HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29
Ida Bülow Gregersen, PhD Student, DTU Environment
Spildevandskomiteens skrift 28 omhandlende regional variation af ekstremregn i Danmark og skrift 29 omhandlende forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer er under revision. Vi skal høre omkring indholdet i det nye skrift, herunder om naturlige klimavariationer, nye dimensionsgivende regnintensiteter og klimafaktorer.
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipientenEVAnetDenmark
Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten belyst ved cases
Ole Mark, DHI
Modellering af Ammonium koncentrationer i åer/floder
Modellering af bakterier, mm i forbindelse med overløb til badevandsområder
Hvordan implementerer vi bæredygtighedstankegangen som en naturlig del af arbejdsgangen i projekterne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed i de forskellige faser af projektet fra den indledende planlægning til udbud og udførelse? Med konkrete eksempler fra Rambølls projekter gives et overblik over, hvordan vi har valgt at arbejde med bæredygtighed gennem alle projektfaser.
Spildevandskomiteens skrifter
Ida Bülow Gregersen, DTU Environment
Hvad har vi af værktøjer i Spildevandskomitéens skrifter, når regnvandshåndtering på terræn, i LAR-anlæg og andre kreative løsninger skal dimensioneres, når de i kombination bruges som afløbs-/afledningssystem i byerne?
I projektet udvikles, testes og demonstreres nye metoder, der kan forbedre det dynamiske regn input til afløbstekniske modelberegninger i det nuværende og fremtidige klima
Recipient og afløbssystemer – et umage par
Mads Uggerby, Envidan
Recipienten og afløbssystemer hænger som oftest uløseligt sammen. Et nyt studie har afdækket risikoen for samtidighed mellem høj vandføring/vandstand i vandløb og kraftig nedbør på baggrund af statistiske analyser af lange tidsserier i kombination med modelsimuleringer – altså risikoen for worst case! Studiet kan bl.a. indgå i fastsættelse af vilkår i indvindings – og udledningstilladelser. Vilkårene er hovedemnet i en aktuel ansøgning om et VUDP projekt. Får forsyningerne automatsvar på vilkår ifb. ansøgning om udledningstilladelser, eller er de afstemt efter hvad recipienten rent faktisk kan håndtere og samtidigt holde en god økologisk tilstand? Kan der udvikles en evidensbaseret metode til fastsættelse af vilkår i indvinding- og udledningstilladelser?
Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29
Ida Bülow Gregersen, PhD Student, DTU Environment
Spildevandskomiteens skrift 28 omhandlende regional variation af ekstremregn i Danmark og skrift 29 omhandlende forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer er under revision. Vi skal høre omkring indholdet i det nye skrift, herunder om naturlige klimavariationer, nye dimensionsgivende regnintensiteter og klimafaktorer.
Vandkvalitetsmaessige forhold i recipientenEVAnetDenmark
Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten belyst ved cases
Ole Mark, DHI
Modellering af Ammonium koncentrationer i åer/floder
Modellering af bakterier, mm i forbindelse med overløb til badevandsområder
Hvordan implementerer vi bæredygtighedstankegangen som en naturlig del af arbejdsgangen i projekterne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed i de forskellige faser af projektet fra den indledende planlægning til udbud og udførelse? Med konkrete eksempler fra Rambølls projekter gives et overblik over, hvordan vi har valgt at arbejde med bæredygtighed gennem alle projektfaser.
Spildevandskomiteens skrifter
Ida Bülow Gregersen, DTU Environment
Hvad har vi af værktøjer i Spildevandskomitéens skrifter, når regnvandshåndtering på terræn, i LAR-anlæg og andre kreative løsninger skal dimensioneres, når de i kombination bruges som afløbs-/afledningssystem i byerne?
