Tirsdag morgen skal jeg lave oplæg i Nakskov på mit fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Lolland Kommune har generelt store udfordringer af demografisk karakter. I forhold til bibliotekerne har de holdt fast i en struktur med 8 afdelinger, heraf 2 små ø-filialer. Så der er jo nok en løbende overvejelse om hvordan den fremtidige struktur skal være. I forhold til borgerservice findes det nu kun i Nakskov og Maribo, mens det fysisk er nedlagt i de øvrige 5 "gamle" kommuner. Mit indlæg i dag har afsæt i....

1. LollandBibliotekerne, Januar 2011
Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening

4. Hvordan ser omverdenen på bibliotekerne?
Andre ser måske ikke helt bibliotekerne som vi
selv gør, og et af de mere kuriøse bud på det er
denne reklame fra Mercedes.
http://www.youtube.com/watch?v=DctVteQDRIM

5. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

6. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Historiker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@dbf.dk
www.dbf.dk
http://biblioteksdebat.blogspot.com/

7. Hvem er biblioteket?
 er et identitetshus
 er andet end bare bøger
 udvikles sammen med brugerne
 medvirker til vidensamfundet
 skaber samfundsnytte og sociale kapital

8. E-bog og hva så? se mere på biblioteksdebat.blogspot.com/

10. 1200
Folkebibliotekernes betjeningssteder 1988-2007
1000
800
600
Hovedbiblioteker
400 Filialer
Bogbusser
200
0
1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Hovedbiblioteker 250 250 250 250 253 250 249 249 250 250 251 252 245 244 229 227 224 222 221 97
Filialer 788 738 717 675 651 653 651 651 593 586 545 529 503 501 484 467 428 422 420 422
Bogbusser 68 66 64 64 59 59 56 50 57 56 53 52 52 52 51 48 44 42 40 31
Der bliver færre og færre biblioteker……
…bliver de så større og bedre?

11. Vi låner mere og besøger oftere de
færre og færre biblioteker
Der er nu 499 betjeningssteder
(en halvering siden 1980)
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009
(En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges
hyppigst og af flest mennesker.)
I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
(Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio.
bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)
Digitale udlån 7.294.916
(Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i
alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.)

12. Det moderne bibliotek
og biblioteksforeningens indsatsområder
Det åbne bibliotek
Udvidet åbningstid, men differentieret betjening
Læring
Biblioteket som folkeoplysende mødested
Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er).
Sammen skabe sammenhæng i det digitale og fysiske

13. Kultur til alle

15. En rapport
Og hva’ så?

16. Anbefalinger
1. Åbne biblioteker
2. Inspiration og læring
3. Danskernes digitale bibliotek
4. Partnerskaber
5. Professionel udvikling

18. Hvilken rolle skal biblioteket spille i
udformningen af fremtidens samfund?

19. Det moderne bibliotek
-er måske fantastiske nye bygninger?

20. Bibliotekspressen Nr.17/2010

22. Kulturværftet i Helsingør

23. Multimediehus i Århus:
Udviklet sammen med byens borgere, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner

24. Hjørring Bibliotek - Bosch & Fjord

25. Ordrup Multihal og Bibliotek og Ordrup Gymnasium

26. Hvad er det som biblioteket som fysisk rum kan?

27. Gratisavisen Urban 18.09.09

28. Det moderne bibliotek
-er måske ikke bygninger?
Biblioteket ud hvor folk er:
• børnehavebiblioteker,
• bogstart,
• on-line spørgetjenester,
• biblioteksvagten, netmusikken?, litter
atursiden, netlydbog, palles gavebod
• Danskernes Digitale Bibliotek

29. Findes det ikke på
nettet, findes det ikke!

30. Det digitale Danmark for alle?
”Hej, jeg vil gerne låne noget om første verdenskrig!”
”Ja, har du bestilt en bestemt titel?”
”Øhh nej, skal man det? Min lærer sagde jeg kunne hente noget om emnet her …”
”Jo, men vi skal jo finde ud af hvilken bog, du har brug for så du kan låne den eller vi kan bestille
den hjem”
”Jamen …bog… bestille hjem? … Jeg har min iPad med, jeg troede at jeg kunne downloade en
bog om første verdenskrig her fra biblioteket …?”
”Desværre, de ældre historiebøger
findes kun i papirudgave”
”Øhhh nå, jamen så er det lige meget,
jeg finder noget på nettet hej, hej”

