Digital dannelse df revy-september 2011

588 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
588
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
8
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Digital dannelse df revy-september 2011

  1. 1. Digital dannelse i gymnasieskolen skal styrkes Danske gymnasieelevers vilkår for at tilegne sig og anvende den nødvendige viden er for uensartede. Digital dan- nelse og et nyt partnerskab, som rækker langt ud over bibliotekssektoren, kan være løsningen. Med gymnasie-, fag- og forskningsbibliotekerne som centrale aktører D Af Knud Holch Andersen, ka@thisted-gymnasium.dk, Thisted Gymnasium (pens.) og Thomas Kaarsted, thk@bib.sdu.dk, Syddansk Universitetsbibliotek er er grøde i gymnasieverdenen. Gymnasierne er kommet med i DEFF, og for første gang her- hjemme er der opstået mulighed for national koor- DIGITAL DANNELSE dination og udviklingsindsats i forhold til informations- forsyning, vejledning og forsøg med en ny (digital) did- Begrebet findes i mange variationer, hvoraf aktisk tænkning. Det har allerede udmøntet sig i tilbud om licenspakker, og et fælles bibliotekssystem er under nogle er rettet mod studie- og læringsmiljøer, udvikling, ligesom flere gymnasier indretter studiecen- mens andre er bredere. tre. Andre gymnasier har dog reelt ingen tilbud, og sta- tus er, at der er meget store forskelle – ikke kun fra EU’s definition er fra 2007 og omfatter at loka- region til region og kommune til kommune – men også lisere, evaluere/reflektere, lagre/organisere, pro- fra skole til skole. ducere, præsentere og dele information og kom- munikere/deltage i ”collaborative networks” via Samtidig presser vidensamfundet på. Danmark er en internettet. del af den globale økonomi, og det indebærer, at uddan- nelsesinstitutionerne er nødt til at gennemtænke, hvil- I praksis er udfordringen at omsætte begrebet ken form for læring og uddannelse børn og unge har til en anvendelig pædagogisk og didaktisk prak- brug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige. Risikoen er, at der i en tid, hvor Danmark har hårdt sis, der sikrer livslang digital læring. brug for at understøtte uddannelse, forskning og inno- vation, sker et tab af viden, fordi danske elever ikke har Læs mere om projektet de fornødne kompetencer og adgang til kvalitetssikret ’Digital dannelse i gymnasieskolen’ på: viden. www.digitaldannelse.spruz.com Cut’n paste-kultur Danske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis de fik vejledning af deres lærer og orienterede sig på bib- Nye didaktiske vinde lioteket. I dag surfer alle af sted på oceaner af informa- Men der er ved at ske noget. I uddannelsesverdenen har tion. Kravene til tværfaglighed er store, og det er helt diskussionerne ændret sig fra at handle om, hvordan centralt at udvikle den enkelte elevs evne til kritisk og man kan integrere digitale medier i den eksisterende selektivt at kunne navigere. praksis, til en gentænkning af selve ideen om uddan- nelse, organiseringen af den, og hvem dens aktører er, Det er dog forbundet med udfordringer. Flere gymna- og forskere arbejder med at udvikle ny didaktisk tænk- sielærere oplever forhindringer ved at være informa- ning, der kan imødekomme udfordringerne. tionskompetente vejledere i de store individuelle mellemfaglige opgaver. En plagierings- eller cut’n Og det haster. Allerede i 2009 blev der dokumenteret paste-kultur har bredt sig. Samtidig kommer en sti- en kløft mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannel- gende del af eleverne fra ikke-akademiske familier og sespolitiske prioriteringer og danske folkeskolers og står i uddannelsesmæssig sammenhæng uden et pri- gymnasiers økonomiske og pædagogiske praksis. mært netværk. (Se også Q&A, side 3)20
