SlideShare a Scribd company logo
Forsknings- og 
udviklingskultur i klinisk 
praksis- hvad skal der til?
Eksempler fra en fokuseret indsats i Region Sjælland 
Bibi Hølge-Hazelton, forskningslektor, cand.cur. ph.d.
Forskning – kvalitetsudvikling – udvikling- ovelappende med forskelligt fokus 
Kvalitetsudvikling 
Udvikling 
Forskning
Forskning 
-er en systematisk og refleksiv proces med henblik på udvikling af viden, som på en eller anden måde kan efterprøves og deles, antydende ambitioner om at resultaterne kan bruges ud over studiets/protokollens opsætning 
(Malterud, Lancet 2001, vol 358:483-486).
Kvalitetsudvikling 
er en række aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden 
(Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 2003).
Udviklingsarbejde 
er anvendelse af viden, med henblik på at fremstille nye materialer, produkter, processer, metoder, systemer eller tjenester eller at forbedre sådanne som eksisterer (OECD iflg: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Finansministeriet 2011).
Evidensbaseret praksis 
”Praktisering af evidensbaseret medicin betyder integrering af individuel klinisk ekspertise med de bedste tilgængelige eksterne kliniske beviser ud fra systematisk forskning” (Sackett 1999).
En personcentreret evidensbaseret praksis 
1.Viden fra forskning, 
2.Viden fra klinisk erfaring 
3.Viden fra patienter og pårørende 
4.Viden fra den lokale kontekst 
Ved at inddrage den bedst dokumenterede viden fra hver enkelt af de fire ressourcekilder bliver det muligt at forme et robust grundlag for at udvikle en personcentreret evidensbaseret praksis (Rycroft-Malone et al 2004).
Forskning - et nationalt anliggende 
”En stigning i antallet af ph.d.er fremmer det generelle vidensniveau i sundhedsvæsenet og betyder, at flere og flere får kompetencer til at udføre og forstå forskning. 
Stigningen sikrer, at der i det danske sundhedsvæsen findes mange, der er i stand til at tilrettelægge og gennemføre patientnær forskning på et højt niveau. 
Dette er et væsentligt konkurrenceparameter for Danmark” 
(Nationale samarbejdsforum for sundhedsforskning 2011) .
Regionalt fokus 
”Inden for sundhedsområdet er der dokumentation for, at personale, der beskæftiger sig med forskning, er særlig tilbøjeligt til at holde sig orienteret inden for sit kliniske område, indføre nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og udfase metoder, der har vist sig ikke at fungere. Det vil sige, at klinisk forskning styrker den kliniske praksis ved, at man forkorter det såkaldte ”knowing-doing-gap”- afstanden mellem at viden foreligger, og at denne viden også bruges i praksis. 
For at tilgodese befolkningen i Region Sjælland er det således vigtigt, at en væsentlig andel af det kliniske personale i regionen er forskningsaktiv” 
(Region Sjællands forskningsstrategi 2011-2014 side 7).
Signalet skal være tydeligt 
Med formuleringen af en forskningsstrategi ønsker Sygehusledelsen på Roskilde/Køge-Sygehus: 
At tilkendegive, at forskning og udvikling indgår som et integreret led i Sygehusets aktiviteter på lige fod med patientbehandling, uddannelse og undervisning. 
At prioritere tværfagligheden i forskningen ved at inddrage medarbejdere med mellemlange videregående grunduddannelser i forskningssamarbejde og forskningsuddannelse.
Tydeligt signal 
”Sygehusledelsens overordnede mål er at styrke opbygningen, af en forskningskultur inden for de mellemlange videregående uddannelsesgrupper. 
Det betyder, at der skal gøres en særlig indsats for at opbygge forsknings-kompetencer inden for denne medarbejdergruppe”.
Udvikling af forsknings- og udviklingskultur 
Basisniveau 
Udviklingsniveau 
Ledelsesniveau
Basis: Afdækning af uddannelsesniveau 
•Kun ca. 2% har eller er i gang med en master (meget få kandidatuddannede= kvalifikationer til forskeruddannelse) 
•Godt 22 % af deltagerne var interesserede i at videreuddanne sig på dette niveau 
•Barrierer angives som :Økonomi, hjemmeliv, tid, alder, manglende opbakning fra arbejdsgiver, manglende kompetencer og klar fremtid . 
