1. Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
Den Levende Familie
Rudkøbing maj 2013
Relations Fokuseret Terapi
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
1
2. Relationel etik – rummet imellem
• En etik hvor alle medlemmer af det sociale
fællesskab kan føle sig anerkendte.
• At an-erkende ….knytte an til den andens
erkendelse.
• Den Anerkendende Dialog – et bud på en
praksis i relationel etik
• At opretholde dialogen – retten og pligten til
at artikulere en uretsfølelse
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
3. Relationel psykologi
• Mentaliseringsbaseret arbejde med par og forældre
• Tilknytning – tryg/utryg danner basis for udvikling af evnen
for mentaliseren / refleksiv funktion
• Det Anerkendende Nærvær / Mentaliseren er:
evnen til at se os selv som andre ser os
og
evnen til at se andre som de ser sig selv
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
4. Relationel neurobiologi
• Forestillingen om at hjernens udvikling i al
væsentlighed bestemmes af relationens
kvalitet livet igennem
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
5. Grundlaget for den Relationsfokuserede Terapi
Tilknytnings-erfaringer
Overlevelses-strategier
Mentalisering
Hjernens udvikling
Min fortælling og narrativet
8. Anerkendelse og Værdsættelse
Metaforen med broen:
Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til den
anden og anerkender den virkelighed der levet i "dit land" ud fra
dit perspektiv.
Når vi værdsætter hinanden så bliver vi på vores side af broen
og taler til den anden som står på den anden side af broen om
hvad jeg værdsætter hos ham/hende set fra "mit land"/ set fra
mit perspektiv.
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
8
16. ”The baby looks at his mother's face and
finds himself there ”
D. Winnicott
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
16
17. Ed Tronick: The Still-face video
Babyer gør det samme som voksne par:
- Rækker ud
- Proteserer
- Afviser
- Bryder sammen
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
17
18. Den ægte evne mht. at kunne differentiere
sig, er gennem det at være sammen.
Vi individuerer sammen med /gennem andre
mennesker, og ikke ved at gå væk fra
andre personer.
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
18
19. Tilknytningsrelationen er nødvendig
for at barnet kan udvikle
evnen til at regulere affekt,
- idet intet menneske er født med evnen til
at regulere følelsesmæssige reaktioner
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
19
20. Haldor Øvreeide:
”Ved at jeg viser, at jeg ser dig, så ser du
mig, for i min hjælpeløshed har jeg brug
for, at du ser mig.”
”Dit ansigt er før mit, fordi jeg har behov for
en tilgang til dig, for at jeg kan blive til mig.”
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
20
21. Den Trygge base
En flydende balance mellem tilknytning og udforskning er
karakteristisk for den sunde funktion
Tryg tilknytning understøtter udforskning
Tilknytningspersoner skaber mulighed for:
En tryg base hvorfra der kan udforskes
En tryg havn at vende tilbage til hvis der opstår
problemer
22. Tryghedscirklen
Forældres opmærksomhed på barnets behov
Jeg har
brug for at
du...
Den tryg
ge
base
…støtter min
udforskning
Sikke
rh
∀ Giv mig omsorg
∀ Beskyt mig
∀ Nyd mig
∀ Tag vare på
mine følelser
avn
∀ Hold øje med mig
∀ Hjælp mig
∀ Del min glæde
Jeg har
brug for at
du...
…tager imod mig
når jeg kommer
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
22
Glen Cooper, Kent Hoffman, Robert Marvin, Bert Powell
25. Undvigende tilknytning A
• Tilknytningspersonen er afvisende i stressede
eller farefulde situationer, forsøger aggressivt
at kontrollere eller benægte barnets
tilknytningsadfærd, bliver let irriteret eller
ophidset
26. ( Undvigende tilknytning fortsat)
• Barnet reducerer tilknytningsadfærd og affekt
• Dissocierer følelser – udvikler et forsvar
(overlevelsesstrategi), hvor omsorgsbehovet frakobles, så
rimelig nærhed til tilknytningsperson ikke giver anledning til
negative følelser og afvisning
• Udvikler defensive adfærdsstrategier – øger barnets
sårbarhed for psykisk lidelser senere i livet
• Udviser reservation, afstandstagen og ingen speciel interesse
for omgivelserne (spec. mor) ved adskillelse
27. Ambivalent tilknytning C
• Omsorgspersonen er inkonsistent i sin
kontaktform – skiftevis tilgængelig,
imødekommende og varm eller afvisende,
svært ved at læse barnets behov, ufølsom,
følelsesmæssig utilgængelig, samt inadækvat
reaktion ift. barnet
28. (ambivalent tilknytning fortsat)
• Barnet maksimerer sin tilknytningsadfærd i
forsøg på at komme i kontakt gennem vrede,
fortvivlelse, gråd, klæben, råben og skrigen
etc. – specielt når det udsættes for separation
• Udvikler ambivalens ift. tætte relationer og
andre mennesker
29. Hos personen med:
- finder vi kompetancerne :
Den trygge tilknytningsstil Føle og handle i relation
Den utrygt afvisende
tilknytningsstil
Handle Ikke føle men i
relation
Den utrygt ambivalent
tilknytningsstil
Føle men ikke handle i
relation
30. Hos personen med:
- finder vi et narrativ som
er:
Den trygge tilknytningsstil Farverigt og
sammenhængende
Den utrykt afvisende
tilknytningsstil
Blegt og sammenhængende
Den utrykt ambivalent
tilknytningsstil
Farverig men
usammenhængende
31. Tilknytning og selvafgrænsning /selvrefleksivitet
-
Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor som
fremmer barnets egne målrettede intentionelle væremåder.
