelte projekter ét efter ét efter følgende
skabelon:
• Oversigt over gennemførte aktiviteter
• Overblik over opnåede resultater
• Relevans
• Kvalitet
• Forankring
• Samlet vurdering
• Evt. næste skridt
Afslutningsvis holdes de opnåede resultater op imod de
mål, der var stillet op for projektet.

I forhold til målopfyldelse, så kan det konstateres, at de
enkelte delprojekters egne mål med få afvigelser alle er
blevet indfriet. Der er på enkelte punkter endda opnået
mere end forventet. Projektet har gennemført det de
skulle, og det har virket som det skulle. De mål som
projektet skulle leve op til over for Erhvervsstyrelsen
vurderes også at være opfyldt. De mål som projektet
skulle leve op til over for Region Syddanmark vurderes
til gengæld ikke at være opfyldt. De ikke indfriede mål
skyldes dog ikke dårlig projektgennemførsel, men at de
opstillede mål ikke var relevante for projektet og dets
aktiviteter. Der var således ingen sammenhæng mellem
de planlagte aktiviteter, og de mål som Region Syd-
danmark vil have det målt på, hvorfor det må have stået
klart fra starten, at disse ikke ville blive indfriet. Denne
vurdering uddybes i afsnit 9.
Energi på havet er som projekt betragtet meget frag-
mentarisk. Der er tale om fem indbyrdes uafhængige
projekter, der er blevet samlet under én hat og med
fælles projektledelse. Det er der fordele og ulemper ved.
Først og fremmest giver det rigtig gode muligheder for
at skabe synlighed og opmærksomhed om projektet
og dets aktiviteter, hvilket både kan bidrage til delta-
gelsen i de enkelte projekter og til den videre udvikling
af relationer i offshore klyngen som sådan, når mange
virksomheder og aktører samles til arrangementer i regi
af projektet. Synligheden gør det lettere at få adgang
til eksterne samarbejdsparter og åbner flere kanaler
for videnspredning. Der er i projektet gjort meget ud af
skabe opmærksomhed og synlighed gennem presse,
konferencer m.v. Endelig kan det bidrage til at reducere
konsekvenserne af projektlederskifte i delprojekterne,
når der er en organisation bag, der kan hjælpe en ny
projektleder på plads.
Rent administrativt opnår Erhvervsstyrelsen og Region
Syddanmark nogle fordele, når 5 projekter samles til ét
samlet, fordi Offshore Center Danmark kommer til at
Energi på havet er først og fremmest et meget velbe-
skrevet, velforberedt og velgennemført projekt. Alle
delprojekter har oplevet udfordringer undervejs, men de
er alle blevet håndteret, så alle planlagte aktiviteter har
kunnet gennemføres.
Energi på havet er en del af en langsigtet strategi for ud-
vikling af offshore industrien, så den i 2020 beskæftiger
20.000 ansatte mod 13.500, der var beskæftiget forud
for Energi på havet. I mellemtiden er der imidlertid sket
en hurtig udvikling, således at der allerede i dag anslås
at være i alt ca. 19.000 ansatte i offshore industrien
fordelt med 15.000 inden for olie & gas og ca. 4.000
inden for offshore vind. Det ændrer imidlertid ikke ved,
at Energi på havet fortsat indgår i en langsigtet sats-
ning, der skal bidrage til at sikre at de virksomheder der
allerede er inden for offshore industrien kan udvikle sig
bedst muligt samtidigt som flere virksomheder kan blive
koblet på udviklingen.
Det er en stor udfordring at måle effekten af tidlige sta-
dier af langsigtede satsninger, da der helt overvejende
er tale om forberedende skridt. Der er i forbindelse med
evalueringen indhentet information fra evalueringer af
klyngesatsningerne i Norge og Sverige, der er kende-
tegnet ved netop langsigtede satsninger. Med inspira-
tion herfra er der i evalueringen af Energi på havet lagt
vægt på tre centrale kriterier til vurdering af den gen-
nemførte indsats: Relevans, kvalitet og forankring.
Det kan med udgangspunkt heri konstateres, at alle de
gennemførte aktiviteter har været relevante i forhold til
de opstillede projektmål. Det kan ligeledes konstateres,
at alle delprojekter såvel som det overordnede projekt er
gennemført med høj kvalitet. Det gælder projektledelsen
såvel som de respektive gennemførte aktiviteter. Og
endelig kan det konstateres, at de enkelte delprojekter
helt overvejende er blevet forankret på en måde, så de
nødvendige næste skridt kan tages.
2. Samlet vurdering

overtage en række administrative funktioner. Men eva-
lueringen giver ikke belæg for at sige, at projekternes
kvalitet øges eller at der opstår positive faglige synergier
mellem delprojekterne, fordi de samles i ét stort projekt.
Til gengæld opstår der i et vist omfang konkurrence om
at få virksomheder og øvrige aktører til at deltage i de
enkelte projekter, når flere af dem på samme tid skal
gennemføre aktiviteter, der fordrer deltagelse af virk-
somheder eller andre aktører. Det enkelte projekts mu-
ligheder for at ændre i projektplanen begrænses også,
fordi en udsættelse af ét af projekterne vil indebære, at
det samlede projekt ikke kan afsluttes med administra-
tive omkostninger til følge.

3.1 Gennemførte aktiviteter
Projektet er bygget op i fire faser. Først kom en ana-
lysefase, hvor kravene til sektoren skulle analyseres.
Bl.a. skulle der være fokus på reglerne for certificering,
der ofte er uigennemskuelige for mindre virksomheder.
Herefter fulgte en udviklingsfase, hvor konkrete værktø-
jer og templates blev udviklet. Dette skulle eksempelvis
føre til let forståelige skabeloner til ansøgningsskemaer
og manualer. I den tredje fase skulle de udviklede værk-
tøjer afprøves, hvilket foregik i en række pilotvirksomhe-
der. I den fjerde fase, skulle fokus være på formidling til
organisationer, virksomheder og erhvervsfremmeorgani-
sationer samt forankring af projektet og dets udviklede
redskaber og værktøjer. Og endelig i den femte og sid-
ste fase skulle fokus være på internationalisering, hvor
metoder og værktøjer skulle tilpasses udvalgte marke-
der med det formål at gøre det lettere for ekportparate
virksomheder at afprøve og udnytte deres eksportpo-
tentiale internationalt.
Deltagervirksomhederne skulle i projektperioden mod-
tage rådgivning om de udfordringer, de måtte stå over
for. Endvidere tilbydes virksomhederne de til projektet
udviklede værktøjer, der skal klæde virksomhederne
bedre på til at komme ind på offshore markedet.
Offshore Supply som delprojekt har fokus på især små
og mellemstore virksomheder. Delprojektet tager fat
på den udfordring, det er, at offshore sektoren stiller
store, formelle krav til virksomheder om f.eks. kvalitet,
sikkerhed og miljø. Det kan således pga. store opstarts-
omkostninger være vanskeligt for nye virksomheder
at komme ind på markedet. For små og mellemstore
virksomheder kan de store og uigennemskuelige krav
betyde, at de helt opgiver at komme ind i branchen.
Dette delprojekt er et udviklingsprojekt, der er målret-
tet virksomheder, der ønsker at komme ind på offshore
markedet i såvel Danmark som i udlandet. Formålet er
todelt. For det første skal 20-30 virksomheder i projekt-
perioden rådgives i en sådan grad, at de ved projektets
afslutning har opnået de nødvendige værktøjer og
certificeringer til at kunne afgive deres første levering til
offshore sektoren. For det andet skal eksisterende leve-
randører i løbet af projektet klædes bedre på, således at
de ved projektets afslutning er klar til at rykke ind på nye
eksportmarkeder.
Delprojektet er oprindeligt udviklet af Offshore Center
Danmark. Projektledelsen lå i første omgang hos Ud-
viklings Centret for Erhverv & Turisme i Vejen, men som
følge af projektlederens jobskifte undervejs, har projek-
tet undervejs været ledet fra Offshore Center Danmark
og siden af Business Kolding, hvor den oprindelige
projektleder genindtrådte. Der har været knyttet en
styregruppe med repræsentanter fra virksomheder samt
Force Technology og Bureau Veritas, der begge har
været aktive i projektets gennemførsel.
3. Offshore supply
Figur 3: Faser i offshore supply
Analysefase Udviklingsfase Afprøvningsfase
Formidlings- og
forankringsfase
Internatio-
nalisering

Helt konkret var det planlagt at følgende aktiviteter
skulle gennemføres:
Planlagte aktiviteter:
- Klarlæggelse af standard service- og leverings-
krav i branchen
• Klarlæggelse af certificeringskrav i branchen
brudt ned på delbrancher
• Klarlæggelse af juridiske og aftalemæssige pro-
blemstillinger i branchen
• Udvikling af værktøjer, skabeloner og vejledninger
til certificeringsprocessen
• Udgivelse af certificerings-hjælpeværktøjer
• Udvikling af værktøjer til dokumentation, styring
og håndtering af den løbende certificering samt
vejledninger til opretholdelse af certificering
• Pilotprojekt med 10 relativt uerfarne virksomheder
med fokus på offshore
• Evaluering og feedback på værktøjerne
• Pilotprojekt med 10 relativt erfarne virksomheder,
der har fokus på det internationale offshore olie &
gas marked
• Evaluering af pilotprojekter, udvikling af værktøjer
og best case
Evalueringen har vist at alle aktiviteter er blevet gennem-
ført. Projektet har undervejs været udfordret, dels fordi
der har været nogle ændringer omkring projektledelsen,
og dels fordi det har krævet betydeligt flere ressourcer
at rekruttere relevante virksomheder til deltagelsen end
forudsat. Alle redskaber, vejledninger, håndbøger m.v.
er i dag udviklede og tilgængelige og der er gennem-
ført udviklingsforløb med 2 hold virksomheder. Forlø-
bene med virksomhederne har været gennemført som
en kombination af individuel rådgivning og kollektive
forløb, hvilket har ført til etableringen af netværk mel-
lem virksomhederne. Først inden for hvert af de to hold
virksomheder, og siden august 2012 som et samlet
netværk for virksomhederne på begge hold.
Udover de planlagte aktiviteter har der også været
gennemført et såkaldt ”Springbræt til offshore”, hvor 7
af pilotvirksomhederne fik mulighed for at præsentere
deres værdiprodukt for et panel af erfarne branchefolk.
3.2 Opnåede resultater
Projektet har genereret en lang række konkrete resulta-
ter i form af
opnåede resultater:
• Afdækning af krav til service, levering og certifi-
cering i branchen
• Værktøjer til kompetenceafdækning i virksomhe-
der
• Certificerings hjælpeværktøjer, vejledninger m.v.
• Vejledning i udarbejdelse af certificeringsproces-
ser
• Værktøjer til opretholdelse af certificering
• Afdækning af service- og leveringskrav på ud-
valgte eksportmarkeder
• Opkvalificering af i alt 20 underleverandørvirk-
somheder
• Ca. halvdelen af virksomhederne har enten op-
nået certificering eller er på vej mod at opnå det
• Netværk mellem virksomhederne skal etableres

