Peter Wemg, lektor på Professionshøjskolen Metropol, fortæller om projektet Tidlig Matematikindsats, der via intensive læringsforløb på 41 skoler over hele landet styrker både fagligt stærke elever og fagligt svage elever.

1. KORA den 2. november 2015.
TMTM og højtflyvende elever?
Don’t assume that all gifted children are the same
–
a mathematically gifted child needs something
very
different from a verbally gifted child
Ellen Winner

2.  Fra TMF til TMTM? Fra Frederiksberg til
”Danmark uden for Frederiksberg”!
TMTM 2014 -2016
41 SKOLER
328 FOKUS-ELEVER FRA 2. KLASSETRIN MODTAGER OVER
12 UGER 48 LEKTIONER
164 HØJTFLYVENDE!
KNAP 3000 ELEVER FRA 2. KLASSE DELTAGER SOM
KONTROLGRUPPE

5.  Hvorfor er de højtflyvende elever kommet
med? Erfaringer fra en skole på Frederiksberg!
- Styrke lærernes fokus på de højflyvende elever som
elever med særlige behov!
FÆLLES MÅL 2009.
Elever med særlige behov
Hvis eleven skal hjælpes videre på en kvalificeret måde, kræver det, at
læreren sætter sig ind i elevens tankegang. Det vil for det meste kræve,
at læreren går i dialog med eleven om matematikken. I dialogen er det
muligt at få
indblik i, hvilke strategier eleven har anvendt. “Hvad tænkte du, da du
løste den opgave?” “Fortæl lidt mere om, hvordan du regnede der…” I
dialogen bliver det klart for både lærer og elev, hvor eleven er henne i
forhold til det faglige område.
Det er vigtigt, at læreren ikke kun lytter til de elever, der har
vanskeligheder i matematik – alle elever har glæde af dette, også de
allerdygtigste. Det er væsentligt, at de ikke bliver dem, der aldrig har
lektier for, og altid skal hjælpe de andre. De må også have udfordringer –
der er altid mere at lære, også for de dygtige.
Læreren kan fx supplere med en anden type opgaver til de elever med
faglig udfordring på et andet niveau. Men for at bevare det matematiske
fællesskab i klassen er det også vigtigt at arbejde med de samme
problemstillinger i hele klassen, og det kræver, at det er
problemstillinger, hvor det er muligt at differentiere.

6. Det er positivt for hele læringsmiljøet i klassen, når nogle – måske nogle
af de dygtige – griber en udfordring og bliver lidt “matematisk
frustrerede”, fordi nødden er lidt svær at knække. Et enkelt hint fra
læreren i problemløsningsprocessen
kan hjælpe eleven videre, så eleven stadig har ejerfornemmelse for
løsningen af problemet.
Læreren må altså have øje for dem, der skiller sig ud, hvad enten det er
pga. matematikvanskeligheder eller pga. et matematikoverskud. De kan
alle lære mere.
- Manglende pædagogiske viden og ditto manglende
fag-fagligeudfordringer til de højtflyvende elever!
- Didaktisk problem med højtflyvende elever!

7.  Fokuseringen på de højt flyvende i TMTM.
- Den optimale didaktiske trekant!
- Lærernes opfattelse/definition af højtflyvende
elever!
Karakteristik af disse!
Modstillet lavtflyvende elever!
Lærernes erfaringer med undervisning/kortlægning
af højtflyvende elevers i TMTM.
Informationskilder:
Observationer, videooptagelser, test, spørgeskema,
interviews og litteraturstudier!
Elev
LærerMatematik

8.  STØRRE FOKUS PÅ PROBLEMBEHANDLING SOM MÅL
OG MIDDEL I UNDERVISNINGEN!
Problem solving is a hallmark of mathematical activity and a
major means of developing mathematical knowledge!
Problem solving is natural to young children because the world is
new to them, and they exhibit curiosity, intelligence, and flexibility
as the face new situations.(NCTM, 2000)
Rapport:
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM
MATEMATIK
TIK
Udgivet august 2014 af:
Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen
Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College.
ANBEFALER SOM ET UD AF 5 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER.
SYSTEMATISKE TILGANGE TIL
MATEMATISK PROBLEMBEHANDLING!