Strategi: Yderligere afdækning, styrkelse af støttemuligheder, rekruttering. 
Læs mere: Bergenholtz & Hølge-Hazelton 2014
Basis: Opkvalificering 
Ønske om opkvalificering til gennemførsel af mindre udviklings/forskningsprojekter 
Strategi: Oprettelse af retningslinje til projektudformning og 
indførelse af kursus i forskningsmetodik for MVU-gruppen 
Læs mere: Andersen & Larsen 2014
Udviklingsniveau 
Afdækning af udviklingssygeplejerskernes virke vha. spørgeskema og dagbogsskrivning. 
Undersøgelsen viste, at der gemmer sig både meget forskelligartede arbejdsopgaver og kompetencer bag titlen som udviklingssygeplejerske. Nogle har udviklingsperspektivet i forgrunden, andre kvalitetsudvikling. Nogle skifter mellem perspektiverne af egen fri vilje, mens andre oplever kvalitetsudviklingsperspektivet presses frem af ydre krav. 
Strategi: Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse 
Læs mere: Bové og Hølge-Hazelton 2014
Reorganisering af Netværk for udviklingssygeplejersker mod projektorienteret netværk, derefter mod et tværfagligt netværk for uddannelses/udviklings & forskningsansvarlige med MVU-baggrund (NUF) med fælles temadage, projekter og samarbejde. 
Udviklingsniveau
Udviklingsniveau 
Observation – mange gennemførte udviklings (forsknings) projekter uden ”ekstern” dokumentation 
Strategi: Etablering af helt nyt koncept/skrivekursus 
Status: Afvikles pt. for 4. gang 
Læs mere: Thomsen & Hølge-Hazelton 2014
Udviklingsniveau 
Observation: Oprustning af nogle af udviklingssygeplejerskerne til faciliteringsopgaver, herunder journal clubs 
Strategi: Tilbud om netværk og inspiration herunder udvikling af kursus med hjælp til opstart af Journal Clubs i afdelingerne, fokus på facilitatorrollen 
Læs mere: Faebo Larsen & Hølge-Hazelton 2014
Synlighed og fælles aktiviteter 
•Årlig fremlæggelse af master, kandidat og ph.d. 
•Fælles faglige temadage 
•Tværfagligt Symposium – årligt/ hovedvægt udviklingsprojekter 
•Tværfaglig forskningens dag/ hovedvægt forskning
Ledelsesniveau 
Observation: Det kan være vanskeligt at holde sig up to date med forskning og udvikling i hverdagen. 
Ledelse af forskere er en ny opgave for mange sygeplejersker 
Strategi: Etablering af leder-kursus , tilbud om individuel sparring 
Fokus på afdelings og mellemledere 
Læs mere: Johansen 2014
Somatiske sygehuse – oprustning 2010-2014 
•Antal MVU- medarbejdere i gang, på vej til (introforløb) eller indehaver af ph.d. 1/1- 2010 : 3 
•Antal MVU- medarbejdere i gang med, på vej til (introforløb) eller indehaver af ph.d. september 2014: 21, heraf 18 sygeplejersker
Matrikel fordeling 
RO-KØGERFENÆ-SLNYKHOLBÆK
Bud på forklaringer 
•Geografi 
•Tradition (svarer til andre faggrupper regionalt) 
•Tydeligt lokalt ledelsesfokus og prioritering 
•Ansættelse af sygeplejefaglig forskningsleder 
•Tydeliggørelse af lokale karriereveje, herunder samarbejde med universiteterne
Oprustning på tværs af matrikler/regionalt 
Styrke forsat fremdrift herunder understøtte og initiere forskning i nye områder 
Hvordan? 
•Samarbejde, samarbejde, samarbejde 
•Høj grad af transparens med et klart blik for/bevidsthed om betingelserne for at nå egne og fælles mål
Betingelser udenfor umiddelbar indflydelse 
•Strukturelle betingelser 
•Geografiske betingelser 
•Organisatoriske betingelser 
•Økonomiske betingelser (herunder konkurrence om midler, hoveder etc.)
Betingelser indenfor mulig indflydelse 
•Sikring af pladser i beslutningstagende råd, udvalg og nævn 
•Oprettelse af regionale netværk, fælles temadage/arrangementer 
•Initiering af fælles projekter på tværs af afdelinger/matrikler 
•Udnyttelse af vejledningskompetencer 
•Tæt samarbejde på vicedirektørniveau 
•Samarbejde med UC 
•Netværksforum med faglige organisationer 
•Fokus på mellemledere 
•Samarbejde mellem lokale forskningskoordinatorer herunder fælles retningslinje til projektopstart og skrivekursus
Udfordringer 
•På trods af at det er regional politik at ”en væsentlig andel af det kliniske personale i regionen er forskningsaktiv” 
