2. Program for oplæg
1. Forståelse af
kommunikation
2. Processkolen
3. Semiotikskolen
4. Brobygningsmodeller
5. Udfordringen ved nettet
6. Fra transmission til dialog
6. Nye modeller
3. Moderne definition af
Kommunikation
Kommunikation som social interaktion gennem meddelelser
Kommunikation skal studeres gennem forskellige
approaches
- Kommunikation indebærer en proces mellem
afsender og modtager, der indebærer et medium
(processkolen)
- Kommunikation fungerer gennem tegn og koder -
tegn er imaterielle og materiale artefakter og
handlinger, der refererer til andet end dem selv. Koder
er de sociale og psykologiske systemer, der
determinerer, hvordan tegn forståes
4. DEN PROCESSUELLE SKOLE
• Transmission af meddelelser
• Processuel, afsenderorienteret
• Kommunikation som noget, der kan være mere eller
mindre effektivt
• Core-message
• “...communication as a process by which one person
affects the behaviour or the state of mind of
another.” (Fiske, 1982, s.2) - ‘kanyleteori’
5. SHANNON & WEAVER
- Redundancy - Elementer i kom. som afsender allerede kender (genre), det som er forudsigeligt eller konventionelt i en meddelelse.
- Entropy- Det modsatte af redundancy. Det der er det nye, maksimal tilfældighed
- Noise - Det som gør kommunikationen sværere at gennemføre, det som ‘forvrænger’ meddelelsen. Alt hvad der tilføjes meddelelsen,
som afsender ikke har intenderet.
- Channel - De fysiske bærere af signalet – lysbølger, lydbølger, telefonkabel, nervesystemet
- Medium - Tekniske eller fysiske midler til at konvertere meddelelsen til et signal, der kan transmiteres gennem kanalen
– TV er mediet, bruger kabel, parabol, internet, jordbaseret terrarisk netværk
- Code - et meningssystem, som en kultur eller subkultur benytter sig af - det er dog mere den semiotiske skole der bekymrer sig om at
forstå den side af sagen i dybden.
6. SHANNON & WEAVER
Level A (technical problems): How accurately can the symbols
of communication be transmitted? Kan man høre i radioreklamen, at de siger ‘mælk’
Level B (semantic problems): How precisely do the transmitted
symbols convey the desired meaning? Forstår man at det er mælk man skal købe
Level C (effectiveness problems): How effectively does the
received meaning affect conduct in the desired way? Går man rent faktisk ud og
køber mælken, når man har forstået at det er det, Arla vil have én til.
7. DEN SEMIOTISKE SKOLE
• Produktion og forhandling af mening
• Socialkonstruktivistisk, kontekstafhængig
• Kommunikation som gensidig produktion og
udveksling af mening
• “...the studie of communication is the studie of text
and culture.” (Fiske, 1982, s.2)
• Ikke den store interesse i, hvad afsenderen kan gøre
• Faktisk ingen skelnen mellem koder og afkoder...
Semiotikkens kommunikationsforståelse “For communication to take place I have to create a message out of signs. This
message stimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my
message in the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two
‘meanings’ of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).
8. C.S Peirces model
Et tegn er noget som står for noget andet for nogen
- det første noget er tegnet
- det andet noget er objektet
- nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (det
kaldes semiosis) - og sådan forhandler vi mening - der er ingen core-message!
9. Semiosis
Sådan skabes forhandles
betydning/mening
Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation,
mens den på internettet i princippet kan foregå uendeligt
Tegn er altid skabt på baggrund af forhandling. Forhandlingen præges
af koder
10. Genrer af
meningsskabelse
- Ikonisk genkendelse - tegnet ligner objektet
- Indeksikalsk genkendelse - der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt
- Symbolsk genkendelse - arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder
14. Analyse af paradigmer
syntagmer
• Paradigmer - hvad for en kode kommunikeres
der i?
• Syntagmer - Hvilke kommunikative ellementer
inden for koden konstituerer meningen?
15. Analyse af denotationer
og konnotationer
• Denotationer - tegnets betydning
• Konnotationer - tegnets merbetydning
16. Meningsdannelse er
betinget af erfaring og
kultur tolker som vi gør pga. vores kendskab til
•
Vi
koder (paradigmer/syntagmer), tegn,
konventioner mm. Denne er kultur og
kontekstafhængig.
• Man må derfor være kontekstsensitiv, når
man analyserer og kommunikerer - selvom
generalisering er nødvendig!
• Kvalitative metoder, medieetnografi osv.
17. Brobyggermodeller
• Både interesse i, hvad afsender kan gøre, og
i at et budskab er noget der konstrueres og
forhandles
• De inkorporerer, som processkolen, strategi
mere end semiotikkens modeller, og de
anvender forståelser og begreber, der er lig
semiotikkens
18. Roman jakobsen
Om Roman Jakobsens model: “He thus bridges the gap between the process and semiotic schools. His model is a double one.