Samlet set har projektet opnået de ønskede resultater.
Ikke mindst på værktøjssiden ligger der nu et omfat-
tende materiale, som Offshore Center Danmark frem-
over vil kunne anvende over for andre underleverandør
virksomheder.
Men det må samtidigt konstateres, at det har været
vanskeligt at rekruttere virksomhederne til projektet og
at en del enten har fravalgt at lade sig certificere eller
at de endnu ikke har opnået certificering. Det er ople-
velsen, at en del af virksomhederne ikke har flyttet sig
så meget som ønsket i retning af at blive klar til at blive
underleverandør til offshore industrien enten i Danmark
eller på eksportmarkedet.
Blandt de virksomheder, der har gennemgået certifice-
ring, er der flere der konstaterer, at de synes at have
lang vej til at blive underleverandører til offshore indu-
strien. Certificering kan siges at være en nødvendig
forudsætning for at blive underleverandør, men det er
tydeligt, at det ikke er en tilstrækkelig forudsætning. Der
er ikke i evalueringen fundet eksempler på virksomhe-
der, der har vundet opgaver som følge af deres delta-
gelse i projektet og den deraf følgende certificering.
Men virksomhederne udtrykker alligevel stor tilfredshed
med deres deltagelse i projektet. Det har haft stor værdi
for dem at få bedre styr på deres kvalitetssikringssy-
stemer og indgå i forløb om forretningsudvikling. Ikke
mindst netværkselementet fremhæves af flere, som
meget givende og vigtigt.
Love, normer,
standarder
Vær
pr
Ledelse
Trackrecord
IT-platform
Kundeplatform
Forretn
Bestyrelse
Generelle lovkrav
Produktlovgivning
Kundekrav
Forsikring
Kvalitetsledelsessystem
Miljøledelsessystem
Arbejdsmiljøsystem
Ressource-
platform
Synligh
Kompetencehjul - fem hovedom
Firma:_____________________________________________

3.3 Relevans af aktiviteterne
Med hensyn til relevansen af de gennemførte akti-
viteter, så er det tydeligt, at de har været relevante
for opnåelsen af projektets mål. Udviklingen af de
forskellige værktøjer m.v. har været relevant ift.
virksomhedernes behov, og virksomhedsforløbene
har modnet de deltagende virksomheder til at blive
underleverandører til offshore industrien.
Vanskelighederne med at rekruttere virksomheder til
projektet viser dog også, at gruppen af virksomhe-
derne, der finder projektet relevant for dem, er
mindre end man på forhånd havde antaget. I den
forbindelse skal man naturligvis huske på betydnin-
gen af krisen, der kan have påvirket virksomheder-
nes motivation for at gå ind i denne type udviklings-
forløb, hvor gevinstmulighederne først kan forventes
at opstå på længere sigt.
Samtidigt er det på nuværende tidspunkt uklart,
hvor mange af virksomhederne, der faktisk ender
med at blive certificeret, og ikke mindst hvor mange
af dem, der opnår opgaver inden for offshore indu-
strien. Flere af dem forholder sig fortsat skeptisk til
dette, idet de oplever offshore industrien som meget
konservativ og uden den store parathed til at lukke
nye underleverandører ind på markedet, uagtet om
disse er certificeret.
Det er derfor endnu uklart, om projektets aktiviteter
i det lange løb vil vise sig relevante ift. at skabe øget
udvikling i virksomheder, der enten gerne vil opnå
at blive underleverandører til den danske eller den
udenlandske offshore industri. Det er virksomheder-
nes vurdering, at de uden kvalitetssikring og certi-
ficering ikke ville kunne gribe evt. muligheder for at
blive underleverandører, der måtte opstå, men det er
samtidigt en klar erkendelse, at opgaverne på ingen
måde er sikret som følge af certificeringen.
3.4 Kvalitet i projektgennemførslen
Det er evaluators vurdering at projektet har haft en
kvalificeret projektledelse, der har været suppleret
med kvalificerede leverandører af de konkrete ydelser i
form af såvel værktøjer m.v. som de individuelle og kollek-
tive virksomhedsrettede forløb.
De udviklede værktøjer m.v. har ifølge deltagerne været af
høj kvalitet, og de opfatter at have fået stort udbytte i form
af kendskab til dem.
Det er således ikke som følge af manglende kvalitet i
projektgennemførslen, at virksomhederne på nuværende
tidspunkt har opnået en mindre grad af indtrængning på
offshore markedet, end håbet.
3.5 Forankring af projektet
Alle de udviklede værktøjer, vejledninger, manualer m.v. er
overgået til Offshore Center Danmark, der herefter vil kunne
anvende dem i evt. senere forløb rettet mod underleveran-
dører til offshore industrien. Det etablerede fælles netværk
er ligeledes overført til Offshore Center Danmark, der vil
undersøge mulighederne for at videreføre det på kom-
merciel basis, hvor virksomhederne skal betale for deres
deltagelse.
Hvilken anvendelse de udviklede værktøjer m.v. vil få, er
ikke på nuværende tidspunkt klarlagt.
3.6 Samlet vurdering
Det er evaluators samlede vurdering, at projektet offshore
supply har været velgennemført og har ført til udvikling af
en række relevante og nyttige værktøjer m.v., og at de gen-
nemførte virksomhedsudviklingsforløb har haft stor værdi
for virksomhederne.
Men det er samtidigt evaluators vurdering, at det det ikke
er sikkert, at projektet ender med at få den ønskede effekt
i form af vækst i de deltagende virksomheder som følge af
opgavetilgang inden for henholdsvis den danske eller den
udenlandske offshore industri.

4. Offshore vindsektoren - forskning
Danmark har i en årrække været en af verdens føre-
nde nationer inden for vindenergi på havet. De senere
år er der imidlertid kommet stigende konkurrence på
området internationalt. Dette delprojekt har derfor som
formål at sikre en fortsat styrkelse af den danske offs-
hore industri inden for såvel udvikling som udnyttelse
af havvindmøller. Formålet er endvidere at opnå viden
om, hvordan offshore klyngen og virksomhederne i den
bedst kan skabe vækst fremadrettet og søge at hjælpe
virksomheder i gang med dette.
I løbet af projektet skal der foretages en undersøgelse
af, hvordan hele industrien kan få andel i et voksende
internationalt marked. Endvidere skal offshore bran-
chen beskrives, således at der gives et godt indblik i
og overblik over branchen. Dette skal samlet give en
større forståelse for, hvordan eventuelle nye klynger kan
udvikles til gavn for branchens udvikling.
Delprojektet er opdelt i fire overordnede aktiviteter. For
det første skal der foretages en analyse af, hvilke ma-
kroøkonomiske forhold, der har afgørende indvirkning
på branchens udvikling. Dernæst skal der laves en be-
skrivelse af den struktur, der kendetegner branchen. For
det tredje skal der udarbejdes en analyse af logistiske
og samarbejdsmæssige processer for således at kunne
pege på branchens udviklingsmuligheder. Slutteligt skal
der gøres en indsats for at udvikle såvel eksisterende
som nye virksomheder i offshore branchen. På bag-
grund af disse fire hovedaktiviteter skal der endvidere i
samarbejde med konkrete virksomheder arbejdes på at
udvikle disses forretningsmodeller.
Analyse af
makroøkonomiske
forhold
Beskrivelse af
branchens struktur
Analyse af logiske og
samarbejdsmæssige
processer
Udvikling af
offshore branchens
virksomheder
Figur4: Hovedaktiviteter i Offshore vindsektoren forskning

Delprojektet har været ledet og gennemført af Syddansk
Universitet. Helt konkret skulle følgende aktiviteter gen-
nemføres.
• Analyse af centrale makroøkonomiske forhold af
betydning for branchens udvikling
• Analyse af processer hvorigennem nye klynger
opstår i tilknytning til eksisterende klynger
• Analyse af muligheder og barrierer for overfør-
sel af viden fra den modne offshore olie & gas
klynge til den spirende vindenergi klynge
• Værdikædeanalyse af vindenergiklyngen
• Udvikling af retningslinjer for strategisk udvikling
af virksomheder, der kan gøre dem attraktive
som underleverandører til offshore vindener-
giklyngen
• Demonstrationsprojekt med virksomheder, hvori
der udvikles strategiplaner for fremtidig udvikling
• Udviklingsforløb for virksomheder, hvor relevante
kompetencer erhverves
Evalueringen har vist, at aktiviteterne alle er blevet gen-
nemført, men at den overordnede logik og tidsplan for
projektet ikke har været fulgt. Det var i projektets set-up
forudsat at indsigter fra de enkelte faser skulle viderefø-
res i de efterfølgende faser, for til sidst at kunne udpege
de mest relevante udviklingsbehov for virksomheder, der
har et ønske om at blive underleverandører til offshore
vindenergi industrien og igangsætte udviklingsforløb,
der netop skulle adressere disse. Dette har som følge af
en forsinkelse allerede i den første fase af projektet ikke
kunnet gennemføres.
De planlagte faser er i stedet blevet gennemført som
parallelle spor, hvor makroanalyse, klyngeanalyse og
virksomhedsanalyse og –udvikling er foregået mere eller
mindre samtidigt. Det er vores vurdering, at denne æn-
dring ikke har haft negative konsekvenser for kvaliteten
af de virksomhedsrettede tiltag, der ifølge planen skulle
have haft glæde af allerede afsluttede aktiviteter. De
forskere, der skulle gennemføre makro- og klyngeana-
lyse er i stedet blevet inddraget direkte i forløbene med
virksomhederne, så deres viden er sat direkte i spil på
denne måde. De deltagende virksomheder oplever at
have fået stort udbytte af dette.
Et forskningsprojekt som dette skal først og fremmest
give ny indsigt og erkendelse som resultat. De konkrete
resultater opstår først langt senere, når den nye viden
og erkendelse er formidlet til en relevant målgruppe,
denne gruppe har taget indsigterne og erkendelserne til
sig, omsat dem til handlinger, der fører til forbedringer,
der i sidste ende kan føre til bedre økonomiske resulta-
ter eller andre håndgribelige mål.
Offshore vindsektoren – forskning må derfor betragtes
som et første skridt i en lang kæde, der først på læn-
gere sigt føre til konkrete resultater. Vejen er i projektet
forsøgt forkortet ved at gennemføre et udviklingsforløb
med et antal virksomheder. Nogle af disse virksomheder
har fået meget ud af det i form af et klarere strategisk
fokus, men selv for disse er der endnu lang vej til hånd-
gribelig effekt, hvilket vi skal vende tilbage til i afsnit 9
om effektvurdering. Andre virksomheder har ikke fået så
meget ud af det, eller er i hvert fald endnu ikke i stand til
at vurdere, hvad de måtte have fået ud af det.
Samlet kan resultaterne opgøres som herunder:
Opnåede resultater:
• Øget forskningsmæssigt fokus på offshore vind-
energi
• Etablering af nye forskningsmæssige relationer
• Ny viden og indsigt i offshore vindenergi
• Rapporter, artikler, papers m.v., der formidler den
opnåede viden og erkendelse
• 15 virksomheder har gennemført udviklingsforløb
• Etablering af relationer mellem deltagende virk-
somheder
• Erhvervs ph.d. opslået på nyt projekt der udløber
af dette projekt

