2. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Program
Børnefællesskaber i dagtilbud
• Betydningen af ‘de andre børn’ set fra børnenes perspektiver
• Hvad mener vi med børnefællesskaber?
• Børnefællesskaber som central udviklingsbetingelse på tværs i børnenes
liv
Spørgsmål/debat
• Hvordan understøtter vi børnefællesskaber i det daglige arbejde?
• Hvad skal der til? (fra pædagogernes daglige arbejde, til ledelse, til
forvaltning)
Spørgsmål/debat
3. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Når jeg taler med børn om at gå i børnehave …
Børn ‘peger på’ de andre børns betydning
”Det er sjovt, fordi der er mange børn og man føler sig ikke alene”
”Det er ikke sjovt, når der er nogen der driller”
”Når dine venner er der, er det det bedste sted at være - når man ikke kan
finde sine venner, er det det værste ...” (SFO)
”Det er en god dag, når jeg har leget godt”
3
4. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Kontinuitet på tværs
Børnene fremhæver kontinuitet på tværs af tid og sted, aktiviteter og
konflikter
”Når man bliver uvenner, så er man lidt væk et stykke tid og så bliver man
venner igen – så kunne man gå hen til hinanden og spørge om han vil være
venner igen”
Camilla: Og hver gang jeg er oppe hos Klara og lege med hende, så
gemmer jeg mig, fordi jeg vil ikke hjem.
Klara: (Griner) Kan du huske dengang, da du tissede i bukserne? (C: Ja) så
måtte du få nogle underbukser på af mig … men vi to, vi er veninder.
4
5. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Når man følger børnene …
Det helt centrale er ‘at kunne være med’, være en del af fællesskaber og
opleve ‘tilhør’
Børnene er orienteret mod hinanden – mod at kunne bidrage og at ens
indspil bliver brugt - få indflydelse, være med at præge aktiviteter –
deltage meningsfuldt
Børn udvikler sig og lærer sammen med hinanden, gennem de
fællesskaber de er en del af – som er betydningsfulde for både trivsel og
udviklingsprocesser
Børns deltagelsesmuligheder er flettet sammen – vanskeligheder udvikler
sig i sociale samspil
5
6. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Børnefællesskaber
• En grundlæggende udviklingsbetingelse i børnelivet – et langt mere
omfattende perspektiv end fokus på venskaber/relationer
• Børns ’fælles skaben’ - ’det fælles’ skabes i samspil
• Forskellige positioner i børnenes fællesskaber (udsatte, dominerende,
mv.) er skabt i sociale samspil
• Sociale dynamikker i børnefællesskaberne giver forskellige
deltagelsesmuligheder – får forskellige betydninger for forskellige børn -
ikke mindst på tværs af deres livssammenhænge
7. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Børnefællesskaber
• Børnenes udviklingsmæssige udfordringer er vævet ind i sociale samspil:
forhandlinger, konflikter og muligheder for tage del, bidrage og få
indflydelse
• Børns fællesskaber er i bevægelse og bevægelige
• Struktur og organisering har stor betydning for børnenes sociale
muligheder og måder at lave fællesskaber på …
8. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Børn udvikler sig gennem deltagelse i fællesskaber
Retter fokus på deltagelse i og på tværs af forskellige sociale
sammenhænge,
inddragelse i forskellige fælles aktiviteter og det at bidrage til
fællesskaberne
og herigennem opnå indflydelse på det man er en del af – sine
livsbetingelser, udviklingsmuligheder.
-> har betydning for selvforståelse – oplevelse af egne sociale muligheder
Hvordan udgør børnefællesskaber betingelser for deltagelse?
pædagogisk blik for børnefællesskaber som væsentlig udviklingsstøtte
(inspiration fra bl.a. Hanne Haavind, Anna Stetsenko, Mariane Hedegaard – se fx Højholt 2001, 2011, Højholt & Kousholt 2014, 2018, Kousholt 2011,
Kousholt & Testmann 2017)
8
9. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Case: Mille – en pige, der afviser de andre?
Pædagoger i daginstitution er bekymret
De ser: at Mille går meget rundt alene, er meget stille, virker afvisende og
uinteresseret i de andre børn, tager ikke selv initiativer, forlader lege, meget
opsøgende ift de voksne. De andre børn ’glemmer hende’, anonym
Pædagogerne er bekymret for kommende skolestart og PPR inddrages –
der ønskes hjælp til at støtte Milles legerelationer
(Kousholt&Testman, 2017)
9
10. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Set fra Milles forældre
• Forældre deler bekymring omkring det sociale, men oplever Mille meget
anderledes derhjemme: meget bestemt pige med meget energi, vil ha’
sin vilje, bliver hurtigt sur og frustreret over meget små ting.
• De har mange konflikter med hende hjemme
• De får indtryk af Mille som meget ‘observerende’ i bh. Hun fortæller
hjemme om det, de andre børn gør, ‘som de ikke må’
• Holder hende hjemme, når de kan …(i skolen er ‘friheden’ slut)
10
11. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Handleplan
11
Opfølgning: små legegrupper blev ikke rigtig til noget... Forældre synes det er meget
svært med legeaftaler – problem: indsatser retter sig mod Mille og bliver ‘abstrakte’
12. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Små initiativer og ‘rettethed’, der nemt overses …
En gruppe piger sidder i en sofa og kigger i deres mapper med billeder af
deres familie. De snakker sammen om billederne. En pige rejser sig, og Mille
sætter sig på hendes plads med sin mappe.
Da pigen kommer tilbage, siger hun: ”Flyt dig, det er min plads” til Mille, som
flytter sig uden at sige noget. Mille sætter sig lidt derfra og leger med en
dukke. Mille går over til pigerne i sofaen med sin mappe i hånden og kigger
på.
Pigen siger: ”Du står i vejen, Mille, flyt dig.” Mille rykker to skridt baglæns.
Pigen gentager: ”Du står for tæt på”, og Mille går et stykke væk fra pigerne,
kigger lidt på dem på afstand og går så ud af stuen.
12
13. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Grunde til at søge de voksne …
13
En pædagog spiller guitar til forskellige sanglege. En af legene
handler om, at man skal vise, ”hvad man kan” (hinke, hoppe m.m.),
og her vil alle børnene gerne vælge (ved at række hånden op), hvad
de skal, inklusiv Mille. Marie bliver valgt først. Marie vil hinke og må
vælge en anden at tage med op at hinke.
Næste gang er det Milles tur, og hun kan hoppe. Hun skal vælge én
at tage med op, men ingen af børnene vil med op. Mille går hen til
pigerne efter tur. Pædagogen opfordrer de andre børn til at hoppe
med Mille. Marie svarer, at det er, fordi de hellere vil hinke. Til sidst går
pædagogen med op og hopper med Mille.
14. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Observationer peger på
En børnegruppe, der er meget alders- og kønsopdelt,
Særligt blandt pigerne – klart markerede venskabsrelationer (to og to).
