omkring samskabelse mellem civilsamfund og kommune set i et boligsocialt perspektiv. Helles oplæg er med til at sætte rammen for dagens øvrige diskussioner, oplæg og workshops, idet hun vil forsøge at skitsere de udfordringer og muligheder, som kommer til at præge fremtidens boligsociale arbejde.
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?
omkring samskabelse mellem civilsamfund og kommune set i et boligsocialt perspektiv. Helles oplæg er med til at sætte rammen for dagens øvrige diskussioner, oplæg og workshops, idet hun vil forsøge at skitsere de udfordringer og muligheder, som kommer til at præge fremtidens boligsociale arbejde.
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?
Oplæg for Københavns Kommunes arbejdsmiljøkoordinatornetværk omkring de arbejdsmiljømæssige konsekvenser der kan være af, at frivillige indgår i stadig stigende grad på offentlige arbejdspladser. Der indgår et særligt fokus på ledelse af de frivillige, og det kompetenceløft det kræver blandt de offentlige medarbejdere, at kunne varetage den opgave ordentligt.
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommunerRockwool Fonden
Oplæg på ROCKWOOL Fondens konference ”Bryd mønstret”, 31. januar 2019 af Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Oplæg for Københavns Kommunes arbejdsmiljøkoordinatornetværk omkring de arbejdsmiljømæssige konsekvenser der kan være af, at frivillige indgår i stadig stigende grad på offentlige arbejdspladser. Der indgår et særligt fokus på ledelse af de frivillige, og det kompetenceløft det kræver blandt de offentlige medarbejdere, at kunne varetage den opgave ordentligt.
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommunerRockwool Fonden
Oplæg på ROCKWOOL Fondens konference ”Bryd mønstret”, 31. januar 2019 af Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
2. Økonomi: Usikkert om vi har råd til at opretholde
velfærden
Kvalitet: Vanskeligheder med at løse ondartede
samfundsproblemer
Legitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære
og ressourcestærke borgere?
3. Fraforestilling om at den
offentlige sektor kan og skal løse
offentlige opgaver på egen hånd
Tilforestilling om, at den offentlige
sektor bedst når sine mål i samarbejde
med relevante og berørte
samfundsaktører
4. Samskabelse er når offentlige aktører arbejder tæt
sammen med borgere, virksomheder og foreninger om
at udvikle og gennemføre initiativer, der bidrager til
offentlig opgaveløsning og skabelsen af offentlig værdi
Ikke det samme som samproduktion, hvor man inddrager
borgere i at udføre offentlige opgaver
Ikke det samme som borgerinddragelse, hvor borgerne får lov at
være lidt med
Ikke det samme som at lade borgerne bestemme selv
5.
6. Unge bekæmper misbrug
(Rudersdal)
Intelligent tøj (Herlev)
Bisiddere til lægebesøg (Sager der
samler, Aarhus)
Cykling uden alder (København)
Opgaveudvalg om sundhedspolitik
(Gentofte)
7. Holde fokus på helhedsorienteret
problemløsning frem for på opgaveløsning
Styrke service- og politikinnovation
Give borgerne medansvar for at skabe det
gode samfund
Øge samfundets kollektive handlekraft ved at
mobilisere alle gode kræfter
8.
9. Politikerne har visioner og demokratisk legitimitet
Administratorerne er resultatorienterede
Medarbejderen har faglig indsigt
Virksomheder og foreninger er entreprenante
Borgerne har erfaring, knofedt og engagement
11. 1. Hvad vil vi?
2. Hvem kan hjælpe os ude og hjemme?
3. Hvordan kan disse aktører mobiliseres?
4. Hvordan kan vi arbejde sammen med dem og
få dem til at arbejde sammen med hinanden?
5. Er der lignende aktiviteter i gang andre
steder, som vi kan understøtte?
6. Hvilke alliancer kan vi med fordel indgå?
12. Hvis civilsamfundet, virksomhederne og
borgerne føler, at de bliver spændt for en
offentlig sektor vogn
Hvis medarbejderne ser samskabelse som en
trussel mod deres professionalisme og
jobsikkerhed
13. Mobiliseringsledelse er en fælles opgave
Skal man arbejde mere ud af huset har både ledere
og medarbejdere brug for handlerum og fleksibilitet
Det forudsætter gensidig tillid og sammenhold
Det forudsætter at man har en fælles forståelse af
svarene på de fem ledetråde
14. Sikre at der er bredt ejerskab til den fælles mission
Understøtte en løbende diskussion af, hvordan missionen
bedst virkeliggøres
Udvikle et kodeks for samspil med omverdenen
Give råd og vejledning, når det bliver svært – og gøre det trygt
at fortælle om det svære
Indrette budget, organisation og belønningssystemer, der
understøtter udadvendt aktivitet