I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?

1. Medborgerskab og frivillighed i det
boligsociale arbejde i Aarhus.
22. aug 2016 1

2. 1. Nogle betragtninger over medborgerskab
(som begreb) og medborgerskabspolitikken
- Jürgen Habermas som forståelsesramme
1. Frivillighed og medborgerskab i Aarhus
- Forskelle i forståelser og opfattelser
1. Frivillighed i det boligsociale arbejde
- Udfordringer
- muligheder
22. aug 2016 2

3. ”Borgernes deltagelse og reelle indflydelse er
uundværlig i byplanlægningen og udviklingen af
Aarhus. Derfor skal Aarhus Kommune gå fra høring
til tidlig dialog.” (Medborgerskabspolitikken)
”Medborgerskabspolitikken lægger op til tidlig
inddragelse, mere ansvar til borgerne, mere
indflydelse på byplanlægningen og mere
samskabelse.” (Medborgerskabspolitik 0,4)
22. aug 2016 3
MedborgerskabspolitikkenMedborgerskabspolitikken

4. • Bygger på en demokratiforståelse inspireret fra
Jürgen Habermas.
– Mere borgerindflydelse
– deltagelse i politiske beslutningsprocesser
– Processen (dialogen) er central
• En af grundstenene er iflg. Habermas ’Den
herredømmefri kommunikation’ (dialog)
– Konsensusorienteret (baseret på et værdifællesskab)
– Ligeværdighed i ’samtalen’
– Baseret på kommunikativ rationalitet
22. aug 2016 4
En forståelsesramme:

5. Forudsætninger herfor er ifølge
Habermas:
1) offentlig, åben og tilgængelig kommunikation – dvs. At alle, som den
givne handling berører må være deltagere i samtalen frem mod en
bestemmelse af en bestemt norm eller handling:
”I udviklingen af medborgerskabspolitikken har ambitionen været:
En bred og åben fordomsfri involveringsproces, hvor alle involverede har haft mulighed for at drøfte
medborgerskabstemaer, der betyder noget for dem, pege på emner og formuleringer, som skulle med i
politikken.” (Medborgerskabspolitikken)
1) Deltagerne i samtalen må være stillet lige, både i retten til at give sig til
kende og øve indflydelse (også kommunikativ kompetence), for at skabe
grundlag for fælles forståelsesramme og konsensus:
”Kommunikationsvejene mellem kommunen og borgerne skal være korte og det skal være tydeligt, hvad der
kommunikeres om, og hvorfor vi kommunikerer i den konkrete situation.” (Medborgerskabspolitikken)
”God kommunikation bygger på respektfuld og ligeværdig information og dialog.”
(Medborgerskabspolitikken)
22. aug 2016 5

6. 3) Oprigtighed er en forudsætning, dvs. At dialogen udspiller sig i et rum
af sandhed, åbenhed og tillid (modsat det strategiske spil vi kender fra
politik og andre strategiske forhandlinger, hvor det handler om at få sine
synspunkter igennem):
”Kommunikationen skal derfor være tilgængelig og forståelig.”
(Medborgerskabspolitikken)
3) Endelig må den den herredømmefri kommunikation have til hensigt at
lytte og lade det gode argument (fornuften) øve indflydelse og således
overbevise:
”Når vi engagerer os, skal vi tænke vores medborgeres synspunkter ind i vores
handlinger. Udvise velvilje overfor hinanden og hinandens idéer.”
(Medborgerskabspolitikken)
”Borgere, politikere, ledere og medarbejdere i kommunen skal have mulighed for at
blive klogere undervejs.” (Medborgerskabspolitikken)
22. aug 2016 6

7. Frivillighed og Medborgerskab i
Aarhus
Frivillighed og Medborgerskab i
Aarhus
• ”Man kan sige, at meget af den måde vi
arbejder med frivillige på, det afspejler
rådmandens fokusområde, og han er meget
fokuseret på inddragelse af borgere – den
aktive borger… Det er medborgerskabstanken
der er grundlag for den måde vi arbejder med
frivillighed på.” (Kommunal medarbejder)
22. aug 2016 7