33. Udgangspunkt
• Det fysiske bibliotek skal på Nettet
• Folkebibliotekerne skal have større
gennemslagskraft
• Problemer med den hidtidige indsats
– Organisering
• Det kommunale selvstyre på Nettet
• Isolerede statslige initiativer
• Manglende koordinering
– Tilbuddet – ringe formidling
• Ikke ”content, context and convenience”
• Content leveres med kopibeskyttelse eller i lukkede systemer
• Mange platforme
• Institutionen og ikke brugeren som udgangspunkt

34. Information til Kommunikation
Forstå de nye kommunikationsformer
• Storskærme (i alle størrelser)
• Mobil (bluetoth, sms, mms, skærm……)
• PC
• Sociale teknologier
• Broadcast
• Snak – chat- fortælling – dialog
• Og alt det andet…….

37. Bibliotekernes 10 største sites, antal besøg dec. 2009
350,000
300,000
250,000
200,000
150,000
100,000
50,000
0

38. Benyttelsen af alle bibliotekstjenester og dr.dk i dec. 2010
25,000,000
20,000,000
15,000,000
10,000,000
5,000,000
0
dr.dk Bibliotekerne i alt

39. Fordeling af tidsforbrug på Nettet (1-2 time om
dagen)

53. Gratis
• Er gratis det gode brand for biblioteket?
• Eller er alt på vej mod gratis
– tdc play – spotify
– The long tail
• Hvorfor koster det så 22 kr. hver gang en
låner downloader en lydbog?

55. Læring i biblioteket
• Bogstart
• Læselyst
• Lektiecaféer
• Online lektiecafé
• Medborgercentre
• ”Lær’ mere” og spektret af it-læringstilbud
• Diverse sprogtiltag – vi læser avisen
sammen m.v.

57. andet pic
Købegui
de – nyt
billede.

59. Attraktive partnere
For det første er folkebibliotekerne attraktive partnere, fordi de
kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er
professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for
åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i
lokalsamfundet. Derudover er der bibliotekets faciliteter:
Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har
mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med
lange åbningstider.
Særligt attraktiv er adgangen til
den brede brugerkreds.

61. Fælles og unikke kerneydelser i Borgerservice og Biblioteker
Borgerservice Biblioteker
Samling af
information
Indledende Låneradmini-
sagsbe- Tilgængelighed af stration
handling information Vejledning i
information
Regelstyret
sagsbe- WEB-services
handling
Læring Medier/information
Markedsføring
Generel
kommuneinformation Vejviserfunktion Offentligt rum
Skønsmæssig
sagsbehandling
Individuel
information
Kørsel

66. Service?
• http://www.youtube.com/watch?v=5k
D0QpaweYY

69. Er vi dem vi tror vi er?

70. ERKENDELSE/ERFARING
INNOVATION
EMPOWERMENT
ENGAGEMENT
©Dorte Skot-Hansen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard-Rasmussen 2009

71. ERKENDELSE/ERFARING
INNOVATION
EMPOWERMENT
ENGAGEMENT
©Dorte Skot-Hansen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard-Rasmussen 2009

73. Indsatsområder 2010-11
Læring i biblioteket
DB vil
• at bibliotekerne sikre, at alle borgere kan få de
nødvendige kompetencer, for at kunne tage del
• have fokus på udnyttelse af de digitale muligheder
• udvikle bibliotekernes folkeoplysende rolle

74. Indsatsområder 2010-11
24 / 7 – det altid tilgængelige bibliotek
DB vil
• udvidet åbningstid, men differentieret betjening
• sammenhængen i det digitale og fysiske bibliotekstilbud
• tage udgangspunkt i borgernes behov

75. Indsatsområder 2010-11
Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er).
DB vil
• have fokus på særligt relevante partnerskaber
• sammenhæng i de digitale og fysiske biblioteker gennem
partnerskaber
• udvikling af en national
digitaliseringsindsats

76. Hva’ vil I?

77. I kan se mit oplæg på
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Michel Steen-Hansen
msh@dbf.dk
www.dbf.dk
http://biblioteksdebat.blogspot.com/