Derudover har projektet været involveret i udviklingen
af Rømø havn, der i øjeblikket gennemgår en betydelig
udvikling drevet frem af services i forhold til etablering
af en tysk havvindmøllepark. Projektet har bidraget til
udviklingsplanen med en analyse af en mulig klynge-
dannelse omkring havnen, der vil kunne understøtte
udviklingen.
4.3 Relevans af aktiviteterne
Som nævnt har den oprindelige projektplan, ifølge
hvilken de forskellige forskningsmæssige fokusom-
råder skulle føde ind til hinanden, ikke kunnet følges.
Dermed er relevansen af de tidlige faser med makro-
analyse og klyngeanalyse umiddelbart blevet reduce-
ret, idet indsigter og erkendelser herfra ikke har kunnet
integreres i de efterfølgende aktiviteter.
Man kan spørge sig selv, om virksomhedsforløbene
kunne have været gennemført uden den forudgående
forskning. Det er vores vurdering, at det ikke er tilfæl-
det. Ved en gennemgang af programmerne for de 8
gennemførte netværksdage er det tydeligt, at resul-
taterne af forskningsaktiviteterne på makroniveau og
klyngeanalyse er blevet inddraget, hvor det har været
relevant.
Et andet aspekt af relevans er, om de virksomheder,
der har indgået i projektet, har været de rigtige ift. at
skabe den ønskede effekt. 80 virksomheder deltog i
et orienteringsmøde. 25 af dem var interesserede i at
indgå i projektet, og 15 af dem blev efter en screening
fundet egnede.
Der blev ved screeningen lagt vægt på, at de delta-
gende virksomheder alle skulle have noget at bidrage
med, der kunne være interessant for de øvrige delta-
gere. De skulle enten allerede være inden for offshore
vindenergi , eller de skulle have et klart ønske om at
komme det. Og der skulle være en blanding af pro-
duktionsvirksomheder og servicevirksomheder, så de
kunne lære af hinanden. Der har således været et klart
fokus på at sammensætte en virksomhedsgruppe, der
i sig selv gjorde det interessant og relevant at deltage
i projektet. Evalueringen har bekræftet, at kontakten
med de øvrige virksomheder har været et stort plus
ved deres deltagelse. Netværksaspektet vurderes at
have haft stor betydning og der er etableret en række
relationer mellem virksomhederne. Tankerne bag
rekrutteringen og sammensætningen af gruppen synes
således at have været meget relevant.
Samtidigt kan det imidlertid også konstateres, at det – i
hvert fald på nuværende tidspunkt – er meget varieren-
de i hvor meget virksomhederne har fået ud af deres
deltagelse. Det rejser et generelt spørgsmål, om hvor-
vidt man i den slags forløb skal screene endnu hårdere
for at få fat i virksomheder, der næsten med sikkerhed
vil kunne omsætte de input de modtager til handling,
så det fører til den ønskede effekt, eller om denne
gruppe kan siges at kunne klare sig selv uden offentligt
støttede projekter. Eller om man snarere skal gå efter
virksomheder, der ikke i udgangspunktet kan betegnes
som meget udviklingsorienterede, og for hvem strate-
gisk orientering m.v. er lidt svært at håndtere, men hvor
muligheden for at tilføre dem nye indsigter og skabe
forandring i virksomhederne er tilsvarende større.
Det er fristende at koncentrere sig om de udviklings-
orienterede, fordi det giver større sandsynlighed for
succes. Men indsatsen vil måske kunne få større effekt,
hvis det lykkes at flytte nogle virksomheder, der ikke i
udgangspunktet er så udviklingsorienterede. Men her
er risikoen for manglende effekt tilsvarende større.
Vi kan som evaluatorer ikke afgøre, om gruppen af
deltagende virksomheder har haft den optimale sam-
mensætning – endsige hvordan den optimale sammen-
sætning skulle have set ud – men vi vil opfordre til at
det indgår som en overvejelse ift. fremtidige indsatser
med udviklingsforløb, så disse kan blive så relevante
som muligt ift. det mål, man ønsker at opnå.
Offshore vindsektoren forskning har, som de øv-
rige projekter, oplevet udfordringer ift. den opstillede
projektplan. Det skyldtes dels styringsmæssige udfor-

dringer, dels uheldige personrelaterede forhold omkring
projektledelsen, som man ikke kunne have taget højde
for. Det har betydet en forsinkelse i projektet med deraf
følgende underforbrug, der i en fase af projektet skabte
usikkerhed om dets gennemførsel.
Det kan imidlertid konstateres, at alle planlagte aktivite-
ter er gennemført, og at der oven i købet i den senere
del af projektet har været et højere aktivitetsniveau på
nogle punkter end planlagt. Det er meget positivt, at
udfordringerne er blevet håndteret, og aktiviteterne
gennemført på trods af udfordringerne. Det ser vi som
udtryk for kvalitet i projektgennemførslen.
Om de forskningsmæssige aktiviteter er gennemført
med tilstrækkelig kvalitet har vi ikke mulighed for at vur-
dere. Det kræver en faglig indsigt, som vi ikke besidder.
Men evalueringen har vist, at de gennemførte virksom-
hedsforløb har haft høj kvalitet. Underviserne på de
enkelte moduler beskrives af deltagerne som meget en-
gagerede og dygtige, og projektledelsen har lagt vægt
på at finde de bedst mulige undervisere. Alle virksom-
heder skulle formulere deres eget projekt, hvilket skulle
motivere virksomhederne til at anvende de redskaber
m.v., de fik på undervisningsmodulerne.
De deltagende virksomheder er alle blevet kortlagt med
udgangspunkt i den model, der har været struktureren-
de for undervisningsforløbene, og der foreligger grundi-
ge notater om hver enkelt virksomhed. Virksomhederne
betoner den positive effekt af denne tætte kontakt med
projektledelsen. Med udgangspunkt i dette materiale, vil
et stort set idéelt effektstudie kunne gennemføres på et
senere tidspunkt, da de udarbejdede virksomhedsno-
tater på centrale udviklingsparametre så at sige udgør
en 0-punktsmåling, så man ved hvor de stod, inden
udviklingsforløbet blev påbegyndt. Dette ser vi som et
andet udtryk for kvalitet i opgavegennemførslen, hvor
det skinner tydeligt igennem, at projektet er gennemført
af forskerede med stor metodisk bevidsthed.
4.5 Forankring af projektet
Projektet som sådan er slut og skal ikke i sig selv for-
ankres eller videreføres for at kunne få effekt på længere
sigt. Men der er allerede taget en række initiativer, der
skal sikre videreførelsen af de igangsatte aktiviteter.
Det øgede forskningsmæssige fokus forventes forank-
ret i en helt ny satsning på tværs af det tekniske og
samfundsfaglige fakultet omkring anvendelsesorienteret

forskning i relation til vedvarende energi (”Applied re-
search in renewable energy”). Dette forventes at kunne
fastholde og yderligere udbygge det forskningsmæssige
fokus også på offshore vind.
Derudover er et nyt projekt under udvikling, der imid-
lertid vil adskille sig fra den netop gennemførte ved at
være mere åbent i den tidlige fase og så have beslut-
ninger om projektets videre retning lagt ud i en styre-
gruppe med deltagelse af involverede virksomheder.
Kontakten med virksomhederne i den forbindelse har
ifølge styregruppen vist, at det er blevet betydeligt let-
tere at få virksomhederne engageret efter det netop
gennemførte projekt, hvilket vi også ser som udtryk for
en forankring af projektet på virksomhedsniveau. Det
nye projekt synes med dets set-up i øvrigt at bryde med
den nuværende projekttradition, hvor man på forhånd
skal fastlægge alle aktiviteter ret detaljeret inden pro-
jektstart med deraf følgende udfordringer, når planlagte
elementer ikke lader sig gennemføre som forudsat eller
nye elementer og muligheder undervejs opstår som
relevante.
Det er langt fra forskning til effekt – også selvom der
er tale om forholdsvis anvendelsesorienteret forskning.
Men det er meget positivt for offshore industrien at det
forskningsmæssige fokus generelt er blevet øget som
følge af projektet. Det vil på lang sigt skabe en række
nye muligheder inden for offshore.
Det er tydeligt at offshore klyngen som sådan nu har
fået langt bedre adgang til forskningsmæssig ekspertise
og kompetence, således at man generelt har fået et
slags forskningsmæssigt beredskab.
Projektet har været udfordret undervejs, men er blevet
reddet i land af en dedikeret projektledelse. De gennem-
førte virksomhedsudviklingsforløb har været af høj kva-
litet og de deltagende virksomheder har været meget
tilfredse med deres deltagelse. Det er imidlertid svært
på nuværende tidspunkt at afgøre, i hvilket omfang de
vil være i stand til at omsætte de mange nye input til
ændringer i virksomhederne, de på sigt vil skabe nye
muligheder for dem og forbedre deres økonomiske
performance.

5. Rekruttering og profilering
Delprojektets formål er at synliggøre offshore industrien
og tiltrække fremtidens medarbejdere og studerende.
Delprojektets opgave er at arbejde for at gøre det mere
interessant for unge at uddanne sig inden for offshore
sektoren og tiltrække velkvalificeret arbejdskraft. Kon-
kret skal det ske ved at tage temperaturen på virksom-
hedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og ved at
synliggøre over for de unge de muligheder, der er for at
søge uddannelse inden for området herunder pege på
de gode jobmuligheder, der fortsat kan forventes inden
for sektoren.
5.1 Oversigt over gennemførte
aktiviteter
Konkret er der i projektperioden gennemført en lang
række aktiviteter inden for delprojektet. Det overord-
nede billede er, at der er gennemført aktiviteter inden for
alle de temaer, der var anført i den oprindelige ansøg-
ning. Nedenfor præsenteres de væsentligste gennem-
førte aktiviteter.
5.1.1 Etablering af en virksomheds task-force
Der blev hurtigt i projektperioden etableret en virksom-
hedsgruppe med det formål at skabe en ramme for at
kunne identificere de behov, som virksomhederne har i
forhold til at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for offs-
hore energi branchen. Konkret blev der gennemført en
række workshops for at afklare strategi og indhold for
den ønskede indsats over for morgendagens arbejds-
kraft.
Task-forcen vedtog ret hurtigt, at strategien og indsat-
sen skulle rettes mod, som projektlederen formulerede
det under interviewet, at ”formidle den gode historie
på den rigtige måde til målgruppen og dem som de er
i berøring med”. Det betød at de virkemidler, der blev
bragt i anvendelse var direkte og involverende kommu-
nikation til de unge. Det vedtoges også, at det var helt
afgørende for at kunne lykkes med indsatsen, at virk-
somhederne involverede sig direkte i gennemførelsen af
konkrete initiativer.
Nedenfor er anført de konkrete aktiviteter, der er gen-
nemført med virksomhedsdeltagelse i hovedparten:
Gennemførte aktiviteter
• Åbent Hus på Ålborg Universitet, 2011, 2012 og
2013 under planlægning
• Karrierevalg, 2011 og 2012
• Forskningens døgn, 2011 og 2012
• Dansk Naturvidenskabsfestival i Esbjerg, 2011 og
2012 og Tønder, 2012
• Overtagelse af undervisningen Ribe Katedralskole,
november 2011 og Teknisk gymnasium Esbjerg
november 2012
• Arrangement på Varde Kaserne
• Videntræf oktober 2012
• Gennemførelse af camps inden for bl.a. bølge-
energi
• Deltagelse på job og uddannelsesmesser
• Besøg af klasser på energiuddannelserne
5.1.2 Etablering af samarbejdsmodel mellem
kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksom-
heder
Fokus i denne indsats har været at sikre en optimering af
uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes res-
sourceforbrug i forbindelse med rekrutteringsindsatsen.
Målet har været at sikre en klar arbejds- og opgaveforde-
ling mellem de deltagende parter for at alle parter trak i
den samme retning.
I praksis kan de fællesaktiviteter, der er gennemført hen-
føres til dette tema: bølgenergicamp, bienergicamp og
videntræf.