8. Frivillighedsbegreb under
forandring?
• En bevægelse væk fra det traditionelle
frivillighedsbegreb i det kommunale system.
• Større fokus på individuel (medborger)
frivillighed.
• Ser ud til at være en generel tendens.
– Lorentzen (2007),Hustinx (2010), Skov Henriksen
(2015), mfl…..
22. aug 2016 8

9. Værdibaseret viden:
”Så jeg tænker at frivillige, det er
civilsamfundet. Medborgerskab er
også et andet ord. (…) som
medborger har man også et ansvar.
Til at være med til at samfundet
kan fortsætte. Det tænker jeg er det
frivillige.” (Kommunalchef)
”Så er der det med adskillelsen af
frivillighed og medborgerskab.
Den har vi diskuteret rigtig meget,
fordi skal vi helt droppe ordet
frivillig, når vi egentlig snakker
medborgerskab, for der er stadig
noget magtrelation i det at have
frivillige. Omvendt er der også
nogle gode ting ved det, i hvert
fald når vi snakker på
ydelsesdelen.” (kommunalchef)
22. aug 2016 9
Ny forståelse af det frivillige:
Praksisbaseret viden:
”…hvis man står med en dagsorden
der hedder at man skal spare penge –
så bliver det måske mere attraktivt
med den enkelte borger – jeg ved det
ikke. Måske er den enkelte borger
også mere attraktiv hvis man gerne
selv vil organisere noget frivillighed
inde i kommunen. Så kan vi ligesom
springe foreningsleddet over, kigge
uden om det.”
(Foreningsrepræsentant)
”nu er der to diskurser i frivilligheds-
snakken. Der er medborgerskab, og så
er der frivillighed … Så det er jo en
konkret oplevet udfordring – hvordan
navigerer man lige pludselig i det.
Men de [kommunen] siger også, at det
er det organiserede frivillige felt, vi er
ved at bevæge os væk fra, og over i
noget mere uformelt, mere
uorganiseret.”
(Foreningsrepræsentant)

10. En generel tendens:
• Kommunaldirektør, Skanderborg Kommune:
”Jeg tror vi står os bedst ved at sløjfe begrebet frivilligt
arbejde. Frivilligt arbejde ligger indenfor dem-og-os-
traditionen og søger bare at klistre det frivillige uden
på den management-organisation, der har været
arketypen hidtil. Det vi har brug for er noget andet;
nemlig et ansvar hvor alle føler ansvar.”
• Kommunaldirektør, Hedensted Kommune:
”I Hedensted forsøger vi at tænke over, hvilke ord, vi
bruger, når vi kommunikerer. For eksempel undgår vi
så vidt muligt at bruge ord som ’kommunen’ og
’borgere’, fordi det signalerer ’dem-og-os’.”
22. aug 2016 10

11. Nytænkning med rod i ’det gamle’?
• »Når man taler om innovation og at booste
frivilligheden, glemmer man nogle gange, at den
frivillighed vi har bygger på mange års
organisatorisk arbejde. Og ikke mindst på en
stabil, forudsigelig og kontinuerligt velfungerende
offentlig sektor, som støtter op om det frivillige
enten i form af tilskud eller ved at skabe en
infrastruktur,(…) Så man må for guds skyld ikke
ødelægge den infrastruktur, som findes, fordi det
tager år at bygge op.« (Thomas P. Boje, Professor,
RUC, KL 2012)
22. aug 2016 11

12. Den demokratiske effekt af samskabelse:
- Pestoff skelner mellem ’co-production light’
og ’co-production heavy’  Kun ’heavy’ har
en demokratiudviklende funktion.
”Co-production heavy is only possible when citizens are
engaged in organized collective groups where they can
reasonably achieve some semblance of direct democratic
control over the provision of the public financed services
via democratic decision-making as a member of such
service organizations.”
(’Co-production and third sector social services in Europe:
Some concepts and evidence’. Victor Pestoff, 2012)

