I oplægget beskrives dels udviklinge af learning management systemer, dels fire overordnede faktorer, der påvirker brugen af systemerne.
1) Kursusområde
2) Teknologisk modenhed
3) Studenter- og underviserroller
4) Læringsforståelser
Der stilles skarpt på platformen Moodle. Moodle lever op til en nutidig pædagogisk tankegang og anvendes i dag på bl.a. universiteter, professionshøjskoler og colleges.
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceVidenDanmark
Karen Frederiksen fra Knowledge Communication Lab ved Århus Universitet fortæller om mentorstøttet efteruddannelse af fysio- og ergoterapeuter i informationskompetence ved VidenDanmark og DEFF seminar om Informationskompetence 22.4.2009
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceVidenDanmark
Karen Frederiksen fra Knowledge Communication Lab ved Århus Universitet fortæller om mentorstøttet efteruddannelse af fysio- og ergoterapeuter i informationskompetence ved VidenDanmark og DEFF seminar om Informationskompetence 22.4.2009
Bliv en bedre underviser ved at vælge den rette metode at levere dit budskab på. Hvornår skal du vælge e-learning, fjernundervisning, live undervisning eller en kombination af alle tre?
Få svarene på i denne korte e-learning.
God fornøjelse.
Bliv en bedre underviser ved at vælge den rette metode at levere dit budskab på. Hvornår skal du vælge e-learning, fjernundervisning, live undervisning eller en kombination af alle tre?
Få svarene på i denne korte e-learning.
God fornøjelse.
Marianne Karlshøj, Formand for Lederforeningen for VUC’s udvalg for udvikling og efteruddannelse og Afdelingsforstander ved Hf & VUC Fyn, Odense City Campus
Voksenpædagogisk Forums konference 2015
Introduktion till workshop 4 Sissel Kondrup og Henrik Hersom
Moodle oplæg maj 2016
1. Oplæg om learning management
systemer og didaktiske
designovervejelser i Moodle
Steffen Löfvall
Ph.d., partner og ekstern lektor
e-mail: steffen@cphlearning.dk
Mobil: 20 32 10 22
2. Hvad er cph:learning p.t.
fagligt optaget af?
• Pilotforsøg med ny
læringsteknologi
• Learning space design
• Sparring vedr. valg af
LMS-, vodcasting- og
app-leverandører
• Supervision af
undervisere/adjunkter
• Strategikulturer på
professionshøjskoler
3. Den store klinge #1
Brugen af LMS i 2015-16 blandt amerikanske
uddannelsesinstitutioner med mere end 500 studerende
5. Den store klinge #3
• Adaptiv læring
• Fast tracks
• Tilpasset indhold fra fx forlag
• Bedre integration af/til eksterne redskaber
• Lærings- og frafaldsanalyseredskaber
• Indskrivning flere steder/systemer
• Kollaborative funktioner
• Mobile first / apps
6. Væsentlige parametre bag brugen af
funktionaliteter i LMS’ere
1. Kursusområde
2. Teknologisk modenhed
3. Studenter- og underviserroller
4. Læringsforståelser
Ledelsesmæssige beslutninger, ideologi, ildsjæle, tilfældigheder....
25. Type 1 - Elever
”Underviserne har styr på teorier, metoder og eksamenskrav
– så undervisningen og læringen bør styres af underviserne”
• Uddannelsesstedet er en skole
• Lærere har ansvaret for at planlægge curriculum og
undervise i relevante faglige temaer
• Elever forventes at blive guided og styret af lærere, der
ved hvad der er rigtigt og forkert
26. ”Vi har købt et ”produkt” – og derfor kan vi forvente en
toptunet vidensleverance fra undervisernes side”
• Uddannelsesstedet er en vidensleverandør, der forbedre den
aktive studerendes (kundes) fremtidige jobmuligheder
• Undervisere er eksperter inden for deres fagfelt
• Studerende kan forvente at få “value for money” – forstået
som indbydende undervisningsmaterialer, motiverede
undervisere, gode fysiske og tekniske faciliteter og
administrativ support
Type 2 - Kunder
27. 1. øget holdstørrelser -
massifications
2. markedsgørelse af uddannelser
3. studerende som har hel- og
deltidsarbejde ved siden af
studierne
4. reduktion af konfrontations- og
vejledningstimer
5. opfattelsen af uddannelses-
stedet som forskningsinstitution
6. nedskæringer i offentlig
finansiering af undervisning
Tendenser som fremmer
elev- og kundekulturer...
28. ”Undervisning og læring er et fælles anliggende – og derfor vi bør
opbygge et læringspartnerskab”
• Uddannelsesstedet er et center for skabelse af læringsrelationer
mellem medstuderende, undervisere, forskere og praktikere
• Undervisere faciliterer læringsprocesser
• Studerende må afsætte tid til sine læreprocesser og bidrage til
et konstruktivt studiemiljø ved at interessere sig for fagene og
ekstra-curriculære aktiviteter (fx litteratur udover pensum og
faglige foredrag)
Type 3 - Partnere
29. ”Undervisere og studerende har hver sine styrker - vi er ligeværdige
og vores relation bør være kollegial”
• Uddannelsesstedet er en arbejdsplads og et vigtigt sted for at
udvikle studerendes professionelle og personlige identitet
• Undervisere faciliterer professionel identitetsskabelse
• Studerende skal opfatte uddannelsesforløbet som et
fuldtidsarbejde og bør bidrage til et konstruktivt studiemiljø ved
at engagere sig aktivt i studiet samt andre organisatoriske
aktiviteter (fx studenterpolitik, udviklingsprojekter og tutoring)
Type 4 - Kolleger
30. 1. Problem-baseret undervisning
og læring
2. Inddragelse af studerende i
studenterjobs, udviklings-
projekter, studienævn og
studenterpolitik
3. Campus design der fremmer
studenter-medarbejder-
interaktion
4. Pædagogiske
kompetenceudviklingsforløb
5. Markedsføre
uddannelsesudbyderen som
partnerskaber
Tendenser som fremmer arbejdsplads-lignende
kulturer med studerende-som-medproducenter...
31. Elever Kunder Partnere Kolleger
Uddannelse Udbudsdrevet Behovsdrevet Partnerskab Mentorskab
Undervisnings-
programmer
karakteriseret
ved...
Yngre
studerende
Offentligt
finansierede
programmer
Større hold
Ældre
studerende
Privat
finansierede
programmer
Små og nye
studie-
programmer
Særligt
udviklings-
orienterede
programmer
Specialiserede
programmer og
kurser (fx
metode- og
forsøgs-
orienterede)
Uddannelses-
stedet
Vidensleverandør
Vidensoverførsel
Læringspartner
Samskabelse af viden
- Löfvall (2012), Löfvall & Tofteskov (2012)
32. Drøftelse
Kan du genkende profilerne i din egen
undervisning?
Hvordan sætter profilerne sig spor i
pædagogik og kursusdesign?
34. Aktive veje ind i it-didaktikken
Kollegial
sparring
Aktionslæring
Kursus
Editor's Notes
Background
This student type has some characteristics similar to the vocational and academic student (Clark & Trow, 1966; Long, 1977), careerists (Katchadourian & Boli, 1985) and students-as-costumers (Franz, 1998; Bailey, 2000; Cotten & Wilson, 2006)
Hilda Taba (1962) Curriculum Development: Theory and practice, New York: Harcourt Brace, page 12.
Calls from policy makers to reform teaching and learning practices:
move away from “product”- and transmission-education models of simple ‘knowledge-telling’ and testing
move to a model based on active participation, collaboration and deep processing of information (European Commission, 2010; Skills Australia, 2010)
Education treated as a “product”
enhance the creation of a customer-like teaching culture
reduce the existence of a partnership-like teaching and learning culture
Background
This student type has attributes similar to the collegiate and nonconformist student in relation to active student engagement (Clark & Trow, 1966; Long, 1977). This student type has also characteristics similar to strivers and intellectuals (Katchadourian & Boli, 1985; Kuh, 1990) and students-as-producers (Dobozy, 2011)
Background
This student type seems to have behaviours similar to the collegiate and nonconformist student (Clark & Trow, 1966; Long, 1977) and intellectuals (Katchadourian & Boli, 1985; Kuh, 1990)
Hilda Taba (1962) Curriculum Development: Theory and practice, New York: Harcourt Brace, page 12.
Calls from policy makers to reform teaching and learning practices:
move away from “product”- and transmission-education models of simple ‘knowledge-telling’ and testing
move to a model based on active participation, collaboration and deep processing of information (European Commission, 2010; Skills Australia, 2010)
Education treated as a “product”
enhance the creation of a customer-like teaching culture
reduce the existence of a partnership-like teaching and learning culture
Student archetypes - according to Clark and Trow (1966)
Vocational, collegiate, academic and nonconformist students
The vocational students see education mainly as a preparation for occupation
The collegiate students are quite similar to the vocational students however they participate much more in extra-curricular activities
The academic students strive for knowledge and understanding, wherever the pursuit may lead
The nonconformists seem to set very high demands on university teaching and development because of their strong academic and social engagement