Det er evaluators vurdering, at delprojektet ikke har
medført etablering af en ny formel samarbejdsmodel,
men projektet har styrket netværket og samarbejdet
mellem parterne, således at der er etableret en god
platform for det videre samarbejde.
5.1.3 Opgradering af viden hos undervisere i hen-
holdsvis folkeskole og gymnasier om uddannel-
sesmuligheder med henblik på offshore branchen
Ifølge projektbeskrivelsen var det en hovedopgave, at
delprojektet skulle bidrage til at opgradere viden hos
undervisere i ungdomsuddannelserne med henblik på at
de blev bedre klædt på til at øge skoleelevernes viden
og interesse for offshore branchen.
Konkret er der igangsat aktiviteter som en uddan-
nelseskonference, hvor undervisere fra grundskolen,
gymnasier og lærerstuderende er blevet introduceret til
offshore branchen. Ligeledes er der blev overført viden
til underviserne via deres deltagelse i åbent hus arran-
gementer, afholdte camps, videntræf, besøgsarrange-
menter på gymnasierne mv.
Lidt forenklet kan man sige, at delprojektet har an-
vendt, udover et informationsmøde for underviserne,
en aktionsbaseret tilgang, hvor videndeling primært er
sket ved at underviserne har deltaget i arrangementer,
hvor den primære målgruppe har været de studerende.
På disse arrangementer er underviserne indirekte blevet
introduceret til branchens vilkår samt fået kendskab til
den projektbaserede undervisningsform på Ålborg Uni-
versitet samt adgang til det nyeste udstyr og faciliteter,
som anvendes på Universitet i undervisningen inden for
området.
5.1.4 Virtuel læring: udvikling af spil, der kan
indgå i undervisningen.
Der er etableret et computerspil om livet på en bore-
platform. Formålet er at styrke de naturvidenskabelige
fag i folkeskolen og gymnasium og gøre de studerende
nysgerrige på arbejdet i offshorebranchen. Projektet
er udarbejdet i et samarbejde mellem virksomheder,
ungdomsuddannelser og Aalborg Universitet. Aktuelt er
man i gang med at videreudvikle spillet, så spillet bliver
konkurrencedygtig i forhold øvrige spil, som de stu-
derende traditionelt bruger. Når det nye spil er færdig-
udviklet er der en stor opgave med hensyn til at få det
udbredt i ungdomsuddannelserne.
Samlet er det evaluators vurdering, at der er gennemført
aktiviteter inden for alle de områder, som det var plan-
lagt i den oprindelige projektbeskrivelse. Det er vurde-
ringen, at delprojektet har været kendetegnende ved et
højt aktivitetsniveau, som har involveret mange forskel-
lige interessenter og parter inden for offshore branchen.
Indsatsen har i overensstemmelse med projektets
formål helt overvejende været rettet mod at nå ud til de
studerende, således at det fremadrettet bliver muligt
at sikre adgang til velkvalificeret arbejdskraft inden for
branchen.

5.2 Overblik over opnåede resultater
Helt overordnet har de mange igangsatte aktiviteter
medvirket til at projektet umiddelbart har ført til en bred
vifte af resultater:
Opnåede resultater
• Flere studerende på Ålborg Universitet som følge
af aktiviteterne
• Fortsættelse af nye rekrutteringsaktiviteter over
for de studerende af Ålborg Universitet
• Etablering af samarbejde med de respektive
gymnasier i de deltagende kommuner
• Intensiveret samarbejde med gymnasiesektoren i
Grindsted
• Intensiveret samarbejde med virksomheder og
kommunernes erhvervsafdelinger
• Intensiveret samarbejde med grundskolen
• Øget kendskab til ingeniøruddannelserne og
branchens vilkår
• Gennemførelsen af camps og besøgsarrange-
menter, som velegnede virkemidler til at nå de
studerende
• Forankringen af rekrutteringsindsatsen som et
selvstændigt indsatsområde i Esbjerg Kommunes
videnstrategi.
Deltagernes samlede vurdering er, at man har nået de
resultater, som de havde forventet og håbet. Dog er der
også deltagere, som ikke havde nogen forventninger til
projektet, da deres deltagelse i udgangspunktet mere
var udtryk for en samfundsmæssig forpligtelse end en
strategisk beslutning om at søge indflydelse på uddan-
nelsesområdet.
Den kritiske faktor for en fremadrettet indsats bliver ev-
nen til at kunne inddrage virksomhederne i det fortsatte
arbejde med at styrke den samlede uddannelsesind-
sats.
Interessenter i delprojektet
• Offshore Center Danmark.
• COWI.
• FORCE Technology.
• ISC Rådgivende Ingeniører.
• Maskinmestrenes Forening.
• Mærsk Olie og Gas.
• Rambøll Olie & Gas.
• Semco Maritime.
• Mc Artney
• HH Consult A/S
• Atkins Danmark A/S
• Vattenfall A/S
• Wave Star A/S
• A2SEA
• Q-Star Energy A/S
• Viking Life-Saving Equipment A/S
• Povlonis Innovation
• Esbjerg Erhvervsudvikling
• U-Rope
• Belmann
• Halliburton Danmark
• YIT A/S
• Hydro Aluminium
• Nordic Offshore
• Udvalgte folkeskoler og gymnasier fra Billund, Ve-
jen, Tønder, Varde, Fanø og Esbjerg kommuner.
• Erhvervsakademi SydVest og Erhvervsakademi
Lillebælt
• Fredericia Maskinmesterskole
• EUC Vest
• Esbjerg, Tønder og Vejen Kommune
Kilde: Hjemmeside for Energi på Havet
5.3 Relevans
Forudsætningen for at lykkes med projektet var, at
det var muligt at inddrage de relevante parter i gen-
nemførelsen af projektet. Delprojektet er struktureret
efter en overordnet tanke om netværk mellem områdets
mange interessenter. Nedenfor er de anført de interes-
senter, som det er vurderet som særligt vigtigt at skabe
netværk imellem.

Når de gennemførte aktiviteter vurderes i forhold til del-
tagelse af interessenter står det hurtigt klart, at det har
været muligt i stort omfang at inddrage relevante parter i
gennemførelsen af delprojektet. Konkret har fx en række
virksomheder deltaget meget aktivt i gennemførelsen af
de forskellige camps med oplæg, opgaver til de stude-
rende og faglig sparring af de studerende. Delprojektet
har ifølge deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne
muliggjort etablering af et åbent vindue over for rele-
vante lokale virksomheder. Det fremhæves fra flere af
projektdeltagerne, at delprojektet har medvirket til at
styrke netværk og samarbejde mellem virksomheder og
forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som giver en
god platform for et fortsat fremtidigt samarbejde mellem
parterne. På den anden side bør det også fremhæves
at virksomhederne har engageret sig i varierende om-
fang og særligt har det været vanskeligt at engagere de
største virksomheder i gennemførelsen af fx de mange
camps.
Deltagernes samlede vurdering er, at de gennemførte
aktiviteter alle har været yderst relevante i forhold til, at
nå de ønskede mål med indsatsen.
5.4 Kvalitet
Delprojektet har været organiseret med en projektleder
som også har været ansvarlig for tre af de gennemførte
aktiviteter, en underviser/forsker med ansvar for de
resterende aktiviteter, mens styringen af regnskab og
opfølgning herpå har været forankret i Ålborg Universi-
tets administration. Derudover har der været etableret
en styregruppe til at rådgive undervejs i delprojektet.
Delprojektet blev igangsat ved et kick-off arrangement,
hvor delprojektets partnere (undervisere, virksomheder,
skoler og gymnasier) var inviteret.
Det overordnede ansvar for delprojektets overordnede
fremdrift og styring har været lagt i hænderne på en
projektleder forankret på Aalborg Universitet.
Den overordnede opfyldelse af den opstillede aktivi-
tetsplan bekræftes af deltagernes positive tilbagemel-
ding om projektlederens faglige og driftssikre styring
af delprojektets gennemførelse. Den helt overordnede
tilbagemelding fra deltagerne i projektet er således, at
styringen og håndteringen af projektet er foregået med
”en sikker hånd” på et fagligt oplyst grundlag.
Der er stor ros fra alle parter til kvaliteten i delprojektet
herunder særligt til det høje faglige niveau i gennemfø-
relsen af delprojektets mange aktiviteter.
5.5 Forankring
Det er ifølge projektlederen hensigten, at videreføre en
række af de gennemførte initiativer og nye ideer, der
ikke kunne nås eller, hvor der fortsat er behov for videre-
udvikling, til et nyt projekt: Energi Campus Esbjerg.
Det er vurderingen, at Aalborg Universitet vil fortsætte
aktiviteterne omhandlende camps for ungdomsuddan-
nelserne, besøgsarrangementer i form af overtagelse af
undervisningen på en gymnasial institution, deltagelse
i job - og uddannelsesmesser samt fortsættelse af de
forskellige arbejdsgrupper, der er nedsat i forbindelse
med projektgennemførelsen.
Umiddelbart bliver den store udfordring fremadrettet,
at der ikke bliver en projektleder fremadrettet, der er
udstyret med kompetence og ansvar til at ”blande sig
på tværs” af de mange delaktiviteter herunder sikre den
fornødne fremdrift i aktiviteterne samt sikre koordination
og samspil mellem de mange aktiviteter.
Helt overordnet har delprojektet gennemført de aktivite-
ter, som der var planlagt ifølge den godkendte ansøg-
ning. Delprojektet har samlet opnået en lang række
resultater, jf. ovenfor og deltagernes vurdering er, at del-
projektet har været yderst relevant, og at aktiviteterne
er gennemført med høj faglig kvalitet. Delprojektet har
været styret med sikker hånd, således at der har været
en god faglig progression i de gennemførte aktiviteter.
Der er således stor deltagertilfredshed med delprojektet
og de gennemførte aktiviteter.

Projektet er nået i mål med de fleste af de gennemførte
aktiviteter. Det eneste område, hvor der stadig er et
hængeparti er, at der ikke er etableret en ny formel sam-
arbejdsmodel mellem uddannelsesinstitutioner, virksom-
heder og kommuner. Delprojektet har i sig selv styrket
netværket og samarbejdet mellem parterne, således at
der er etableret en god platform for det videre samar-
bejde. Men konsekvensen af den manglende formelle
samarbejdsmodel kan blive, at fremtidige initiativer i
forhold til rekruttering af studerende i høj grad kommer
til at afhænge af at der fortsat er ildsjæle rundt om på
de forskellige uddannelsesinstitutioner, som er parat til
at medvirke i lignende initiativer.
Det er evaluators samlede vurdering, at delprojektet
har været et meget vellykket initiativ i forhold til at få sat
beskæftigelsesmuligheder inden for offshore bran-
chen på dagsorden i forhold til de studerende. Det er
åbenbart, at de mange aktiviteter har medvirket til at
øge de studerendes kendskab til offshore branchen og
vilkårene for at arbejde inden for branchen. Det er også
evaluators vurdering, at det er vigtigt med en fortsat
vedholdende rekrutteringsindsats overfor målgruppen,
da branchen af mange unge, ifølge de interviewede,
opleves som en branche med specielle og udfordrende
arbejdsvilkår.

