Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Skybrudsplan for Amager og Christianshavn
Ezra Rémy, Envidan
Københavns og Frederiksberg Kommune har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre byen mere robust over for skybrud.
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Fremtidens anvendelse af recipienter
Hvilke udfordringer står forsyningerne med, i forhold til at tilpasse afløbssystemerne i byerne til fremtidens regnhændelser. Hvad er vores muligheder for at få defineret ”skybrudsrecipienter”? og må vi aflaste til recipienter, såvel ”de rigtige” og ”skybrudsrecipienter” på baggrund af modelprognoser?
Jan Rasmussen, Københavns Kommune
Skybrudsplan for Amager og Christianshavn
Ezra Rémy, Envidan
Københavns og Frederiksberg Kommune har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre byen mere robust over for skybrud.
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Fremtidens anvendelse af recipienter
Hvilke udfordringer står forsyningerne med, i forhold til at tilpasse afløbssystemerne i byerne til fremtidens regnhændelser. Hvad er vores muligheder for at få defineret ”skybrudsrecipienter”? og må vi aflaste til recipienter, såvel ”de rigtige” og ”skybrudsrecipienter” på baggrund af modelprognoser?
Jan Rasmussen, Københavns Kommune
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
2. Fra ide til projekt
Formålet med dette projekt var at afdække synergipotentiale ved at løse to af byens store udfordringer i
en fælles modulopbygget, skalerbar løsning.
Så hvad gjorde vi?
Dataindsamling
Datakvalificering
Udvikling af metode for analyse, udvælgelse og prioritering
Udvikling af modulopbygget løsning
Potentialekort for synergiprojekter
Visualisering af konkrete løsningsforslag i udvalgte byrum
P
+
3. ANALYSE
Analysen arbejder sig gennem de fire zoom niveauer med data for både oversvømmelse,
skybrudsprojekter og cykeltælling for Københavns Kommune. Kortene på de næste slides viser, hvor der er
placeret cykler uden for stativ og hvor der sker oversvømmelser ved en 100-års hændelse i år 2110. De
illustrerer således både behovet for cykelparkering, samt udfordringer ved skybrud, og viser dermed
potentialet for synergiprojekter, der kombinerer cykelparkering med klimatilpasning. Analysen ligger til
baggrund for de valg der er blevet taget for at vise løsningerne i gadeplan.
4. Extra Large (XL)
På dette zoom niveau
ser vi på hele byen for
derved at kunne
udpege særligt
udsatte områder.
Analysen viser, at
udfordringerne ses
stort set over hele den
indre del af
København.
Københavns Kommune Områder med
potentiale for
synergiløsning
5. XL – Cykelparkering
Antal cykler i stativ Antal cykler uden for stativ Total antal parkerede cykler Cykeloverbelægning (rød)
+ =
I analysen er det undersøgt hvor der er placeret cykler i og udenfor stativ og hvor stor belægningen er i København. Analysen viser
at i store dele af København er der flere cykler end der er cykelparkeringspladser. Alle de røde hexagoner er der flere cykler end
pladser i gadebilledet.
6. XL - Synergipotentiale
Cykler uden for stativ Skybrudskort Potentiale Udvalgte nedslagsområder
+ =
Indre by og
brokvarterene
Analysen af sammenfald mellem cykeltællingen og skybruds simuleringen for en 100-års hændelse i 2110, viser at der er stort
potentiale for at lave synergiprojekter. Analysen viser at potentialet er størst i den indre del af København som vi er baggrunden
for udvælgelsen af zoom niveau L
7. XL - Synergipotentiale
Tabellen viser hovedtallene for analysen
af cykeltællingen og
skybrudssimuleringen.
Det fremgår af tabellen at de områder
med størst potentiale er: Østerbro,
Amager, Nørrebro, København K og
København V. Det er disse områder som
til sammen udgør zoom niveau L.
Bydel
Antal cykel-
parkerings-
pladser
Cykler
placeret i
stativ
Cykler
placeret
uden for
stativ
Total antal
cykler
Cykler placeret
uden for
stativ, ved
vandstand >3
cm
Cykel
belægning
[%]
Belægning i
cykelstative
r [%]
Østerbro 33.974 19.361 18.566 37.927 10.910 112 57
Amager 39.404 19.596 17.094 36.690 12.116 93 50
Nørrebro 18.696 10.779 16.576 27.355 12.666 146 58
København K 19.369 12.125 15.347 27.472 10.709 142 63
København V 15.999 10.837 13.516 24.353 7.764 152 68
Bispebjerg 12.897 7.374 7.980 15.354 3.992 119 57
Valby 10.716 5.661 4.877 10.538 2.988 98 53
KBH SV 10.263 4.579 3.490 8.069 1.947 79 45
Vanløse 8.138 4.246 3.356 7.602 2.166 93 52
Brønshøj 7.170 3.356 1.898 5.254 703 73 47
Nordhavn 1.605 710 345 1.055 90 66 44
Total 178.231 98.624 103.045 201.669 66.051 88 54
8. L – Indre København
Indre by og brokvarterene
Områder med
potentiale for
synergiløsning
På dette zoom niveau
ser vi indre by og
brokvarterne for
derved at kunne
udpege særligt
udsatte områder.
