ICTD Research by Africans: Origins, Interests, and Impactkdiga
Abstract—The ICTs and Development (ICTD) field refers to numerous case studies on the African continent. These stories are, however, often told by Western scholars. This gap between researcher and reality can affect the success of ICT programs in African countries, but also reflects a more serious dependence of Africa on foreign scholarly direction. This paper therefore seeks to better understand what role African researchers have played in the ICTD field, and suggest a way forward that will advance the role of ICTs in the continent’s development. We present findings on the participation of African researchers in ICTD through academic publications across four subdisciplines. The findings highlight emerging thematic areas of concern to African researchers and their almost negligible representation in formal academic publications. We therefore suggest that key theories in ICTD are being formed without significant influence by African scholars and identify mechanisms to enhance their contribution.
ICTD Research by Africans: Origins, Interests, and Impactkdiga
Abstract—The ICTs and Development (ICTD) field refers to numerous case studies on the African continent. These stories are, however, often told by Western scholars. This gap between researcher and reality can affect the success of ICT programs in African countries, but also reflects a more serious dependence of Africa on foreign scholarly direction. This paper therefore seeks to better understand what role African researchers have played in the ICTD field, and suggest a way forward that will advance the role of ICTs in the continent’s development. We present findings on the participation of African researchers in ICTD through academic publications across four subdisciplines. The findings highlight emerging thematic areas of concern to African researchers and their almost negligible representation in formal academic publications. We therefore suggest that key theories in ICTD are being formed without significant influence by African scholars and identify mechanisms to enhance their contribution.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel.
Semaiskolen er et fondsdrevet opholdssted med mere end 20 års erfaring, med en overordnet og ulønnet bestyrelse.
Vi modtager børn og unge i alderen 8-18 år med sociale og emo¬tionelle vanskeligheder, der har behov for en anbringelse uden for eget hjem.
Semaiskolen er lokaliseret i naturskønne omgivelser på Kalumvej 58, Serritslev, nord for Brønderslev, hvor de to af tre opholdsafdelinger, dagtilbud og admini¬stration er beliggende.
Den tredje afdeling forefindes 8 kilometer derfra, på Enggaardsvej 51 i Brønderslev. I hver afdeling er der ansat en afdelingsleder og fem pædagoger til fem børn/unge. Al arbejde på Semaiskolen sker med udgangspunkt i den kommmunale handleplan.
Semaiskolen er desuden godkendt til at etablere soloprojekter, aflastningtilbud, efterværn og udslusning.
Artikel i Magasinet Omhu " Yoga for mennesker med særlige behov " ( fra side ...Anne Marie Ingemann
En fin artikel om mit arbejde med yoga :) Jeg vil anbefale dig, at starte med at læse lederen, fordi den viser hvad magasinet Omhu sætter fokus på. - Magasinet er i øvrigt fyldt med mange gode og spændende artikler, om hvordan omverdenen har set og ser på mennesker med særlige behov!
Kh Anne Marie
Leg har en værdi i sig selv – det ved vi. Men hvad ligger der egentlig i det, og hvorfor er legen så vigtig i pædagogiske sammenhænge?
Præsentation fra temadag om leg arrangeret af BUPL Nordsjælland.
Artikel af Monica Lorenzo Pugholm og Ditte Darko. Artiklen lancerer fænomenet medlemsskabelse og peger på vigtige fund fra den kvalitative undersøgelse under Projekt Medlemsservice
En kvalitativ undersøgelse om oplevelser og erfaringer med medlemsservice i Dansk Psykolog Forening. Undersøgelsen indgår i første fase af innovationsprojektet Projekt Medlemsservice
More Related Content
Similar to Psykologkampagnen, artikel - Rører i den globale gryde
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel.
Semaiskolen er et fondsdrevet opholdssted med mere end 20 års erfaring, med en overordnet og ulønnet bestyrelse.
Vi modtager børn og unge i alderen 8-18 år med sociale og emo¬tionelle vanskeligheder, der har behov for en anbringelse uden for eget hjem.
Semaiskolen er lokaliseret i naturskønne omgivelser på Kalumvej 58, Serritslev, nord for Brønderslev, hvor de to af tre opholdsafdelinger, dagtilbud og admini¬stration er beliggende.
Den tredje afdeling forefindes 8 kilometer derfra, på Enggaardsvej 51 i Brønderslev. I hver afdeling er der ansat en afdelingsleder og fem pædagoger til fem børn/unge. Al arbejde på Semaiskolen sker med udgangspunkt i den kommmunale handleplan.
Semaiskolen er desuden godkendt til at etablere soloprojekter, aflastningtilbud, efterværn og udslusning.
Artikel i Magasinet Omhu " Yoga for mennesker med særlige behov " ( fra side ...Anne Marie Ingemann
En fin artikel om mit arbejde med yoga :) Jeg vil anbefale dig, at starte med at læse lederen, fordi den viser hvad magasinet Omhu sætter fokus på. - Magasinet er i øvrigt fyldt med mange gode og spændende artikler, om hvordan omverdenen har set og ser på mennesker med særlige behov!
Kh Anne Marie
Leg har en værdi i sig selv – det ved vi. Men hvad ligger der egentlig i det, og hvorfor er legen så vigtig i pædagogiske sammenhænge?
Præsentation fra temadag om leg arrangeret af BUPL Nordsjælland.
Artikel af Monica Lorenzo Pugholm og Ditte Darko. Artiklen lancerer fænomenet medlemsskabelse og peger på vigtige fund fra den kvalitative undersøgelse under Projekt Medlemsservice
En kvalitativ undersøgelse om oplevelser og erfaringer med medlemsservice i Dansk Psykolog Forening. Undersøgelsen indgår i første fase af innovationsprojektet Projekt Medlemsservice
Hvorfor har Københavns Universitet i dette semester udbudt et interdisciplinært kursus om tværfaglighed og opgaveløsning i samarbejde mellem psykologi, økonomi og statskundskab – og hvad kom der ud af det?
Præsentation fra Dansk Psykolog Forenings Årsmøde den 1. juni 2015 ved Ann-Louise Holten Institut for Psykologi &Nikolaj Harmon Økonomisk Institut
Hvad bliver de største strategiske udfordringer på velfærdsområdet i de kommende 10 år – og hvordan psykologer kan bidrage til at løse disse udfordringer?
Hvad bliver de største strategiske udfordringer på velfærdsområdet i de kommende 10 år – og hvordan kan psykologer bidrage til at løse disse udfordringer?
Beslutningstagere og oplægsholdere gav ved Dansk Psykolog Forenings Årsmøde den 1. juni 2015 deres perspektiv på velfærdsudviklingen og behovet for psykologers kompetencer.
Den største strategiske udfordring på beskæftigelsesområdet ved Helle LinnetDansk Psykolog Forening
Landsformand for foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer
Helle Linnet: Kommunalt tværgående samarbejde
Præsentation fra Dansk Psykolog Forenings Årsmøde 2015.
Tværfaglig Chef Anette Kureer, Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune: ”At kunne sætte sig selv og sin faglighed i spil”
Præsentation fra Dansk Psykolog Forenings Årsmøde 2015.
Fra det resiliente individ til det resiliente samfund ved Jonas KroustrupDansk Psykolog Forening
Hvordan kan resiliens-begrebet være et svar på nogle af de store samfundstendenser? Hvilken betydning har det resiliente individ og det resiliente samfund på organiseringen og ledelsen af velfærdsstaten? Hvilken betydning har udviklingen på den faglige identitet og værdi, som psykologer bidrager med? Hvordan vil psykologers arbejdsform blive påvirket?
Chief Resilience Officer Jonas Kroustrups præsentation fra Dansk Psykolog Forenings Årsmøde 2015.
Slides fra uddannelsesdag den 27.2.15, Dansk Psykolog Forening 'Profiler din virksomhed på de sociale medier'. Underviser på dagen Charlotte Mannstaedt.
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencer
Psykologkampagnen, artikel - Rører i den globale gryde
1. › GLOBETROTTER Af Ditte Darkó
fotos: ch ili
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013
foto
2. Rører i
den globale
gryde
Psykolog Niels Peter Rygaard har
mange gode ideer over ilden,
når det handler om at omsætte
psykologi til omsorgsviden i stor
skala.
F
or nylig havde psykolog Niels Peter
Rygaard en drøm:
- Jeg skulle lave mad, og så havde jeg et
komfur med 36 plader. Der var gryder på dem
alle sammen. Den eneste måde, jeg kunne få
det til at hænge sammen på, var ved at røre
lidt i dem på skift!
Sådan fortæller han om drømmen, der
meget rammende beskriver det arbejdsliv, hvor
han i flere år har brændt igennem på den globale scene. I dag arbejder han som privatpraktiserende konsulent og beskriver sig selv om
en tredelt lagkage: en del forsker, en del organisationspsykolog og en del praktiker.
Men Niels Peter Rygaards globale arbejdsliv har en fællesnævner: at han anvender sin
mangeårige erfaring og viden om tilknytningsforstyrrelser til at forbedre tilværelsen for omsorgssvigtede børn. Nu ved hjælp af digitale
løsninger i form af et online uddannelsesprogram for børnehjem, FairstartGlobal.
- Det optager mig, at det, der skaber flest forladte børn i verden, hverken er sult eller epidemier – det er når små landbo- eller
provinsfamilier flytter ind til en storby, og det sker over hele verden. Det er lige meget om man er i Chile, Kina eller Danmark.
- Den dag Rumænien blev medlem af EU, forsvandt der to millioner rumænere ud af Rumænien på en uge, for nu kunne de pludselig arbejde i resten af Europa. Samtidig efterlod de 100.000 børn.
Mange børn og unge begik selvmord, nogle blev placeret hos familier, og nogle blev gadebørn. Vilkårene for forældres forhold til
børn er helt anderledes i byer: familierne bliver stadig mindre, og
børn bliver en udgift.
Arbejdet med tilknytningsforstyrrede og omsorgssvigtede børn
begyndte tilbage i 1980’erne, da Niels Peter Rygaard arbejdede på
behandlingshjemmet Himmelbjerggården i Ry. I dag er han konsulent for sociale systemer af enhver art, der tager sig af omsorgssvigtede, adopterede og anbragte børn og unge. Derudover er han
VISO’s konsulent i adoptionssager, redaktør på en bog om plejefamilier, gæsteredaktør på Journal of Infant Mental Health, og han
har taget initiativ til en international master i pædagogisk organisationsudvikling i samarbejde med VIAUniversity Århus.
- Det, der altid har interesseret mig, er, hvordan forskning omsættes til organisation, og organisation til praksisformer. Så man rent
faktisk får dem, der arbejder med børnene, til at ændre adfærd.
En fair start
Niels Peter Rygaard fik ideen til en global uddannelse efter publiceringen af sin egen engelsksprogede bog om behandling af svært
omsorgssvigtede børn. Den førte til forelæsninger på forskellige
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013 | SIDE 9
3. kontinenter og fik ham til at spekulere i, hvordan psykologisk viden kan omsættes til politiske beslutninger og udvikling af omsorgsviden i en stor skala.
Tilbage i 2006 samlede han et internationalt forskernetværk
og igangsatte to EU-projekter til udvikling af gratis onlineuddannelse for børnehjem og plejefamilier, som i dag har stor succes i
flere lande og snart er blevet oversat til 25 sprog.
- Jeg væddede med mig selv, om det virkelig kunne lade sig
gøre at lave et globalt uddannelsesprojekt på under ti år i min fritid. Der gik kun seks.
- I kraft af samtaler med andre faggrupper og folk i andre lande fik jeg gradvist skabt et forskernetværk. Det tog halvandet år at
samle materiale sammen – jeg spurgte mig selv: hvem har forsket
i anbragte børn, hvad kan man koge det ned til? Og så begyndte
det første EU-projekt i 2008 på børnehjem i bl.a. Rumænien, Tyrkiet,
Grækenland, Italien og Spanien.
- Der var god respons fra forskerne, jeg kontaktede. Efter at jeg
skrev en artikel om, hvordan man overfører viden fra forskning til
praksis, kvitterede de ved at invitere mig som gæsteredaktør på
Journal of Infant Mental Health. Derfor sidder der nu 20 bidragydere fra forskellige steder i verden og skriver om, hvordan deres forskning påvirker lokal børnepolitik og uddannelse/ interventioner.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013
Adspurgt om, hvad han selv finder mest
meningsfuldt, svarer han, at det netop er
oplevelsen af mening som en meget stærk
drivkraft i menneskelig aktivitet.
Niels Peter Rygaard finder sit globale arbejdsliv spændende, fordi
han skal forene kompetencer på alle niveauer: kultur, socialpolitik,
organisation, ledelse, gruppedynamik, forældreevne og forskning.
Onlineuddannelsen tilbyder børnehjem og plejefamilier et netbaseret etårigt udviklingsforløb i at sætte og anvende pædagogiske og organisatoriske mål.
- Det eneste, man behøver, er en projektor, en højttaler og en internetforbindelse, så viser man det på en væg. De 15 ses ioner i uds
dannelsen handler om, hvad tilknytning er, hvordan man laver familielignende grupper, hvad der er tryghedsskabende omsorg etc.
Meningen driver værket
At oversætte et uddannelsesprogram til 25 sprog har krævet mange
frivillige. Overordnet set har det overrasket Niels Peter Rygaard, hvor
4. priv
atfotos
meget folk vil arbejde for noget, de finder meningsfuldt. For nylig
kom en japansk professor i børnepsykiatri til Danmark og besøgte
ham, fordi han vil oversætte uddannelsesprogrammet til japansk.
Adspurgt om, hvad han selv finder mest meningsfuldt, svarer
han, at det netop er oplevelsen af mening som en meget stærk drivkraft i menneskelig aktivitet.
- Jeg ville teste en hypotese: Hvis jeg skal have projektet op at
køre globalt, bliver det vigtigt for mig at forstå, hvad motivation
er, hvad der får folk til at gøre noget.
- Min antagelse var, at det, der driver folk, er søgen efter mening.
Og mening er stort set et socialt fænomen. Individets oplevelse af
mening skabes fra fødslen i en social sammenhæng. Så jeg tænkte,
at hvis folk skal være motiverede for at lave gratis oversættelser, er
jeg nødt til at basere mig på, at de ønsker at opleve social mening i
deres arbejde. Det er det, der har overrasket mig mest – alle de forskere og praktikere, der som jeg selv har arbejdet uden løn.
- Forleden fik jeg en mail fra Vietnam og en fra Burma: ”Kære
Hr. Rygaard, jeg har et børnehjem, 25 børn, ingen penge – jeg lever i et diktatur – send mig den engelske tekst, så oversætter jeg
den til burmesisk,” stod der. Så kom oversættelsen tilbage tre uger
efter – det svarer til 100 sider om ugen, samtidig med at oversætteren tog sin doktorgrad og blev gift!
Den ændrede omsorgskultur
Spørger man Niels Peter Rygaard, om han kunne forestille sig at
skrive endnu en bog, er svaret ja. Den kunne godt komme til at
handle om den ændrede omsorgskultur, der er fulgt med urbaniseringen i både ind- og udland. Han stiller sig især kritisk over for
en psykiatri, der diagnosticerer for mange almindelige livsproblemer som afvigende tilstande.
- Noget, der altid har stødt mig lidt, er hvis faggrupper isolerer sig i deres egen selvforståelse – det gælder også psykologer. Min
indgangsvinkel er at søge de sociale ressourcer i en kultur, som
kan støttes, og at se børns problemer som en afspejling af, hvad
deres samfund har svært ved at håndtere.
- Jeg talte med min samarbejdspartner i Singapore, der bruger
Fair Start på de 8000 indonesiske børnehjem. Han finder, at de
mest skadede børn ikke er dem på børnehjemmene, men dem af
velhavende middel- og overklasse i Singapore. De få, der i starten
af min karriere hed ’ambassadørbørn’ – forvirrede, identitetsløse,
depressive – er blevet en norm i dag. Mor er i Schweiz, far er i
Australien, og det har de været siden barnet blev født.
Niels Peter Rygaards gryder er i kog. Og der er aldrig noget, der
er helt færdigt, fortæller han. For ham som åndelig køkkendame er
det kunsten at acceptere, at alting er en proces – røre hist og her, og
fortsat koge spændende retter på den store fond af viden og erfaring, han har samlet sammen i løbet af et langt arbejdsliv.
Skal han give opskriften til fremtidens globale psykologer, lyder den:
- Start med ét lille fokus og bliv ekspert i det. Noget, der adskiller dig fra alle andre – generalister kan man få i bundter. For
det andet, flyt dig! Tænk globalt og ikke lokalt – du kan få et fedt
job i Norge, Singapore eller i udkantsdanmark, men ikke i uddannelsesbyerne. Så er du i gang. For det tredje, prøv aldrig at monopolisere din viden. Giv den væk.
Ditte Darkó, stud.psych.
PSYKOLOG NYT NR. 17 | 2013 | SIDE 11