Delprojektets formål er at skabe et nationalt og interna-
tionalt kraftcenter vedr. viden, uddannelse og forskning
relateret til energifrembringelse offshore, der vil styrke
regionen økonomisk og udviklingsmæssigt, og som
også vil udgøre et væsentligt aktiv for dansk eksport
af service, knowhow og udstyr til den internationale
offshore energisektor.
6.1 Oversigt over gennemførte
aktiviteter
Overordnet havde projektet et længere tilløb i opstarts-
fasen pga. udskiftning af projektlederen. På trods af
delprojektets opstartsvanskeligheder er der i projekt-
perioden gennemført en lang række aktiviteter inden
for delprojektet. Det overordnede billede er, at der er
gennemført aktiviteter inden for alle de temaer, der var
anført i den oprindelige ansøgning. Nedenfor præsente-
res de væsentligste gennemførte aktiviteter.
6.1.1 Etablering af tænketank / dialogforum for
uddannelse
Der er etableret et Advisory Board, der skal fungere
såvel som styregruppe for projektet, som det beskrevne
uddannelsesråd. Advisory Board er sammensat af
repræsentanter fra relevante offshore virksomheder, og
uddannelsesinstitutioner, såvel private som offentlige.
Advisory Board har gennemført i alt syv møder og har
taget initiativ til gennemførelse af en lang række aktivi-
teter.
Der er igangsat og gennemført følgende konkrete akti-
viteter:
6. Koordinering af uddannelser
Gennemførte aktiviteter:
• Kortlægning af eksisterende uddannelsesudbud
for de videregående uddannelser. Der er udar-
bejdet en værdikædeanalyse, der omhandler
udbud af videregående uddannelser og olie/gas
industriens behov for uddannelse.
• Det er undersøgt hvilke muligheder der er for
fjernundervisning. Mulighederne for fjernunder-
visning og Computer Based Training er under-
søgt og beskrevet i forhold til undervisningsin-
stitutionerne.
• Kortlægning af uddannelsestilbud for offshore
energi uddannelser i Tyskland, England, Norge
og Danmark samt vurdering af mulighederne for
at kunne blive et ”hub” for uddannelser inden
for offshore energi uddannelser.
• Der er udarbejdet en rapport om mulighederne
for samspil mellem forskning og uddannelse.
• Der er udarbejdet en rapport om forslag til mo-
dulisering og meritnøgler herunder godkendelse
af meritnøgle til Teknisk Manager Offshore PBA
uddannelsen ved Erhvervsakademi Sydvest
i Esbjerg, der nu kan blive optaget på cand.
scient. techn. i produktion ved Aalborg Uni-
versitet i Aalborg (AAU). Dette er et resultat af
samarbejde mellem projektleder og Studienæv-
net for Industri og Global Forretningsudvikling
ved AAU.
• Udvikling af nye uddannelser herunder etable-
ring af en miljøuddannelse.
• Udvikling af nye standardkurser herunder en
række sikkerhedskurser.

Samlet er det evaluators vurdering at der er gennemført
aktiviteter inden for alle de områder, som det var plan-
lagt i den oprindelige projektbeskrivelse. Det er vurde-
ringen, at delprojektet har været kendetegnende ved et
højt aktivitetsniveau, som har involveret mange forskel-
lige interessenter og parter inden for offshore branchen.
Indsatsen har i overensstemmelse med projektets
formål helt overvejende været rettet mod at få skabt et
uddannelsessystem, som er i overensstemmelse med
virksomhedernes behov for veluddannet arbejdskraft.
6.2 Overblik over opnåede resultater
Helt overordnet har de mange igangsatte aktiviteter
medvirket til, at projektet umiddelbart har ført til en bred
vifte af resultater:
Opnåede resultater:
• Forbedrede rekrutteringsmuligheder for virksom-
hederne
• Øget netværk mellem de deltagende parter – op-
bygning af tillid mellem parterne
• Kortlægning af uddannelsesudbuddet i hele føde-
kæden
• Begrænset deltagelse af virksomheder i indsatsen
• Udvikling af nye uddannelsestilbud fx miljøuddan-
nelse
• Stor fokus på efteruddannelsesaktiviteter og etab-
lering af nye kurser mv.
• Markedsundersøgelse af uddannelser på konkur-
rentmarkeder
• Etablering af beslutningsgrundlag for etablering af
Danish Offshore Academy
Derudover er der opnået følgende ekstra resultater,
som ligger udover det forventede, jf. ansøgningen:
• Øget kontakt og samarbejde med jobcentre i
Region Syddanmark
• Øget samarbejde med fagforeninger herunder de
som repræsenterer ledige folk fra Lindø og LM
Windpower.
Deltagernes samlede vurdering er, at man har nået de
resultater, som de havde forventet og håbet. Dog er
der også deltagere, som ikke havde nogen forventnin-
ger til projektet, da deres deltagelse i udgangspunktet
mere var udtryk for en samfundsmæssig forpligtelse
end en strategisk beslutning om at søge indflydelse på
uddannelsesområdet.
Den kritiske faktor for en fremadrettet indsats bliver ev-
nen til at kunne inddrage virksomhederne i det fortsatte
arbejde med at styrke den samlede uddannelsesind-
sats.
6.3 Relevans
Forudsætningen for at lykkes med projektet var, at det
var muligt at inddrage de relevante parter i gennemfø-
relsen af projektet. Delprojektet er struktureret efter en
overordnet tanke om netværk mellem områdets mange
interessenter.
Helt overordnet har Advisory Board været anvendt til at
inddrage alle relevante aktører og interessenter. Der har
igennem projektperioden været et stigende deltageran-
tal til møderne i Advisory Board. Det er dog et gennem-
gående træk, at de offentlige uddannelsesinstitutioner
har været lettest at inddrage, mens det har været van-
skeligere at engagere virksomhederne i delprojektet.
Det er karakteristik at de deltagende virksomheders
motivation for deltagelse primært har været en for-
pligtelse til at vise ”flaget” og subsidiært et ønske om
at styrke rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft til
virksomheden.
Det er gennemgående for de deltagende aktører, at de
vurderer, at de gennemførte aktiviteter har været meget
relevante og nødvendige for ønsket om at styrke koor-
dineringen af uddannelserne. Det vurderes også fra et
deltagerperspektiv, at der har været den nødvendige
kompetence til stede til at kunne løfte de skitserede
opgaver.

virksomheder, at møderne bliver mere fokuseret og
beslutningsorienteret.
6.5 Forankring
Det er tydeligt, at forankringen af den samlede indsats
under delprojektet forventes at blive i regi af ”Danish
Offshore Academy”. Der er således taget initiativ til at
igangsætte et tiltag om udvikling af ”Danish Offshore
Academy” (DOA), der kan agere som formidlingsenhed
af uddannelser, til individer og virksomheder i offshore
energi.
Hensigten er, at DOA skal være et strategisk samar-
bejde mellem virksomheder, uddannelsesorganisationer
og interesseorganisationer, hvor følgende områder har
primær fokus:
1. DOA skal formidle uddannelser til individer og virk-
somheder i ind og udland, der består af:
• Efteruddannelse
- kurser og certifikater til ufaglærte og faglærte
- opkvalificeringskurser til videreuddannede
• Erhvervsuddannelser
• Videregående uddannelser
• Phd stipendium
2. Videns - og forskningscenter
3. Markedsføring af danske offshore energi uddannelser
og kompetenceudvikling
• Nationalt og Internationalt
Målet er, at der på sigt bliver tale om et videnbaseret
og effektivt akademi, som får til opgave at være så tæt
på både uddannelsesmarkedet og de private virksom-
heder, at der bliver mulighed for at kunne agere hurtigt,
effektivt og fleksibelt i forhold til parternes forskellige
interesser med hensyn til uddannelser, efteruddannelse
og viden mv. Det betyder i praksis, at DOA får til opgave
at arbejde videre med en række af de aktiviteter, der er
gennemført i regi af delprojektet.
Delprojektets største udfordring er, at det har været van-
skeligt at engagere virksomhederne i delprojektet. Igen-
nem projektperioden er der dog kommet flere virksom-
heder med i delprojektet, men fra de deltagende parters
side fremhæves at særligt fraværet af de store virksom-
heder inden for branchen muligvis påvirker gyldigheden
af de opnåede resultater. Såfremt de store virksomheder
havde deltaget i delprojektet, kunne hele diagnosedelen
om virksomhederne krav til uddannelserne og kravene
til morgendagens arbejdskraft være mere dækkende for
branchens samlede holdning.
6.4 Kvalitet
Forudsætningen for at et delprojekt med så mange akti-
viteter, kan lykkes, er bl.a., at der er en solid organisering
og styring af projektet. Styringen af delprojektet har været
kendetegnende ved en vanskelig opstart pga. udskiftnin-
gen af projektleder og manglende projektsstyringsred-
skab. Ansættelsen af ny projektleder og anvendelsen af
work package som grundlag for styringen og implemen-
teringen af de enkelte aktiviteter medførte efterfølgende
en god fremdrift i delprojektet. Advisory Board har reelt
fungeret som følge- og styregruppe for projektet, og an-
svaret for gennemførelsen af de enkelte delprojekter har
været delt ud på en række af de deltagende parter.
Samlet er det vurderingen at delprojektet er nået i mål
med de ønskede aktiviteter trods en langsom opstart,
hvilket ikke mindst er begrundet i den nye projektleders
virke og det faktum, at fremdriften af delprojektet har
været forankret hos mange forskellige parter, hvilket har
styrket ejerskabet særligt blandt de offentlige parter til
delprojektet. Det er også vurderingen, at den megen
fokus på drift og styring af delprojektet muligvis har haft
den konsekvens, at møderne i Advisory Board har haft en
”driftsmæssig” karakter frem for et mere ”udviklingsori-
enteret” karakter. Blandt de interviewede er det således
peget på, at man fremadrettet bør overveje, hvordan et
Advisory Board mere får karakter af et egentligt besty-
relsesarbejde, hvor der foreligger beslutningsoplæg til
møderne, som er forankret i en overordnet strategi for
den samlede indsats. Dette vil muligvis også kunne øge
mulighederne for at tiltrække repræsentanter fra de store

Det er evaluators vurdering, at såfremt Danish Offshore
Academy bliver etableret er det et oplagt sted at for-
ankre de aktiviteter, der er gennemført under delprojek-
tet, såfremt at der er en bred opbakning og deltagelse
til initiativet fra relevante virksomheder og uddannelses-
institutioner.
Delprojektet har været kendetegnende ved en vanske-
lig opstart, men har alligevel formået at nå i mål med
gennemførelse af de aktiviteter, det var forudsat i den
godkendte ansøgning. Gennemførelsen af delprojektet
har været forankret hos en projektleder og en række
tovholdere for gennemførelsen af de mange aktiviteter.
Der har været god fokus på den driftsmæssige fremdrift
i projektet, mens det har været vanskeligere at skabe
rum til drøftelser af den strategiske retning for indsats-
området.
Som nævnt ovenfor er der opnået en lang række re-
sultater i delprojektet herunder, at alle de interviewede
peger på, at delprojektet særligt har medvirket til at
styrke netværket blandt de deltagende parter herunder
opbygning af social kapital i form af øget tillid mellem
parterne.
Der er således hermed skabt et godt grundlag for den
nye satsning med etablering af ”Danish Offshore Aca-
demy”, da den væsentligste kritiske faktor for gennem-
førelsen af initiativet er at der er et ligeværdigt tillidsska-
bende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne
og virksomhederne.
Det er evaluators samlede vurdering, at delprojektet har
været et godt første skridt til at skabe et sammenhæn-
gende og velkoordineret uddannelsessystem, som kan
agere professionelt og fleksibelt i forhold til virksomhe-
dernes behov og ønsker til uddannelse og efteruddan-
nelse. Det er også evaluators vurdering, at der stadig er
et stykke vej til etablering af et nationalt og internationalt
kraftcenter vedr. viden, uddannelse og forskning relate-
ret til energifrembringelse offshore, men at meget tyder
på, at en evt. etablering af ”Danish Offshore Academy”
er et væsentligt initiativ til at realisere den opstillede
vision for delprojektet.

