En beskrivelse af Danskernes Digitale Bibliotek pr. januar 2014

1. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

3. Hvad er DDB
Infrastruktur for digitale objekter
Integration af services
ERMS (Electronic Resource Management System)
CULR (Core User Library Registry)
SAOU (Service for Authentication of Objects and Users)
+
Indkøbssamarbejde
+
Formidlingssamarbejde
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

4. Organisering
Styregruppe
Koordinationsgruppe
Sekretariat
Indkøb
It-gruppe
Udvikling og formidling

5. Hvad får man?
Basispakke
DDB organisationen
6 mio. kr. i puljemidler
Indkøbssystem til administration af digitale materialer
Statistikløsning, der viser, hvad der virker og hvad der kan gøres bedre
Diverse integrationer, så der skabes sammenhæng
Apps til smart phones og tablets (OS og Android)
Teknisk support af den samlede infrastruktur
Indkøbssamarbejde
Organisation til forhandling af digitale ressourcer
Effektive administrative processer til understøttelse af bibliotekernes indkøb
Kommunen bestemmer selv hvilke digitale ressourcer, der ønskes
Ingen udgifter udover DDB basispakke
Betaling for digitale ressourcer ikke inkluderet
CMS
Hjemmeside, som kan formidle de forskellige bibliotekstilbud til
borgerne på en overskuelig og indbydende måde. Pakken indeholder drift,
vedligehold (systemadministration) og suppor t af en CMS-løsning
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

6. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

7. Økonomi
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

8. Finansiering
Staten: 16,8 mill. kr
Kommunerne: 27,6 mill. kr
Udmelding forår 2013
5,10 kr. pr. indbygger
Hvis alle kommuner er med:
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

9. Finansiering
Pris efter tilmeldingen 1. september
3,74 pr. indbygger
3,03 for basispakke og 0,71 kr for CMS
96 kommuner har tilmeldt sig Basispakken
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

10. DDB budget 2014
Udgifter
mill kr
Drift stat
9,1
Tilskud stat
7,8
7,5
Særlige midler (kun i 14)
mill kr
3,4
Pulje
Indtægter
Netbiblioteker
6,7
Midler til fremme af DDB samarbejde
ialt
15,6
17,8
5,2
Gennemførsel af udbud
Kommunalt bidrag
Etablering af infrastruktur
0,5
Drift af infrastruktur
9,0
Hensættelser
1,4
Etablering og drift ialt
Uforbrugt 2013
6,7
Lønudgifter
7,9
Drift af sekretariat
0,6
Rådgivning og konsulentbistand
0,6
Sekretariat i alt
9,1
Udgifter hensat fra 2013
1,4
Ialt
42,8
Ialt
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
14,7
42,8

11. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

13. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

14. CB’ernes rolle..
• overvågning af markedet for nye produkter
• relevansvurdering (faglig vurdering) af
foreslåede produkter
• samle viden om folkebibliotekernes lokale behov
• formidle de forhandlede aftaler/licenser til
folkebibliotekerne
• sikre at overbygningsopgaver og –projekter
samt tværgående indsatser understøttes af
digitale materialer
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

15. Ambassadørnetværk..
Alle digitale materialer fordeles mellem centralbibliotekerne, og hvert
produkt tildeles en ambassadør som kender produktet
•
•
•
•
•
•
udarbejde undervisningsmateriale
lave skabeloner til slutbruger-brugsanvisninger
holde videndelingssiden på centralbibliotek.dk ajour
undervise i CB-regi
give 2. linjes support til DDB’s/DBC’s supportfunktion
abonnere på produktets mailingliste og opdatere centralbibliotek.dk
med relevant information
• orientere DDB om produktudviklingen i relation til forhandling
• følge brugsudviklingen på produktet i relation til forhandling eller
kassation
Ambassadørkorpsets viden kan bruges når de enkelte centralbiblioteker skal
lave regionale undervisningsforløb, når nationale kampagner som “har du
husket din licens?” skal produceres etc.
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

16. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

17. Bruttodriftudgifter
Folkebiblioteker, hele landet, kr. pr. indb, excl. inflation
600
478
500
Prisindeks
548
454
400
300
200
100
390
Prisindeks
462
Inflationen udgør
i hele perioden
knap 36 %
Siden 2006
er bruttodriftudgiften
faldet med 20 %
Den faktiske udgift er
faldet med
17 % i hele perioden
1998-2012
0
1998 1999 2000 20012002 2003 2004 2005 20062007 2008 2009 2010 20112012
Rolf Hapel, Borgerservice og
Biblioteker, Aarhus Kommune
Kilde: Kommunale Nøgletal, Økonomi- og
Indenrigsministeriet

18. Bruttodriftregnskab
Folkebibliotekerne i Danmark
3.000.000
2.900.000
2.886.017
2.910.841
- 3,3 %
2.800.000
2.790.901
2.700.000
2.791.007
2.600.000
2.500.000
2.400.000
2.300.000
2.200.000
2.100.000
2.000.000
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