13. SAMSKABELSE
Effektivitets-samskabelse Demokratisk-samskabelse
Styringsparadigme New Public Management New Public Governance
Fokus Produkt (output) Proces og outcome
Udbytte Effektivitet
’value for money’
Demokrati
Empowerment
Innovation
Hvem deltager? Individuelle borgere/brugere Borgere
Civisamfund
Lokalsamfund
Hvor i policy cycle? Output- siden: Velfærdsydelser Output og input:
Ydelser, prioritering, politisk styring
(Forskningsreview om Samskabelse. 2015.
Annika Agger, RUC)
“Samskabelse ses som en måde, hvorpå den offentlige sektor i krisetider kan
udvikle den offentlige velfærd ved at trække ressourcer fra civilsamfundet ind
i prioritering, planlægning og produktion af velfærd.”

14. Hvorfor skal vi have flere frivillige til at
tage del i velfærdsopgaverne i Aarhus?
Hvorfor skal vi have flere frivillige til at
tage del i velfærdsopgaverne i Aarhus?
Værdibaserede og praksisbaserede
opfattelser af værdier og visioner…22. aug 2016 14

15. Konsensus og fælles forståelse af de
politiske visioner?
• ”Så det handler rigtig meget om at mobilisere
lokalt og styrke demokratiet. Skabe engagement,
og udvikle bedre løsninger i fællesskab.”
(Kommunal leder)
• ”Fordi mennesket er jo ekspert i eget liv. Og det
skal vi tage hensyn til. Så hvordan er det vi
understøtter, at borgerne tager magten tilbage.”
(kommunal leder)
22. aug 2016 15

16. Medaljens ’bagside’:
22. aug 2016 16
”Velfærdssamfundet kan ikke blive ved med at udvide opgaverne vel.”
(Kommunal leder)
”Og der er jo egentlig den dagsorden, der på den ene måde siger, at vi får bedre
kvalitet, hvis vi er flere om det. Men vi får også bedre ejerskab af forandringer i
kommunen, hvis vi samskaber. Og så er der den mere grove, der siger, vi har ikke
råd til at opretholde velfærdssamfundet, hvis vi bare kører videre som
serviceleverandører (…) At vi, for at få enderne til at nå sammen også skal have
civilsamfundet ind. Og de dagsordener – den pæne ideelle og den mere hårde
økonomiske, de spiller jo sammen hele tiden.” (Kommunal leder)
”Jakob Bundsgaard ville jo sige meget klart, at med mindre vi fornyer og udvikler
vores velfærdssamfund, og vi alle i Aarhus står sammen om at udvikle
kommunen, så kan vi ikke opretholde velfærden. Det er et must. Der er ingen vej
udenom. Det er ikke et valg. Så skal vi opretholde og udvikle velfærden. Så skal
det være med alle borgerne. Vi skal samskabe. Og have et fælles ansvar for det. I
den ideelle verden.” (Kommunal leder)

17. Skeptiske miner fra praktikere…
• ”Hvis du snakker om det [frivillighed] i samfundsmæssig
forstand er det jo et spørgsmål om at gøre ting billige.”
(Boligsocial medarbejder)
• ”I bund og grund er det her koldt kynisk
markedsmekanisme, som handler om, at vi skal
billiggøre ting.” (Boligsocial medarbejder)
_______
• ”…og det er idiotisk. Jeg tror man skyder sig selv i foden,
hvis man ikke de steder, hvor der også er tale om, at vi
har færre ressourcer og gerne vil udnytte det på en
anden måde, siger det. Fordi så starter diskussionen der.
Så kan man bruge sine samskabelsesressourcer på at
snakke om det.” (kommunal leder)
22. aug 2016 17