Analyse Fokusområder Prototype
Test og
installation
7. Substitution af materialer offshore
Baggrunden for dette delprojekt er, at der i offshore
industrien bruges store mængder stål, hvilket imidlertid
indebærer flere ulemper. Dels er der stigende stålpriser
og dels fører kombinationen af stål og vand til pro-
blemer med korrosion på produktionsplatformene på
havet. På baggrund heraf overvejes alternative, innova-
tive materialer, herunder plast. Ved at erstatte stål med
andre materialer så som plast er det tanken, at offshore
branchen kan spare penge og ikke mindst besvær ved
eksempelvis mindre vedligeholdelse samt ikke mindst
nedbringelse af energiforbrug.
Projektets formål er på den baggrund at afdække og
analysere de anvendelsesområder indenfor offshore,
hvor plast med fordel kan substituere eller komplemen-
tere de hidtidige anvendte materialer.
Projektet bygger videre på et tidligere projekt gennemført
af Plast Center Danmark, som også er projektleder på
dette delprojekt. Det tidligere projekt synliggjorde en række
fordele ved anvendelsen af plast som supplement til bl.a.
stål. Dette delprojekt skulle således bygge videre på disse
resultater og prøve konkrete anvendelsesmuligheder af.
Projektet indeholder en række aktiviteter. Først og frem-
mest skulle der udføres en analyse af, hvilke hindringer
og muligheder der er for at anvende plastmaterialer i
offshore industrien. Resultaterne fra denne analyse sam-
les i en rapport. På baggrund af denne rapport udpeges
en række områder, hvor det især vil være meningsfuldt
at arbejde med plastmaterialer som erstatning for eller
som supplement til traditionelle materialer. For det andet
inviteres udvalgte virksomheder og organisationer fra
plastindustrien til at deltage i den videre udvikling af
plastmaterialer til branchen. Der arbejdes med udvikling,
som efterfølges af designfaser, prototyper samt test- og
installationsfaser. Herunder foretages der eksempelvis
tests, hvor plastmaterialer sammenlignes med traditio-
nelle materialer for at sikre, at de innovative plastmateria-
ler lever op til de eksisterende krav. Enkelte forskere med
speciale i plast involveres endvidere i forløbet.
Som en del af projektet afholdes temamøder, work-
shops samt et afsluttende seminar. Strukturen i projek-
tet kan illustreres som i figuren herunder.
Projektet har imidlertid på flere områder vist sig vanske-
ligt at gennemføre som skitseret – i hvert fald inden for
projektperioden.
Figur 5: Faser i ”Substitution af materialer offshore”
Verifikation

Gennemførte aktiviteter:
• Analyse af anvendelsesmuligheder for plast
• Idégenereringsdag på Aalborg Universitet med
50 virksomheder fra offshore og plastindustrien
• Afklaring af hvilke krav der stilles til materialer
offshore
• Rapport om valg af fokusområder
• Etablering af arbejdsgrupper inden for de tre
valgte fokusområder
• Udvikling og tests af materialer m.v.
• Udvikling af prototype af arm til bølgeenergi
Projektet er ikke blevet gennemført som forudsat. Der
opstod allerede på et tidligt tidspunkt forsinkelser ift.
analysen, der skulle afklare projektets fokusområder,
idet det viste sig meget svært at få adgang til de
nødvendige oplysninger fra de involverede partnere
i projektet. Valget af fokusområder blev derfor truffet
af partnerne i projektet. Herefter er der igen anvendt
mere tid end forventet på at indhente de nødvendige
oplysninger om, hvilke krav der stilles til materialerne
offshore, samt hvad der egentlig er brug for. Det
virker fortsat meget vanskeligt for projektledelsen at få
partnerne i projektet til at tage ejerskab til projektet og
sikre dets stadige fremdrift. Alt i alt er projektet derfor
kun nået til et sted mellem fase 2 og 3 i ovenstående
figur, hvor der arbejdes intensivt for at nå frem til pro-
totyper, der vil kunne installeres og testes.
Som det fremgår ovenfor, er projektet slet ikke nået så
langt som ønsket. Der er udvalgt tre fokusområder:
• Arm i højstyrkebeton med en kerne af skumplast til
Wave Stars bølgeenergianlæg
• Trappe til anvendelse på offshore installationer
• Multipurposeskab til beskyttelse af udstyr på offs-
hore installationer
Disse fokusområder blev præsenteret på halvårskon-
ferencen i efteråret 2011. Siden da har det egentlige
udviklingsarbejde været i fokus, således at projektet
kunne nå frem til prototyper, hvilket svarer til fase 3 i
ovenstående figur.
På trods af udfordringer og forsinkelser er der alligevel
opnået betydelige resultater inden for især ét af fokus-
områderne, hvor der skal udvikles en arm i højstyrkebe-
ton med en kerne af skumplast til brug i et bølgeenergi
anlæg.
Virksomheden bag bølgeenergianlægget, Wavestar,
vurderer at der med den unikke kombination af materia-
lekendskab og kompetence, der blev samlet i arbejds-
gruppen, er gennemført en udvikling, det ellers ville have
taget op imod 20 år at gennemføre. Det er vurderingen,
at Wavestar nu er så langt fremme, at en egentlig pro-
totype efter nogle afsluttende tests vil kunne være klar
inden for ca. 6 mdr. og at der allerede om to år vil kunne
genereres indtægter fra bølgeenergianlæg, hvor den
nye arm indgår. Armen vil dog kun indgå som én ud af
en række arme, mens målinger, verifikation m.v. pågår.
Den udviklede arm er helt unik og har vakt interesse
i andre sammenhænge end bølgeenergianlæg, hvor
kombinationen af højstyrkebeton og plast evt. vil kunne
anvendes.
Med hensyn til de to andre fokusområder er resultaterne
mindre klare. Trappen er tæt på at foreligge som færdig
prototype. Trinnene er færdigudviklede. En skridsikker
overflade er netop færdigtestet og godkendt. Produk-
tion af vanger forventes igangsat snarest (januar 2013),
men det kan blive nødvendigt at anvende vanger af et i
forvejen kendt og godkendt materiale i prototypen, hvis
det skal nås inden projektafslutningen. Endelig er der
endnu nogle udestående afklaringer omkring gelæn-
der. Alt i alt bliver det med hiv og sving at en prototype
på trappen når at blive færdig. Det er aftalt, hvor den
efterfølgende skal opstilles og afprøves i et realistisk
miljø, men der er stadig lang vej til en produktionsklar
trappe og det er uklart, hvordan det vil gå efter projek-
tets udløb.
Med hensyn til skabet, der skal beskytte udstyr, der
sidder udsat på offshore installationerne, så er der også
her udfordringer med at få udviklet prototypen. Projektet

er hele tiden afhængigt af at de forskellige partnere i
projektet, der har den nødvendige tekniske ekspertise
og det rette produktionsudstyr når de fastlagte opgaver,
da tiden ellers skrider, hvilket den har gjort flere gange.
Der er interesse for skabet fra flere sider, men heller ikke
her er det endnu klart, hvad der vil ske efter projektets
udløb.
7.3 Relevans
Her ved projektets afslutning kan det konstateres, at
projektet ikke har kunnet gennemføres som forudsat. I
det lys er det naturligvis fristende at konstatere at nogle
af aktiviteterne ikke har været velegnede til at nå de op-
stillede mål, og at de dermed ikke har været relevante.
I virkeligheden er sagen lidt mere kompleks. Men der
synes i hvert at være grundlag for læring.
Projektet var baseret på den præmis, at man ville kunne
analysere sig frem til, hvilke indsatsområder, der skulle
arbejdes med. Den præmis holdt ikke. Offshore indu-
strien havde en ikke en færdig ønskeseddel til plast
industrien, som de kunne gå frem efter, og det viste sig
meget svært at få skabt overblik over, hvor plast kunne
være et muligt alternativ. Her var projektledelsen helt
afhængig af partneres indsats, som den ikke kan styre
eller kontrollere. Dermed havde projektledelsen ikke
kontrol over en afgørende fase i projektet, og kunne
dermed heller ikke selv sikre, at fremdriften blev fast-
holdt som planlagt.
Set udefra er situationen den, at plast industrien – re-
præsenteret ved PlastCenter Danmark som projektle-
der – står med en viden om materialer, som de har en
klar formodning om kunne være relevant for offshore
industrien, idet den vil kunne føre til store omkostnings-
reduktioner offshore. Projektet handler derfor om, at få
denne viden omsat og prøvet af i virkeligheden.
Men offshore industrien har deres primære opmærk-
somhed andre steder, er meget forsigtige med at
afprøve nye ting og er på andre måder ikke lige klar til
at absorbere denne viden. Og her går projektet i første
omgang i stå – eller bliver i hvert fald betydeligt forsin-
ket, således at det ved dets afslutning ikke har nået de
opstillede mål.

