Gitte Wichmann Hansen - Lektor fra Århus Universitet (CUL) - om hvad er et godt phd forløb, og kan man sige det entydigt... Gitte tager afsæt i erfaringer som vejleder, samt den undersøgelse hun har medvirket til at udføre

1. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
HVAD ER ET GODT PHD FORLØB?
- ifølge uddannelsesforskningen

2. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
“Godt” fordi de studerende
1. Trives?
2. Er tilfredse?
3. Producerer tekster (af høj kvalitet)?
4. Gennemfører (til tiden)?
5. …?
HVAD MENER VI MED ”GODT”?

3. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Stress, usikkerhed og ensomhed er velkendte følelser
blandt ph.d.-studerende (Hyun et al 2006; Jacobsson & Gillström 2006;
Jairam 2012; Juniper et al 2011; Kurtz-Costes et al 2006; Lovitts 2001; Stubb et
al 2011)
 Følelsen af social og faglig ensomhed blandt ph.d.-
studerende har betydelige negative konsekvenser (Ali &
Kohun 2007; Haynes et al 2012; Herrmann et al 2014; Jairam 2012; Martinez et
al 2013; McAlpine & Amundsen 2009; Turner & McAlpine, 2011)
1. TRIVSEL

4. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Elektronisk spørgeskema
 Udsendt til 2.244 ph.d.-studerende
 Svar fra 1.780; 79%
http://www.au.dk/kvalitetiphd/rapporter/
UNDERSØGELSE AF PHD FORLØB PÅ AU

5. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
Arbejdsbyrde og ensomhed (Altid + ofte) AU
Sker det, at du føler dig udkørt? 31%
Giver dit arbejde som ph.d.-studerende dig stærke stress-
symptomer
13%
Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? 13%
Føler du, at du står helt alene med dit projekt og mangler den
nødvendige sparring for at komme videre?
16%
TABEL 10.1 & 10.2

6. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
ENSOMHED HAR KONSEKVENSER
Fagligt og socialt ensomme ph.d.-studerende er
markant mere udkørte, oplever i højere grad
stærke stress-symptomer, er mere usikre på sig
selv og deres projekt, og har lavere tiltro til egne
forskningskompetencer (Tabel 10.3, s.98)
6

7. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
ENSOMHED KAN BEGRÆNSES
 Ph.d.-studerende føler sig mindre ensomme, usikre og
stressede når de er integrerede i det daglige
forskningsmiljø (Herrmann et al 2014, Pyhältö et al 2009,
Stubb et al 2011, Vekkaila et al 2013)

8. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Studerende inviteres med i afdelingens/forskningsgruppens møder, seminarer,
mv. hvor også seniorer deltager (Heath 2002, Pearson 2005, Pyhältö et al 2009)
 Studerende fremlægger lige så ofte deres forskning som de seniorer, og deres
”stemme” vægter lige meget i feedbacken (Gardner 2007, Vekkaila et al 2012)
 Der er en uformel mødeform og venlig tone (Chiang 2003, Provtinak 2009)
 Studerende indgår ”naturligt” i skrivegrupper med peers (Fenge 2012, Fisher 2006,
Wisker et al 2003)
 Studerende har en aktiv rolle i autentiske forskningsaktiviteter, fx planlægning af
lokale konferencer, seminarer, værtsskab for gæsteforskere, peer-review (Golde
2005)
INTEGRATION I FORSKNINGSMILJØET
(Lovitts, 2001; Golde, 2005; Ali & Kohun 2006, 2007)

9. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Tilfredshed med forløbet afhænger af god vejledning (Holbrook et
al. 2006; Ives & Rowley, 2005; Lamm 2004; Mason, 2012; Wright, 2003)
 God vejledning afhænger af:
 En positiv samarbejdsrelation (tillid, respekt, engagement)
 Hyppig kontakt (tilgængelighed)
 Rettidig og detaljeret tekstfeedback
(Cullen et al 1994, Phillips & Pugh 2000, Zhao et al 2007, Golde 2000, Lamm
2004, James & Baldwin 1999, Heath 2002)
2. TILFREDSHED

10. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Men ofte har studerende og vejledere forskellige
forventninger til vejledningens indhold, form og
omfang (Kiley 2003; Knowles 1999; Murphy et al 2007; Deuchar
2008, Lumadi, 2008, Drennan & Clarke 2009)
 Forventningsafstemning er et helt centralt redskab i
vejledning (Hetrick & Trafford, 1995; Hoskins & Goldberg, 2005;
Neumann, 2003; Woolhouse, 2002; Baltzersen, 2013)
 Se fx: https://www.learning.ox.ac.uk/supervision/stages/expectations/
1. TILFREDSHED

11. Omfattende + nogen vejledning AU
Gennemføre litteratursøgning 51%
Formulere forskningsspørgsmål 89%
Gennemtænke forskningsdesign 87%
Indsamle og analysere data/empiri 82%
Skrive videnskabeligt 87%
Formidle forskning mundtligt 71%
Planlægge og styre projektet 77%
Opbygge netværk med andre forskere 69%
Undervise 46%
Planlægge udenlandsophold 62%
Håndtere personlige problemstillinger 48%
Hvilke elementer har de studerende fået vejledning i – og hvor meget?
Produktvejledning
Procesvejledning
Personligt relateret vejl.

12. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
HVAD TROR I AT TALLET ER UDTRYK FOR?
 En (skjult) forventning om at ph.d.-studerende allerede
mestrer litteratursøgning - derfor er de tilbageholdende
med at bede om vejledning (Starke-Meyerring 2011; Newburn
2015)
 En (skjult) forventning om vejlederne ikke behøver at mestre
litteratursøgning – derfor mener vejlederne ikke det er deres
opgave (Edwards & Thatchers 2006, Delamont et al 2004)

13. Ph.d.-studerendes tiltro til egne forskningsevner
(i den sidste tredjedel af deres projekt)
Stor tiltro + tiltro AU
1. Gennemføre en litteratursøgning og sammenfatte de vigtigste konklusioner 85%
2. Identificere og formulere forskningsspørgsmål, der er værd at undersøge 78%
3. Gennemtænke et godt forskningsdesign 72%
4. Indsamle og analysere data/empiri 85%
5. Indsende et abstract til en konference, som vil blive godkendt 85%
6. Indsende et manuskript til et tidsskrift/forlag og få det godkendt 62%
7. Gennemføre et vellykket forskningsprojekt på egen hånd 66%
8. Være en effektiv og succesrig forsker 55%
?
?

14. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
3. PRODUCERER TEKSTER
Hvilke faktorer fremmer tekstproduktion og en ‘stejl
læringskurve’ (når man korrigerer for fakultetsforskelle)?

15. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Vejlederen skriver sammen med den studerende
(Florence & Yorke 2004, Kamler 2008, Alison et al 2008)
 Klare aftaler om ansvar og progression i skrive-
processen, særligt vigtigt ved medforfatterskaber (Lei &
Chuang 2009, Kamler 2008)
 Vejlederen giver tæt processtyring på skrivningen
(Dinham & Scott 2001, Robins & Kanowski 2008, Parner & Wichmann 2015)
SVAR:

16. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
 Forskningsmiljøer hvor studerende regelmæssigt får og giver
peer-feedback, fordi det reducerer præstationsangst og
træner genreforståelse (Lee & Boud 2003, McGrail et al 2006, Murray
2009).
 Institutionel støtte, fx kurser i akademisk skrivning (på engelsk),
skrivegrupper, Writing-retreats/”Shut up and write” (McGrail et al
2006, Murray & Newton 2009)
http://www.docs.hss.ed.ac.uk/iad/Researchers/Research_staff/Writing_fa
cilitators%20guide_web.pdf
SVAR:

17. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
4. GENNEMFØRSEL
Hvad er den mest pålidelige prædiktor på ph.d. studerendes
gennemførselssucces?
 Alder?
 Køn?
 Nationalitet?
 Uddannelsesbaggrund?
 Karakterer fra tidligere studier?
 ….?

18. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
SVARET ER: Det fagområde der studeres
Ph.d. studerende indenfor sundheds- og naturvidenskabelige
områder gennemfører med større sandsynlighed end ph.d.
studerende indenfor humaniora og samfundsvidenskab.
 UK (Wright & Cochrane, 2000)
 Australien (Martin et al., 1999; Rodwell & Neumann, 2007; Ainley, J. 2001; Jiranek 2010)
 USA (Bowen and Rudenstine, 1992; Golde 2005; Council of Graduate Schools, 2008)
 Canada (Seagram et al., 1998; Elgar (2003).
 Danmark (Epinion Capacent, 2007)

19. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
SENESTE FRAFALDSUNDERSØGELSE - PH.D. STUDERENDE I DK[1]
[1] Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d. studerende. Epinion Capacent for Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2007.

20. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
TO FORKLARINGER
1. Integration i forskningsmiljøet
2. Hands-on vejledning

21. Enig + delvis enig AU HUM SAMF SUND NATUR
Jeg føler mig respekteret som medforsker her på stedet 82% 75% 68% 90% 83%
Hvis man har faglige problemer, er man altid velkommen
til at spørge en af de andre forskere
89% 78% 83% 93% 92%
Her på stedet fremlægger og diskuterer vi regelmæssigt
hinandens forskning
70% 56% 53% 81% 72%
Der er en stemning af, at det er sjovt at arbejde sammen
om forskningsopgaver
71% 56% 49% 82% 74%
Man kan tale åbent om såvel succeshistorier som
fiaskoer med sine kollegaer
76% 63% 58% 84% 80%
Jeg oplever at forskerne her er hårde og negative
fremfor konstruktive i deres feedback på hinandens
arbejde
10% 18% 18% 8% 7%
Ph.d.-studerendes oplevelse af forskningsmiljøet

22. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
HANDS-ON VEJLEDNING
(Sinclair 2004; Holbrook et al, 2006; Seagram et al, 1998; Engebretson et al, 2008; Wright,
2003; Heath, 2002; Reidy & Green 2005; Manathunga 2005; Haksever & Manisali 2000)
 Hyppig vejledning (dagligt/ugentligt)
 Vejleder tager regelmæssigt initiativ til kontakt og reagerer hurtigt på
”advarsels-signaler”
 ‘Åben dør’ politik
 Tidlig og løbende koordinering af projektet (klar køreplan, sætter
milepæle, studerende hurtigt i gang)
 Giver mange råd og demonstrerer, fx. hvordan man laver en
litteraturoversigt, analyserer data, skriver akademisk

23. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
MEN…
 Hands-on vejledning reducerer ph.d.-studerendes følelse af
› Selvstændighed (F(1, 1685)=50.6, p<.001, ηp
2=.029)
› Tiltro til egne kompetencer (F(1, 1684)=13.3, p<.001,
ηp
2=.008)
 Korrelerer positivt med ekstern finansiering (t(1504)=-7.226,
p<.001)
(Herrmann et al 2014)

24. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
Generelt synes jeg det er fint at min vejleder lægger op til at jeg er
selvstændig, men jeg synes det begynder at blive et problem, hvis
resultatet er, at vejlederen ikke svarer på mails, giver konstruktiv kritik
på tekster og struktur eller svarer direkte på spørgsmål, fordi jeg selv
skal finde ud af det. Hvis jeg på én eller anden måde kommenterer
dette og kommer med forventninger til vejledningen (hvilket jeg har
gjort), føler jeg, at jeg bliver stemplet som uselvstændig, og det er
noget nær det værste en ph.d.- studerende kan være i den gruppe, jeg
sidder i. Jeg føler nogle gange, at feedbacken og kommunikationen er
så sparsom, at jeg ligeså godt kunne undvære min vejleder. (…) Det
virker til, at der hverken er tid eller lyst til at vejlede mig.
(FOR MEGET) HANDS-OFF

25. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
Generelt er der for meget kontrol af de ph.d.-studerende
fra vejlederne her på fakultetet. Jeg mener ikke det er
holdbart, at en studerende får tildelt et projekt, hvor de
agerer laborant under hele deres ph.d. Vi burde overlades
mere ansvar for vores projekter, og det skulle gøres klart
for vejlederne, at der er dele af projektet de ikke har
indflydelse på. Der er større risiko for, at et sådant projekt
vil fejle, men det er netop det, som der skal være plads til
under et ph.d.-studium.
(FOR MEGET) HANDS-ON

26. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
OPSAMLING
 Der findes ikke et enkelt svar på hvad et godt ph.d.-forløb er
 Det kommer an på kvalitetskriterier og på discipliner. Men
 Overordnet, er de to vigtigste faktorer 1) vejledningsformen og 2)
integration i forskningsmiljøet
 Mht. vejledning er de vigtigste opgaver at skabe konstruktive
samarbejdsrelationer, at sikre forventningsafstemning tidligt og løbende
og at balancere studerendes selvstændighed og projektets fremdrift
 Mht. integration i forskningsmiljøet er de vigtigste opgaver at behandle
og respektere de studerende som junior kollegaer, samt at give
studerende adgang til andre ressourcer end kun vejlederen

27. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
DISKUSSION
 Hvordan ræssonerer forskningsresultaterne med jeres
erfaringer?
 Hvilke veje udstikker det for jeres rolle og funktion fremover?
 Hvad mangler I (ressourcer, viden, mm.) for at kunne udfylde
de roller funktioner, I ønsker?
 Er der 1-2 konkrete ideer I tager med jer?

28. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
PERSPEKTIVERING
 Oftest adresserer vejledningskurserne i Norden de nævnte temaer gennem tre
centrale kompetencer:
 Proces- og relationskompetencer
 Tekstkompetencer
 Kommunikationskompetencer
 Fokus er ikke på forsknings-praksis, men på forsknings-vejlednings-praksis.
 Kurserne i Norden varierer betydeligt mht. omfang og incitamenter
 Fra ½ dags workshops (frivillig) til 60 timers kursus (obligatorisk)

29. 3. NOVEMBER 2015GITTE WICHMANN-HANSEN
LEKTOR
FORSKNINGSKONFERENCER OG NETVÆRK OM PH.D.-FORLØB
Konferencer
 VITAE international conference og seminars https://www.vitae.ac.uk/
 EUA-CDE workshops og meetings http://www.eua.be/cde/Home.aspx
 Quality in Postgraduate Research QPR, Australien http://www.qpr.edu.au/
 Postgraduate Supervision, Sydafrika http://academic.sun.ac.za/chae/conf/pgs.htm
 EARLI http://www.earli2015.org/
Netværk
 Postgraduate issue network (SRHE) https://www.srhe.ac.uk/networks/postgraduate_issues.asp
 IDERN http://depts.washington.edu/cirgeweb/subscribe-to-the-international-doctoral-education-research-network-
idern/
 SIG group on early researcher education and careers:
http://www.earli.org/special_interest_groups/24._researcher_education_and_careers
 I Danmark: NUP: http://dun-net.dk/sigs-special-interest-groups/nup-netvaerk-for-udvikling-af-phd-vejledning/
 Health og biomedicine: http://www.orpheus-med.org/index.php