SlideShare a Scribd company logo
1 of 9
Download to read offline
1
FORMANDENS BERETNING VED VAT'S
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
DEN 25. MAJ 2005
Velkommen til årets ordinære repræsentantskabsmøde.
Jeg vil aflægge en kort beretning for VAT’s aktiviteter i det forgangne samt forelægge
• regnskabet for 2004
• forslag til revision af 2005-budgettet
• forslag til takstregulering pr.15. januar 2006
• forslag til 2006-budgettet
• og forslag til budgetoverslag 2007-2009 samt
• forslag til bemyndigelse til bestyrelsen i forbindelse med udmøntning af strukturreformen
ÅRET, DER GIK.
Passagertal
Det væsentligste nøgletal for en vurdering af det forløbne år er passagertallet, der faldt med ca. 800.000
rejser, hvilket svarer til ca. 4 %.
Dette var det foreløbige lavpunkt efter en lang periode, hvor vi havde oplevet en vækst i antallet af
kunder. Nedgangen startede i 2002, hvor antallet af rejser med VAT faldt med ca. 2 % i forhold til
2001 og igen med ca. 6 % fra 2002 til 2003.
Der er ingen tvivl om, at de passagerfald, vi har oplevet, primært kan tilskrives dels de ekstraordinært
store takststigninger, som vi gennemførte i de 3 år, og dels de kørselsreduktioner, som skete både i
2003 og 2004.
Takststigningerne var nødvendige, da priserne ved 5. udbud i 2002 steg med 20 %, og der ikke var ba-
sis for at hente hele ekstraudgiften ind gennem øget betaling fra amt og kommuner. Samtidig blev det
meldt ud, at staten fra 1. januar 2004 ville fjerne sit tilskud til takstnedsættelsen. Og endelig var der
kommuner, der ønskede at spare i deres betaling til VAT fra 2003, hvorfor vi skar i kørslen flere steder.
2
For at få sat en stopper for den negative udvikling havde vi i bestyrelsen i slutningen 2003 en drøftelse
med kommunerne om, hvad der skulle være de fremtidige målsætninger for VAT. Disse målsætninger
vedtog bestyrelsen i december 2003, og de blev forelagt for jer på repræsentantskabsmødet i maj sidste
år.
De justerede målsætninger tog udgangspunkt i, at opgaven i de kommende år var at få bremset op for
den passagerflugt, som vi havde oplevet i 2002 og 2003, og som forventedes at fortsætte i såvel 2004
som 2005.
Målsætningen betyder, at VAT, efter de i 2003 og 2004 gennemførte besparelser, i alt overvejende grad
vil opretholde den nuværende betjening i Vejle Amt, og at der vil ske en øget indsats for at fastholde de
nuværende kunder.
Vores udviklingsmålsætning forblev uændret, da bestyrelsen fandt det af afgørende betydning, at vi
holdt fast i at den kollektive trafik løbende skal udvikles – hvis vi på nogen måde skulle gøre os håb om
at få ”vendt skuden”.
Og det er mig en stor tilfredsstillelse i dag at kunne konstatere, at vi allerede er på rette spor. Godt nok
faldt vores passagertal igen i 2004, men ikke så dramatisk som vi havde frygtet. Det ser jeg som et ud-
tryk for, at det er lykkedes at lave en fornuftig tilpasning af tilbuddet til efterspørgslen, samtidig med at
vi har haft fokus på at tilbyde kollektiv trafik til borgerne i Vejle Amt – også dem der bor steder, hvor
underlaget for kørsel er begrænset.
Det sidste er blandt andet kommet til udtryk gennem projektet i Juelsminde Kommune, hvor vi ved
køreplanskiftet i 2004 indførte den såkaldte områdedækkende telekørsel, der kombinerer teletaxa med
brug af traditionel rutekørsel med bus. Ændringen betød hel eller delvis nedlæggelse af nogle af de
tidligere busruter – og dermed var der også for nogle af vores daværende kunder være tale om en ser-
viceforringelse. De kunne samlet set få stort set samme tilbud som tidligere - men de skulle bestille en
taxa for at komme til et punkt, hvor der stiges om til bus.
Denne serviceforringelse skal så måles op imod, at mange fik et tilbud, de ikke tidligere har haft.
3
Det er bestyrelsens vurdering, at denne nye betjeningsform har vist sig at være en succes, som vi kan
udbrede til større dele af amtet, for at sikre målet om at betjene borgerne i Vejle Amt på en fornuftig og
økonomisk forsvarlig måde.