18. (fag)Grænser for frivillig engagement i kommunale
kerneopgaver?
22. aug 2016 18
”Det er jo altid en konkret vurdering. Sådan er det også inden for ældreområdet. Der
har man jo hidtil sagt, at når vi gik ind i det man kunne kalde den direkte pleje, så
brugte man ikke frivillige. Og der har man egentlig haft en rimelig skarp linje. Men det
begynder jo at skride lige så stille. Der er hele tiden udvikling, hvor de grænser man
har sat op på et tidspunkt, de ligesom flytter sig lidt.” (Kommunal leder)
”…noget af det vi snakker om her, det indebærer jo meget, at frivillige de kommer ind
på vores arbejdspladser, hvor de før meget var udenfor. Der var sådan et skilt. Nu
kommer de ind, og samarbejder direkte med nogen af vores fagpersonaler. Det
balancerer lidt på en knivsæg.” (kommunal medarbejder)

19. • ”Men ulempen omkring frivillighed. Det er selvfølgelig
at stabiliteten er meget, meget svingende. Og der gør
man faktisk meget skade.” (Boligsocial medarb.)
• ”Jeg kan komme med et helt konkret eksempel – nu
bliver jeg lidt fræk - men altså, vi har noget fodbold og
det kører via vi har en pædagog ansat, og så har vi nogle
frivillige til at køre det. For et par uger siden var der
ballade dernede, der var én af dem, der spiller fodbold,
som havde tævet en og så dukker der en hel flok op som
vil tæve ham igen. Og så skete der det, at de frivillige de
stak af (…) hvorimod ham der var ansat, han vidste jo
godt at han ikke kunne stikke af. Og det er ikke for at
sige noget skidt om frivillige, men det er bare for at
illustrere at der er nogle forskelle, mellem folk, der er
frivillige og folk der er ansat.” (Boligsocial medarb.)
22. aug 2016 19
Fortsat ……

20. ’Interne’ og ’eksterne’ frivillige’Interne’ og ’eksterne’ frivillige
• Praksisbaseret erfaring med velmenende
projekter og interventioner som ikke tager lokale
hensyn.
”Vi skal ikke have andre til at komme og løse tingene for os. Det
er noget skidt. Det kommer der ikke noget godt ud af.”
(Boligsocial medarbejder)
”Men det vi jo helst ville, det er frivillighed som kommer inde
fra området selv. (…) Det synes jeg er en sundere form for
frivillighed end den importerede frivillighed” (Boligsocial
medarbejder)
22. aug 2016 20

21. • ”Altså mere involvering. For de snakker jo meget om samskabelse og
alt det der. Men jeg synes bare ikke jeg har set noget til den
samskabelse. Men at tage det lidt mere alvorligt det de siger om
samskabelse og involvering af beboere ude i området. Og gøre det,
ikke bare sige det…. Og lyt til os. Invitere os, foreningsformændene,
når de skal i gang. Nu siger jeg ikke, at alt skal gå igennem os, men vi
vil gerne høres en gang i mellem.” (Foreningsrepræsentant)
• ”…Og det har jo netop den der vinkel, der hedder ligeværd, på alle
ledder og kanter, men ikke mindst i forhold til inddragelse og
medborgerskab i forhold til de etniske minoriteter. Hvor vi har et hul.
Og det vil du også kunne se i vores medborgerskabspolitik. Der står
nogle pæne ord, men vi har ikke noget konkret.” (Kommunal chef)
22. aug 2016 21
Lige muligheder for at give sig til
kende og øve indflydelse?
Lige muligheder for at give sig til
kende og øve indflydelse?

22. • ”Må de gøre lige præcis hvad de vil? Som
udgangspunkt ja. Men så begyndte vi jo så at snakke
eksempler. I forhold til, kunne det være en fiskedam,
kunne det være en trampolin, kunne det være...? Og
der kunne jeg sidde og sige nej, nej, det kunne det
ikke.” (Kommunal medarbejder)
• ”Det er jo vores penge” (kommunalchef)
• ”Det er det vi ser lidt, at fordi politikernes fokus så
ligger meget her [Medborgerskab], så gør pengene
også” (Foreningsrepræsentant)
22. aug 2016 22

23. Fælles forståelser – områder med fælles
konsensus og fælles værdier:
Fælles forståelser – områder med fælles
konsensus og fælles værdier:
• Identificer hvad der giver mening i det lokale område:
•”Bydelene må gerne rykke i forskellige retninger.” (Medborgerskabspolitikken)
•”Ideerne er nødt til at komme nedefra. For at vi kan bevare engagementet. Der skal være nogle som bor i området som kan
se hullerne i osten, og se nogle muligheder. Det er ikke os, der skal komme med det. For så dør det.” (Kommunal chef)
•”Hvorfor skal man ikke have adskilte hold i en forening, når det er det der giver mening i det her område. Hvis jeg nu laver
blandede hold, ville jeg udelukke rigtig mange kvinder fra området….. De rammer som jeg syntes, jamen det her kan vi ikke
bruge i vores område. Det kan godt være det kan bruges i Risskov, men ikke her. Så dem dropper vi…”
(Foreningsrepræsentant)
• Identificere de positive kræfter i området og byg videre på eksisterende lokale strukturer:
•”Styrk lokalsamfundenes roller: Brug erfaringer fra de små nære samfund og byg videre på det, der allerede findes.”
(Medborgerskabspolitikken)
•”Og det er derfor vi har samvirket, for at koordinere, hvad kommunen kommer med, om de ødelægger noget, om der er
noget der i forvejen fungerer, og så understøtte det, i stedet for at lave noget lignende.” (Foreningsrepræsentant)
•”Derfor er en af vores opgaver, inde fra mit perspektiv. At få peget på de ressourcepersoner der er i området og dyrke dem.
Der er altid nogle, der vil noget.” (Kommunal chef)
•”Hvis man virkelig vil gøre en indsats, og noget godt for området, så er det helst at man ikke kommer og ødelægge noget,
som var der i forvejen. Store organisationer de søger om penge til et eller andet projekt, og det er det samme som med
kommunen. Så helst at det er koordineret, hvis man vil gøre noget godt for området. Hvordan man bedst bidrager med de
ressourcer man har.” (Foreningsrepræsentant)
22. aug 2016 23

24. • At være til stede lokalt (kommunen):
• ”Som ledere og medarbejdere i kommunen skal vi være parat til at gentænke måden, de kommunale opgaver
løses på. Vi må være parate til at mødes uden for normal arbejdstid, når det forventes at borgerne deltager i
medborgerskabsaktiviteter.” (Medborgerskabspolitikken)
• ”Og jeg synes de er enormt dårlige til at bruge de frivillige ude i områderne, som har erfaring med tingene. De
tænker bare de ved det hele og så sidder de og signer et projekt, som ikke rigtigt kan bruges til noget. Det
synes jeg er ærgerligt. Både spild af vores tid, og kommunens ressourcer.” (Foreningsrepræsentant)
• ”Det handler jo også om, at når vi laver noget vejledning ude i Bispehaven. Så får vi folk til at være derude, i
stedet for at være inde i deres kontor i Jægergården. Det er et spørgsmål om at få omorganiseret sådan at det
faktisk er en ganske almindelig måde at være offentligt ansat på. (…) Men det tager jo lang tid. Det er jo, folks
mindset skal ændres.” (Kommunal chef)
• Gøre frivilligt arbejde ’alment’ i boligområderne (væk fra ’hjælpe-kulturen’) /
evt. ’undervise’ i frivilligt arbejde
• ”Man skal ikke redde nogen, men gøre det alment…. Så man skal prøve at lade være med at gøre det til en
særlig indsats at være i et udsat boligområde. Man skal gøre det til en fuldstændig almindelig del af sin
virksomhed…. Men redningskulturen tror jeg man skal lade være med at komme med. ” (Kommunal chef)
• ”Det kan godt være svært, i et udsat område, at sige til nogen, der kommer og spørger om de må have et
lokale. Og så det første man siger det er, det må I godt, men så skal I danne en forening. Så ved man godt, så
har man selv sagt ja til at få en masse arbejde, fordi hvordan søren skal de lære det.” (Boligsocial medarbejder)
22. aug 2016 24