I projektet udvikles, testes og demonstreres nye metoder, der kan forbedre det dynamiske regn input til afløbstekniske modelberegninger i det nuværende og fremtidige klima
Recipient og afløbssystemer – et umage par
Mads Uggerby, Envidan
Recipienten og afløbssystemer hænger som oftest uløseligt sammen. Et nyt studie har afdækket risikoen for samtidighed mellem høj vandføring/vandstand i vandløb og kraftig nedbør på baggrund af statistiske analyser af lange tidsserier i kombination med modelsimuleringer – altså risikoen for worst case! Studiet kan bl.a. indgå i fastsættelse af vilkår i indvindings – og udledningstilladelser. Vilkårene er hovedemnet i en aktuel ansøgning om et VUDP projekt. Får forsyningerne automatsvar på vilkår ifb. ansøgning om udledningstilladelser, eller er de afstemt efter hvad recipienten rent faktisk kan håndtere og samtidigt holde en god økologisk tilstand? Kan der udvikles en evidensbaseret metode til fastsættelse af vilkår i indvinding- og udledningstilladelser?
Mål for regnvand på terræn i aarhus kommune – praktisk tilgangEVAnetDenmark
Med lokalt differentierede mål for håndtering af vand på terræn behandler vi bedst borgerne ens. Samtidig sikres en samfundsmæssig ansvarlig klimatilpasning og en økonomisk optimal anvendelse af klimatilpasningsmidlerne. Det er konklusionen i Aarhus Kommune, hvor metoden til at udarbejde mål for skybrudshåndtering skal politisk behandles med spildevandsplanen i foråret/sommeren 2016.
For at arbejde med et serviceniveau, der ikke er udtrykt som et stuvningsniveau til en gentagelsesperiode, er der i Aarhus Kommune udviklet en metode, der grundlæggende fastsætter et mål for vand på terræn ved, at den investering, der foretages i klimatilpasning, tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger vurderet i en cost-benefit analyse og/eller ved at sikre, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opretholdes.
Cost-benefit analysen foretages i et nyt udviklet værktøj, der sammenligner de samlede udgifter med og uden klimatilpasning. Værktøjet tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelsernes udbredelse og omkostningerne som følge af oversvømmelserne i et konkret projektområde. Analysen resulterer i en økonomisk sammenligning, der bruges til at vurdere, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger.
Mads vil gennemgå baggrunden, metoden og vise eksempler på, hvordan metoden kan bruges i praksis.
Regninput – hvad kan vi regne med?
Søren Thorndal, Aalborg Universitet
Regnen er måske det væsentligste input til analyse og dimensionering af afstrømningen i de urbane områder. CDS-regn, langtidssimulering, syntetiske regn, distribueret regn - der er mange muligheder, men hvad skal og kan vi regne med – og hvornår?
Regngruppens arbejde med forbedring af regngrundlaget jf. udfordringen f.eks. med koblede hændelser og dimensionering for fremtidens udvikling i regnen. Regngruppens vil arbejde mod at få etableret en generel dansk praksis.
Costbenefit af klimatilpasning – metodikEVAnetDenmark
Cost-benefit-analyser holder gevinsten ved investering op mod omkostningen, men hvordan gør vi det i praksis ved klimatilpasning mod ekstremregn?
Vi ser oppefra på metoden til cost-benefit-analyse af klimatilpasning og går ned i overvejelserne under de enkelte steps. Vi kommer bl.a. ind på: Hvordan beskriver vi gevinsten ved klimatilpasning? Hvor indgår oversvømmelseskort i cost-benefit-analysen? Hvordan værdisætter vi skader?
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Beslutningsstøtteværktøj til kystbeskyttelseEVAnetDenmark
Kystbeskyttelse
John Jensen, Kystinspektoratet
Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet udarbejdet af kystdirektoretet.
Hvorledes er påvirkningerne på afløbssystemet indarbejdet i analysen?
Fremtidige klimaændringer forudses, at medføre større pres på landets kyster med behov for forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse samt nyanlæg af kystbeskyttelse på andre strækninger.
Det forudses, at risikobegrebet i stadigt højere grad vil komme til at spille en rolle i dimensionering af kystbeskyttelsen samt beslutning om og prioritering af kystbeskyttelsesindsatsen.