FREMTIDEN
Rejsekort
Også i år vil jeg nævne ”Rejsekortet”.
VAT ønsker, at kortet kan bruges i Vejle Amt så tidligt som muligt, og indtrådte derfor som aktionær i
”Rejsekort A/S”, der blev stiftet den 18. august 2003. Også på dette punkt er vi blandt de trafikselska-
ber, der ønsker at være med til at sættes dagsordenen, når det gælder fremtidens kollektive trafik.
Rejsekortet blev udbudt i 2004 og i marts i år gav bestyrelsen sit endelige Ja til at deltage.
Rejsekortsystemet kan etableres på grundlag af kendt teknologi, og vi regner med, at rejsekortet vil
kunne tages i anvendelse i Vejle Amt i 2009, idet tidsplanen forudsætter, at Rejsekortet sættes i drift i
Hovedstadsområdet medio 2007, og herefter ”rulles” det så udover landet.
Det er bestyrelsens håb og forventning, at VAT’s deltagelse i Rejsekortet vil gøre den kollektive trafik i
Vejle Amt lettere tilgængelig og dermed medvirke til at få flere til at bruge bussen. Samtidig vil rejse-
kortet give os helt nye muligheder for at opsamle data til brug i planlægning af trafikken.
Derfor har bestyrelsen heller ikke haft problemer med at sige ja til deltagelse, selv om strukturreformen
gør, at projektet kommer til at forpligte nogen, der ikke har været med til at tage beslutningen.
Strukturen
Og så kommer vi til strukturen:
Der er sammen med dagsordenen udsendt den politik, som VAT’s bestyrelse har vedtaget så sent som i
april i år, og som vi gerne vil drøfte med jer i dag.
4
Derfor vil trafikchefen efter min fremlæggelse giver en status på arbejdet med etablering af de nye tra-
fikselskaber, og ikke mindst hvad kommunerne skal være opmærksomme på i den forbindelse.
Kort fortalt anbefaler VAT at:
• De kommende trafikselskaber bør som minimum have en størrelse der ca. svarer til hvad VAT
har i dag.
• De kommende trafikselskaber kan også geografisk blive for store. Et stort trafikselskab kan give
risiko for, at selskabet er for langt væk fra kunder, vognmænd, chauffører og kommuner. Sam-
tidig kan et stort trafikselskab betyde, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen i højere grad va-
retager lokale partsinteresser - f.eks. som repræsentant for et bestemt geografisk område, og i
mindre grad de overordnede interesser for den kollektive trafik i det område, selskabet dækker.
• Det nuværende VAT bør med baggrund i de nuværende pendlingsområder indgå udelt i et
kommende trafikselskab.
REGNSKAB 2004.
VAT har i 2004 udsendt ”Nyt fra VAT” efter hvert bestyrelsesmøde.
Derfor kommer det nok ikke bag på nogen, at årets resultat for ordinær drift medfører en betaling fra
amt og kommuner på 112,9 mio. kr. hvilket svarer til budgettet. Betalingen dækker over et regnskabs-
resultat som er ikke mindre end 9,3 mio. bedre end forventet. Der var budgetteret med, at vi skulle tage
knap 7,5 mio. kr. i kassen for at finansiere et forventet underskud, men i stedet kan der lægges 2 mio.
kr. i kassen – heri er også indregnet et mindreforbrug på handicapkørsel på godt 200.000 kr.
Regnskabsresultatet kan alt overvejende tilskrives 2 forhold:
• Som nævnt tidligere blev der i forbindelse med udarbejdelsen af revideret budget 2004 i foråret
2004 forudsat, at VAT’s samlede passagertal på de regionale ruter og bybusser ville falde -
konkret til 17,4 mio. passager mod 18,6 mio. året før. Imidlertid har det vist sig, at de gennem-
førte kørselsreduktioner ikke fik passagererne til at forlade bussen i det omfang, som VAT hav-
de frygtet. Det vurderes ved årets slutning, at passagertallet i 2004 ligger på 17,9 mio. passage-
rer.
5
• Samtidig har vi opnået besparelser i vores betaling til vognmændene, især i Juelsminde hvor det
nye system indtil videre ikke er blevet brugt så meget som vi havde forventet.
For handicapkørsel er årets resultat på 16,2 mio. kr. Dette er som nævnt godt 200.000 kr. bedre end
budgetteret.
Tilgangen til handicapkørselsordningen fortsatte i 2004, men til gengæld faldt det antal ture, som bru-
gerne i gennemsnit årligt kører, fra 28 i 2003 til 25 i 2004. Der blev i 2003 i alt udført 97.144 ture mod
97.921 i 2003 – et fald på knap 1 %.
Bestyrelsen indstiller regnskabet til repræsentantskabets godkendelse.
REVISION AF 2005-BUDGETTET.
Bestyrelsen foreslår en revision af 2005 budgettet.
Det reviderede budget bygger på de betalingssatser, der gælder fra 1. marts 2005 og de satser som
Amtsrådsforeningen forventer vil gælde fra 1. september 2005. Desuden er indregnet effekterne af pas-
sagertallet i 2004, der betyder et generelt løft at vores indtægtsgrundlag, samt udgifter til deltagelse i
Rejsekortet.
Alt i alt er der tale om tillægsbevillinger, der samlet betyder en uændret betaling til ordinær drift fra
kommuner og amt i forhold til det oprindelige budget, nemlig 117,4 mio. kr.
Betalingen til handicapkørsel forventes på at blive 18,3 mio. kr. hvilket også svarer til det oprindeligt
budgetterede.
Bestyrelsen indstiller de foreslåede tillægsbevillinger 2005 til repræsentantskabets godkendelse.
6
TAKSTÆNDRING.
Bestyrelsen foreslår en takstændring fra 15. januar 2006. Takstændringen vil være på ca. 2,8 % og for-
ventes at give en merindtægt i forhold til 2005 på ca. 4,2 mio. kroner.
Fra januar i år har vi iværksat en ændring af rabatstrukturen for børn og pensionister, sådan som det
blev godkendt på Repræsentantskabsmødet sidste år. Over en periode på 4 år – fra 2005 til 2008 – sker
der en reduktion af rabatten fra de nuværende 50 % til 33 %. I 2006 foreslår bestyrelsens, at rabatten
ændres til 42 %. Denne ændring forventes at indbringe yderligere 1,7 mio. kr.
Takststigningen foreslås dels lagt på periodekort, der for voksne stiger i grundtakst fra 293 kr. pr. må-
ned til 301 kr. og for børn fra 158 kr. pr. måned til 175 kr.
Derudover foreslås en takststigning på klippekort, der for voksne stiger i grundtakst fra 92 kr. til 95 kr.
og for børn fra 50 kr. til 55 kr.
Slutteligt foreslås, at grundtaksten på kontantbilletter fastholdes på 17 kr. for voksne men stiger fra 10
til 11 kroner for børn og pensionister.
Bestyrelsen foreslår endvidere, at abonnementsprisen for handicapkørsel med virkning fra 1. januar
2006 ændres fra 240 kr. pr. år til 300 kr. pr. år. Den nuværende abonnementspris har ved udløbet af
2005 været uændret i 6 år.
Bestyrelsen indstiller de foreslåede takstreguleringer til repræsentantskabets godkendelse.
2006-BUDGET.
Ved udarbejdelsen af forslaget til budget for år 2006 har bestyrelsen taget udgangspunkt i det revidere-
de 2005-budget samt det oprindeligt godkendte budgetoverslag for 2006.
Målt i forhold til budgetoverslaget i 2005 priser er der tale om en uændret betaling fra amt og kommu-
ner på 120,7 mio. kr. til ordinær drift.
7
For handicapkørsel er der tale om en betaling, som er 322.000 kr. større end overslaget, svarende til en
vækst på 1,8 %. Væksten i udgifterne til handicapkørsel er forårsaget af en 6 % stigning i taxipriserne.
En stigning, som er større end oprindelig forudsat.
Budget 2006 er – efter en række år præget af store omvæltninger på både indtægts- og udgiftssiden –
præget af en vis stabilitet. De tunge udgifts- og indtægtsposter afviger kun marginalt fra de prisfrem-
skrevne budgetoverslag, og alt i alt er VAT’s økonomi i en god og sund forfatning.
Største budgetmæssige forskydning i forhold til det oprindelige budgetoverslag er, at VAT stiller knap
6 mio. kr. til rådighed for Rejsekort A/S som ansvarlig lånekapital. Som en del af VAT’s forpligtigelse
overfor Rejsekort A/S, skal VAT i perioden 2005-2008 stille ansvarlig lånekapital til rådighed for Rej-
sekort A/S. Beløbet udgør samlet 9,3 mio. kr. over de 4 år. Beløbet tilbagebetales i perioden 2009-2012
med en rentesats på 5 % pr. år
Bestyrelsen indstiller budgetforslaget til repræsentantskabets godkendelse.
BUDGETOVERSLAG 2007-2009.
Der er på baggrund af resultatet af 6. udbud i 2004 ikke regnet med stigende priser ved VAT’s 7. udbud
i 2006, samt ved 8. udbud i 2008
Det lave prisniveau ved 6. udbud hang sammen med en række ændringer i udbudsvilkårene, som vi
foretog i et forsøg på at minimere omkostningerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den vig-
tigste ændring vurderes at have været indførelse af 8-årige kontrakter. Ved blandt andet at fastholde
denne ændring som princip ved kommende udbud, tror vi på, at vi kan holde priserne uændrede i for-
hold til nu.
Der er forudsat et uændret passagertal i overslagsårene i forhold til 2006. Det betyder, at takstudvik-
lingen i overslagsårerne skal følge prisudviklingen indenfor området. Det er derudover forudsat at den
ændrede rabat for børn og pensionister indføres gradvis, som jeg tidligere har nævnt.
Under forudsætning af, at budgetforudsætningerne holder vil der overslagsårene kunne hensætte hen-
holdsvis 3,7, 6,3 og 9,6 mio. kr.
8
Udgifterne til handicapkørsel forudsættes i overslagsårene at være på niveau med 2006, idet ordningen
forventes at være fuldt udbygget ved udgangen af 2006 med et deltagerantal på ca. 4.300 og et årligt
antal ture på 98.000.
Jeg skal ikke undlade at bemærke, at vi bevæger os på usikker grund, når vi snakker budgetter, der skal
gælde efter 1. januar 2007. På nuværende tidspunkt er der nemlig ingen, der kender afgrænsningerne af
de kommende trafikselskaber og slet ikke vedtægter eller modeller for, hvordan det fremtidige finansie-
ringsbehov skal løses. En endelig afklaring på dette sker først i forbindelse med dannelsen af de kom-
mende trafikselskaber.
Men vi er jo nødt til at lave et budget, der udtrykker denne forsamlings holdning til serviceniveau, tak-
ster og offentlig betaling, og så må det indgå som bidrag til fastsættelsen af budgetter i de nye trafiksel-
skaber.
Bestyrelsen indstiller budgetoverslagene til repræsentantskabets godkendelse.
UDARBEJDELSE AF AFTALE OM FORDELING AF PERSONALE, AKTIVER, PASSIVER,
RETTIGHEDER OG PLIGTER SOM LED I KOMMUNALREFORMEN.
Der skal i henhold til lovforslaget om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunal-
reformen indgås en aftale om fordelingen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter samt personale. For
vores vedkommende er aftaleparterne er VAT og Vejle Amt og den eller de myndigheder, som overta-
ger VAT´s opgaver den 1. januar 2007.
Sagen kompliceres en anelse af, at en del af VAT’s personale er udlånt fra Vejle Amt til VAT og som
sådan omfattet af Vejle Amts aftaler, mens medarbejdere ansat efter 1. januar 2003 er ansat direkte i
VAT.
Det er repræsentantskabet, der er VAT’s øverste myndighed, og det er som sådan dem, der skal god-
kende aftalerne. Direktionen foreslår, at VAT’s bestyrelse bemyndiges til at kunne handle på VAT’s
vegne og indgå de nødvendige aftaler med såvel Vejle Amt som den eller de overtagende myndigheder.
9
AFSLUTNING.
Jeg har hermed aflagt beretning over trafikselskabets virke i 2004 og forelagt alle de økonomiske sager
i sammenhæng. Jeg overlader hermed beretningen, bestyrelsens og direktionens forslag til repræsen-
tantskabets velvillige behandling.