-
Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor
selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at
repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og til at
bearbejde følelsesmæssige oplevelser.
-
Børn kan lettere regulere egne og andres følelser når de er trygge.
-fra seminar med Anne-Lise Løvlie Schibbye, november 2005
32. Adult Attachment Interview
(Main 1991)
Test/klinisk instrument til studiet af voksnes erindringer om tidlig
tilknytning.
Ideen:
Hvad og hvordan individet husker, og især hvordan han/hun omtaler
forskellige sider ved sin barndom, giver nyttig information om tidlige
tilknytningsforhold.
Undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem børns
tilknytningsproblemer sådan som de viser sig i Ainsworths procedure
"The Strange Situation"
og
mødrenes svar/resultater i Mains "Adult Attachment Interview".
33. Adult Attachment Interview
60-minute interview
Participants are asked to discuss:
attachment-related experiences during childhood, such as
memories of being upset, ill, hurt
memories of separation, rejection, and loss
Participants are asked to provide:
general descriptions of relationships with each parent
specific examples supporting these descriptions
35. Udvikling af et bestemt tilknytningsmønster danner
grundlag for balancen mellem:
• Mestringsstrategier, hvor barnet lærer en hensigtsmæssig måde at få
opmærksomhed, tryghed,omsorg, nærvær eller kropskontakt på.
Og
• Overlevelsesstrategier, hvor barnet på sin måde udvikler metoder til at undgå,
at det gør for ondt ikke at få opmærksomhed, tryghed, omsorg, nærvær eller
kropskontakt
36. • Tryg tilknytning ser ud til at fremme
selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning
ved bl.a. at give barnet mere plads og mere
tid til at repetere handlinger og til at
reflektere over egne tankeprocesser og
bearbejde følelsesmæssige oplevelser
37. Trygge børn udvikler mere
mestring
Utrygge børn udvikler flere
overlevelsesstrategier
38. Tryg tilknytning ser ud til at fremme evnen for
anerkendende nærvær
•
•
•
•
•
•
Følelsesmæssig afstemning
Følelsesmæssig balance
Kropsregulering (stress)
Fleksible reaktioner
Evne til at forstå sammenhænge
Modulering af angst
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
38
40. • Hvis tilknytningen er utryg, må barnet hele
tiden overvåge og tjekke forældrenes fysiske
og emotionelle tilgængelighed. Her mister
barnet muligheder for at udforske og skabe
selvoplevelser, som bidrager til udviklingen af
selvstruktur
41. Den Autobiografisk integration
Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi
er.
Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge
hændelser og mentale processer i vores liv vil vores
selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.
Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og
andre menneskers righoldige indre verden.
Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006),
”Forældre Indefra”, Akademisk forlag
42. "Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af
arten af de samspil, vi har haft med andre".
"Ways of being together with".
Daniel Stern
43.
44. Børn udvikler Anerkendende Nærvær, når vi:
• giver børn plads og tid til at repetere handlinger
• giver børn plads til at begynde at tænke over deres egne tankeprocesser
• giver børn lov at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær og
adskilthed
• giver børn mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser
• og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke vores barn og
os selv samtidig, og vores barn er så meget i ro, at han kan opleve det
45. 1. Den første stille dans
- fra fødslen til 3-måneders alderen
Samvær
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• tilbyde rigelig hud til hud kontakt. Af med tøjet!