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
Webinar om klimamål og grøn vækst
Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet - med Business Esbjerg og Borgmester Jesper Frost Pedersen
Online, 1. december 2020
Datid, nutid og fremtid for forskning, udvikling og innovation i vandsektoren
Jóannes Gaard, Miljøstyrelsen
Jóannes Gaard vil indlede dagen med fokus på rammerne for vansektorens
arbejde med forskning, udvikling og innovation. Jóannes vil bl.a. tale om:
• Hvad ved vi om omfanget
• Hvad betyder den nye vandsektorlov – og effektiviseringspotentialerne for
vandselskabernes muligheder for at deltage i forskning, udvikling og
innovation
• Hvilke muligheder giver MUDP
• Hvad ser regeringen som forskningsbehov frem mod 2025 – kort oprids af
Forsk 2025..
Skybrudsplan for Amager og Christianshavn
Ezra Rémy, Envidan
Københavns og Frederiksberg Kommune har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre byen mere robust over for skybrud.
I det tværkommunale samarbejde omkring Harrestrup Å er der udarbejdet en stor fælles Kapacitetsplan for åen, der afvander et 80 km2 stort opland, og områder i 10 forskellige kommuner. Formålet med Kapacitetsplanen er at sikre en indretning af åen, så den kan håndtere en 100 års regnhændelse om 100 år samt muliggøre tilledning af skybrudsvand fra oplandet. I projektet er der udført en risikovurdering og cost benefit analyse for at vurdere den samfundsøkonomiske lønsomhed af investeringerne i Kapacitetsplanen, og klimasikring af oplandet til åen. Når der gennemføres samfundsøkonomiske analyser, der rækker langt ud i fremtiden, er resultaterne meget usikre. På grund af den store usikkerhed i analysen er der foretaget en detaljeret følsomhedsanalyse, som vurderer hvordan ændringer i usikre parametre og antagelser påvirker resultatet. Følsomhedsanalysen viser, at på trods af store usikkerheder i risikovurdering og cost benefit analyse, samt store forskelle i resultaterne afhængigt af parametervalg og kombination af disse, er tendensen den, at en investeringerne i Kapacitetsplanen er samfundsøkonomisk lønsom.
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Mål for regnvand på terræn i aarhus kommune – praktisk tilgangEVAnetDenmark
Med lokalt differentierede mål for håndtering af vand på terræn behandler vi bedst borgerne ens. Samtidig sikres en samfundsmæssig ansvarlig klimatilpasning og en økonomisk optimal anvendelse af klimatilpasningsmidlerne. Det er konklusionen i Aarhus Kommune, hvor metoden til at udarbejde mål for skybrudshåndtering skal politisk behandles med spildevandsplanen i foråret/sommeren 2016.
For at arbejde med et serviceniveau, der ikke er udtrykt som et stuvningsniveau til en gentagelsesperiode, er der i Aarhus Kommune udviklet en metode, der grundlæggende fastsætter et mål for vand på terræn ved, at den investering, der foretages i klimatilpasning, tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger vurderet i en cost-benefit analyse og/eller ved at sikre, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opretholdes.
Cost-benefit analysen foretages i et nyt udviklet værktøj, der sammenligner de samlede udgifter med og uden klimatilpasning. Værktøjet tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelsernes udbredelse og omkostningerne som følge af oversvømmelserne i et konkret projektområde. Analysen resulterer i en økonomisk sammenligning, der bruges til at vurdere, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger.
Mads vil gennemgå baggrunden, metoden og vise eksempler på, hvordan metoden kan bruges i praksis.
Regninput – hvad kan vi regne med?
Søren Thorndal, Aalborg Universitet
Regnen er måske det væsentligste input til analyse og dimensionering af afstrømningen i de urbane områder. CDS-regn, langtidssimulering, syntetiske regn, distribueret regn - der er mange muligheder, men hvad skal og kan vi regne med – og hvornår?
