I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?
omkring samskabelse mellem civilsamfund og kommune set i et boligsocialt perspektiv. Helles oplæg er med til at sætte rammen for dagens øvrige diskussioner, oplæg og workshops, idet hun vil forsøge at skitsere de udfordringer og muligheder, som kommer til at præge fremtidens boligsociale arbejde.
Oplæg for Københavns Kommunes arbejdsmiljøkoordinatornetværk omkring de arbejdsmiljømæssige konsekvenser der kan være af, at frivillige indgår i stadig stigende grad på offentlige arbejdspladser. Der indgår et særligt fokus på ledelse af de frivillige, og det kompetenceløft det kræver blandt de offentlige medarbejdere, at kunne varetage den opgave ordentligt.
Hvad er ”digital dannelse” ?
Hvorfor og hvordan digital dannelse i et samfund som det danske?
Hvad er egentlig digital dannelse for den voksne andetsprogede?
Hvordan får vi alle kursister med?
Hvordan får vi alle medarbejdere med?
Hvad skal vores strategi være (Hvad er vores vision og hvad vil vi gerne måles på om 2,3, 5 år)?
Presentasjoner fra seminar 030413: Skandinaviske regioner som utviklingsaktørerUrbanRegionalResearch
Presentasjoner fra NIBR-seminar 3. april 2013.
Foredragsholdere:
Jacob Torfing, Roskilde Universitet:
Danske erfaringer etter regionreformen
Anders Lidström, Universitetet i Umeå:
Svenske regioner i støpeskjeen
Asbjørn Røiseland, Universitetet i Nordland og Marit Helgesen, NIBR:
Norske fylkeskommuner: Fra tjenesteleverandør til nettverksnode?
– Eksempler fra regional utvikling, folkehelse og vannforvaltning
Danmarks Biblioteksforening og strukturen - Oplæg fra Knudsen SydMichel Steen-Hansen
Danmarks biblioteksforening er i gang med en debat om hvordan man skaber en skarpere og endnu mere slagkraftig interesseorganisation. Det kræver ejerskab og politisk engagement.
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Oplæg på KL Kommunikationsdøgn 2015.
Kommunerne skal skabe brugervenlige løsninger, der imødekommer borgernes behov. Det handler ikke kun om, hvorvidt en knap er grøn eller blå, men i høj grad også om hvorvidt selve indholdet giver mening for borgeren.
omkring samskabelse mellem civilsamfund og kommune set i et boligsocialt perspektiv. Helles oplæg er med til at sætte rammen for dagens øvrige diskussioner, oplæg og workshops, idet hun vil forsøge at skitsere de udfordringer og muligheder, som kommer til at præge fremtidens boligsociale arbejde.
Oplæg for Københavns Kommunes arbejdsmiljøkoordinatornetværk omkring de arbejdsmiljømæssige konsekvenser der kan være af, at frivillige indgår i stadig stigende grad på offentlige arbejdspladser. Der indgår et særligt fokus på ledelse af de frivillige, og det kompetenceløft det kræver blandt de offentlige medarbejdere, at kunne varetage den opgave ordentligt.
Hvad er ”digital dannelse” ?
Hvorfor og hvordan digital dannelse i et samfund som det danske?
Hvad er egentlig digital dannelse for den voksne andetsprogede?
Hvordan får vi alle kursister med?
Hvordan får vi alle medarbejdere med?
Hvad skal vores strategi være (Hvad er vores vision og hvad vil vi gerne måles på om 2,3, 5 år)?
Presentasjoner fra seminar 030413: Skandinaviske regioner som utviklingsaktørerUrbanRegionalResearch
Presentasjoner fra NIBR-seminar 3. april 2013.
Foredragsholdere:
Jacob Torfing, Roskilde Universitet:
Danske erfaringer etter regionreformen
Anders Lidström, Universitetet i Umeå:
Svenske regioner i støpeskjeen
Asbjørn Røiseland, Universitetet i Nordland og Marit Helgesen, NIBR:
Norske fylkeskommuner: Fra tjenesteleverandør til nettverksnode?