• tilbyde rigelig øjenkontakt på barnets præmisser
• imitere dit barns lyde og bevægelser specielt med din mimik
• tilbyde rytme med lyd, din stemme, dine bevægelser
• være opmærksom på dit barns rytme og behov for pauser, stimulation, vuggen, trøst
og amning
• være nærværende og legende, spontan
• bruge sproget til at beskrive dit barns og din adfærd og bevægelser
• opfatte dit barn som en person i sin egen ret, med gode grund til at gøre, som hun gør
• genoprette de utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• give din partner mulighed for at nyde jeres samvær,
og du deres
46. 2. Der kommer mere fart på dansen
- fra 3 til 7 måneder
Samspil
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• spejle ansigtsudtryk
• afvente initiativ fra dit barn
• være forudsigelig
• skiftes med en aktivitet
• gøre noget sammen
• gøre noget sammen med gentagelser og variation
• imitere, gentage, begyndende ”fingersprog”, gestus og
følger med ord for ting
• genoprette utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• give din partner mulighed for at overvære og så småt deltage i jeres samvær, og du i
deres
47. 3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen
- fra 8 til 15 måneder
Samforståelse
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• afstemme jer følelsesmæssigt
• kommunikere nonverbalt med blik og mimik
• kontakt uden ord
• tage initiativ til at dele følelser
• sørge for at være tilgængelig
• kommunikere sammenhængende, forudsigeligt og tydeligt
• tage initiativ til nye lege
• tilbyde gi’ og ta’ lege
• udbygge gamle lege
• imitere barnets begyndende pegen og benævne handlinger og ting
• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• sammen med din partner give plads til jeres og deres samforståelse
48. 4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen
- fra 16 måneder til 3-års alderen
Samtale
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• gentage det, dit barn siger
• dvæle ved ordene
• skabe sproglige gamle og nye betydninger sammen
• sørge for, at der er sproglig forbindelse mellem oplevelse og følelser
• give plads til dit barns begyndende fortælling
• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• sammen med din partner give plads til samtalen sammen med dit barn
49. 5 . Historier om dansen forleden og i morgen ,
mens vi gør det
- fra 3-års alderen
Samskabelse og sammenhæng
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• søge efter ufortalte konstruktive fortællinger
• støtte dit barn i at fortælle ind i følelser ikke ud af følelser
• støtte dit barn i evnen til at skabe andre følelsesmæssige balancer
• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• lytte til og anerkende dit barns stærke vilje – mens du bliver roligt på den store
klinge
• at du sammen med din partner skaber fortælling og sammenhæng med jeres
barn
50. 6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det
-fra 7 år og opefter
Summa Summarum
Dit Anerkendende Nærvær med større børn kan se sådan ud:
• vær legende og spontan
• vær støttende til stede, lad dit barn være i følelserne. Fortæl, hvordan du
oplever det
• lyt opmærksomt ”fortæl…” og ”fortæl mere…” Fortæl derefter, hvad du tænker,
• vær tydeligt og sæt grænser, mens du er på stor klinge
• skab refleksion. Find sammenhæng
52. Voksne former for tilknytning
Trygt tilknyttet:
- at vise og at modtage kærlighed
- at give og at modtage trøst
- at ville spørge om hjælp når behov herfor
- at kunne tilknytte sig uden at miste selvet
- at have en følelse af "oplevet tryghed"
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
52
53. Voksne former for tilknytning
Usikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet:
- knytter sig til genstande. arbejde, projekter
- tilbøjelig til tvangsmæssig selvtilstrækkelighed
- føler ubehag i sociale sammenhænge
- har tendens til at afslå hjælp og vil arbejde
alene
- har tendens til at trække sig tilbage og
intellektualisere
- har vanskeligt ved at forholde sig til store
begivenheder i livet som indebærer tilknytning
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
53
54. Voksne former for tilknytning
Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende:
- opleves ofte af andre som klæbende
- overopmærksom på andres reaktioner
- har vanskeligt ved adskillelse
- har et vedvarende behov for kontakt
- vil opgive egen identitet til fordel for tilknytning
- idealiserer partnere og overser fejl for at
undgå adskillelse
- er tilbøjelig til at bruge fornægtelse som
forsvar
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
54
55. Evne for Anerkendende Nærvær
- er evnen for Mentaliseren
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
55
56. Anerkendende Nærvær
Stress-robusthed / Stress-regulering
Evnen til at regulere intensiteten af følelser
Opmærksomhedsevne
Evnen til at opretholde en adskilt opmærksomhed
God indlevelsesevne / evne for anerkendende
nærvær
Evnen til at forstå andre indefra, sig selv udefra
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
56
57. Fonagy´s mentaliseringsbegreb
Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør
brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske
forestillinger om egne og et andet menneskes mentale tilstande
Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for
mentaliseringsevnen
Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a.
affektregulering forandres gennem mentalisering.
Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007)
Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk
Forlag
Editor's Notes
I’m not going to talk about adults who provide a believable, coherent picture of having had generally sens, resp cgs, the adults who probably were securely attached in childhood, the “continuous secure” adults.
I’m going to talk instead about people whose actual past experiences have been problematic, and who have a set of past neg experiences that they have to cope with.
I’ll describe several of the ways that these negative experiences can get brought into the present.
Here’s the first group:
SHOW SLIDE