Pædagog: ”Vi har rimelige mange dominerende piger i denne her gruppe”
Under strukturerede pædagogiske aktiviteter snakker børnene mest med
dem de leger med i forvejen
Mille observerer de andre piger ’på afstand’ – tager ’små initiativer’ - bliver
ofte fravalgt, overset og overhørt
-> observationer giver nye forståelser – set fra Milles perspektiv - og nye
muligheder i det pædagogiske arbejde
14
15. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Personlige dilemmaer kan pege på mulige indsatser i
fællesskaberne
Betydningen af at kigge på ’de andre børn’ i forhold til at forstå et barns
vanskeligheder – ofte – når frustration og afmagt stiger – fokuserer vi mere og mere
ind på det barn vi ikke kan forstå – som ser ud til at ’have’ vanskeligheden…
Vanskeligheder får betydning i en konkret sammenhæng blandt andre børn –
må ses ift sociale samspil /i relation til børnefællesskabernes dynamikker
Vanskeligheder får betydning i en konkret sammenhæng blandt andre børn –
betydningen af vanskeligheder opstår i sociale samspil
Fokus på ‘de andre børn’ og deres grunde (til fx afvisninger) - knyttet til
vanskelige dynamikker imellem dem (hierarkier, usikre fællesskaber)
Fokus på børnenes betingelser for at deltage (de voksne samarbejde, vores
måder at strukturere praksis på) -> Det flytter den faglige opgave
(fx Højholt & Kousholt, 2012, 2014)
15
16. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Hvordan understøtter vi børnefællesskaber i det daglige arbejde?
Et pædagogisk blik for børnefælleskaber i det daglige
Viden, der på én gang er der og mangler …
17. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
’Vi ved det jo godt’, men ...
Pædagoger fortæller om at kende til børnenes sociale dynamikker … men
alligevel:
”Det, der slår mig i forhold til det her, det er at der er noget, vi skal være
opmærksomme på, for vi ved det jo godt, og så nogle gange bliver det ikke
til mere.”
’Man prøver jo – men man skal videre med andre ting’.
Viden om sociale dynamikker i børnefællesskabet har en tendens til at
forsvinde ...
(Højholt 2012, Højholt, Kousholt & Stanek, 2014)
17
18. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Et pædagogisk blik for børnefællesskaber
Fokus på sociale samspil, flere børns måder at deltage på, hvordan
børnene stiller betingelser for hinanden, hvordan sociale situationer ser
ud fra flere sider og hvilke muligheder de giver for at tage del og
bidrage.
Hvad karakteriser fællesskabets dynamikker? Hvad er børnene
engageret i? Hvilke præmisser for deltagelse sættes i spil? Fx
(u)sikkerhed: Er vi et ‘vi’?, inddragelse, præmisser, positioner,
bevægelighed?
Inddrage hvad børnene gør i forhold til hinanden - hvordan det ét barn
gør, hænger sammen med hvad andre gør
Hvordan understøtter den daglige struktur børnenes fællesskaber?
Aktiviteter, overgange, opdelinger mv
19. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Børnefællesskaber som omdrejningspunkt for samarbejde
Hvad betyder det for samarbejdet i personalegruppen?
- for samarbejdet med forældre?
Hvad det kræver? – fx ledelsesopbakning
Det flytter vores fokus på hvad samarbejdet skal handle om
– fx ift hvad vi skal videndele om…
20. DORTE KOUSHOLT
16. MAJ 2023 DKOU@EDU.AU.DK
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Litteratur
Højholt, C., Kousholt, D. & Stanek, A.H. (2014). Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber. Dafolo.
Højholt, C., & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I J. Klitmøller, K. Nielsen, & M.
Pedersen (red.), Deltagerobservation: en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (1. udg., s.
77-90). Hans Reitzels Forlag.
Kousholt, D. (2017). Samarbejde med forældre om børns fælles liv i institutioner. I K. E. Petersen, & T.
Erlandsen (red.), Pædagogen som myndighedsperson: en grundbog (s. 287 - 305). Samfundslitteratur
Kousholt, D. (2012). Børnefællesskaber og udsatte positioner i SFO: inklusion og fritidspædagogik. I P. Hviid,
& C. Højholt (red.), Fritidspædagogik og børneliv. (1. udg., s. 192-214).
Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem.
Dansk Psykologisk Forlag.
Kousholt, D. (2005). Børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og familie. I Forældresamarbejde:
Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag.
Kousholt, D., & Testmann, L. (2017). Børn sociale deltagelse og fællesskaber. I T. H. Mortensen
(red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s. 57-78). Akademisk Forlag.(historien om
Mille)