– Eksempler fra regional utvikling, folkehelse og vannforvaltning
Danmarks Biblioteksforening og strukturen - Oplæg fra Knudsen SydMichel Steen-Hansen
Danmarks biblioteksforening er i gang med en debat om hvordan man skaber en skarpere og endnu mere slagkraftig interesseorganisation. Det kræver ejerskab og politisk engagement.
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Oplæg på KL Kommunikationsdøgn 2015.
Kommunerne skal skabe brugervenlige løsninger, der imødekommer borgernes behov. Det handler ikke kun om, hvorvidt en knap er grøn eller blå, men i høj grad også om hvorvidt selve indholdet giver mening for borgeren.
Oplæg om sociale platforme i det offentlige, herunder social business tanker og kollboration.
Indhold:
Digitalt øjebliksbillede
1. Skab en platform, som alle kan bygge videre på
2. Styrk relationer og netværk
3. Arbejd med nye digitale redskaber
4. Vær mere eksplorativ
Afrunding
Den 3. februar, 2015, afholdt Seismonaut morgenseminar i Aarhus omkring kommuner på sociale medier. I denne præsentation ser vi på sociale medier i et offentlige perspektiv, samt dos and don'ts for offentligt ansatte.
Sociale medier som forretningsmodel for rådgiverenProjekt Vi&Di
Rådgiver i sociale og digitale medier, Andreas K. Johannsen holdt et oplæg om sociale medier på Vi&Dis seminar 'Dyrk dialogen og spind dit net' d. 19. marts 2014.
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommunerRockwool Fonden
Oplæg på ROCKWOOL Fondens konference ”Bryd mønstret”, 31. januar 2019 af Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen.
Similar to Samskabelse i kommunerne - Anne Tortzen (20)
2. PhD’en: Ledelse af samskabelse
- Muligheder og udfordringer
• Erhvervs-PhD: UKON og RUC. Afsluttes september 2016
• Forskningsspørgsmål:
- Hvilke ledelsesinterventioner benytter kommunen i
samskabelsesprocessen?
- Hvilken betydning har det for samskabelsen?
www.centerforborgerdialog.dk
3. Samskabelse i praksis
- pointer fra empirisk forskning
• Det offentlige igangsætter og driver
• Borgere/civilsamfund inddrages sent – og begrænset
• Samskabelse ses som et mål i sig selv – ikke klart formål
• Sparsom viden om udbytte. Uhåndgribelige effekter: Proces, tillid,
relationer, ressourcer og løsninger
www.centerforborgerdialog.dk
4. Samskabelse – hvorfor?
• Demokrati
- Politisk tillid og deltagelse
- Social kapital/medborgerskab
• Effektivitet
- Mere effektiv styring
- Flere ressourcer
• Velfærdsinnovation
- Løse ”wicked problems”
www.centerforborgerdialog.dk
Effektivitet
Velfærds-
innovation
Demokrati
5. Samskabelse – på flere niveauer
• Co-governance: Borgerne er med til at udvikle politik og prioritere
ressourcer
• Co-management: Borgere/civilsamfund skaber velfærd – i
samarbejde med kommunen
• Co-production: Den enkelte borger (inkl. netværk) er med til at
producere sin egen velfærd
(Pestoff, 2012)
www.centerforborgerdialog.dk
6. Min linse:
Hvordan lede samskabelse?
• Ledelse i en ”shared power world”, hvor:
- Deltagerne er frivillige
- De har hver deres magtbase og interesser
- Mål formuleres i fællesskab
• Ledelse som funktioner/roller fremfor personer
• Faciliterende ledelse fremfor direktiv ledelse
(Ansell & Gash, 2007 og 2012)
www.centerforborgerdialog.dk
7. Collaborative leadership
– 3 perspektiver
Styringsperspektiv:
Hands off og hands on meta-styring (Sørensen & Torfing)
• ”Styring af styring” – effektivitet og demokratisk legitimitet
Netværksperspektiv:
Proces design og proces management (bl.a. Klijn)
• Komplekse netværkssamarbejder - håndtere usikkerhed, fælles læring
Organisatorisk perspektiv :
Ledelse på tværs af organisationer (Huxham & Vangen)
• Collaborative inertia, sense-making, framing og tid
www.centerforborgerdialog.dk
8. Ledelse af samskabelse
Hands off:
• Hvem inkluderes/ekskluderes?
• Hvilke mål og rammer sættes?
• Hvordan italesættes samskabelsen?
• Hvordan forbindes de demokratiske arenaer – politikernes rolle?
Hands on:
• Hvordan udvikles tillid og relationer?
• Hvordan opbygges fælles forståelser? (framing)
• Hvordan understøttes fælles læring?
www.centerforborgerdialog.dk
9. Holbæk i Fællesskab:
Læring og trivsel for børn og unge
• Mål: Forny demokratiet – og spare 21 mio. kr.
• ”Hvordan kan vi for færre midler skabe endnu bedre trivsel og læring
hos børn og unge?”
• Omstillingsgruppe med ca. 25 deltagere: Politikere, skoleledere,
lærere, forældre, pædagoger m.fl.
• Møderække – ledet af politiker
Designet af forvaltningen
• Input til byrådets budgetproces
www.centerforborgerdialog.dk
10. Hands off ledelse: Vigtige greb
• Deltagere valgt efter repræsentativ logik
• En dobbelt målsætning: Output/outcome
• Framing: ’Budget udfordring’
• Stram tidsplan
www.centerforborgerdialog.dk
11. En dobbelt målsætning
Output: "At producere et konkret slutprodukt i form af et eller flere
mulige scenarier/modeller til byrådet, som byrådet kan bruge i budget
2015-18" (Notat 19.12.13)
Outcome: ”HiF skal bringe noget mere og større med sig end bare
bundlinje - det skal være med til at ændre den måde, vi er kommune
på... Det handler om at tænke kommunen på en ny måde, hvor vi
løser opgaver med og for borgerne" (Borgmesteren, 1. møde
13.3.2014) .
www.centerforborgerdialog.dk
13. Kommunens vidensmonopol
"Vi tænker, at vi skal mere på banen i forhold til at konkretisere
datagrundlaget. Nu er vi nødt til at få sagt: Det er ikke spørgsmålet, om
vi skal lukke (skoler). Det er spørgsmålet om, hvor mange. Og også
bruge vores datagrundlag.. Enhver kan jo se, at de vil dø stille og roligt..
Og hvem andre end os kan vise det billede - ingen andre!"
(Direktør)
www.centerforborgerdialog.dk
14. Hvad var udbyttet?
• Output: Besparelsesforslag på 6 mio kr.
• Outcome: Nye forståelser, indsigter, kontakter
• Transformation/grad af samskabelse:
- Dialog-logik
- Ansvar overlades ikke
- Ressourcer ikke i spil
www.centerforborgerdialog.dk
15. At lede samskabelse:
Foreløbige pointer fra de tre cases
• ”Overstyring” står i vejen for samskabelse:
• Lineær tankegang dominerer
• Pres for hurtige, synlige resultater
• Uklare mål, mål-glidninger
• Mangler fokus på ‘sense-making’
og den fælles opgave
www.centerforborgerdialog.dk
16. Udgangsreplikken:
”The overwhelming conclusion from our research is that seeking
collaborative advantage is a seriously resource-consuming activity...
Our message to practicioners and policy makers alike is don’t do it,
unless you have to!”
(Huxham & Vangen, 2005)
www.centerforborgerdialog.dk