Download to read offline
Uploaded byRolf Hapel
DDB status januar 2014
En beskrivelse af Danskernes Digitale Bibliotek pr. januar 2014
DDB status januar 2014
- 1. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 3. Hvad er DDB Infrastrukturfor digitale objekter Integration af services ERMS (Electronic Resource Management System) CULR (Core User Library Registry) SAOU (Service for Authentication of Objects and Users) + Indkøbssamarbejde + Formidlingssamarbejde Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 4.
- 5. Hvad får man? Basispakke DDBorganisationen 6 mio. kr. i puljemidler Indkøbssystem til administration af digitale materialer Statistikløsning, der viser, hvad der virker og hvad der kan gøres bedre Diverse integrationer, så der skabes sammenhæng Apps til smart phones og tablets (OS og Android) Teknisk support af den samlede infrastruktur Indkøbssamarbejde Organisation til forhandling af digitale ressourcer Effektive administrative processer til understøttelse af bibliotekernes indkøb Kommunen bestemmer selv hvilke digitale ressourcer, der ønskes Ingen udgifter udover DDB basispakke Betaling for digitale ressourcer ikke inkluderet CMS Hjemmeside, som kan formidle de forskellige bibliotekstilbud til borgerne på en overskuelig og indbydende måde. Pakken indeholder drift, vedligehold (systemadministration) og suppor t af en CMS-løsning Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 6. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 7. Økonomi Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 8. Finansiering Staten: 16,8 mill.kr Kommunerne: 27,6 mill. kr Udmelding forår 2013 5,10 kr. pr. indbygger Hvis alle kommuner er med: Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 9. Finansiering Pris efter tilmeldingen1. september 3,74 pr. indbygger 3,03 for basispakke og 0,71 kr for CMS 96 kommuner har tilmeldt sig Basispakken Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 10. DDB budget 2014 Udgifter millkr Drift stat 9,1 Tilskud stat 7,8 7,5 Særlige midler (kun i 14) mill kr 3,4 Pulje Indtægter Netbiblioteker 6,7 Midler til fremme af DDB samarbejde ialt 15,6 17,8 5,2 Gennemførsel af udbud Kommunalt bidrag Etablering af infrastruktur 0,5 Drift af infrastruktur 9,0 Hensættelser 1,4 Etablering og drift ialt Uforbrugt 2013 6,7 Lønudgifter 7,9 Drift af sekretariat 0,6 Rådgivning og konsulentbistand 0,6 Sekretariat i alt 9,1 Udgifter hensat fra 2013 1,4 Ialt 42,8 Ialt Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune 14,7 42,8
- 11. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 13. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 14. CB’ernes rolle.. • overvågningaf markedet for nye produkter • relevansvurdering (faglig vurdering) af foreslåede produkter • samle viden om folkebibliotekernes lokale behov • formidle de forhandlede aftaler/licenser til folkebibliotekerne • sikre at overbygningsopgaver og –projekter samt tværgående indsatser understøttes af digitale materialer Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 15. Ambassadørnetværk.. Alle digitale materialerfordeles mellem centralbibliotekerne, og hvert produkt tildeles en ambassadør som kender produktet • • • • • • udarbejde undervisningsmateriale lave skabeloner til slutbruger-brugsanvisninger holde videndelingssiden på centralbibliotek.dk ajour undervise i CB-regi give 2. linjes support til DDB’s/DBC’s supportfunktion abonnere på produktets mailingliste og opdatere centralbibliotek.dk med relevant information • orientere DDB om produktudviklingen i relation til forhandling • følge brugsudviklingen på produktet i relation til forhandling eller kassation Ambassadørkorpsets viden kan bruges når de enkelte centralbiblioteker skal lave regionale undervisningsforløb, når nationale kampagner som “har du husket din licens?” skal produceres etc. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 16. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 17. Bruttodriftudgifter Folkebiblioteker, hele landet,kr. pr. indb, excl. inflation 600 478 500 Prisindeks 548 454 400 300 200 100 390 Prisindeks 462 Inflationen udgør i hele perioden knap 36 % Siden 2006 er bruttodriftudgiften faldet med 20 % Den faktiske udgift er faldet med 17 % i hele perioden 1998-2012 0 1998 1999 2000 20012002 2003 2004 2005 20062007 2008 2009 2010 20112012 Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Kilde: Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet
- 18. Bruttodriftregnskab Folkebibliotekerne i Danmark 3.000.000 2.900.000 2.886.017 2.910.841 -3,3 % 2.800.000 2.790.901 2.700.000 2.791.007 2.600.000 2.500.000 2.400.000 2.300.000 2.200.000 2.100.000 2.000.000 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 19. Materialeudgifter, bøger Regnskab 230.000 225.000 224.688 220.000 215.000 209.630 - 9,5% 209.120 210.000 205.000 204.376 200.000 195.000 190.000 2009 2010 2011 2012 Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 20. Materialeudgifter, andre materialer Regnskab 160.000 145.995 147.086 140.000 -16,6 % 128.981 121.622 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 21. Bibliotekernes samlede bruttodriftsramme2.791 mill. kr Heraf materialekøb 320 mill. kr = 11,5 % (12,8 % i 2009) En stadig mindre del af vore udgifter går til indkøb af substans! Vi skal have mest mulig value for money!! Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 22. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 24. Leveranceplanen Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 25. Ereolen, Bibzoom, Litteratursiden etc. nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn RolfHapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 26. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 27. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 28. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 29. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 30. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 31. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 32. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 33. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 34. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 35. Bapps Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 36. Biblioteket Online Rolf Hapel,Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 37. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 38. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 39. Biblioteksvagten Bibzoom ”Den hemmelige loge” E17og E17 Direkte ekurser eMusik eReolen Filmstriben Juraport Litteratursiden 2014 overgangsår Driftstøtte til Litteratursiden, Palle’s Gavebod og Biblioteksvagten: 3,4 mill Udviklingsmidler i 14: 7,5 mill kr Netlydbog Palles Gavebod – og sikkert andre! Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 40. Proces KG møde 18.februar 1. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi og aftale-format til netbiblioteker Sekretariat bearbejder input KG møde 4. marts 2. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi og aftale-format til netbiblioteker Sekretariat bearbejder input Snarest herefter Strategi og aftaleformat foreligger Faggruppe om formidling nedsættes Forhandlinger med netbiblioteker Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 41. Nogle strategielementer, derskal tages stilling til.. Hvad betyder det, at et netbibliotek er indlemmet i DDB? Skal der være flere niveauer af tilknytning til DDB? Hvis ja, skal vi så sige, at nogle kan køre på infrastrukturen, men ikke være en egentlig del af DDB? Hvad skal vi kræve af en fuld tilknytning til DDB? – skal vi satse på fælles ”branding? Skal DDB-logoet fremgå af hovedsider og subsider? Vil vi nægte nogen at køre på infrastrukturen, selvom de ønsker det? Og i givet fald – ud fra hvilke kriterier? Skal nogle af netbibliotekerne have driftstilskud og ikke kun udviklingstilskud – og i givet fald, hvorfor? Skal der laves tematiske ”calls” for at få udviklet specifikke services? Skal udviklingstilskud gives ud fra ansøgning og hvordan skal kriterierne for tildeling være – er det en videreførsel af de kriterier, der blev anvendt i den ”gamle” koordinationsgruppe for netbiblioteker eller skal der formuleres nye kriterier? Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 42. Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune
- 43. ”En kanalstrategi kanfremme hurtigere skift fra udlån af fysiske materialer til downloads og spare samfundet for mange ressourcer” ”I sidste ende – hvis det er målet – åbner denne udvikling for at kunne nedlægge bibliotekerne som fysiske enheder til fordel for et rent virtuelt udlån på nettet” Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Martin Lippert, TDC
- 44. En politisk diskussion.. Bruttodrift 2.791 Erdet forlagene eller kommunerne, der skal disponere disse midler? 11,5 % 122 Andre medier 204 Bøger Bruttodriftudgifter, materialeudgifter og bogudgifter Folkebiblioteker, hele landet, mill kr , 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
- 45. Hvorfor DDB? 1. Fællesudviklingskraft i sektoren – udviklingsmiljø i bibliotekerne 2. Støtte fra KL og staten = politisk synlighed 3. Et potentielt samlende brand – jvfr. logo-kaos i bibliotekerne 4. Økonomiske gevinster ved indkøbssamarbejdet 5. Værdiberigede services Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 46. Hvorfor DDB? (2) 6.Økonomiske gevinster ved udvikling i Open Source 7. Udviklingspulje på 10 mill. kr. årligt – rugekasse for udvikling 8. Kompetenceudvikling – CB’erne 9. Kvalitet og tryghed for bibliotekerne Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 47. Mission DDB styrker, effektivisererog synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgere adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 48. Vision Frem mod 2015 -skaber vi en fleksibel og ressourceeffektiv platform til formidling af digitale materialer via samatrbejde -øger vi udbredelsen og anvendelsen af digitale bibliotekstilbud - fremmer vi borgernes muligheder for selv at skabe indhold Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
- 49. SLUT Thank you, DDB Rolf Hapel, Borgerserviceog Biblioteker, Aarhus Kommune