Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Hvad er DDB
Infrastruktur for digitale objekter

Integration af services
ERMS (Electronic Resource Management System)
CULR...
Organisering

Styregruppe
Koordinationsgruppe
Sekretariat
Indkøb

It-gruppe

Udvikling og formidling
Hvad får man?
Basispakke

DDB organisationen
6 mio. kr. i puljemidler
Indkøbssystem til administration af digitale materia...
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Økonomi

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Finansiering

Staten: 16,8 mill. kr
Kommunerne: 27,6 mill. kr
Udmelding forår 2013

5,10 kr. pr. indbygger
Hvis alle kommu...
Finansiering

Pris efter tilmeldingen 1. september

3,74 pr. indbygger
3,03 for basispakke og 0,71 kr for CMS

96 kommuner...
DDB budget 2014

Udgifter

mill kr

Drift stat

9,1

Tilskud stat

7,8

7,5

Særlige midler (kun i 14)
mill kr

3,4

Pulje...
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
CB’ernes rolle..
• overvågning af markedet for nye produkter
• relevansvurdering (faglig vurdering) af
foreslåede produkte...
Ambassadørnetværk..
Alle digitale materialer fordeles mellem centralbibliotekerne, og hvert
produkt tildeles en ambassadør...
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Bruttodriftudgifter

Folkebiblioteker, hele landet, kr. pr. indb, excl. inflation
600

478

500

Prisindeks
548
454

400

...
Bruttodriftregnskab
Folkebibliotekerne i Danmark

3.000.000
2.900.000

2.886.017

2.910.841

- 3,3 %

2.800.000
2.790.901
...
Materialeudgifter, bøger
Regnskab

230.000
225.000

224.688

220.000
215.000
209.630

- 9,5 %

209.120

210.000
205.000

2...
Materialeudgifter, andre materialer
Regnskab

160.000
145.995

147.086

140.000

- 16,6 %

128.981
121.622

120.000
100.00...
Bibliotekernes samlede bruttodriftsramme 2.791 mill. kr
Heraf materialekøb 320 mill. kr = 11,5 %
(12,8 % i 2009)

En stadi...
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Leveranceplanen

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Ereolen, Bibzoom,
Litteratursiden etc.

nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kom...
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Bapps

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Biblioteket Online

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Biblioteksvagten

Bibzoom
”Den hemmelige loge”
E17 og E17 Direkte
ekurser
eMusik
eReolen
Filmstriben
Juraport
Litteratursi...
Proces

KG møde 18. februar

1. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi
og aftale-format til netbiblioteker

Sekretaria...
Nogle strategielementer, der skal tages stilling til..

Hvad betyder det, at et netbibliotek er indlemmet i DDB?
Skal der ...
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
”En kanalstrategi kan fremme
hurtigere skift fra udlån af
fysiske materialer til
downloads og spare samfundet
for mange re...
En politisk diskussion..
Bruttodrift
2.791

Er det forlagene eller
kommunerne, der skal
disponere disse midler?

11,5 %

1...
Hvorfor DDB?

1. Fælles udviklingskraft i sektoren – udviklingsmiljø
i bibliotekerne
2. Støtte fra KL og staten = politisk...
Hvorfor DDB? (2)

6. Økonomiske gevinster ved udvikling i Open

Source

7. Udviklingspulje på 10 mill. kr. årligt – rugeka...
Mission
DDB styrker, effektiviserer og synliggør
det samlede offentlige bibliotekstilbud
og sikrer alle borgere adgang til...
Vision
Frem mod 2015
- skaber vi en fleksibel og ressourceeffektiv
platform til formidling af digitale materialer
via sama...
SLUT
Thank
you,
DDB

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
DDB status januar 2014
DDB status januar 2014
DDB status januar 2014
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