Er der en række udfordringer vi skal have opmærksomheden rettet mod:
Udfordringer 
Manglende tradition som selvstændige forskere på sygehusene - assistentstatus
Ledelsesmæssige udfordringer 
•Ved man fx som ledende oversygeplejerske altid, hvad der forskes i, hvordan forskningen finansieres og kan man gennemskue, hvordan mulighederne for forskning i sygepleje inkluderes/suppleres ? 
•Ved man fx som afdelingssygeplejerske hvilken betydning man har for, at forskning kan finde sted, få plads og vokse frem i hverdagen?
Og der er bekymringer:
Too clever to care? Too posh to wash? 
Kolde og varme hænder, skrivebordssygeplejersker m.m.
Og der er barrierer/ diskrimination? 
Få forskningsansvarlige sygeplejersker/MVU på de enkelte afdelinger 
Ulige fordeling af fondsmidler – studier med fokus på relationer, omsorg, pædagogik og organisation anerkendes sjældent på lige fod med traditionelle studier 
Tildeling af stillinger – ingen eller få lektorater eller professorater til sygeplejen/ MVU-området
Fordomme om akademiske sygeplejersker/MVU
Forskning kommer ikke af sig selv 
Væksten i antallet af ph.d.er kunne umiddelbart også lede til at tro, at forskningsproduktionen i form af udarbejdede artikler, anmeldte forsøg mv. vil stige i takt med væksten i antallet af ph.d.er. Dette lader imidlertid ikke til at være tilfældet. 
Erfaringer og studier viser, at forskningsproduktionen i Danmark er nogenlunde konstant. 
(DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING ÅRSRAPPORT FOR 2012).
Potentialer for klinisk praksis 
”Når jeg skal søge et job efter ph.d.en , er min bekymring at finde et job, hvor jeg får mulighed for at bruge de (forsknings) kompetencer jeg gennem ph.d. har tilegnet mig og stadigvæk få lov til at fordybe mig i sygeplejeteori og projekter der omhandler sygeplejens kerneområder. 
Jeg ved fra andre ph.d.-studerende i landet, at de ofte er søgt væk fra praksis, fordi den eneste mulighed, der har været præsenteret i klinikken, har været kliniske stillinger uden universitær tilknytning og uden afsat tid til forskning. Det er ærgerligt, men jeg må indrømme, jeg godt kan forstå dem” 
(ph.d. studerende sygeplejerske Region Sjælland).
Professionshøjskolerne vil sikkert gerne aftage dem… 
•Resumé af strategien 
Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Det er ambitionen i Professionshøjskolernes Rektorkollegium at hæve dette antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d. baggrund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps. Dermed skal ca. 1800 personer over en 10-årig periode hæves til ph.d. niveau ved at kombinere videreuddannelse af egne ansatte og ny-rekruttering 
(http://www.uc- dk.dk/da/phocadownload/userupload/25bc665479/Ph.d.%20strategi%202012.pdf)
Udvikling af forskningskultur 
Kræver lokale ressourcer, forankring og opbakning
Klare mål 
Der arbejdes målrettet for ansættelse af flere post. doc. og ph.d. studerende inden for MVU-området ved Roskilde og Køge sygehuse. Det betyder: 
• at store og mellemstore afdelinger har en post doc. ansat senest i 2015, og at hver tredje afdeling i 2015 har en ph.d. studerende ansat. 
•at forskning på dette niveau skal prioriteres og finansieres til og med 2015, hvorefter det forventes, at området er styrket og konkurrencedygtigt. 
•At de ledende oversygeplejersker har ansvar for at tilvejebringe vilkår for ph.d.- studerende som en naturlig del af afdelingens drift. 
Roskilde/Køge Strategi 2013
Hvad skal der til? 
•Del af overordnet strategi/vision = mål og handlingsplaner 
•Synlig ledelsesopbakning fra øverste ledelse til mellemledere 
•Sikre ledelsesudvikling 
•Forskningsledelse 
•Understøtte finansiering og bedømmelse og tydelige karriereveje 
•Krav om dokumentation og etablering af understøttende initiativer 
•Fælles temaer på tværs af afdelinger/matrikler, involvering af udviklingsansvarlige, basissygeplejersker og studerende 
•Spotte talenter
Besøg vores stand og få folder med link til vores gratis e-bog
Tak for opmærksomheden 
www.regionsjaelland.dk/forsk

More Related Content

Similar to Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
koradk
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelse
koradk
 
Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?
Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?
Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?
DanskSygeplejeraad
 
Forandringsteori og virkningsevaluering
Forandringsteori og virkningsevalueringForandringsteori og virkningsevaluering
Forandringsteori og virkningsevalueringSFI-slides
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
DanskSygeplejeraad
 
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
DanskSygeplejeraad
 
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceKaren Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
VidenDanmark
 
Pædagogisk Grundsyn A5 Web
Pædagogisk Grundsyn A5 WebPædagogisk Grundsyn A5 Web
Pædagogisk Grundsyn A5 Web
peter_verner_krogh
 
Omlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti Schou
Omlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti SchouOmlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti Schou
Omlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti Schou
Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
1868133_6 Erhverv ind i udd
1868133_6 Erhverv ind i udd1868133_6 Erhverv ind i udd
1868133_6 Erhverv ind i uddPeter Krüger
 
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditteVinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
dittejessing
 
Naturfag m. virksomheder
Naturfag m. virksomhederNaturfag m. virksomheder
Naturfag m. virksomhederAstrid Carl
 
Anbefalingshæfte-ebog
Anbefalingshæfte-ebogAnbefalingshæfte-ebog
Anbefalingshæfte-ebogLea Sørensen
 
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
sun-web
 
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina NørskovLæring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Bildningsalliansen
 
Læringscirklar som model, Karin Sheikhi
Læringscirklar som model, Karin SheikhiLæringscirklar som model, Karin Sheikhi
Læringscirklar som model, Karin Sheikhi
Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Camilla b. dyssegaard
Camilla b. dyssegaardCamilla b. dyssegaard
Camilla b. dyssegaard
Kristina Velser
 
Epist projekt nov15
Epist projekt nov15Epist projekt nov15
Epist projekt nov15
Vidensemergens
 
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljø
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøMål inklusionsgraden i dit læringsmiljø
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljø
ThomasGerstrm
 

Similar to Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til? (20)

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVEMartin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE
 
Mogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - PatientinddragelseMogens Hørder - Patientinddragelse
Mogens Hørder - Patientinddragelse
 
Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?
Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?
Udvikling af en innovativ kultur i klinisk sygeplejepraksis - hvordan?
 