More Related Content

Similar to Formandens Beretning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab

Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT 2003|2004|2005|2006 VAT
 
SKATs Kundeservicestrategi 2015
SKATs Kundeservicestrategi 2015SKATs Kundeservicestrategi 2015
SKATs Kundeservicestrategi 2015Jonatan Schloss
 
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT 2003|2004|2005|2006 VAT
 

Similar to Formandens Beretning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab (20)

Årsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2000 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Repræsentantskabsmøde den 25. maj 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Repræsentantskabsmøde den 25. maj 2005 | Vejle Amts TrafikselskabRepræsentantskabsmøde den 25. maj 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Repræsentantskabsmøde den 25. maj 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 13. december 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 13. december 2004 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 13. december 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 13. december 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 3 | April 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 12. december 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 12. december 2005 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 12. december 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 12. december 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 26. april 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 26. april 2004 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 26. april 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 26. april 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 25. april 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 25. april 2005 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 25. april 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 25. april 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 21. februar 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 21. februar 2005 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 21. februar 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 21. februar 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 24. april 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 20. februar 2006 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2005 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Repræsentantskabsmøde den 19. maj 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Repræsentantskabsmøde den 19. maj 2004 | Vejle Amts TrafikselskabRepræsentantskabsmøde den 19. maj 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Repræsentantskabsmøde den 19. maj 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2004 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 30. august 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Bestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts TrafikselskabBestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Bestyrelsesmøde den 23. februar 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
VAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts TrafikselskabVAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
 
SKATs Kundeservicestrategi 2015
SKATs Kundeservicestrategi 2015SKATs Kundeservicestrategi 2015
SKATs Kundeservicestrategi 2015
 
VAT Nyt 4 | December 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 4 | December 2001 | Vejle Amts TrafikselskabVAT Nyt 4 | December 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 4 | December 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2002 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2002 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2002 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2002 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 

Formandens Beretning 2005 | Vejle Amts Trafikselskab

  • 1. 1 FORMANDENS BERETNING VED VAT'S REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 25. MAJ 2005 Velkommen til årets ordinære repræsentantskabsmøde. Jeg vil aflægge en kort beretning for VAT’s aktiviteter i det forgangne samt forelægge • regnskabet for 2004 • forslag til revision af 2005-budgettet • forslag til takstregulering pr.15. januar 2006 • forslag til 2006-budgettet • og forslag til budgetoverslag 2007-2009 samt • forslag til bemyndigelse til bestyrelsen i forbindelse med udmøntning af strukturreformen ÅRET, DER GIK. Passagertal Det væsentligste nøgletal for en vurdering af det forløbne år er passagertallet, der faldt med ca. 800.000 rejser, hvilket svarer til ca. 4 %. Dette var det foreløbige lavpunkt efter en lang periode, hvor vi havde oplevet en vækst i antallet af kunder. Nedgangen startede i 2002, hvor antallet af rejser med VAT faldt med ca. 2 % i forhold til 2001 og igen med ca. 6 % fra 2002 til 2003. Der er ingen tvivl om, at de passagerfald, vi har oplevet, primært kan tilskrives dels de ekstraordinært store takststigninger, som vi gennemførte i de 3 år, og dels de kørselsreduktioner, som skete både i 2003 og 2004. Takststigningerne var nødvendige, da priserne ved 5. udbud i 2002 steg med 20 %, og der ikke var ba- sis for at hente hele ekstraudgiften ind gennem øget betaling fra amt og kommuner. Samtidig blev det meldt ud, at staten fra 1. januar 2004 ville fjerne sit tilskud til takstnedsættelsen. Og endelig var der kommuner, der ønskede at spare i deres betaling til VAT fra 2003, hvorfor vi skar i kørslen flere steder.
  • 2. 2 For at få sat en stopper for den negative udvikling havde vi i bestyrelsen i slutningen 2003 en drøftelse med kommunerne om, hvad der skulle være de fremtidige målsætninger for VAT. Disse målsætninger vedtog bestyrelsen i december 2003, og de blev forelagt for jer på repræsentantskabsmødet i maj sidste år. De justerede målsætninger tog udgangspunkt i, at opgaven i de kommende år var at få bremset op for den passagerflugt, som vi havde oplevet i 2002 og 2003, og som forventedes at fortsætte i såvel 2004 som 2005. Målsætningen betyder, at VAT, efter de i 2003 og 2004 gennemførte besparelser, i alt overvejende grad vil opretholde den nuværende betjening i Vejle Amt, og at der vil ske en øget indsats for at fastholde de nuværende kunder. Vores udviklingsmålsætning forblev uændret, da bestyrelsen fandt det af afgørende betydning, at vi holdt fast i at den kollektive trafik løbende skal udvikles – hvis vi på nogen måde skulle gøre os håb om at få ”vendt skuden”. Og det er mig en stor tilfredsstillelse i dag at kunne konstatere, at vi allerede er på rette spor. Godt nok faldt vores passagertal igen i 2004, men ikke så dramatisk som vi havde frygtet. Det ser jeg som et ud- tryk for, at det er lykkedes at lave en fornuftig tilpasning af tilbuddet til efterspørgslen, samtidig med at vi har haft fokus på at tilbyde kollektiv trafik til borgerne i Vejle Amt – også dem der bor steder, hvor underlaget for kørsel er begrænset. Det sidste er blandt andet kommet til udtryk gennem projektet i Juelsminde Kommune, hvor vi ved køreplanskiftet i 2004 indførte den såkaldte områdedækkende telekørsel, der kombinerer teletaxa med brug af traditionel rutekørsel med bus. Ændringen betød hel eller delvis nedlæggelse af nogle af de tidligere busruter – og dermed var der også for nogle af vores daværende kunder være tale om en ser- viceforringelse. De kunne samlet set få stort set samme tilbud som tidligere - men de skulle bestille en taxa for at komme til et punkt, hvor der stiges om til bus. Denne serviceforringelse skal så måles op imod, at mange fik et tilbud, de ikke tidligere har haft.
  • 3. 3 Det er bestyrelsens vurdering, at denne nye betjeningsform har vist sig at være en succes, som vi kan udbrede til større dele af amtet, for at sikre målet om at betjene borgerne i Vejle Amt på en fornuftig og økonomisk forsvarlig måde. FREMTIDEN Rejsekort Også i år vil jeg nævne ”Rejsekortet”. VAT ønsker, at kortet kan bruges i Vejle Amt så tidligt som muligt, og indtrådte derfor som aktionær i ”Rejsekort A/S”, der blev stiftet den 18. august 2003. Også på dette punkt er vi blandt de trafikselska- ber, der ønsker at være med til at sættes dagsordenen, når det gælder fremtidens kollektive trafik. Rejsekortet blev udbudt i 2004 og i marts i år gav bestyrelsen sit endelige Ja til at deltage. Rejsekortsystemet kan etableres på grundlag af kendt teknologi, og vi regner med, at rejsekortet vil kunne tages i anvendelse i Vejle Amt i 2009, idet tidsplanen forudsætter, at Rejsekortet sættes i drift i Hovedstadsområdet medio 2007, og herefter ”rulles” det så udover landet. Det er bestyrelsens håb og forventning, at VAT’s deltagelse i Rejsekortet vil gøre den kollektive trafik i Vejle Amt lettere tilgængelig og dermed medvirke til at få flere til at bruge bussen. Samtidig vil rejse- kortet give os helt nye muligheder for at opsamle data til brug i planlægning af trafikken. Derfor har bestyrelsen heller ikke haft problemer med at sige ja til deltagelse, selv om strukturreformen gør, at projektet kommer til at forpligte nogen, der ikke har været med til at tage beslutningen. Strukturen Og så kommer vi til strukturen: Der er sammen med dagsordenen udsendt den politik, som VAT’s bestyrelse har vedtaget så sent som i april i år, og som vi gerne vil drøfte med jer i dag.
  • 4. 4 Derfor vil trafikchefen efter min fremlæggelse giver en status på arbejdet med etablering af de nye tra- fikselskaber, og ikke mindst hvad kommunerne skal være opmærksomme på i den forbindelse. Kort fortalt anbefaler VAT at: • De kommende trafikselskaber bør som minimum have en størrelse der ca. svarer til hvad VAT har i dag. • De kommende trafikselskaber kan også geografisk blive for store. Et stort trafikselskab kan give risiko for, at selskabet er for langt væk fra kunder, vognmænd, chauffører og kommuner. Sam- tidig kan et stort trafikselskab betyde, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen i højere grad va- retager lokale partsinteresser - f.eks. som repræsentant for et bestemt geografisk område, og i mindre grad de overordnede interesser for den kollektive trafik i det område, selskabet dækker. • Det nuværende VAT bør med baggrund i de nuværende pendlingsområder indgå udelt i et kommende trafikselskab. REGNSKAB 2004. VAT har i 2004 udsendt ”Nyt fra VAT” efter hvert bestyrelsesmøde. Derfor kommer det nok ikke bag på nogen, at årets resultat for ordinær drift medfører en betaling fra amt og kommuner på 112,9 mio. kr. hvilket svarer til budgettet. Betalingen dækker over et regnskabs- resultat som er ikke mindre end 9,3 mio. bedre end forventet. Der var budgetteret med, at vi skulle tage knap 7,5 mio. kr. i kassen for at finansiere et forventet underskud, men i stedet kan der lægges 2 mio. kr. i kassen – heri er også indregnet et mindreforbrug på handicapkørsel på godt 200.000 kr. Regnskabsresultatet kan alt overvejende tilskrives 2 forhold: • Som nævnt tidligere blev der i forbindelse med udarbejdelsen af revideret budget 2004 i foråret 2004 forudsat, at VAT’s samlede passagertal på de regionale ruter og bybusser ville falde - konkret til 17,4 mio. passager mod 18,6 mio. året før. Imidlertid har det vist sig, at de gennem- førte kørselsreduktioner ikke fik passagererne til at forlade bussen i det omfang, som VAT hav- de frygtet. Det vurderes ved årets slutning, at passagertallet i 2004 ligger på 17,9 mio. passage- rer.
  • 5. 5 • Samtidig har vi opnået besparelser i vores betaling til vognmændene, især i Juelsminde hvor det nye system indtil videre ikke er blevet brugt så meget som vi havde forventet. For handicapkørsel er årets resultat på 16,2 mio. kr. Dette er som nævnt godt 200.000 kr. bedre end budgetteret. Tilgangen til handicapkørselsordningen fortsatte i 2004, men til gengæld faldt det antal ture, som bru- gerne i gennemsnit årligt kører, fra 28 i 2003 til 25 i 2004. Der blev i 2003 i alt udført 97.144 ture mod 97.921 i 2003 – et fald på knap 1 %. Bestyrelsen indstiller regnskabet til repræsentantskabets godkendelse. REVISION AF 2005-BUDGETTET. Bestyrelsen foreslår en revision af 2005 budgettet. Det reviderede budget bygger på de betalingssatser, der gælder fra 1. marts 2005 og de satser som Amtsrådsforeningen forventer vil gælde fra 1. september 2005. Desuden er indregnet effekterne af pas- sagertallet i 2004, der betyder et generelt løft at vores indtægtsgrundlag, samt udgifter til deltagelse i Rejsekortet. Alt i alt er der tale om tillægsbevillinger, der samlet betyder en uændret betaling til ordinær drift fra kommuner og amt i forhold til det oprindelige budget, nemlig 117,4 mio. kr. Betalingen til handicapkørsel forventes på at blive 18,3 mio. kr. hvilket også svarer til det oprindeligt budgetterede. Bestyrelsen indstiller de foreslåede tillægsbevillinger 2005 til repræsentantskabets godkendelse.
  • 6. 6 TAKSTÆNDRING. Bestyrelsen foreslår en takstændring fra 15. januar 2006. Takstændringen vil være på ca. 2,8 % og for- ventes at give en merindtægt i forhold til 2005 på ca. 4,2 mio. kroner. Fra januar i år har vi iværksat en ændring af rabatstrukturen for børn og pensionister, sådan som det blev godkendt på Repræsentantskabsmødet sidste år. Over en periode på 4 år – fra 2005 til 2008 – sker der en reduktion af rabatten fra de nuværende 50 % til 33 %. I 2006 foreslår bestyrelsens, at rabatten ændres til 42 %. Denne ændring forventes at indbringe yderligere 1,7 mio. kr. Takststigningen foreslås dels lagt på periodekort, der for voksne stiger i grundtakst fra 293 kr. pr. må- ned til 301 kr. og for børn fra 158 kr. pr. måned til 175 kr. Derudover foreslås en takststigning på klippekort, der for voksne stiger i grundtakst fra 92 kr. til 95 kr. og for børn fra 50 kr. til 55 kr. Slutteligt foreslås, at grundtaksten på kontantbilletter fastholdes på 17 kr. for voksne men stiger fra 10 til 11 kroner for børn og pensionister. Bestyrelsen foreslår endvidere, at abonnementsprisen for handicapkørsel med virkning fra 1. januar 2006 ændres fra 240 kr. pr. år til 300 kr. pr. år. Den nuværende abonnementspris har ved udløbet af 2005 været uændret i 6 år. Bestyrelsen indstiller de foreslåede takstreguleringer til repræsentantskabets godkendelse. 2006-BUDGET. Ved udarbejdelsen af forslaget til budget for år 2006 har bestyrelsen taget udgangspunkt i det revidere- de 2005-budget samt det oprindeligt godkendte budgetoverslag for 2006. Målt i forhold til budgetoverslaget i 2005 priser er der tale om en uændret betaling fra amt og kommu- ner på 120,7 mio. kr. til ordinær drift.
  • 7. 7 For handicapkørsel er der tale om en betaling, som er 322.000 kr. større end overslaget, svarende til en vækst på 1,8 %. Væksten i udgifterne til handicapkørsel er forårsaget af en 6 % stigning i taxipriserne. En stigning, som er større end oprindelig forudsat. Budget 2006 er – efter en række år præget af store omvæltninger på både indtægts- og udgiftssiden – præget af en vis stabilitet. De tunge udgifts- og indtægtsposter afviger kun marginalt fra de prisfrem- skrevne budgetoverslag, og alt i alt er VAT’s økonomi i en god og sund forfatning. Største budgetmæssige forskydning i forhold til det oprindelige budgetoverslag er, at VAT stiller knap 6 mio. kr. til rådighed for Rejsekort A/S som ansvarlig lånekapital. Som en del af VAT’s forpligtigelse overfor Rejsekort A/S, skal VAT i perioden 2005-2008 stille ansvarlig lånekapital til rådighed for Rej- sekort A/S. Beløbet udgør samlet 9,3 mio. kr. over de 4 år. Beløbet tilbagebetales i perioden 2009-2012 med en rentesats på 5 % pr. år Bestyrelsen indstiller budgetforslaget til repræsentantskabets godkendelse. BUDGETOVERSLAG 2007-2009. Der er på baggrund af resultatet af 6. udbud i 2004 ikke regnet med stigende priser ved VAT’s 7. udbud i 2006, samt ved 8. udbud i 2008 Det lave prisniveau ved 6. udbud hang sammen med en række ændringer i udbudsvilkårene, som vi foretog i et forsøg på at minimere omkostningerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den vig- tigste ændring vurderes at have været indførelse af 8-årige kontrakter. Ved blandt andet at fastholde denne ændring som princip ved kommende udbud, tror vi på, at vi kan holde priserne uændrede i for- hold til nu. Der er forudsat et uændret passagertal i overslagsårene i forhold til 2006. Det betyder, at takstudvik- lingen i overslagsårerne skal følge prisudviklingen indenfor området. Det er derudover forudsat at den ændrede rabat for børn og pensionister indføres gradvis, som jeg tidligere har nævnt. Under forudsætning af, at budgetforudsætningerne holder vil der overslagsårene kunne hensætte hen- holdsvis 3,7, 6,3 og 9,6 mio. kr.
  • 8. 8 Udgifterne til handicapkørsel forudsættes i overslagsårene at være på niveau med 2006, idet ordningen forventes at være fuldt udbygget ved udgangen af 2006 med et deltagerantal på ca. 4.300 og et årligt antal ture på 98.000. Jeg skal ikke undlade at bemærke, at vi bevæger os på usikker grund, når vi snakker budgetter, der skal gælde efter 1. januar 2007. På nuværende tidspunkt er der nemlig ingen, der kender afgrænsningerne af de kommende trafikselskaber og slet ikke vedtægter eller modeller for, hvordan det fremtidige finansie- ringsbehov skal løses. En endelig afklaring på dette sker først i forbindelse med dannelsen af de kom- mende trafikselskaber. Men vi er jo nødt til at lave et budget, der udtrykker denne forsamlings holdning til serviceniveau, tak- ster og offentlig betaling, og så må det indgå som bidrag til fastsættelsen af budgetter i de nye trafiksel- skaber. Bestyrelsen indstiller budgetoverslagene til repræsentantskabets godkendelse. UDARBEJDELSE AF AFTALE OM FORDELING AF PERSONALE, AKTIVER, PASSIVER, RETTIGHEDER OG PLIGTER SOM LED I KOMMUNALREFORMEN. Der skal i henhold til lovforslaget om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunal- reformen indgås en aftale om fordelingen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter samt personale. For vores vedkommende er aftaleparterne er VAT og Vejle Amt og den eller de myndigheder, som overta- ger VAT´s opgaver den 1. januar 2007. Sagen kompliceres en anelse af, at en del af VAT’s personale er udlånt fra Vejle Amt til VAT og som sådan omfattet af Vejle Amts aftaler, mens medarbejdere ansat efter 1. januar 2003 er ansat direkte i VAT. Det er repræsentantskabet, der er VAT’s øverste myndighed, og det er som sådan dem, der skal god- kende aftalerne. Direktionen foreslår, at VAT’s bestyrelse bemyndiges til at kunne handle på VAT’s vegne og indgå de nødvendige aftaler med såvel Vejle Amt som den eller de overtagende myndigheder.
  • 9. 9 AFSLUTNING. Jeg har hermed aflagt beretning over trafikselskabets virke i 2004 og forelagt alle de økonomiske sager i sammenhæng. Jeg overlader hermed beretningen, bestyrelsens og direktionens forslag til repræsen- tantskabets velvillige behandling.