Regngruppens arbejde med forbedring af regngrundlaget jf. udfordringen f.eks. med koblede hændelser og dimensionering for fremtidens udvikling i regnen. Regngruppens vil arbejde mod at få etableret en generel dansk praksis.
Costbenefit af klimatilpasning – metodikEVAnetDenmark
Cost-benefit-analyser holder gevinsten ved investering op mod omkostningen, men hvordan gør vi det i praksis ved klimatilpasning mod ekstremregn?
Vi ser oppefra på metoden til cost-benefit-analyse af klimatilpasning og går ned i overvejelserne under de enkelte steps. Vi kommer bl.a. ind på: Hvordan beskriver vi gevinsten ved klimatilpasning? Hvor indgår oversvømmelseskort i cost-benefit-analysen? Hvordan værdisætter vi skader?
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Beslutningsstøtteværktøj til kystbeskyttelseEVAnetDenmark
Kystbeskyttelse
John Jensen, Kystinspektoratet
Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet udarbejdet af kystdirektoretet.
Hvorledes er påvirkningerne på afløbssystemet indarbejdet i analysen?
Fremtidige klimaændringer forudses, at medføre større pres på landets kyster med behov for forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse samt nyanlæg af kystbeskyttelse på andre strækninger.
Det forudses, at risikobegrebet i stadigt højere grad vil komme til at spille en rolle i dimensionering af kystbeskyttelsen samt beslutning om og prioritering af kystbeskyttelsesindsatsen.
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
Webinar om klimamål og grøn vækst
Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet - med Business Esbjerg og Borgmester Jesper Frost Pedersen
Online, 1. december 2020
Datid, nutid og fremtid for forskning, udvikling og innovation i vandsektoren
Jóannes Gaard, Miljøstyrelsen
Jóannes Gaard vil indlede dagen med fokus på rammerne for vansektorens
arbejde med forskning, udvikling og innovation. Jóannes vil bl.a. tale om:
• Hvad ved vi om omfanget
• Hvad betyder den nye vandsektorlov – og effektiviseringspotentialerne for
vandselskabernes muligheder for at deltage i forskning, udvikling og
innovation
• Hvilke muligheder giver MUDP
• Hvad ser regeringen som forskningsbehov frem mod 2025 – kort oprids af
Forsk 2025..
Skybrudsplan for Amager og Christianshavn
Ezra Rémy, Envidan
Københavns og Frederiksberg Kommune har sammen lavet en skybrudsplan, som netop nu er ved at blive konkretiseret. Konkretiseringen består i at planlægge en ny skybruds-infrastruktur, som samlet set skal gøre byen mere robust over for skybrud.
I det tværkommunale samarbejde omkring Harrestrup Å er der udarbejdet en stor fælles Kapacitetsplan for åen, der afvander et 80 km2 stort opland, og områder i 10 forskellige kommuner. Formålet med Kapacitetsplanen er at sikre en indretning af åen, så den kan håndtere en 100 års regnhændelse om 100 år samt muliggøre tilledning af skybrudsvand fra oplandet. I projektet er der udført en risikovurdering og cost benefit analyse for at vurdere den samfundsøkonomiske lønsomhed af investeringerne i Kapacitetsplanen, og klimasikring af oplandet til åen. Når der gennemføres samfundsøkonomiske analyser, der rækker langt ud i fremtiden, er resultaterne meget usikre. På grund af den store usikkerhed i analysen er der foretaget en detaljeret følsomhedsanalyse, som vurderer hvordan ændringer i usikre parametre og antagelser påvirker resultatet. Følsomhedsanalysen viser, at på trods af store usikkerheder i risikovurdering og cost benefit analyse, samt store forskelle i resultaterne afhængigt af parametervalg og kombination af disse, er tendensen den, at en investeringerne i Kapacitetsplanen er samfundsøkonomisk lønsom.