DDB status januar 2014

335 views

Published on

En beskrivelse af Danskernes Digitale Bibliotek pr. januar 2014

  • Be the first to like this

DDB status januar 2014

  1. 1. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  2. 2. Hvad er DDB Infrastruktur for digitale objekter Integration af services ERMS (Electronic Resource Management System) CULR (Core User Library Registry) SAOU (Service for Authentication of Objects and Users) + Indkøbssamarbejde + Formidlingssamarbejde Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  3. 3. Organisering Styregruppe Koordinationsgruppe Sekretariat Indkøb It-gruppe Udvikling og formidling
  4. 4. Hvad får man? Basispakke DDB organisationen 6 mio. kr. i puljemidler Indkøbssystem til administration af digitale materialer Statistikløsning, der viser, hvad der virker og hvad der kan gøres bedre Diverse integrationer, så der skabes sammenhæng Apps til smart phones og tablets (OS og Android) Teknisk support af den samlede infrastruktur Indkøbssamarbejde Organisation til forhandling af digitale ressourcer Effektive administrative processer til understøttelse af bibliotekernes indkøb Kommunen bestemmer selv hvilke digitale ressourcer, der ønskes Ingen udgifter udover DDB basispakke Betaling for digitale ressourcer ikke inkluderet CMS Hjemmeside, som kan formidle de forskellige bibliotekstilbud til borgerne på en overskuelig og indbydende måde. Pakken indeholder drift, vedligehold (systemadministration) og suppor t af en CMS-løsning Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  5. 5. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  6. 6. Økonomi Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  7. 7. Finansiering Staten: 16,8 mill. kr Kommunerne: 27,6 mill. kr Udmelding forår 2013 5,10 kr. pr. indbygger Hvis alle kommuner er med: Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  8. 8. Finansiering Pris efter tilmeldingen 1. september 3,74 pr. indbygger 3,03 for basispakke og 0,71 kr for CMS 96 kommuner har tilmeldt sig Basispakken Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  9. 9. DDB budget 2014 Udgifter mill kr Drift stat 9,1 Tilskud stat 7,8 7,5 Særlige midler (kun i 14) mill kr 3,4 Pulje Indtægter Netbiblioteker 6,7 Midler til fremme af DDB samarbejde ialt 15,6 17,8 5,2 Gennemførsel af udbud Kommunalt bidrag Etablering af infrastruktur 0,5 Drift af infrastruktur 9,0 Hensættelser 1,4 Etablering og drift ialt Uforbrugt 2013 6,7 Lønudgifter 7,9 Drift af sekretariat 0,6 Rådgivning og konsulentbistand 0,6 Sekretariat i alt 9,1 Udgifter hensat fra 2013 1,4 Ialt 42,8 Ialt Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune 14,7 42,8
  10. 10. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  11. 11. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  12. 12. CB’ernes rolle.. • overvågning af markedet for nye produkter • relevansvurdering (faglig vurdering) af foreslåede produkter • samle viden om folkebibliotekernes lokale behov • formidle de forhandlede aftaler/licenser til folkebibliotekerne • sikre at overbygningsopgaver og –projekter samt tværgående indsatser understøttes af digitale materialer Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  13. 13. Ambassadørnetværk.. Alle digitale materialer fordeles mellem centralbibliotekerne, og hvert produkt tildeles en ambassadør som kender produktet • • • • • • udarbejde undervisningsmateriale lave skabeloner til slutbruger-brugsanvisninger holde videndelingssiden på centralbibliotek.dk ajour undervise i CB-regi give 2. linjes support til DDB’s/DBC’s supportfunktion abonnere på produktets mailingliste og opdatere centralbibliotek.dk med relevant information • orientere DDB om produktudviklingen i relation til forhandling • følge brugsudviklingen på produktet i relation til forhandling eller kassation Ambassadørkorpsets viden kan bruges når de enkelte centralbiblioteker skal lave regionale undervisningsforløb, når nationale kampagner som “har du husket din licens?” skal produceres etc. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  14. 14. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  15. 15. Bruttodriftudgifter Folkebiblioteker, hele landet, kr. pr. indb, excl. inflation 600 478 500 Prisindeks 548 454 400 300 200 100 390 Prisindeks 462 Inflationen udgør i hele perioden knap 36 % Siden 2006 er bruttodriftudgiften faldet med 20 % Den faktiske udgift er faldet med 17 % i hele perioden 1998-2012 0 1998 1999 2000 20012002 2003 2004 2005 20062007 2008 2009 2010 20112012 Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Kilde: Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet
  16. 16. Bruttodriftregnskab Folkebibliotekerne i Danmark 3.000.000 2.900.000 2.886.017 2.910.841 - 3,3 % 2.800.000 2.790.901 2.700.000 2.791.007 2.600.000 2.500.000 2.400.000 2.300.000 2.200.000 2.100.000 2.000.000 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  17. 17. Materialeudgifter, bøger Regnskab 230.000 225.000 224.688 220.000 215.000 209.630 - 9,5 % 209.120 210.000 205.000 204.376 200.000 195.000 190.000 2009 2010 2011 2012 Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  18. 18. Materialeudgifter, andre materialer Regnskab 160.000 145.995 147.086 140.000 - 16,6 % 128.981 121.622 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  19. 19. Bibliotekernes samlede bruttodriftsramme 2.791 mill. kr Heraf materialekøb 320 mill. kr = 11,5 % (12,8 % i 2009) En stadig mindre del af vore udgifter går til indkøb af substans! Vi skal have mest mulig value for money!! Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  20. 20. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  21. 21. Leveranceplanen Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  22. 22. Ereolen, Bibzoom, Litteratursiden etc. nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  23. 23. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  24. 24. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  25. 25. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  26. 26. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  27. 27. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  28. 28. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  29. 29. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  30. 30. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  31. 31. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  32. 32. Bapps Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  33. 33. Biblioteket Online Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  34. 34. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  35. 35. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  36. 36. Biblioteksvagten Bibzoom ”Den hemmelige loge” E17 og E17 Direkte ekurser eMusik eReolen Filmstriben Juraport Litteratursiden 2014 overgangsår Driftstøtte til Litteratursiden, Palle’s Gavebod og Biblioteksvagten: 3,4 mill Udviklingsmidler i 14: 7,5 mill kr Netlydbog Palles Gavebod – og sikkert andre! Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  37. 37. Proces KG møde 18. februar 1. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi og aftale-format til netbiblioteker Sekretariat bearbejder input KG møde 4. marts 2. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi og aftale-format til netbiblioteker Sekretariat bearbejder input Snarest herefter Strategi og aftaleformat foreligger Faggruppe om formidling nedsættes Forhandlinger med netbiblioteker Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  38. 38. Nogle strategielementer, der skal tages stilling til.. Hvad betyder det, at et netbibliotek er indlemmet i DDB? Skal der være flere niveauer af tilknytning til DDB? Hvis ja, skal vi så sige, at nogle kan køre på infrastrukturen, men ikke være en egentlig del af DDB? Hvad skal vi kræve af en fuld tilknytning til DDB? – skal vi satse på fælles ”branding? Skal DDB-logoet fremgå af hovedsider og subsider? Vil vi nægte nogen at køre på infrastrukturen, selvom de ønsker det? Og i givet fald – ud fra hvilke kriterier? Skal nogle af netbibliotekerne have driftstilskud og ikke kun udviklingstilskud – og i givet fald, hvorfor? Skal der laves tematiske ”calls” for at få udviklet specifikke services? Skal udviklingstilskud gives ud fra ansøgning og hvordan skal kriterierne for tildeling være – er det en videreførsel af de kriterier, der blev anvendt i den ”gamle” koordinationsgruppe for netbiblioteker eller skal der formuleres nye kriterier? Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  39. 39. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  40. 40. ”En kanalstrategi kan fremme hurtigere skift fra udlån af fysiske materialer til downloads og spare samfundet for mange ressourcer” ”I sidste ende – hvis det er målet – åbner denne udvikling for at kunne nedlægge bibliotekerne som fysiske enheder til fordel for et rent virtuelt udlån på nettet” Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Martin Lippert, TDC
  41. 41. En politisk diskussion.. Bruttodrift 2.791 Er det forlagene eller kommunerne, der skal disponere disse midler? 11,5 % 122 Andre medier 204 Bøger Bruttodriftudgifter, materialeudgifter og bogudgifter Folkebiblioteker, hele landet, mill kr , 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
  42. 42. Hvorfor DDB? 1. Fælles udviklingskraft i sektoren – udviklingsmiljø i bibliotekerne 2. Støtte fra KL og staten = politisk synlighed 3. Et potentielt samlende brand – jvfr. logo-kaos i bibliotekerne 4. Økonomiske gevinster ved indkøbssamarbejdet 5. Værdiberigede services Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  43. 43. Hvorfor DDB? (2) 6. Økonomiske gevinster ved udvikling i Open Source 7. Udviklingspulje på 10 mill. kr. årligt – rugekasse for udvikling 8. Kompetenceudvikling – CB’erne 9. Kvalitet og tryghed for bibliotekerne Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  44. 44. Mission DDB styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgere adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  45. 45. Vision Frem mod 2015 - skaber vi en fleksibel og ressourceeffektiv platform til formidling af digitale materialer via samatrbejde -øger vi udbredelsen og anvendelsen af digitale bibliotekstilbud - fremmer vi borgernes muligheder for selv at skabe indhold Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
  46. 46. SLUT Thank you, DDB Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

×