19. Materialeudgifter, bøger
Regnskab
230.000
225.000
224.688
220.000
215.000
209.630
- 9,5 %
209.120
210.000
205.000
204.376
200.000
195.000
190.000
2009
2010
2011
2012
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

20. Materialeudgifter, andre materialer
Regnskab
160.000
145.995
147.086
140.000
- 16,6 %
128.981
121.622
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

21. Bibliotekernes samlede bruttodriftsramme 2.791 mill. kr
Heraf materialekøb 320 mill. kr = 11,5 %
(12,8 % i 2009)
En stadig mindre del af vore udgifter
går til indkøb af substans!
Vi skal have mest mulig value for money!!
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

22. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

24. Leveranceplanen
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

25. Ereolen, Bibzoom,
Litteratursiden etc.
nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

26. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

27. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

28. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

29. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

30. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

31. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

32. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

33. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

34. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

35. Bapps
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

36. Biblioteket Online
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

37. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

38. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

39. Biblioteksvagten
Bibzoom
”Den hemmelige loge”
E17 og E17 Direkte
ekurser
eMusik
eReolen
Filmstriben
Juraport
Litteratursiden
2014 overgangsår
Driftstøtte til Litteratursiden,
Palle’s Gavebod og Biblioteksvagten:
3,4 mill
Udviklingsmidler i 14:
7,5 mill kr
Netlydbog
Palles Gavebod – og sikkert andre!
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

40. Proces
KG møde 18. februar
1. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi
og aftale-format til netbiblioteker
Sekretariat bearbejder input
KG møde 4. marts
2. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi
og aftale-format til netbiblioteker
Sekretariat bearbejder input
Snarest herefter
Strategi og aftaleformat foreligger
Faggruppe om formidling nedsættes
Forhandlinger med netbiblioteker
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

41. Nogle strategielementer, der skal tages stilling til..
Hvad betyder det, at et netbibliotek er indlemmet i DDB?
Skal der være flere niveauer af tilknytning til DDB?
Hvis ja, skal vi så sige, at nogle kan køre på infrastrukturen, men ikke være en
egentlig del af DDB?
Hvad skal vi kræve af en fuld tilknytning til DDB? – skal vi satse på fælles
”branding? Skal DDB-logoet fremgå af hovedsider og subsider?
Vil vi nægte nogen at køre på infrastrukturen, selvom de ønsker det?
Og i givet fald – ud fra hvilke kriterier?
Skal nogle af netbibliotekerne have driftstilskud og ikke kun udviklingstilskud –
og i givet fald, hvorfor?
Skal der laves tematiske ”calls” for at få udviklet specifikke services?
Skal udviklingstilskud gives ud fra ansøgning og hvordan skal kriterierne for
tildeling være – er det en videreførsel af de kriterier, der blev anvendt i den
”gamle” koordinationsgruppe for netbiblioteker eller skal der formuleres nye
kriterier?
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

42. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

43. ”En kanalstrategi kan fremme
hurtigere skift fra udlån af
fysiske materialer til
downloads og spare samfundet
for mange ressourcer”
”I sidste ende –
hvis det er målet – åbner
denne udvikling for at kunne
nedlægge bibliotekerne som
fysiske enheder til fordel for et
rent virtuelt udlån på nettet”
Lars Monrad-Gylling, KMD
Jørgen Bardenfleth, Microsoft
Martin Lippert, TDC

44. En politisk diskussion..
Bruttodrift
2.791
Er det forlagene eller
kommunerne, der skal
disponere disse midler?
11,5 %
122
Andre medier
204
Bøger
Bruttodriftudgifter,
materialeudgifter og
bogudgifter
Folkebiblioteker, hele landet,
mill kr , 2012
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

45. Hvorfor DDB?
1. Fælles udviklingskraft i sektoren – udviklingsmiljø
i bibliotekerne
2. Støtte fra KL og staten = politisk synlighed
3. Et potentielt samlende brand – jvfr. logo-kaos i
bibliotekerne
4. Økonomiske gevinster ved indkøbssamarbejdet
5. Værdiberigede services
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

46. Hvorfor DDB? (2)
6. Økonomiske gevinster ved udvikling i Open
Source
7. Udviklingspulje på 10 mill. kr. årligt – rugekasse
for udvikling
8. Kompetenceudvikling – CB’erne
9. Kvalitet og tryghed for bibliotekerne
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

47. Mission
DDB styrker, effektiviserer og synliggør
det samlede offentlige bibliotekstilbud
og sikrer alle borgere adgang til
udvalgt, kvalitativt, aktuelt og
alsidigt medieindhold via digitale
platforme
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

48. Vision
Frem mod 2015
- skaber vi en fleksibel og ressourceeffektiv
platform til formidling af digitale materialer
via samatrbejde
-øger vi udbredelsen og anvendelsen af
digitale bibliotekstilbud
- fremmer vi borgernes muligheder for selv
at skabe indhold
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

49. SLUT
Thank
you,
DDB
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune