3. Fonagy´s mentaliseringsbegreb
Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør
brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske
forestillinger om egne og et andet menneskes mentale
tilstande
Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for
mentaliseringsevnen
Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a.
egen affektregulering forandres gennem mentalisering.
Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007)
Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk
Forlag
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
4. Udvikling af egenskaber i den trygge tilknytning
•
•
•
•
•
•
•
•
•
- Afstemt kommunikation (indføling)
- Emotionel balance
- Kropsregulering (stress)
- Fleksible reaktioner
- Indsigt
- Empati
- Modulering af angst
- Intuition og moralsk evne
Daniel Siegel, The Mindful Brain 2007 p.341
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
5. Kvaliteter senere i livet efter tidlig tryg tilknytning:
•den senere psykisk sundhed
•kvaliteten af kammeratskabs-relationer med jævnaldrende
•koncentrationsevne
•grader af akademisk formåen
•færdigheder i at forstå følelser
•hvordan de klarer sig i kærlighedsforhold som unge voksne
•overordnet fornemmelse af selv/pesonligheder
•evne til at reflektere over hvorledes hver af deres forældre
har influeret på hvordan de er blevet den person de er
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
6. God mentaliseren er
•
•
•
•
•
•
•
•
Åbenhed for nye opdagelser
Tålmodighed med foreløbighed – utydelighed
Refleksiv overvejelse
Perspektivtagning
Tilgivelse
Opmærksomhed på påvirkning
Tillidsfuld holdning
ydmyghed
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
6
7. God Mentaliseren forts.
•
•
•
•
•
Legesyg og selvironisk humor
Villighed til turtagning
Tror på foranderlighed
Tager ansvar og er pålidelig
Autobiografisk kontinuitet
( Obs: Formentlig forstærker den anerkendende
dialog hver af disse elementer!!)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
7
8. Hos personen med:
- finder vi kompetancerne :
Den trygge tilknytningsstil
Føle og handle i relation
Den utrygt afvisende
tilknytningsstil
Handle Ikke føle men i relation
Den utrygt ambivalent
tilknytningsstil
Føle men ikke handle i relation
10. Børn udvikler Mentaliseren / Anerkendende Nærvær, når vi:
• giver plads og tid til at repetere handlinger
• giver plads til at begynde at tænke over deres egne tankeprocesser
• giver lov at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær og
adskilthed
• giver mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser
• og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke vores barn og
os selv samtidig, og vores barn er så meget i ro, at han kan opleve det:
Det der allermest støtter udvikling af Mentaliseren er – surprise:
Mentaliseren
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
11. Fra London parent child project(Påbegyndt i 1986 og fortsat løbende)
”Med baggrund i omfanget af den evidens der fremlægges her,
finder vi det uomgængeligt nødvendigt at foreslå at
For at hjælpe børns vækst fra den tidligste barndom
til deres fulde sociale og emotionelle potentiale,
må et centralt mål for intervention og forebyggelse være
at styrke den refleksive funktion hos forældre og kommende forældre.
(Howard Steele& Miriam Steele i K. Grossmann & E. Waters (eds.):
Attachment from infancy to adulthood:
The major longitudinal studies, Guilford Press 2005)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
12. Social – Bio feedback teorien:
-kongruens
-markering
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
12
14. 1. Den første stille dans
- fra fødslen til 3-måneders alderen
Samvær
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• tilbyde rigelig hud til hud kontakt. Af med tøjet!
• tilbyde rigelig øjenkontakt på barnets præmisser
• imitere dit barns lyde og bevægelser specielt med din mimik
• tilbyde rytme med lyd, din stemme, dine bevægelser
• være opmærksom på dit barns rytme og behov for pauser, stimulation, vuggen, trøst
og amning
• være nærværende og legende, spontan
• bruge sproget til at beskrive dit barns og din adfærd og bevægelser
• opfatte dit barn som en person i sin egen ret, med gode grund til at gøre, som hun gør
• genoprette de utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• give din partner mulighed for at nyde jeres samvær,
og du deres
15.
16. 2. Der kommer mere fart på dansen
- fra 3 til 7 måneder
Samspil
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• spejle ansigtsudtryk
• afvente initiativ fra dit barn
• være forudsigelig
• skiftes med en aktivitet
• gøre noget sammen
• gøre noget sammen med gentagelser og variation
• imitere, gentage, begyndende ”fingersprog”, gestus og
følger med ord for ting
• genoprette utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• give din partner mulighed for at overvære og så småt deltage i jeres samvær, og du i
deres
17.
18. 3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen
- fra 8 til 15 måneder
Samforståelse
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• afstemme jer følelsesmæssigt
• kommunikere nonverbalt med blik og mimik
• kontakt uden ord
• tage initiativ til at dele følelser
• sørge for at være tilgængelig
• kommunikere sammenhængende, forudsigeligt og tydeligt
• tage initiativ til nye lege
• tilbyde gi’ og ta’ lege
• udbygge gamle lege
• imitere barnets begyndende pegen og benævne handlinger og ting
• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• sammen med din partner give plads til jeres og deres samforståelse
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
20. 4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen
- fra 16 måneder til 3-års alderen
Samtale
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• gentage det, dit barn siger
• dvæle ved ordene
• skabe sproglige gamle og nye betydninger sammen
• sørge for, at der er sproglig forbindelse mellem oplevelse og følelser
• give plads til dit barns begyndende fortælling
• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• sammen med din partner give plads til samtalen sammen med dit barn
21.
22. 5 . Historier om dansen forleden og i morgen ,
mens vi gør det
- fra 3-års alderen
Samskabelse og sammenhæng
Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:
• søge efter ufortalte konstruktive fortællinger
• støtte dit barn i at fortælle ind i følelser ikke ud af følelser
• støtte dit barn i evnen til at skabe andre følelsesmæssige balancer
• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer
• lytte til og anerkende dit barns stærke vilje – mens du bliver roligt på den store
klinge
• at du sammen med din partner skaber fortælling og sammenhæng med jeres
barn
23. 6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det
-fra 7 år og opefter
Summa Summarum
Dit Anerkendende Nærvær med større børn kan se sådan ud:
• vær legende og spontan
• vær støttende til stede, lad dit barn være i følelserne. Fortæl, hvordan du
oplever det
• lyt opmærksomt ”fortæl…” og ”fortæl mere…” Fortæl derefter, hvad du
tænker,
• vær tydeligt og sæt grænser, mens du er på stor klinge
• skab refleksion. Find sammenhæng
25. Mentaliseren som et paraplybegreb som kan
dække
-Hele spektret af mentale tilstande hos selv og
andre
-Implicitte (intuitive) og explicitte (bevidste)
processer
Varierende tidsramme
nutid
fortid og
fremtid
Varierende omfang
snæver(dvs. Følelser i nuet)
bredt (dvs. F.eks. Autobiografisk narrativ)
26. Mentalisering & Mentaliseren
• -er mest en førbevidst, intuitiv emotionel (ikke
kognitiv) mental aktivitet
• -det er en tilgang til relationen der afspejler
en forventning om at ens egen tænkning og
følelser kan belyses, beriges og ændres ved at
erfare, ved at komme ind i den andens indre
univers
• -hjælper til at regulere mine egne følelser
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
26
31. Udfordringer for Mentaliseren
• Opstår
– Når der er stærke følelsesmæssige situationer i
familien
– Som reaktion på tanker og følelser der udløser høj
arousal reaktivitet
– Når repræsentationen af andres sind er stoppet
op og erstattet af tomme og fjendlige skematiske
billleder
– Når barnet er utydelig med egen sindstilstand og
gør det vanskeligt for forælderen at finde ud af
det
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
31
32. Udfordringer fortsat:
– Sammen med forældre der har høje arousalniveauer (ex kronisk angst) som er overdrevent
optaget af barnets mentale verden og fylder den
med ængsteligt eget stof
– I form af pseudomentaliseren
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
32
35. Fra Reaktivitet til Mentaliseren
Fra ”Jeg reagerer” (Med rigid og stereotyp
tænkning og høj arousal)
til
”jeg agerer” (Kan identificere følelser i
kroppen, kan holde et opmærksomhedsfokus og ”trykke på pauseknappen”)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
36. Mentaliseren midt i følelserne eller “at
smede mens jernet er lunkent ?
At Mentalisere mens du er I den
følelsesmæssige tilstand lægger op til at
- identificere følelserne
tillægge betydning (narrativ)
- modulere følelsen
ned og op
- udtrykke følelsen
– Udadtil og indadtil
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
37. centrale mentaliserende kompetencer for os terapeuter (og
patienter):
Affektiv kompetence (Diana Fosha)
– At arbejde relationelt med affekt
– At kunne mærke og handle I relationen
– At være hverken overvældet eller fjendsk ift. Følelser hos migselv
og klienten
– Kræver såvel affekttolerance som affektregulation
– Giver mulighed for at skabe et affektfaciliterende rum
– Understøtter Mentaliseret affekt
Narrativ kompetence (Jeremy Holmes)
– Psykologisk ekvivalent for immunologisk kompetence
– Tillader ‘story telling, story listening, story-understanding; story
making and story breaking’
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
38. Den mentaliserendeTerapeuts
kvaliteter:
Engagement, varme
Ikke-vidende udforskning
Udfordring af uberettigede antagelser
Tilpasning af Mentaliseringsniveau
Stimulering af processen
Anerkendelse af mentalisering
Håndtering af forestillingsmodus
”
” psykisk ækvivalensmodus
Fokus på følelser og interpers. Forh.
(Karterud, Bateman, 2011)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
38
39. Gennem det Autobiografiske Narrativ - den
Emotionelle Selvbiografi
skabes integration:
Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi
er.
Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge
hændelser og mentale processer i vores liv vil vores
selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.
Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og
andre menneskers righoldige indre verden.
Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006),
”Forældre Indefra”, Akademisk forlag
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
40. "Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af
arten af de samspil, vi har haft med andre".
"Ways of being together with".
Daniel Stern
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
41. Hos personen med:
- finder vi et narrativ som er:
Den trygge tilknytningsstil
Farverigt og sammenhængende
Den utrykt afvisende
tilknytningsstil
Blegt og sammenhængende
Den utrykt ambivalent
tilknytningsstil
Farverig men
usammenhængende
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
44. Ikke mentaliserende oplevelsesmåder
Teleologisk modus:
handleorienteret, hvor mentale tilstande
som behov og følelser undertrykkes
gennem handling – kun handlinger og
deres mærkbare effekt – ikke ord – tæller
(cutting, anoreksi)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
44
45. Psykisk ækvivalens:
verden = det mentale.
Mentale repræsentationer skelnes ikke fra
den ydre virkelighed som de
repræsenterer – opleves som virkelige
(drømme, vrangforestillinger, konkret
tænkning – (’tigeren under sengen’)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
45
46. Som-om modus:
Mentale tilstande er adskilt fra
virkeligheden – er ikke forbundet med eller
forankret i virkeligheden
(Hos barnet: Normal del af leg!
Hos voksne: Dissociation, pseudomentaliseren)
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
46
47. Pseudomentaliseren hos den voksne
Er karakteriseret ved sikkerhed/vished
- om andres tanker og følelser
- om muligheden af at kende andres sind
- men anerkender ikke det modsatte
- visheden opretholdes så længe det passer
ind i personens selvinteresse eller behov
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
47
48. MENTALISERET AFFEKT
Følelser/affekter er mentaliserede når de føles
• At transformere ikke-mental til mentaliseret
•
•
•
•
Ikke-bevidste kognitive vurderinger
fysiologisk arousal
handle tendenser og motorisk aktivering
Reaktivitet
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
49. Voksne former for tilknytning
Usikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet:
- knytter sig til genstande. arbejde, projekter
- tilbøjelig til tvangsmæssig selvtilstrækkelighed
- føler ubehag i sociale sammenhænge
- har tendens til at afslå hjælp og vil arbejde
alene
- har tendens til at trække sig tilbage og
intellektualisere
- har vanskeligt ved at forholde sig til store
begivenheder i livet som indebærer tilknytning
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
49
50. Voksne former for tilknytning
Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende:
- opleves ofte af andre som klæbende
- overopmærksom på andres reaktioner
- har vanskeligt ved adskillelse
- har et vedvarende behov for kontakt
- vil opgive egen identitet til fordel for tilknytning
- idealiserer partnere og overser fejl for at
undgå adskillelse
- er tilbøjelig til at bruge fornægtelse som
forsvar
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
50
51. Refleksiv tænkning:
Jeg kan affektregulere og har
opmærksomhedskontrol,
- jeg kan ”tænke om mine tanker og
følelser”
Empati og realistisk indføling:
Jeg har psykologisk forståelse, jeg kan
mentalisere affekter og derved ”tænke i
følelserne”
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
51
52. Eller:
Den implicitte og eksplicitte fortolkning af egne og andres handlinger og
intentioner
Having mind in mind
Eller på dansk:
Den intuitive og eftertænksomme forståelse af egne og andres handlinger og
hensigter
-at have sindet i sinde
-at se sig selv udefra og andre indefra
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk
