Sanne Ganzhorn, Sydvestjysk Sygehus: Om stress mellem arbejde og fritid

1. STRESS MELLEM ARBEJDE
OG FRITID
V. Sanne Ganzhorn

2. Arbejdets rolle i fritiden og selvledelsen
• Fritid og arbejde smelter mere sammen – fremtidsforsker Alexander Kjaerulf forudser
mere fleksible rammer for arbejdet, der stiller krav til medarbejderens selvledelse.
• Smartphones og hurtigere mobilt internet slører grænserne mellem arbejde og fritid –
men kun hvis man ønsker det (Videnskab DK)
• Anders Raastrup Kristensen, CBS påpeger det samme: 43% af danskerne kan flexe
med deres arbejdstid og over 80% har indflydelse på deres egne arbejdsopgaver: ‘De
allerfleste oplever det som en enorm frihed, men det har også nogle omkostninger. De
fleste af os lader arbejdet fylde alt for meget. Vi er så ambitiøse og engagerede, at vi kan
blive ved og ved, lederne stopper os ikke, og den enkelte formår heller ikke at sætte
grænsen. Nogle arbejder, til de segner.’
• Naja Hulvej Rod (Rockwoolfonden i Information) fortæller hvordan smartphones og
iPads senest har udvidet mulighederne for at være på arbejde og i løbende kontakt med
arbejdsgiver, kolleger, kunder m.m. ”Måske er man kortere tid på arbejdet, men arbejder
mere derhjemme eller undervejs mellem hjem og arbejde. Det er det grænseløse
arbejde, hvor tingene flyder sammen, og adskillelsen mellem arbejde og fritid kan
mangle. Man kan faktisk være på arbejde hele tiden”

3. Fakta fra Bonke’s tidsstudieundersøgelser
• Dobbelt så mange beskæftigede, der arbejder mere end 37 timer om ugen i 2008/9 som
i 2001 (18 til 36%) + Høj arbejdsintensitet på arbejdsmarkedet (European Foundation,
2009) – hvad betyder det for udbredelsen af stress?
• I dag er lige så mange, der næsten altid eller altid føler sig stressede, som der var for 10
år siden: 10-11 pct. kvinder og 7 pct. mænd i alderen 18-74 år.
• Blandt dem, der føler sig stressede, er det kun et lille mindretal der altid føler sig
stressede.
• Samtidig er der blevet færre, der sommetider føler sig stressede. I 2001 gjaldt det 64 pct.
af kvinderne og 51 pct. af mændene, mens de tilsvarende tal var 56 og 45 pct. i 2008/09
• Mængden af fritid er i store træk den samme i 2008/9 – som i 2001 (variationer ift.
mindre arbejdstid og mere husholdningsarbejde for mænd og øget arbejdstid for kvinder
– Bonusinfo om ligestilling: I 2023 skulle vi være udlignet på husholdningsarbejdet og i
2033 på det betalte arbejde… hvis det forstætter som udviklingen er nu).

5. Jens Bonke om fritiden som stressor
• Fritid udgør en stadig større del af vores døgn og fritiden kan stresse os, fordi vi
har så store planer med den. Folk arbejder mindre i dag end tidligere, uden at de
har fået mere fritid.
• Der er ingen påviselig sammenhæng mellem arbejdstid og øget stress. Så den
øgede stress må nærmere hænge sammen med arbejdets indhold, og hvordan
man skruer fritiden sammen.
• Fritiden kan også stresse, men det er mere overset, og vi er meget hurtige til at
skyde meget af skylden på arbejdet.
• Alene antallet af aktiviteter og det man går til er meget omfattende for store dele af
befolkningen.
• ”Den frustration, der omtales så ofte i dag, over, at der er meget at se til, den
mener jeg ikke, man bare kan placere hos arbejdslivet. Man skal også kigge på
fritiden og ambitionerne om, hvad man vil nå der. For den stresser formentlig lige
så meget.”

6. Den kognitive firkant
Det du fokuserer på, vokser!
Hjerneforskning
»Den tid, hvor du er under
pres, opleves, som om den
fylder mere, end den reelt gør.
Du lever i en forestilling om at
være på arbejde i langt højere
grad, end du faktisk er« (Einar
Baldursson)
Eksempelvis er den faktiske
arbejdstid gennemsnitligt
kortere end den er normeret
til, for fuldtidsansatte eller
længere. Dvs. vi overvurderer
arbejdet…

7. Opsummering
• Ikke nødvendigvis overarbejdet, men anvendelsen af tiden
på arbejdet
• Flydende grænser mellem arbejde og fritid
• Aktiviteterne og ambitionerne i fritiden
• Selvledelse

8. Indre pres
• De standarder, vi sætter for os
selv.
• De personlige mål, vi sætter os.
• Andres formodede forventninger
til os.

9. Ydre pres og hvordan man tar’ det
– Coping på jobbet og i fritiden
1. Hvordan man har det
-Krav
-Indflydelse
-Social støtte
-Mening
-Forudsigelighed
-Belønning
2. Hvordan man ta’r det
- Vurdering, fortolkning
- Evne til at ændre ved
stressbelastninger
- Evne til at koble fra, holde pauser
- Evne til at skelne væsentlig fra
uvæsentligt
- Evne til at acceptere det, der ikke
kan ændres
De 6 guldkorn
Jf. Selvledelse…

10. Spørgsmål til drøftelse
• Hvad kan være grunde til at man/vi oftere kigger på arbejdet
som årsagen til stress, end på fritiden?
• Hvor går grænsen for ‘føleledelse’? - hvor lederen, der lige
har været på kursus i ”Den svære samtale”, spørger langt
ind i medarbejderens privatliv, hvor de reelt ikke har nogen
ledelsesret.
• Hvad skal/kan vi blande os i som arbejdsplads – og hvornår
skal vi blande os?

11. Litteratur
• ”Fritid er en overset kilde til stress” (Kristeligt dagblad):
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fritid-er-en-overset-kilde-til-
stress
• ”Har vi tid til velfærd? – om danskernes brug af deres tid ude og
hjemme” (Rockwoolfondens Forskningsenhed, Jens Bonke 2010):
http://www.rff.dk/files/RFF-
site/Publikations%20upload/Books/Har%20vi%20tid%20til%20velf%C
3%A6rd.pdf
• ”Smartphones slører grænsen mellem arbejde og fritid” (Videnskab
DK): http://videnskab.dk/teknologi/smartphones-slorer-graensen-
mellem-arbejde-og-fritid