Hvad virker over for sygemeldte?

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE
INDSATSER FOR SYGEMELDTE

Temadage om effektmåling – Oktober--2013 -- Jan Høgelund


Disposition
• Afgrænsning af litteraturen
• Effekter af indsatser:
– På arbejdspladsen
–
–
–
–
–

I beskæftigelsessystemet
I sundhedssystemet
Som er tværfaglige/samarbejde
Samtaler
Som sker tidligt

• Konklusion



Hovedkonklusion:

Der er effekter men de er ofte små
Indsatser på arbejdspladsen ser ud til at have en positiv effekt


Afgrænsning I
• Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser
• Vurderer ikke kvaliteten af studier – men…..
• Afgrænsning
– Population: Sygemeldte (& arbejdsskadede)
– Outcome: Tilbagevenden til arbejde – både målt direkte og
indirekte
– Indsatser: Beskæftigelsesrettede



Afgrænsning II



Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) I
• Foregår helt eller delvist på arbejdspladsen
• Forholdsvis stort vindensgrundlag (muskel- og skeletproblemer):
– 6 reviews & 17 enkeltstående studier
• Vi konkluderer:
– Der er evidens for, at APBI har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær
– Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med
mentale helbredsproblemer


Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) II
• Eksempel på studie: Arnez (2003)
• N = 137 sygemeldte lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær.
• Randomiseret til indsatsgruppe (65) og kontrolgruppe
• Indsats:
1. Hurtig indkaldelse til interview med fokus på arbejds- og sociale-situation
2. 1 uge senere: møde på arbejdsplads mhp. vurdering af jobkrav
3. Iværksættelse af tilpasninger og ændringer af arbejdsforhold
4. Tilskynde arbejdsgiveren til at udarbejde rehabiliteringsvurdering

• Kontrolgruppe fik sædvanlig behandling



Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) III
• Resultater:
– Rehabiliteringsvurdering oftere i indsats- end i kontrolgruppe
(85% vs. 28%)
– Reduktion af sygefravær (145 vs. 198 dage i det første år)



Delvise sygeog raskmeldinger I
• Begrænset vidensgrundlag:
– Kun skandinaviske studier
– Ingen RCTs. Kun et studie publiceret i tidsskrift.
– I flere tilfælde samme datagrundlag
– I alt 3 studier fra DK og 5 fra Norge/Sverige

• Understøtter en positiv effekt for lønmodtagere generelt (uanset
helbredsproblem).
• Der er ingen sikker om effekten for sygemeldte med forskellige
typer af helbredsproblemer.



Delvise sygeog raskmeldinger II
• Eksempel på studie: Høgelund, Holm, McIntosh (2010)
• 934 lønmodtagere som var sygemeldt i mindst 8 uger i 2006
• Forøger delvise raskmeldinger de sygemeldtes chance for at blive
fuldt raskmeldte?
• 28 % blev delvist raskmeldt
• Korrektion for uobserverede forskelle mellem indsats- og
kontrolgruppe ved brug af en ”Tilfældighedsantagelse”:
Ved sygemeldingens begyndelse kan lønmodtagerne ikke præcist
forudse, hvornår de bliver delvist raskmeldt


Delvise sygeog raskmeldinger III
Resultater:
• ”De stærke” bliver ofte delvist raskmeldt: få lægebesøg, yngre,
videregående uddannelse, lang erhvervserfaring
• Under delvis raskmelding har den sygemeldte ca. 50% større chance
for at melde sig fuldt arbejdsdygtig end sygemeldte, som ikke bliver
delvist raskmeldt
• Korrektion for uobserverede effekter er vigtig. Uden korrektion
overvurderes effekten og
• For sygemeldte med psykiske lidelser/problemer forsvinder effekten af
delvise raskmeldinger helt, når vi korrigerer for at det er de stærke,
som ofte bliver delvist raskmeldt (Høgelund, Holm, Eplov 2012).



Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet I

• Eksempler på indsatser: revalidering i form af uddannelse,
jobsøgningsassistance, aktive tilbud
• Begrænset vidensgrundlag:
– 6 studier (2 fra DK) om meget forskellige indsatser
– Dog 3 RCTs
• Vi konkluderer, at der er modstridende viden på området



Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet II
•

Eksempel på studie: Aktive – hurtigere tilbage (Boll m.fl., 2010)

•

Forsøg i 16 jobcentre med 4.898 sygemeldte

•

Fordelt til indsats- og kontrolgruppe efter fødselsår
 tilfældigt hvem der får indsatsen
 indsatsgruppen er i gennemsnit identisk med kontrolgruppen –
undtagen mht. om de modtager indsatsen

•

Indsats:

•

Kontrol: lovpligtig opfølgning (treatment as usual)

ugentlige samtaler
aktive tilbud:
- Forebyggende tilbud
- Aktivering
- Delvis raskmelding



Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet III
Resultater
•

Flere samtaler i indsatsgruppe (forskel = 7,5 samtaler)

•

Indsatsgruppe deltager oftere i aktive tilbud
- Forebyggende:
forskel = 3,5 uge
- Aktivering:
forskel = 1,5 uge
- Delvis raskmelding: forskel = 1,3 uge

•

Tilknytning til Arbejdsmarkedet:

•

Konklusion: En mere aktiv og tæt opfølgning har tilsyneladende ingen
effekt på sygemeldtes chance for at komme i arbejde

•

Spiller konjunkturerne en rolle?

Ingen forskelle i selvforsørgelse,
FøP, fleksjob



Indsatser i sundhedssystemet I
• Vi har set på tre typer af sundhedsindsatser:
– Fysisk træning (fx styrke- og konditionstræning)
– Indsatser rettet mod mentale forhold
– Indsatser, som både inddrager fysiske og mentale elementer.

• Stort vidensgrundlag:
– 5 systematiske review (2 fra DK)
– 27 enkeltstående studier (2 fra DK)

• Vanskeligt at sammenligne de 5 reviews:
– Forskelle på: målgrupper, på indsatser, antal studier, om ej-RCTs er med



Indsatser i sundhedssystemet II
• Vi konkluderer derfor, at der er modstridende viden
• Hvis vi alligevel skal give et bud:
– Fysisk rettede indsatser har en positiv effekt, men..
– Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten.
– Indsatser rettet mod mentale helbredsproblemer har en
positiv effekt, når de er en del af en samlet indsats, fx hvor
der er fokus på arbejdspladsen.
– Det er usikkert, om mentalt rettede indsatser virker alene –
her er der ikke enighed mellem reviewene.


Indsatser i sundhedssystemet III
Et af de 6 reviews: Palmer m.fl. (2011):
• Muskel- og skeletbesvær
• Sygemeldte, tidligere sygemeldte og personer i arbejde
• Outcomes: Tilbagevenden til arbejde og sygefravær
• 42 studier, heraf 34 RCTs
• 4 indsatser:
– Fysisk træning (30)
– Adfærds- og/eller kognitive indsatser (37)
– APBI’er (17)
– ”Ekstra services” (5)


Indsatser i sundhedssystemet IV
• Positive effekter af alle 4 indsatser
• Beskedne effekt på sygefravær af fysiske og mentale indsatser
– Mentale: fra 1,1 dag/måned (vejledning/instruktion) til 1,7 dag/måned (fastlæggelse af gradvist øgede krav)
– Fysiske: fra 0,7 dag/måned (physical conditioning-programmer) og 1,1 dage
pr. måned (konditionstræning mm).

• For langt de fleste indsatser reduceres effekten, når studier af
dårligst kvalitet udelukkes



Tværfaglige indsatser og samarbejde I
• Tværfaglige indsatser og samarbejde mellem ”systemer” og
indenfor ”systemer”
• Vanskeligt at afgrænse
• Tværfaglige indsatser: 1 review & 8 enkeltstående studier (2 fra
DK)
• Konklusion ud fra review:
Evidens for, at tværfaglige indsatser i sundhedssystemet har en
positiv beskæftigelseseffekt for rygsygemeldte.



Tværfaglige indsatser og samarbejde II
• Tværfagligt samarbejde
• 1 review og tre enkeltstående studier om udveksling af information
og kontakt mellem forskellige aktører.

På baggrund af reviewet konkluderer vi, at:
• Stærk evidens for, at kontakt mellem sundhedssystem og arbejdsplads har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med
muskel- og skeletbesvær.
• Moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den
sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt.



Samtaler
• Samtaler normalt forudsætning for indsats
• Skræmmeeffekt, information, motivere til TTA
• Studier hvor samtaler udgør hele eller en væsentlig del af indsatsen
• Begrænset vidensgrundlag: 1 review og 3 danske studier. Ingen RCTs

Konklusion:
• Modstridende viden om effekten af indsatser
• Svært at adskille effekten af samtaler fra effekten af tiltag, der
eventuelt iværksættes i forbindelse med samtalen.



Samtaler II
• Eksempel på studie: Drews, Nielsen, Rasmussen, Hjort, Bonde (2007)
• 6 kommuner: 3 indsats- og 3 kontrolkommuner
• I alt 838 personer sygemeldt mindst 21 dage med dårlig TTA-prognose
• Indsats:

- Social-medicinsk undersøgelse
- Medicinsk undersøgelse  diagnose
- En eller flere samtaler med socialrådgiver  TTA-plan

• Effekt:

Ingen forskel i beskæftigelsesandel efter 1 år



Tidlig indsats
• ”Tidligt” er afhængig af kontekst
• Tidlig indsats kan forhindre kvalifikationstab, modvirke afskedigelse
og gøre det nemmere og vende tilbage til ”arbejderrolle”
• 3 reviews og 4 enkeltstående studier
• De 3 review sammenligner effekten i studier med personer sygemeldt i kort tid med effekten i studier med langvarigt sygemeldte
• På den baggrund konkluderer vi:
– Den tilgængelige viden understøtter, at tidlig indsats har en positiv
beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær
– Review tyder på, at effekten af tidlig indsats er forholdsvis stor: 2,85 dage mod
1,25 dage / måned



Konklusion I
• Forholdsvis stort vidensgrundlag om effekter af indsatser i
sundhedssystemet og arbejdspladsbaserede indsatser
• Forholdsvis begrænset grundlag om effekt af samtaler, delvise sygeog raskmeldinger, indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet
• Meget større viden om effekter af indsatser for muskel- og
skeletbesvær end mentale helbredsproblemer
• For sygemeldte med muskel- og skeletbesvær tyder det på, at der er
positive effekter af ABPI, indsatser i sundhedssystemet og tidlig
indsats.



Konklusion II
• Begrænset viden om størrelsen af effekter. Et review konkluderer, at
de i gennemsnit er forholdsvis små: 0,32-3,2 dage/måned
• Begrænset viden om effekter af indsatser i Danmark

• Kilde: Høgelund (2012) Effekter af den beskæftigelsesrettede
indsats for sygemeldte. En litteraturoversigt. Rapport 12:06. SFI.
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=3354&PID=9267



Tak for opmærksomheden


Hvad virker over for sygemeldte?

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Hvad virker over for sygemeldte?

Similar to Hvad virker over for sygemeldte? (13)

More from SFI-slides

More from SFI-slides (20)

Hvad virker over for sygemeldte?