Projektledelsens egen refleksion er, at man en anden
gang skal starte meget tættere på offshore industrien
og tage udgangspunkt i et område, hvor den selv har
identificeret et behov. Spørgsmålet skal vendes fra,
”hvad plast vil kunne bruges til offshore?” til ”er der
materialer, der kan være bedre end de nuværende
materialer i en given sammenhæng?”. Og så kan plast
være en blandt flere mulige løsninger, evt. i samspil
med andre materialer, som i tilfældet med armen til
bølgeenergi anlægget.
Fra indsatsområderne på anden måde var fastlagt, har
processen igen kørt som oprindeligt planlagt. Der er
sammensat udviklingsgrupper med relevante parter,
indhentet kravspecifikationer, gennemført tests m.v.,
der knytter sig til anvendelse af nye materialer.
Den store udfordring har altså været at finde den
rigtige måde at vælge projektets indsatsområder, og
ikke i så høj grad at drive processen frem inden for de
valgte indsatsområder, om end dette også har kræ-
vet oplysninger fra offshore industrien, som har været
svære at indsamle.
I lyset af ovenstående er det oplagt at spørge, om
man kunne have regnet ovenstående ud på forhånd
og have tilrettelagt projektet anderledes, eller om man
kunne have erkendt problemerne tidligere og have
sadlet om på et tidligere tidspunkt end tilfældet blev?
Det er ikke umiddelbart vores vurdering, at den viden,
som projektledelsen nu besidder om offshore indu-
strien og forhold af betydning for materialevalg, var
tilgængelig ved projektets udvikling og opstart. Vi
betragter det derfor som en uundgåelig omkostning
ved at bedrive et projekt, der har så klart et udviklings-
perspektiv, at elementer i projektet kan gå anderledes
end forventet.
Udviklingsprojekter er i sagens natur karakteriseret
ved, at man ikke på forhånd kender alle faktorer. Der
er ofte en forholdsvis stor risiko forbundet med dem,
men også ofte tilsvarende store perspektiver i dem.
I PlastCenter har man stort kendskab til plast som
materiale og til plastvirksomheder. Den viden har man
et naturligt ønske om at omsætte, så den kan komme
f.eks. offshore industrien til gavn.
Da først projektet var fremme i en fase, hvor denne
viden var den bærende for projektet, så trådte faglig-
heden ind og skabte fremdrift i projektet. Ikke mindst
ift. bølgeenergi-armen har fagligheden haft afgørende
betydning for, at der på dette område er skabt en me-
get radikal udvikling. Men indtil indsatsområderne var
valgt var projektledelsen afhængig af andre parter og
andre typer af faglighed. Her burde projektet have været
understøttet af andre typer af faglighed og indsigt. Om
denne faglighed og indsigt er tilgængelig for Offshore
Center Danmark eller andre, og kunne have været tilført
projektet, kan vi ikke afgøre.
7.5 Forankring
Status for projektet er som ovenfor nævnt, at der på tre
forskellige indsatsområder er ved at være prototyper
klar. PlastCenter Danmark er i dialog om finansiering
af yderligere en kort periode, der kan bringe indsats-
områderne frem til prototyper, der vil kunne testes i et
realistisk miljø. Det er meget positivt, at denne ekstra
finansiering evt. kan tilvejebringes, så arbejdet så at sige
ikke strander i det nuværende udviklingsstadie. Men en
fornyet kortvarig finansiering vil fortsat kræve partnernes
aktive stillingtagen og deltagelse og denne foreligger
endnu mens denne evaluering skrives (medio januar
2013).
Det er de involverede parter selv, der må efter projektets
afslutning må gå videre med udviklingen, så det kan
ikke afgøres på nuværende tidspunkt, hvad projektet vil
munde ud i. Umiddelbart er parterne indstillede på at gå
videre, men det er klart, at der skal være en ejer til den
videre udvikling for at det kan lykkes.
Projektet repræsenterer et klart dilemma: Man har i
PlastCenter Danmark kendskab til et materiale, der efter

alt at dømme vil kunne føre til radikal innovation og/eller
betydelige omkostningsreduktioner i offshore industrien,
men som ikke efterspørges, fordi industrien ikke kender
dem. Hvad gør man så?
Man prøver at bringe sin viden i spil, få demonstreret
mulighederne, skabe opmærksomhed om mulighe-
derne og på den måde stimulere nysgerrigheden i
offshore industrien efter mulighederne i plast. Det fører
til et projekt med stort potentiale – men også med stor
usikkerhed.
Bølgeenergi er som teknologi betragtet stadig ufærdig
og derfor præget af stor parathed til at afprøve nye
muligheder, materialer m.v. Her har projektet derfor haft
stor effekt og kan forventes at føre til stor effekt – om
end der er andre udfordringer med at få denne tekno-
logi til at slå igennem på markedet.
Men i den etableres offshore olie & gas industri er
paratheden til eksperimenter, udvikling m.v. af en række
grunde betydeligt mindre. Det har derfor vist sig svært
så at sige at påtvinge industrien udvikling udefra.
Det er en helt klar læring af projektet, at den form for
udviklingsprojekt fordrer deltagelse af udviklingsparate
partnere, der ved at der er usikkerhed forbundet med
projektet, og at det kræver deres aktive medvirken.
Først når en sådan konkret situation er fundet, kan et
projekt formuleres.
Derudover er det en overvejelse værd om strukturfonds-
midler er velegnede til produktudvikling. Den overvejelse
skal vi ikke afklare her. Men det er blevet tydeligt, at pro-
duktudvikling er en så langsigtet proces med så mange
risikofaktorer, at det ikke i praksis er muligt på forhånd
at sige, hvor man vil ende med at stå – og dermed hel-
ler ikke hvilke effekter indsatsen vil føre til, endsige hvilke
midler man skal bruge i hvilke faser af projektet. Og det
kan være en udfordring ift. til de krav til tidsplaner m.v.,
der stilles i forbindelse med strukturfondsmidler.
Samlet set er det vores vurdering at dette projekt ikke
har passet godt ind i den samlede projektportefølje i
Energi på havet, da det f.eks. ikke har været muligt at
forlænge projektet uden at det havde negative konse-
kvenser for det samlede projekt.

8. Overordnet projektledelse
Energi på havet er, som omtalt i indledningen, struk-
tureret som 5 uafhængige delprojekter, der er udviklet
hver for sig i en åben bottom-up proces og har hver
sin uafhængige projektledelse. De fem delprojekter er
bundet sammen i Offshore Center Danmark, der står
som tilsagnsmodtager og har haft det overordnede
projektansvar.
Offshore Center Danmark har i forbindelse med den
overordnede projektledelse skulle forestå følgende akti-
viteter:
Offshore Center Danmark har haft et internt team, der
har varetaget opgaver med at assistere projekterne,
bogholderi, finansiel og indholdsmæssig afrapportering
samt overordnet kvalitetskontrol. Derudover har Offshore
Center Danmark varetaget presseomtale, afholdelse af
konferencer m.v., der har kunnet skabe opmærksom-
hed og kendskab til projektet, samt formidle resultater af
projektet. Til det overordnede projekt har været tilknyttet
en styregruppe bestående af delprojektlederne samt to
medlemmer fra Offshore Center Danmark.
Det fremgår tydeligt af såvel de løbende indrapporteringer
til Erhvervsstyrelsen som de gennemførte interviews med
projektlederen for såvel det overordnede projekt som de 5
delprojektledere, at der er brugt meget energi på at sikre
den overordnede styring af projektet. I den indledende
fase af projektet er der gennemført en række seminarer
for delprojektlederne og for de administrative medarbej-
dere, udviklet interne manualer m.v.
Det er tydeligt, at der er brugt rigtig mange ressourcer i
det overordnede projekt på at følge op på de fem delpro-
jekter ift. gennemførsel af de planlagte aktiviteter såvel
som de løbende budgetter. Det nævnes af den overord-
nede projektleder som en udfordring at finde balancen
mellem de enkelte projekter, der har hver deres planer at
forfølge og det overordnede projekt. Det har været svært
at skabe en fælleskabsfølelse, hvor de enkelte delpro-
jekter har følt sig mere som en del af en større indsats,
end som ansvarlige for at gennemføre deres eget projekt.
Der har ikke været nogen gensidig afhængighed mellem
projekterne, der har kunnet fremme den interne sammen-
hæng. Styregruppemøderne i det overordnede projekt
er ikke i væsentligt omfang blevet brugt til faglige diskus-
sioner, koordinering af aktiviteter el.lign. Nogle delpro-
jektledere udtrykker, at deres ressourcer ikke i væsentligt
omfang er blevet søgt bragt i spil i den overordnede styre-
gruppe, og at der ikke i særlig stort omfang har været delt
erfaringer m.v. mellem delprojekterne.
• Gennemførsel af værdikædeanalyse (af eksternt
konsulentfirma)
• Udarbejdelse af statusrapporter på tværs af
projektet
• Etablering af styregruppe og afholdelse af fire
årlige styregruppemøder
• Ansættelse af administrativ leder
• Udarbejdelse af partnerkontrakter
• Opsætning af administrativt regelsæt
• Opsætning af kvalitetsstyringssystem
• Overordnet administration af projektet
• Overordnet koordinering af PR aktiviteter
• Kick-off møde med deltagelse af alle nøgleaktø-
rer
• Etablering af fælles web portal, hvor der løbende
informeres om projektforløbet
• Opsamling af erfaringer og løbende evaluering af
delprojekterne
• Afholdelse af midtvejskonference der sætter
fokus på innovation og nye trends
• Afholdelse af afsluttende konference, der præ-
senterer resultatet af projektet

Offshore Center Danmark har undervejs måttet træde
ind som projektleder på to af delprojekterne, der fik
udfordringer i forhold til deres projektledelse under-
vejs. Den overordnede projektleder har også deltaget
i styregrupperne for de 5 delprojekter for derigennem
at kunne følge med i deres udvikling og kvaliteten af de
gennemførte aktiviteter.
Der har således samlet set været en meget stærk sty-
ringsstruktur lagt ned over hele projektet, der er blevet
fulgt op af en meget stram styring af de enkelte projek-
ter.
Der har været gennemført en meget stor indsats for at
formidle information om projektet og de opnåede resul-
tater. Der har været tilknyttet en journalist til projektet,
der løbende har udarbejdet artikler m.v. Der udsendes
nyhedsbreve til ca. 500 modtagere, der har været
afholdt konferencer midtvejs, mod slutningen og som
afslutning på projektet. Deltagerantallet på de to første
konferencer har været tilfredsstillende og navnlig på den
2. konference var der mange deltagere fra virksomhe-
der.
Det er blevet betonet af flere af delprojektlederne at
der i pressedækningen har været et stærkt fokus på at
fortælle om, hvad man vil med projektet m.v. – og ikke
kun at berette om, hvad man har opnået, når det er
overstået.
Endelig skal det nævnes at den planlagte værdikæde-
analyse blev gennemført som planlagt.
Samlet set har den overordnede projektledelse således
udført sine opgaver som planlagt. Det er vurderingen at
det bestemt ikke har været uden sværdslag at gen-
nemføre et projekt med den aktuelle konstruktion med
en central projektledelse og fem delprojektledere. Men
det kan konstateres at projektet ved dets afslutning har
gennemført stort set alle planlagte aktiviteter og således
i meget høj grad kan siges at være vel gennemført.

9. Samlet effektvurdering
Energi på havet er et utrolig spændende projekt, fordi
de indgår i en overordnet langsigtet satsning på at
skabe vækst og øget beskæftigelse i offshore branchen
med et overordnet mål om at have opnået 20.000 an-
satte i 2020 mod 13.500 ved seneste opgørelse forud
for projektets etablering. I mellemtiden er der imidlertid
sket en hurtig udvikling, således at der allerede i dag
anslås at være i alt ca. 19.000 ansatte i offshore indu-
strien fordelt med 15.000 inden for olie & gas og ca.
4.000 inden for offshore vind. Denne udvikling ændrer
imidlertid ikke ved, at Energi på havet er et langsigtet
projekt, hvilket åbner for at arbejde med muligheder
og problemstillinger, der har en mere grundlæggende
karakter og dermed bidrage til at skabe udvikling der
række langt ud over projektets periode. Men lige præcis
det forhold, at projektet først og fremmest skaber udvik-
ling på lang sigt, gør det svært at opgøre effekterne her
ved projektets afslutning.
I dette afsluttende afsnit skal vi først præsentere vores
analyse af, hvordan projektaktiviteterne i Energi på havet vil
kunne skabe effekt, dernæst hvordan det konkret er gået
med at opfylde de opstillede mål og afslutningsvis på den
baggrund en samlet vurdering af projektet.
9.1 Hvordan kan projekterne i Energi
på havet skabe vækst?
Først og fremmest må man i forbindelse med effektvurde-
ring gøre klart, hvordan et givet projekt ville kunne bidrage
til at skabe vækst. I figuren herunder er angivet en generel
såkaldt effektkæde, der illustrerer hvilke skridt der som
minimum skal tages, før der kan skabes nye arbejdsplad-
ser i offshore virksomheder, sådan som den langsigtede
målsætning lyder.