  2. 2. Erfaringer fra USA dannelse, der er fundamentet for gymnasieskolen, menDe senere år har der herhjemme været iværksat adskil- en videreudvikling af samme.lige gode tiltag mellem biblioteker og uddannelser forat skabe et gensidigt indblik i forståelsen og anvendel- Nu med tænketanksen af informationskompetencer. Tiltagene er ofte ud- Digital dannelse er altså ikke et opgør med fortiden.sprunget fra et bottom-up-perspektiv, og dialogen har Tværtimod. Næste skridt kommer til efteråret, hvor detværet konstruktiv, men sporadisk. videre strategiarbejde tænkes sparket i gang via et bredt partnerskab i projektet ’Tænketank for Digital Dan-Erfaringer fra USA understreger, at en forankring af di- nelse i Gymnasieskolen 2020’, som står for det videregital dannelse og informationskompetence i fagene – og strategiarbejde.skabelse af en ny praksis – fordrer en meget stor grad afinteressent- og brugerinvolvering på alle niveauer. Det Der er nok at tage fat på, og allerede nu tegner der siger her, at indsatsen fremover koncentreres i form af en nogle spor. En fælles forståelse af begrebet og operatio-ny type samarbejde med udgangspunkt i DEFF, Dansk nalisering af digital dannelse er centrale. Det gælderIndustri, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Gymnasi- også den ledelsesmæssige bevågenhed og en genereleskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærer- oprustning på gymnasierne, så integrationen af digitaleforening og Bibliotekarforbundet. medier kan omsættes til praksis. Samtidig er det på længere sigt afgørende at integrere digitale kompeten-Afsæt til national strategi på gymnasieområdet cer i slutmål og faglige bekendtgørelser, som man harSamarbejdet blev skudt i gang ved konferencen ”Digi- gjort det i grundskolen i Norge.tal dannelse og studieforberedelse” på KU-LIFE i Kø-benhavn 23. maj i år. 70 deltagere fra en række organi- Det kræver et nyt fokus på elevernes kompetencer ogsationer, virksomheder og gymnasier deltog. Målet var på samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. I bredestedels at identificere en fælles dagsorden, dels at få input forstand. Her er fælles efteruddannelse af biblioteka-til det fremtidige strategiarbejde. rer/undervisere centralt, men også et helt nyt fokus på de videregående uddannelsers nuværende praksis cen-Dagen kortlagde, at der er et forskningsmæssigt afsæt. trale. Som Kirsten Drotner pointerede, er det væsentligtDerfor deltog professorerne Harry Haue (almendan- at gentænke undervisningen både på gymnasierne ognelse i gymnasieskolen), Kirsten Drotner (unges medie- universiteterne. Det involverer i høj grad gymnasie-,kultur) og Helle Mathiasen (implementering af it i fag og forskningsbibliotekerne, som kan få en ny oggymnasieskolen). Et mere udtømmende referat fra central betydning for samspillet med læringsmiljøernedagen, hvor også direktør Jens Thorhauge (Bibliotek og og muligvis en anden form for involvering end i dag.Medier) og Tom Togsverd (Dansk Industri) deltog, kanlæses på projektets hjemmeside (se faktaboks). Udvalgt litteraturDet femte element Mie Buhl: ”2.0’erne - den sociale uddannelsespraksis”.En af hovedkonklusionerne var, som Kirsten Drotner Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4-2010.pointerede, at det internationale samfund puster os inakken, og det vil politisk set tvinge os til at tænke i Kirsten Drotner og Thomas Illum Hansen: Digitale læ-nye redskaber, nye fagligheder og ny kreativitet. Det ringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ung-fordrer en meget bred netværksdannelse og et mere domsuddannelser. DREAM. 2009.synligt top-down-perspektiv end hidtil. Karsten Gynter (red.): Didaktik 2.0: læremiddelkulturI mange år har forskellige ildsjæle forsøgt sig, men re- mellem tradition og innovation. Akademisk Forlag.sultatet er, at vi uddannelsesmæssigt stadig halter efter 2010.de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derforbliver det blandt andet interessant, når Helle Mathiasen Claus Holm, Trine Schreiber, Pia Hvid Tønnesen ogi efteråret offentliggør sin følgeforskning af 12 it-pro- Annegret Friedrichsen: Informationskompetence i gym-jekter i gymnasieskolen. I den forbindelse opfatter hun i nasiet – et debatoplæg. DPU/Aarhus Universitet. 2010.øvrigt begrebet it som fastlåst og tilbageskuende og Lotte Nyboe: Digital Dannelse. Børn og unges medi-mener, at der i stedet bør være fokus på digitale medier. ebrug og -læring inden for og uden for institutionerne. Frydenlund. 2009.Alle aktører i gymnasieskolen er enige om, at kompe-tencer som at læse, skrive, regne og tale engelsk er helt Thomas Ryberg og Marianne Georgsen: ”Enabling Di-uomgængelige. Digital dannelse, som sikrer fokus på gital Literacy”. Nordic Journal of Digital Literacy, 2-adgang, anvendelse, deling, refleksion og kritisk anven- 2010.delse, er en femte væsentlig kompetence. Det er, somHarry Haue forklarede, ikke et opgør med den almen- 21

×