Analysen viser, at
udfordringerne er
udbredte i hele
området.
9. METODE skalerbart analysegrundlag
Den udvalgte baggrundsdata
analyseres på 4 zoom niveauer.
Dels som en del af
prioriteringsøvelsen, men også for
at klarlægge randbetingelserne.
Datalag lagt sammen for
synligørrelse af potentiale for
synergiprojekter
10. METODE strategisk byudvikling
GreyGreenBlue+ Potentialeafklaring
• ’Bedre Byrum –
også når det ikke
regner’
• Potentialematrix
Prioritering
• Cost-benefit-
analyse
GGB+ POTENTIALER M1 M 2 M3 M4
CYKELPARKERINGPLADSER
1-5
5-10
CYKELPARKERING kvalitet
Tilgængelighed
Overdækning – kvalitativ parkering
BIODIVERSITET
Mere beplantning
Habitat for insekter og mikorganismer
Oplevet bynatur
BYRUM
Mobilitet
Ophold
Aktivitet
BEGRØNNING
Rekreativ værdi
Æstetisk
Reduktion af støj
Opmagasinering/forsinkelse volumen
I lav grad
Noget
I høj grad
NEDSIVNING
I lav grad
Noget
I høj grad
FORDAMPNING
I lav grad
Noget
I høj grad
FILTRERING/rensning
I lav grad
Noget
I høj grad
Ingen
(+) Rockflow
Ingen Ingen
11. KONCEPT FOR LØSNINGSMODUL
Fastlagt areal som kan
konverteres til 10
cykelparkeringspladser og
rumme 15m3 regnvand.
Pris: 12.400kr./m3 188.000
kr. pr. løsning
Afkoblingspotentiale
5 års hændelse 505m2
10 års hændelse KF 327m2
100 års 179 m2
12. KONVERTERING AF P-PLADS
Med udgangspunkt i arealet for en
standard bilparkeringsplads (6 x 2,2 m)
afdækkes volumenpotentialet for hvert
modul.
En standard parkeringsplads kan rumme
10 cykler, hvor fortovet bruges som
manøvre areal.
1 P-plads 10 Cykler
Eksempel:
Parallelparkering
Eksempel:
90° parkering
P
13. KONVERTERING AF P-PLADS
Med udgangspunkt i arealet for en
standard bilparkeringsplads (6 x 2,2 m)
afdækkes volumenpotentialet for hvert
modul.
En standard parkeringsplads kan rumme
10 cykler, hvor fortovet bruges som
manøvre areal.
1 P-plads 7 Cykler + Grønt element
Eksempel:
Parallelparkering
Eksempel:
90° parkering
P
14. MODULÆR TILGANG
Vi arbejder med 4 moduler som kan til og fravælges
alt efter ønsker og lokale forhold.
M1 Løsningen består af bassin i terrænet på det
omlagte p-areal
M2 Bassinvolumen under terræn
M3 Byrumsforbedrende tiltag som begrønning og
ophold.
M4 Overdækning af cykelstativer fx med grønt tag.
15. SKYBRUDSHÅNDTERING
Volumen
potentiale
2,6 m3
Volumen
potentiale
12,5 m3
Volumenpotentiale for
hvert modul er angivet
her på baggrund af en
række valg.
Dermed kan den samlede
løsning tilbageholde
15,6 m3 vand.
Modul 2 har generelt det
største potentiale for
vandhåndtering.
Dybde 0,2 m Dybde 1 m under
terræn
Bed: L 2 m, B 0,5 m, H 0,9 m
M1 Bassin i Terræn M2 Under terræn M3 Byrumsforbedring M4
Overdækning
Volumen potentiale
0,5 m3
Mulighed for volumen
ved tilvalg af grønt tag
16. KVALIFIKATION AF MODULER
M1 Bassin i terræn M2 Under terræn M3 Byrumsforbedring M4
Overdækning
Cykel parkering og mindre bassin
volumen.
Relativt nemt at etablerer, mindre
dybt og dermed færre konflikter
med ledninger.
Mulighed for stort volumen, mere
omfattende byggeri. Prisen per
volumen er lav forhold til de andre
moduler. Mulighed for nedsivning
ved valg af Rocflow.
Giver mulighed for
byrumsforbedrende elementer som
f.eks. træer, buske, bænke osv. Det
er på bekostning af
cykelparkeringspladser.