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenEVAnetDenmark
Frederiksberg Kommune har sammen med Rambøll arbejdet med klimaveje hele vejen fra overordnede hydrauliske helhedsplaner til de endeligt anlagte projekter omkring Hollændervej. Oplægget vil handle om hvordan den hydrauliske planlægning har dannet grundlag for de senere projekter, hvordan anlægsteknik blev indtænkt allerede i den planlægning, de gennemførte projekter – og endeligt, hvordan bruges viden fra den gennemførte projektcyklus i de næste anlægsprojekter såvel som helhedsplaner.
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
HIP-GEUS.pdf
1. HIP data og nye klimafaktorer på
afstrømningen
Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, Søren Juelsgaard Kragh,
Raphael Schneider, Maria Ondracek, Lars Troldborg og Simon Stisen
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS
hjh@geus.dk
2. Fokus – 4 emner
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system
(hipdata.dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i
et stort antal vandløbspunkter.
• Indlægget vil gøre rede for metodik (1) og resultater (2) i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år.
baseret på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019.
• Derudover vil indlægget fokusere på de nye klimafaktorer (3), der angiver
ændring i afstrømningen for nær og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og
RCP8.5 emissionsscenariet baseret på DK model HIP 500 m modellen.
• Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og kommunikation af
usikkerhed (4) på de beregnede statistikvandføringsværdier.
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
3. Future
climate
Global
100-250 km Scale
Regional
10-25 km
Hydrological
50-500 m
Klimaændringer og hydrologiske effekter
Model
Present
climate
ten 11.10.2019
Climate models
Downscaling
and bias
correction
Observed
climate
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring vandløb
Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
Klimafaktor Max.Q (afstrømning)
og fremtidig dybde til grundvandsspejl
4. HIP klimafremskrivninger RCP4.5/RCP8.5 for nær og fjern fremtid
(2041-2070 og 2071-2100 i forhold til 1990-2019)
• Referenceperiode 1990-2019
• Klimafremskrivning for 2041-2070 og 2071-
2100 for RCP4.5 (mellem emissionsscenarie)
og RCP8.5 (højt emissionsscenarie)
• Forskellige kombinationer af globale
klimamodeler (GCM) og regionale
klimamodeller (RCM), som er tilgængelige i
CORDEX
• Bias-korrektion af klimamodel-resultater
(nedbør, temperatur og fordampning)
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
AR5/AR6
1990-2019
RF
SSP5-8.5
2041-2070
FF
2041-2070
NF
SSP2-4.5
5. Eksempel på biaskorrigeret
fremskrivning af nedbør (P), temperature (T)
og fordampning (PET) (RCP8.5)
[Pasten-Zapata et al. 2019]
Årlig nedbør 1970-2100
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
6. Effekter på vandkredsløb i to oplande
Median klimamodel (NIFA projekt)
RCP8.5 2071-2100 (mm/år)
RCP 8.5 median climate model (KNMI)
1981-2010 2071-2100
Skjern å oplandet Midtsjælland
RCP 8.5 median climate model (KNMI)
1981-2010 2071-2100
1014 1132
15 29
502 602
23 37
279 299
158 217
754 878
23 23
32
527 601
99
560 633
24 41
208 261
43 47
101 133
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
7. Mere detaljeret data- og
modelgrundlag
• 7-11 modellag
• 22.500 km vandløb
• 500m - 100m hydrologisk model og 10 m maskinlæring
• Beregning og udstilling af daglige værdier
• Statistik (måned, sæson, år samt percentiler/T-års værdier)
• Median og standardafvigelse på tværs af klimamodeller
Drændybde Middelfejl på simuleret grundvandsstand
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
8. • Flere pejledata
• 667.568 observationer / 40.103 indtag/filtre (27% for øverste
10m: terrænnært)
• 687 tidsserier (sæsonamplitude)
• Inddragelse af søer i kalibreringen
• 20.470 søer (vurderet repræsentative)
• Model simulering i to opløsninger: 500m and 100m
• Historisk simulering i 100m (1990-2019)
• Klimafremskrivning i 500 m (nedskaleret til 100m)
• Rumlig konsistent parameterisering for hele DK
• Mere detaleret vandløbsopsætning i 100m
• Arealanvendelse, jordart mm. i 100m
• Brug af samme inputfiler til 500m og 100m
• Samme parameterisation på tværs af 7 model domæner
• Parallel inverse kalibrering for hele landet
• 500 m kalibreret først – direkte parameteroverførsel (produktion)
• Re-kalibrering af 100m vha. 10 sub-modeller (kørsel med 100m for
hele landet – subCal02)
Kalibreringsdata i HIP model
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
9. Eksempler på simulerede daglige
vandføringer
Q210461 Gudenå, Ulstrup
Q210461 Gudenå, Åstedbro
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
11. Opnået vandføringsperformance DK-model HIP
100m, 100m med fuld parameteroverførsel
(produktion) og DK-model HIP 500m
2000-2010 1990-1999
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
12. T10 års og T100 års performance
detail – overslag – screening – under screening
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
13. Sammenfatning af opnået performance
(100m DK-Model HIP)
• MAE: 2,5 m for shallow groundwater table
(MAE90% = 1,5 m)
• MAE: 4,0 m for deeper groundwater (MAE90% =
2,75 m)
• Discharge stations in streams (305) fullfill
criteria for screening model (% of stations):
• KGE (75-80%)
• WBE (70-80 %)
• WBEsommer (0-80%)
• Q1 (95%)
• T1-T20 (80-90%)
• T50-T100 (60-70%)
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
14. EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
Beregning af ekstremværdier og
resultater af klimafaktorer for RCP4.5 og RCP8.5
Statistiske fordelingsfunktioner
er estimeret for hver station på
basis af 30-års årsmax Q vha.
generaliserede ekstremværdi-
fordeling (3-parm)
(Jenkinson 1955. Kite 1977).
RCP8.5 NF RCP8.5 FF
RCP4.5 NF RCP4.5 FF
15. HIP : Tidsserier, hændelser
og statistiske indikatorer
for vandføring
1990-2019
2041-2070
2071-2100
HIP Vandføring - modelberegninger
Historisk (100 m) Klimaændringer (500 m)
Hele
perioden
Tidsserie
Middel
Minimum
Maksimum
Standardafvigelse
Percentilværdier :
1, 5, 10, 25, 50, 75, 90, 95, 99
Medianminimum
Medianmaksimum
Ekstremhændelser :
2, 5, 10, 20, 50, 100 år
Modelusikkerheder
Tidsserie (randbetingelse)
Middel
Minimum
Maksimum
-
Percentilværdier :
1, 5, 10, 25, 50, 75, 90, 95, 99
Medianminimum
Medianmaksimum
Ekstremhændelser :
2, 5, 10, 20, 50, 100 år
Modelusikkerheder
Årstider
Tidsserie
Middel
Minimum
Maksimum
Standardafvigelse
Percentilværdier :
1, 5, 10, 25, 50, 75, 90, 95, 99
Middel
Minimum
Maksimum
-
Percentilværdier :
1, 5, 10, 25, 50, 75, 90, 95, 99
Måneder
Tidsserie
Middel
Minimum
Maksimum
Standardafvigelse
Percentilværdier :
1, 5, 10, 25, 50, 75, 90, 95, 99
Middel
Minimum
Maksimum
-
Percentilværdier :
1, 5, 10, 25, 50, 75, 90, 95, 99
Se data på hipdata.dk
Hent webservice og download fra dataforsyningen.dk
Data i kursiv ses ikke på hipdata.dk (er på vej),
men kan hentes fra webservices og downloades
16. Ændring i grundvandsspejl
Eksempel: Ændring i dybden til grundvand (m)
årsmiddel
RCP4.5 FF RCP8.5 FF RCP8.5 NF – karak. Høj gvs
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
17. Klimafaktorer for 2 års og 100 års hændelse
Eksempel: Maksimumafstrømning (T2-år og T100-år)
RCP8.5
2071-2100
T100-års
hændelse
Max.Q klimafaktor Gvs m.u.t.
RCP8.5
2071-2100
T2-års
hændelse
Gvs mid= 0.59 m KF mid = 2.18
Gvs std= 1.88 m KF std = 0.97
Gvs mid= 1.29 m KF mid = 1.52
Gvs std= 2.95 m KF std = 0.25
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
18. Performance for udvalgte målestationer
T2 – T100 år incl. median min Q
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
Blå søjler: Estimeret ud
fra DK-model HIP
100m
Orange: Estimeret ud fra
målt vandføring
(DCE)
19. EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
T10 – T100 år estimater sammenlignet
med tidligere opgørelser
(2013/14, HIP samt observeret Q)
20. Usikkerhed på tværs af klimamodeller
(RCP4.5 og RCP8.5 Nær fremtid)
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
Bias korrektion kan give usikkerhed
DBS
double
gamma
[Pasten-Zapata personling kommunikation]
DBS
gamma
Ukorrigeret
21. Hvordan ser nye 2021 beregninger ud i forhold
til seneste landsdækkende opgørelse fra 2014?
Klimafaktor T100 år Qmax nye fremskrivninger 2071-2100 i forhold til 1990-2019 Klimafaktor T100 år Qmax gl. 2021-2050 ift. 1961-1990
RCP4.5 RCP8.5 A1B
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
22. • Det maksimale grundvandsspejl om foråret vil stige mest
(landsgennemsnit 10-15 cm, ved dybt grundvandsspejl ses
stigninger på mere end 1 m)
• Max vandføringer f.eks. T-års hændelser vil stige markant for
the høje klimascenarie for fjern fremtid med faktor 2-5, og
med store geografiske variationer (størst stigning i
østdanmark). I nær fremtid vil returværdi dog falde!
• Stor usikkerhed på T-års hændelser som følge af at model er
kalibreret ud fra KGE, WBE, WBE-S og grundvandsspejl, og ikke
særskilt i forhold til Max-vandføring eller T-års hændelser
• Minimumsvandføring vil blive reduceret mange steder i Midt-
og Vestjylland og på Øerne
• Vandindhold i rodzonen vil blive reduceret i sommerperioden
• Ændringer bliver meget markante for RCP8.5, mens RCP4.5 for
fjern fremtid giver mere moderate ændringer i specielt max
vandføring og vandindhold i rodzonen
Udfordringer i forhold til
klimatilpasning
Ændring i grundvandsspejl
i cm landsgennemsnit
RCP45 og RCP85 2071-2100
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022
Klima-
effekter på
en 10 års
max
hændelse
Landsgen-
nemsnit
Mellem-
højt
drivhus-
gas-
scenarie
RCP4.5
Højt
Drivhus-
gas-
scenarie
RCP8.5
Ændret
dybde
terrænnær
2041-2071
+ 16 cm + 20 cm
Ændret
dybde
terrænnær
2071-2100
+ 16 cm + 28 cm
Klimafaktor
2041-2071
+ 16 % + 30 %
Klimafaktor
2071-2100
+ 14 % + 84 %
23. Konklusion
• Nye klimafremskrivninger RCP4.5/RCP8.5
for nær og fjern fremtid
• Mere detaljeret data- og modelgrundlag
• Komplekse klimaeffekter på vandkredsløb
• dybde til terrænnært grundvandsspejl,
• vandføring,
• vandindhold i rodzonen, og
• påvirkning på dybt grundvand.
• Udfordringer i forhold til klimatilpasninger,
mere vådt om vinteren og mere tørt om
sommeren samt stor kompleksitet
Med HIPdata.dk er vi gået fra
500m grid til 100m grid
(Nordfyn)
Klimafremskrivning af dybde til grundvandsspejl - Midtjylland
(kilde: Raphael Schneider, 2021 EGU)
EVA-temadag: Klimatilpasning i og omkring
vandløb Hotel Nyborg Strand - 24. marts 2022