25. • At gøre det nemmere at være frivillig.
• ”Det skal være nemt at være frivillig…. Bureaukrati og regler, der står i vejen for det frivillige engagement, skal altid
kunne begrundes og forklares. Kan de ikke det, må de udfordres.” (Medborgerskabspolitikken)
• ”Altså alt det der bureaukrati. Alle de formler og ansøgninger der skal udfyldes. Vi bruger rigtig meget tid på det. Kan
man ikke gøre det nemmere? …Og alt det bureaukrati, som er i det, det synes jeg er for dårligt. Så jeg synes det er rigtig
mange ting, som frustrerer mig, og som kan gøres bedre. Men der er ikke nogen som lytter.” (Foreningsrepræsentant)
• ”Det er jo administration. Og det er også en af udfordringerne. Det kræver at man har et stort indblik, og det er ikke så
nemt at finde ud af hvad retningslinjerne er, hvad kræver det, og hvis jeg skal søge aktivitetsstøtte”
(Foreningsrepræsentant)
• Skabe et naturligt ’udeliv’ i området.
• ”Men der er alligevel også stor mangfoldighed, og stort, man kan mærke det også i gaden. Og folk bruger rigtig
meget udearealer også. Hvor de også er sammen. Og jeg tænker også det med at folk vil så gerne have noget
med hinanden at gøre. Det der gør, at foreningslivet det blomstrer.” (Foreningsrepræsentant)
• ”Og frivillighed er jo også det, overhovedet at befolke området og være til stede. Og skabe noget derude. Så det
er sådan set hovedhjørnestenen, er at få skabt nogle kulturer der er almindelige i den forstand, at det ikke er
ghettokultur.” (Kommunal chef)
22. aug 2016 25

26. • At kommunen er ’til stede’ lokalt.
• ”Vi må være parate til at mødes uden for normal arbejdstid, når det forventes at borgerne deltager i
medborgerskabsaktiviteter.” (Medborgerskabspolitikken)
• ”Men det handler om tid og tilstedeværelse. ….Noget vi taler rigtig meget om i forhold til samarbejde med
lokalbefolkningen er, at man bare skal være der. Og være der, når de er der. Så det er svært at have det som 8-16 job.”
(Kommunal medarbejder)
• ”Det handler jo også om, at når vi laver noget vejledning ude i Bispehaven, så få vi folk til at være derude i stedet for at
være inde i deres kontor i Jægergården. Det er et spørgsmål om at få omorganiseret sådan, at det faktisk er en ganske
almindelig måde at være offentlig ansat på.” (Kommunal leder)
” … hvis man gav nogle resurser til de frivillige, uden
samtidig at still 100 betingelser til, hvilke krav der skal
være for at modtage de her resurser. Så tror jeg at der
er et kæmpe potentiale. Men det ville være meget lidt
kommunalt.” (Boligsocial medarbejder)
22. aug 2016 26

27. Opsumering
• Det deliberative demokrati er konsensussøgende
og kræver åbenhed, oprigtighed og
gennemsigtighed i dialogen, og forudsætter
enighed om værdierne og visionerne.
• Der er områder hvor der er stor uenighed om de
fælles værdier og visioner.
• Der er dog også områder hvor
medborgerskabspolitikken åbner mulighed på
baggrund af fælles værdisæt og visioner for den
frivillige involvering i det boligsociale arbejde.
22. aug 2016 27

28. Tak for opmærksomheden!Tak for opmærksomheden!
22. aug 2016 28