Giver mulighed for at forbedre cykel
parkeringspladserne, så brugerne
forhåbentligt benytter stativerne i
større grad.
17. L - Synergipotentiale
Bydel
Antal cykel-
parkerings-
pladser
Cykler
placere
t i stativ
Cykler
placere
t
udenfor
stativ
Total
antal
cykler
Cykler
placeret
udenfor
stativ, ved
vandstand
>3 cm
Andel af
cykler
placeret
uden for
stativ [%]
Cykel
belæg
-ning
[%]
Belæg-
ning i
cykelsta
tiver
[%]
Indre
Østerbro
30.708 17.976 17.912 35.888 10.577 50 117 59
Nørrebro 18.696 10.779 16.576 27.355 12.666 61 146 58
København K 17.884 11.468 14.715 26.183 10.396 56 146 64
København V 15.999 10.837 13.516 24.353 7.764 56 152 68
Amagerbro
og
Islandsbrygge
23.002 12.137 13.316 25.453 9.706 52 111 53
Nordvest 6.291 3.839 5.248 9.087 2.953 58 144 61
Total 112.580 67.036 81.283
148.31
9
54.062 56 136 60
71.000 Flere cykelparkeringspladser
+63%
43.000 Færre cykler placeret uden
for stativ
-53%
7.100 Færre bilparkeringspladser på
offentlig vej
-8%
107.800 m3 skybrudsvand
tilbageholdt
-57%
18. Udvidelse af Synergipotentiale
Potentiale Genopretningsplan Overlap
Vesterbro
Nørrebro
Østerbro
+ =
+ =
+ =
Københavns Kommune har
udleveret data fra
genopretningsplanen. I analysen
er der lavet et overlap mellem
potentialet for synergiprojekter
og genopretningsplanen. Dette
kan bruges af Kommunen til at
planlægge deres anlæg således
man ikke bryder vejen op i den
samme gade tæt på honanden
tidsmæssigt.
20. EKSEMPLER I GADEPLAN
Gasværksvej og Eriksgade Classensgade Sydhavnen st.
Smalle gader der er belagt med
brosten. Det er et typisk
karrekvarter hvor pladsen er trang
og små løsninger er ideelle. Store
oversvømmelser
Classensgade er bredere, med
caféer og butikker. Støre mulighed
for byrumsforbedrende elementer.
Oversvømmelser nedstrøms.
Smalle gader med haver foran, få
cykelstativer dermed stort
potentiale for at minimerer cykler
uden for stativ.
28. DESIGN KATALOG
Design kataloget præsenterer først eksempler på allerede udførte løsninger fra ind- og udland, og
præsenterer derefter skitser og visualiseringer af forskellige kombinationer af eksisterende løsninger og
nye idéer til synergiprojekter.
At kombinere cykelparkering med skybrudshåndtering som modulopbygget løsning, har det ikke fundet
direkte sammenlignelige eksempler på.
29. Inspiration
Parkletter er modulære
konstruktioner, der
anvender p-pladsers
areal til at udvide
fortovet til fx
udeservering, ophold
og begrønning.
Her følger eksempler,
hvor der også indgår
cykelparkering.
Hammersmith and Fulham, London. Parklet der optager to p-
pladser med opholdsrum, udeservering, plantekasser og
cykelparkering til fire cykler. Designet af Cyclehoop.com.
30. Ophold & parkering
Sao Paulo, Brasilien. Parklet med plads til ti cykler i
sammenhæng med opholdspladser og plantekasser som
afskærmning. Designet af Estudio HAA!
40th Street Parklet, Oakland, Californien, USA. To p-pladser
konverteret til opholdsrum, begrønning og opret cykelparkering
med plads til op til ti cykler. Designet af Manifesto & Subrosa.
31. Cykelparkering
Buenos Aires, Argentina. Parkletten giver plads til ti cykler på en
p-plads – og et statement for cykelkultur i bybilledet. Udviklet af
Buenos Aires Ciudad, til den populære bycykel Ecobici.
Parklet i Iowa, USA, udelukkende til parkering af cykler.
Installationen skriver ordet PLAY og giver plads til op til 40 cykler.
Designet af OPN Architects.
32. Grønne tage
Vale of Glamorgan, South Wales. Parklet med grønt tag, der
forventes at absorbere op mod 80% af et gennemsnitligt
regnvejr. Parkletten optager tre pladser, og har opholdsrum for
forbipasserende. Designet af Merristem Design Ltd.
Enfield, UK. Parklet med grønt tag, der absorberer regnvand og
lader overskudsvand løbe ned i plantekasserne under. Taget har
solceller, der giver brugerne mulighed for at oplade devices, med
henblik på at folk kan bruge det som udendørs arbejdsplads.
Designet af Merristem Design Ltd