Forandringsteori og virkningsevaluering
Forandringsteori og virkningsevalueringForandringsteori og virkningsevaluering
Forandringsteori og virkningsevaluering
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
 
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
Præsentation af projekt ”Kom godt i gang”
 
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetenceKaren Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
Karen Frederiksen: Mentorstøttet efteruddannelse i informationskompetence
 
Pædagogisk Grundsyn A5 Web
Pædagogisk Grundsyn A5 WebPædagogisk Grundsyn A5 Web
Pædagogisk Grundsyn A5 Web
 
Omlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti Schou
Omlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti SchouOmlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti Schou
Omlægning af den pædagogiske dokumentation av Kirsti Schou
 
1868133_6 Erhverv ind i udd
1868133_6 Erhverv ind i udd1868133_6 Erhverv ind i udd
1868133_6 Erhverv ind i udd
 
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditteVinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
 
Naturfag m. virksomheder
Naturfag m. virksomhederNaturfag m. virksomheder
Naturfag m. virksomheder
 
Anbefalingshæfte-ebog
Anbefalingshæfte-ebogAnbefalingshæfte-ebog
Anbefalingshæfte-ebog
 
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
 
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina NørskovLæring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Annemarie Holsbo Eva-Carina Nørskov
 
Læringscirklar som model, Karin Sheikhi
Læringscirklar som model, Karin SheikhiLæringscirklar som model, Karin Sheikhi
Læringscirklar som model, Karin Sheikhi
 
Camilla b. dyssegaard
Camilla b. dyssegaardCamilla b. dyssegaard
Camilla b. dyssegaard
 
Epist projekt nov15
Epist projekt nov15Epist projekt nov15
Epist projekt nov15
 
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljø
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøMål inklusionsgraden i dit læringsmiljø
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljø
 
CV
CVCV
CV
 

More from DanskSygeplejeraad

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
DanskSygeplejeraad
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
DanskSygeplejeraad
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
DanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
DanskSygeplejeraad
 
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
DanskSygeplejeraad
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
DanskSygeplejeraad
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
DanskSygeplejeraad
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
DanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
DanskSygeplejeraad
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
DanskSygeplejeraad
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
DanskSygeplejeraad
 
Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!
DanskSygeplejeraad
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
DanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
DanskSygeplejeraad
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
DanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
DanskSygeplejeraad
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
DanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
DanskSygeplejeraad
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
DanskSygeplejeraad
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
DanskSygeplejeraad
 

More from DanskSygeplejeraad (20)

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
 
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
 
Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
 

Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?

  • 1. Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
  • 2. Eksempler fra en fokuseret indsats i Region Sjælland Bibi Hølge-Hazelton, forskningslektor, cand.cur. ph.d.
  • 3. Forskning – kvalitetsudvikling – udvikling- ovelappende med forskelligt fokus Kvalitetsudvikling Udvikling Forskning
  • 4. Forskning -er en systematisk og refleksiv proces med henblik på udvikling af viden, som på en eller anden måde kan efterprøves og deles, antydende ambitioner om at resultaterne kan bruges ud over studiets/protokollens opsætning (Malterud, Lancet 2001, vol 358:483-486).
  • 5. Kvalitetsudvikling er en række aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 2003).
  • 6. Udviklingsarbejde er anvendelse af viden, med henblik på at fremstille nye materialer, produkter, processer, metoder, systemer eller tjenester eller at forbedre sådanne som eksisterer (OECD iflg: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Finansministeriet 2011).
  • 7. Evidensbaseret praksis ”Praktisering af evidensbaseret medicin betyder integrering af individuel klinisk ekspertise med de bedste tilgængelige eksterne kliniske beviser ud fra systematisk forskning” (Sackett 1999).
  • 8. En personcentreret evidensbaseret praksis 1.Viden fra forskning, 2.Viden fra klinisk erfaring 3.Viden fra patienter og pårørende 4.Viden fra den lokale kontekst Ved at inddrage den bedst dokumenterede viden fra hver enkelt af de fire ressourcekilder bliver det muligt at forme et robust grundlag for at udvikle en personcentreret evidensbaseret praksis (Rycroft-Malone et al 2004).
  • 9. Forskning - et nationalt anliggende ”En stigning i antallet af ph.d.er fremmer det generelle vidensniveau i sundhedsvæsenet og betyder, at flere og flere får kompetencer til at udføre og forstå forskning. Stigningen sikrer, at der i det danske sundhedsvæsen findes mange, der er i stand til at tilrettelægge og gennemføre patientnær forskning på et højt niveau. Dette er et væsentligt konkurrenceparameter for Danmark” (Nationale samarbejdsforum for sundhedsforskning 2011) .
  • 10. Regionalt fokus ”Inden for sundhedsområdet er der dokumentation for, at personale, der beskæftiger sig med forskning, er særlig tilbøjeligt til at holde sig orienteret inden for sit kliniske område, indføre nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og udfase metoder, der har vist sig ikke at fungere. Det vil sige, at klinisk forskning styrker den kliniske praksis ved, at man forkorter det såkaldte ”knowing-doing-gap”- afstanden mellem at viden foreligger, og at denne viden også bruges i praksis. For at tilgodese befolkningen i Region Sjælland er det således vigtigt, at en væsentlig andel af det kliniske personale i regionen er forskningsaktiv” (Region Sjællands forskningsstrategi 2011-2014 side 7).
  • 11. Signalet skal være tydeligt Med formuleringen af en forskningsstrategi ønsker Sygehusledelsen på Roskilde/Køge-Sygehus: At tilkendegive, at forskning og udvikling indgår som et integreret led i Sygehusets aktiviteter på lige fod med patientbehandling, uddannelse og undervisning. At prioritere tværfagligheden i forskningen ved at inddrage medarbejdere med mellemlange videregående grunduddannelser i forskningssamarbejde og forskningsuddannelse.
  • 12. Tydeligt signal ”Sygehusledelsens overordnede mål er at styrke opbygningen, af en forskningskultur inden for de mellemlange videregående uddannelsesgrupper. Det betyder, at der skal gøres en særlig indsats for at opbygge forsknings-kompetencer inden for denne medarbejdergruppe”.
  • 13. Udvikling af forsknings- og udviklingskultur Basisniveau Udviklingsniveau Ledelsesniveau
  • 14. Basis: Afdækning af uddannelsesniveau •Kun ca. 2% har eller er i gang med en master (meget få kandidatuddannede= kvalifikationer til forskeruddannelse) •Godt 22 % af deltagerne var interesserede i at videreuddanne sig på dette niveau •Barrierer angives som :Økonomi, hjemmeliv, tid, alder, manglende opbakning fra arbejdsgiver, manglende kompetencer og klar fremtid . Strategi: Yderligere afdækning, styrkelse af støttemuligheder, rekruttering. Læs mere: Bergenholtz & Hølge-Hazelton 2014
  • 15. Basis: Opkvalificering Ønske om opkvalificering til gennemførsel af mindre udviklings/forskningsprojekter Strategi: Oprettelse af retningslinje til projektudformning og indførelse af kursus i forskningsmetodik for MVU-gruppen Læs mere: Andersen & Larsen 2014
  • 16. Udviklingsniveau Afdækning af udviklingssygeplejerskernes virke vha. spørgeskema og dagbogsskrivning. Undersøgelsen viste, at der gemmer sig både meget forskelligartede arbejdsopgaver og kompetencer bag titlen som udviklingssygeplejerske. Nogle har udviklingsperspektivet i forgrunden, andre kvalitetsudvikling. Nogle skifter mellem perspektiverne af egen fri vilje, mens andre oplever kvalitetsudviklingsperspektivet presses frem af ydre krav. Strategi: Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse Læs mere: Bové og Hølge-Hazelton 2014
  • 17. Reorganisering af Netværk for udviklingssygeplejersker mod projektorienteret netværk, derefter mod et tværfagligt netværk for uddannelses/udviklings & forskningsansvarlige med MVU-baggrund (NUF) med fælles temadage, projekter og samarbejde. Udviklingsniveau
  • 18.
  • 19. Udviklingsniveau Observation – mange gennemførte udviklings (forsknings) projekter uden ”ekstern” dokumentation Strategi: Etablering af helt nyt koncept/skrivekursus Status: Afvikles pt. for 4. gang Læs mere: Thomsen & Hølge-Hazelton 2014
  • 20. Udviklingsniveau Observation: Oprustning af nogle af udviklingssygeplejerskerne til faciliteringsopgaver, herunder journal clubs Strategi: Tilbud om netværk og inspiration herunder udvikling af kursus med hjælp til opstart af Journal Clubs i afdelingerne, fokus på facilitatorrollen Læs mere: Faebo Larsen & Hølge-Hazelton 2014
  • 21. Synlighed og fælles aktiviteter •Årlig fremlæggelse af master, kandidat og ph.d. •Fælles faglige temadage •Tværfagligt Symposium – årligt/ hovedvægt udviklingsprojekter •Tværfaglig forskningens dag/ hovedvægt forskning
  • 22. Ledelsesniveau Observation: Det kan være vanskeligt at holde sig up to date med forskning og udvikling i hverdagen. Ledelse af forskere er en ny opgave for mange sygeplejersker Strategi: Etablering af leder-kursus , tilbud om individuel sparring Fokus på afdelings og mellemledere Læs mere: Johansen 2014
  • 23. Somatiske sygehuse – oprustning 2010-2014 •Antal MVU- medarbejdere i gang, på vej til (introforløb) eller indehaver af ph.d. 1/1- 2010 : 3 •Antal MVU- medarbejdere i gang med, på vej til (introforløb) eller indehaver af ph.d. september 2014: 21, heraf 18 sygeplejersker
  • 25. Bud på forklaringer •Geografi •Tradition (svarer til andre faggrupper regionalt) •Tydeligt lokalt ledelsesfokus og prioritering •Ansættelse af sygeplejefaglig forskningsleder •Tydeliggørelse af lokale karriereveje, herunder samarbejde med universiteterne
  • 26. Oprustning på tværs af matrikler/regionalt Styrke forsat fremdrift herunder understøtte og initiere forskning i nye områder Hvordan? •Samarbejde, samarbejde, samarbejde •Høj grad af transparens med et klart blik for/bevidsthed om betingelserne for at nå egne og fælles mål
  • 27. Betingelser udenfor umiddelbar indflydelse •Strukturelle betingelser •Geografiske betingelser •Organisatoriske betingelser •Økonomiske betingelser (herunder konkurrence om midler, hoveder etc.)
  • 28. Betingelser indenfor mulig indflydelse •Sikring af pladser i beslutningstagende råd, udvalg og nævn •Oprettelse af regionale netværk, fælles temadage/arrangementer •Initiering af fælles projekter på tværs af afdelinger/matrikler •Udnyttelse af vejledningskompetencer •Tæt samarbejde på vicedirektørniveau •Samarbejde med UC •Netværksforum med faglige organisationer •Fokus på mellemledere •Samarbejde mellem lokale forskningskoordinatorer herunder fælles retningslinje til projektopstart og skrivekursus
  • 29. Udfordringer •På trods af at det er regional politik at ”en væsentlig andel af det kliniske personale i regionen er forskningsaktiv” Er der en række udfordringer vi skal have opmærksomheden rettet mod:
  • 30. Udfordringer Manglende tradition som selvstændige forskere på sygehusene - assistentstatus
  • 31. Ledelsesmæssige udfordringer •Ved man fx som ledende oversygeplejerske altid, hvad der forskes i, hvordan forskningen finansieres og kan man gennemskue, hvordan mulighederne for forskning i sygepleje inkluderes/suppleres ? •Ved man fx som afdelingssygeplejerske hvilken betydning man har for, at forskning kan finde sted, få plads og vokse frem i hverdagen?
  • 32. Og der er bekymringer:
  • 33. Too clever to care? Too posh to wash? Kolde og varme hænder, skrivebordssygeplejersker m.m.
  • 34. Og der er barrierer/ diskrimination? Få forskningsansvarlige sygeplejersker/MVU på de enkelte afdelinger Ulige fordeling af fondsmidler – studier med fokus på relationer, omsorg, pædagogik og organisation anerkendes sjældent på lige fod med traditionelle studier Tildeling af stillinger – ingen eller få lektorater eller professorater til sygeplejen/ MVU-området
  • 35. Fordomme om akademiske sygeplejersker/MVU
  • 36. Forskning kommer ikke af sig selv Væksten i antallet af ph.d.er kunne umiddelbart også lede til at tro, at forskningsproduktionen i form af udarbejdede artikler, anmeldte forsøg mv. vil stige i takt med væksten i antallet af ph.d.er. Dette lader imidlertid ikke til at være tilfældet. Erfaringer og studier viser, at forskningsproduktionen i Danmark er nogenlunde konstant. (DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING ÅRSRAPPORT FOR 2012).
  • 37. Potentialer for klinisk praksis ”Når jeg skal søge et job efter ph.d.en , er min bekymring at finde et job, hvor jeg får mulighed for at bruge de (forsknings) kompetencer jeg gennem ph.d. har tilegnet mig og stadigvæk få lov til at fordybe mig i sygeplejeteori og projekter der omhandler sygeplejens kerneområder. Jeg ved fra andre ph.d.-studerende i landet, at de ofte er søgt væk fra praksis, fordi den eneste mulighed, der har været præsenteret i klinikken, har været kliniske stillinger uden universitær tilknytning og uden afsat tid til forskning. Det er ærgerligt, men jeg må indrømme, jeg godt kan forstå dem” (ph.d. studerende sygeplejerske Region Sjælland).
  • 38. Professionshøjskolerne vil sikkert gerne aftage dem… •Resumé af strategien Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Det er ambitionen i Professionshøjskolernes Rektorkollegium at hæve dette antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d. baggrund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps. Dermed skal ca. 1800 personer over en 10-årig periode hæves til ph.d. niveau ved at kombinere videreuddannelse af egne ansatte og ny-rekruttering (http://www.uc- dk.dk/da/phocadownload/userupload/25bc665479/Ph.d.%20strategi%202012.pdf)
  • 39. Udvikling af forskningskultur Kræver lokale ressourcer, forankring og opbakning
  • 40. Klare mål Der arbejdes målrettet for ansættelse af flere post. doc. og ph.d. studerende inden for MVU-området ved Roskilde og Køge sygehuse. Det betyder: • at store og mellemstore afdelinger har en post doc. ansat senest i 2015, og at hver tredje afdeling i 2015 har en ph.d. studerende ansat. •at forskning på dette niveau skal prioriteres og finansieres til og med 2015, hvorefter det forventes, at området er styrket og konkurrencedygtigt. •At de ledende oversygeplejersker har ansvar for at tilvejebringe vilkår for ph.d.- studerende som en naturlig del af afdelingens drift. Roskilde/Køge Strategi 2013
  • 41. Hvad skal der til? •Del af overordnet strategi/vision = mål og handlingsplaner •Synlig ledelsesopbakning fra øverste ledelse til mellemledere •Sikre ledelsesudvikling •Forskningsledelse •Understøtte finansiering og bedømmelse og tydelige karriereveje •Krav om dokumentation og etablering af understøttende initiativer •Fælles temaer på tværs af afdelinger/matrikler, involvering af udviklingsansvarlige, basissygeplejersker og studerende •Spotte talenter
  • 42. Besøg vores stand og få folder med link til vores gratis e-bog
  • 43. Tak for opmærksomheden www.regionsjaelland.dk/forsk