Figuren viser, at vejen til effekt går igennem en række
led, der alle skal virke for at effekten kan opstå. Først og
fremmest skal projektet naturligvis etableres og mål-
gruppen for projektet skal beslutte sig for at deltage. I
praksis er rekruttering af deltagere ofte noget, der skal
ske fortløbende igennem et projekt, og typisk en akti-
vitet der kræver langt flere ressourcer end forudsat ved
projektets planlægning, hvor idéen og behovet forekom-
mer oplagt.
Når deltagerne er fundet kan projektets aktiviteter
komme i gang. For at de kan få effekt skal de være
både relevante og kvalificerede. Det er to af de forhold,
som vi i denne evaluering har fokuseret på. Aktiviteterne
kan føre til at deltagerne opnår nye indsigter, erhverver
sig nye kompetencer eller etablerer nye relationer, der
åbner nye muligheder for dem. Nye muligheder er, hvad
erhvervsudviklingsprojekter kan skabe. Men om de
udnyttes, det kan projekterne typisk ikke styre.
For at de nye indsigter, kompetencer eller relationer
skal føre til effekt, skal de nemlig omsættes til ændret
adfærd. Hvilken ændret adfærd et projekt skal føre til
varierer helt med projektets mål og metoder. Det kan
være en virksomhed som i offshore supply skal få bedre
styr på sin kvalitetssikring og ændre arbejdsgange, det
kan være en virksomhed der skal rette sig mod et nyt
marked eller nye typer af kunder som i offshore vindsek-
toren, eller det kan være personer på uddannelsesinsti-
tutioner der skal tænke deres uddannelsesaktiviteter ind
i en større sammenhæng som i projektet koordinering
og udvikling af uddannelser.
Det er ofte et helt afgørende punkt på vejen til effekt,
om deltagerne faktisk har evnen og viljen til at omsætte
erhvervede indsigter m.v. til ændret adfærd. Lederne
i små virksomheder har ofte masser af udfordringer
at forholde sig til, og kan have svært at absorbere de
nye indsigter og overskue at gennemføre forandringer.
I lidt større virksomheder er det ofte mellemledere, der
deltager i udviklingsaktiviteter, hvorefter de har en udfor-
dring med at få direktøren og resten af organisationen
med på de nye idéer. Ofte mangler opbakningen og der
opstår ikke den ønskede forandring i virksomheder – og
så fører projektet ikke til den ønskede effekt. Kæden
springer så at sige af. I forbindelse med evalueringen
har vi mødt begge de ovenstående situationer.
Figur 6: Vejen til effekt for
erhvervsudviklingsprojekter
Generel effektkæde
Input Proces
Output
Outcome
Etablering af
initiativ
Erkendelse af behov
hos potentielle
deltagere og investering
i deltagelse
(Deltagere)
Gennemførelse af
projektet = anvendelse
af værktøjer,
redskaber m.v.
(Aktiviteter)
Nye indsigter,
relationer og
kompetencer
(Muligheder)
Konkrete resultater fx ændring i
markedsposition/nye produkter eller
ydelser etc. Forbedret forretnings-
grundlag.(Forbedring)
Nye måder at agere på.
Ændring af strategi, nye prioriteringer,
nye måder at udvikle m.v.
(Forandring)
Ændring i de deltagende
virksomheders økonomiske
performance
(Effekt)
”Ringe i vandet” - effekter i virksom-
heder relateret til deltagere i projektet
(Afledt effekt)

Men i de tilfælde, hvor deltagerne i et projekt faktisk
ændrer adfærd, så skal det føre til en forbedring for at
der senere kan opstå en effekt. Man kan jo sagtens
gennemføre en ændring, der viser sig ikke at føre til en
forbedring. Det er jo ikke sikkert, at en virksomhed får
adgang til opgaver inden for offshore industrien selvom
den retter sit fokus herimod og indfører kvalitetssikrings-
systemer. Et forbedret forretningsgrundlag kan være en
vigtig forudsætning for vækst, men det er ikke tilstræk-
keligt til at opnå vækst. Det giver blot en adgangsbillet
til konkurrencen.
Først når forbedringen omsættes til nye opgaver, vil
den føre til den ønskede ændring i deltagernes økono-
miske performance i form af øget omsætning, eksport,
beskæftigelse el.lign. Ofte ses det imidlertid, at øget
aktivitet og omsætning ikke fører til øget beskæftigelse
i de deltagende virksomheder, idet de vælger at lægge
opgaverne ud til underleverandører. Dermed er der
risiko for at effekten så at sige undslipper effektvurderin-
gen, hvis den alene fokuserer på de deltagende virk-
somheder. Den sidste kasse i kæden handler derfor om,
at der også meget gerne må ses på afledte effekter, når
et projekt skal gøres op.
Ovenstående model er meget generel og har kun
direkte relevans for direkte virksomhedsrettede aktivite-
ter. En del af aktiviteterne i Energi på havet passer ikke
rigtigt ind i modellen. Det skyldes, at de så at sige er
forberedende i den forstand at de fokuserer på grund-
læggende forhold, der om nogle år kan berede vejen for
nye effektkæder for offshore virksomheder.
Når man opstiller en effektkæde for en konkret aktivitet i
et givet projekt, skal den således følges af en vurdering
af, hvornår effekten kan forventes at vise sig i de enkelte
kasser, så man ikke kigger efter effekten i en kasse på
et tidspunkt, hvor den endnu ikke er opstået. Og hvis
man vil forsøge at måle om effekten så at sige er un-
dervejs, så må man til de enkelte kasser finde relevante
indikatorer, hvortil der kan indsamles data til at belyse
dem. Først da kan man lave en egentlig effektvurdering.
Når man ser på et projekt som Energi på havet, er det
derfor nødvendigt at gøre sig klart, hvilken karakter
aktiviteterne har i forhold til deres måde at skabe vækst.
Vi skelner i den forbindelse mellem fire forskellige typer
af indsats, der fremgår af figuren herunder.
Figur 7: Forskellige måder at skabe vækst
3-10 år
2-7 år
1-3 år
0-1 år
• Udvikling af nye uddannelser
• Eferudd. af undervisere
• Klyngeudvikling
• Ansættelse af højtuddannede
• Innovationsindsats
• Virksomhedsvejledning
• Virksomhedsrådning
• Efterudd. af ledere og medarbejdere
• Personrettede forløb
• Markedsføring
• Tiltrækning af begivenheder
Type 4
Forbedring af rammevilkår
Type 3
Indirekte virksomhedsudv.
Type 2
Direkte virksomhedsudvik.
Type 1
Efterspørgselsstimulering
Forskellige måder at skabe vækst
Rekrutering
Koordinering
(Substitution)
Vindsektoren
Offshore
Supply

Efterspørgselsstimulering: Denne type indsats
anvendes primært inden for turisme m.v., hvor man
gennem markedsføring forsøger at stimulere markedet,
så efterspørgslen efter de varer og ydelser, som danske
virksomheder udbyder, øges, hvorved der skabes øget
beskæftigelse og vækst.
Denne type indsats er karakteriseret ved typisk at virke
på kort tid, men til gengæld gå relativt hurtigt i stå, når
projektet standses. Der er begrænset afledt effekt af
projektet. Der er ikke umiddelbart tale om deltagere i
projekterne, hvorfor man ikke kan vide præcist, hvor
effekten opstår og hvor stor den er.
Direkte virksomhedsudvikling: Denne type indsats
anvendes typisk i det etablerede erhvervsudviklingssy-
stem rettet imod iværksættere og vækstvirksomheder
på de lokale erhvervskontorer og i de regionale vækst-
huse, hvor man vejleder virksomhederne om, hvilke
indsatsfelter de kunne have gavn af at arbejde med,
giver dem tilskud til køb af rådgivningsydelser m.v. Men
der kan også være tale om efteruddannelse af medar-
bejdere, så de efterfølgende kan varetage nye jobfunk-
tioner eller varetage de eksisterende jobfunktioner på
en mere effektiv måde.
Denne type projekter er karakteriseret ved at virke
forholdsvis hurtigt (½-3 års sigt), men vil ikke nødven-
digvis føre til varige ændringer hos deltagerne, der vil
blive ved med at generere effekt på længere sigt. Der er
også kun begrænset afledt effekter på andre virksom-
heder af denne type indsats.
Den del af offshore supply, der har fokuseret på indfør-
sel af kvalitetssikringssystemer har denne karakter.
Indirekte virksomhedsudvikling: Denne projekttype
er karakteristisk for meget af innovationsindsatsen,
hvor det er virksomhedernes måde at udvikle og in-
novere på, man forsøger at påvirke med det formål at
gøre virksomhederne bedre i stand til på egen hånd at
udvikle med større vidensindhold, med større innova-
tionshøjde osv. Klyngeudvikling vil også falde i denne
kategori, fordi man gennem klyngedannelsen primært
søger at åbne for nye relationer, der åbner nye mulig-
heder for virksomhederne, som de imidlertid selv må
gribe og udnytte for at opnå effekt. Disse projekter vil
typisk også indeholde aktiviteter med direkte effekt (type
2), men den primære effekt består i at virksomhederne
efterfølgende vil agere på en anden måde, der vil gøre
dem mere konkurrencedygtige. Den direkte effekt bliver
så at sige en katalysator for den forventede større af-
ledte effekt. En anden måde at operationalisere forskel-
len på direkte og indirekte virksomhedsudvikling er, at
direkte virksomhedsudvikling ofte vil foregå som indivi-
duelle forløb, hvorimod indirekte virksomhedsudvikling
oftere foregår som kollektive forløb.
De forretningsudviklingsforløb der er gennemført i pro-
jekterne offshore supply og i offshore vindsektoren har
denne karakter, hvor virksomhederne gennem forløbene
får en ny forståelse af deres forretnings, hvor den skal
rette sig hen rent strategisk m.v.
Forbedring af rammevilkår: Rammebetingelser
handler typisk om lovgivning, skatteregler, uddannelses-
systemet, infrastruktur m.v., men har også et overlap
med erhvervspolitik. Inden for erhvervspolitikken kunne
det f.eks. handle om udvikling af nye uddannelser eller
for eksempelvis efteruddannelse af undervisere på alle
niveauer, så de kan blive bedre til at integrere innova-
tion og entreprenørskab i undervisningen, hvorved de
studerende gives bedre forudsætninger for at fungere
innovativt i eksisterende virksomheder, eller at kunne
etablere egne virksomheder.
Mange af aktiviteterne i Energi på havet har denne ka-
rakter. Det gælder både de to uddannelsesprojekter og
det gælder forskningen inden for offshore vindsektoren
projektet.
Projektet Substitution af materialer er svært at passe ind
i figuren, fordi det har en lidt anden karakter. Men der
er ingen tvivl om, at det også har en langsigtet karakter,
hvorfor vi har placeret det under type 4. Inddelingen
fanger ikke alle detaljer i indsatsen. Efteruddannelsesakti-
viteter virker naturligvis langt hurtigere end opmærksom-
hedsskabende aktiviteter i folkeskoler eller på gymnasier.
Men inddelingen tydeliggør, at meget af det gennemførte
i Energi på havet har en meget langsigtet karakter.

Evaluering af Energi på Havet

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Evaluering af Energi på Havet

Similar to Evaluering af Energi på Havet (20)

Evaluering af Energi på Havet