He starts by modelling the constitutive factors in an act of communication. These are the six factors that must be present for
communication to be possible. He then models the functions that this act of communication performs for each factor” (Fiske).
- Context - det meddelelsen refererer til
- Contact - den fysiske kanal og den psykologiske kanal mellem
adresser og adressee
- Code - et delt meningssystem som meddelelsen er struktureret ud fra
(kulturelt)
- Emotive - beskriver forholdet mellem meddelelsen og adresser.
Meddelelsen emotive funktion er at kommunikere addressers følelser og
attituder.
- Conative - refererer til den effekt meddelelsen har på modtager.
- Referential - refererer til meddelelsens anknytning til virkeligheden ()er
det troværdigt?)
- Phatic - holder forholdet mellem adresser og modtager ved lige
- Metalingual - refererer til identifikation af den kode, der kommunikeres i
(skal det læses som kunst, humor eller hvad?)
- Poetic - refererer til meddelelsens udformning (altså æstetik. Det er
selvfølgelig vigtigt når der er tale om skønlitteratur)
19. Stuart Hall
• Encoding, decoding
• Fokus på at man ikke nødvendigvis får
det samme ud af kommunikationen, som
afsenderen har intenderet
• Det er modtageren i sin egen specifikke
modtagersituation, der skaber meningen
med meddelelsen – ikke afsenderen.
20. 20 minutter
• Hvad er på spil på Bjarke Ingels Groups og
Björks hjemmesider, og hvilke begreber kan
benyttes til at analysere?
• http://www.big.dk/
• http://bjork.com/
21. Hvad med sociale medier og
web 2.0?
• Ingen tydelig afsender - meget polyfoni
• Nye kommunikationsmodi
• Svært at isolere kontekster
• Nye kulturelle fællesskaber, mange nicher
• Sammensmeltning af massemediekomm. og
interpersonel komm.
• Personalisering
22. Implikationer for strategisk
komm. på nettet
- Massemediekomm. og interpersonel komm. blandes
- Nye, mulige kommunikationsmønstre/interaktionsformer
- Brugerne kan involveres på nye måder
- De elektroniske spor, som vi afgiver kan anvendes til forskellige, kommunikative formål
- Hvor er og hvem er afsenderen af meddelelsen = enorme krav til metode
- Kommunikation kan starte og deltages i af alle - from transmission to dialogue
- Socialitet og personalisering
23. Medietræk ved nettet, der
muliggør dette - Baym
- Interaktivitet
- Temporal struktur
- Sociale signaler
- Opbevaring
- Replikabilitet
- Rækkevidde
- Mobilitet
24. Potentialer der giver nye muligheder for at
kommunikere
Det interaktive potentiale
Dette potentiale knytter sig til brugerens mulighed for at bryde ind i, deltage
i og præge kommunikationens forløb og indhold.
Arkiv-potentiale
Internettet er det mest omfattende arkiv nogensinde
Det multisemiotiske potentiale
Nettet nedarver computerens multisemiotiske potentiale, og det er dermed
muligt at bearbejde indhold i et vilkårligt semiotisk format – tekst, lyd,
billeder og video.
Nettets potentialer som både et lokalt, regionalt, nationalt og
transnationalt medie
Internettet er det medie, der tilbyder den bredest mulige adgang til at
udtrykke sig offentligt. Det udvider ikke blot den enkeltes kontaktflader til
den internationale verden, det rækker også længere ud i lokalsamfundene.
Nettets potentialer for differentieret kommunikation
Nettet tillader differentiering i enhver tænkelig henseende både af
indholdsudbydere og brugere. Udbyderne kan differentiere indhold efter
målgrupper, og brugerne kan vælge efter egne behov og interesser.
25. Web 2.0-paradigmet: Nye udfordringer ved nettets mulighed for
brugerinvolvering
- ‘Wisdom of the crowd’/‘filter bubble’,
personalisering, målrettet indhold, kollaboration,
emergens
31. MEDIA RICHNESS
Fokus på mediet alene
Face-to-face Text only
(100 % richness) (0 % richness)
SOCIAL PRESENCE
...the feelings of intimacy experienced in
communication
32. MEDIA RICHNESS
Fokus på mediet alene
Face-to-face Text only
(100 % richness) (0 % richness)
SOCIAL PRESENCE
...the feelings of intimacy experienced in
communication
Baym: cues filtered out
33. Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra
face-to-face – jo mindre personlig kommunikation
34. Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra
face-to-face – jo mindre personlig kommunikation
Jo mindre personlig kommunikation – jo dårligere
er mediet til at kommunikere præcist og jo større
er muligheden for ‘fejlkommunikation’ og
misforståelser
35. Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra
face-to-face – jo mindre personlig kommunikation
Jo mindre personlig kommunikation – jo dårligere
er mediet til at kommunikere præcist og jo større
er muligheden for ‘fejlkommunikation’ og
misforståelser
Digital kommunikation = en ringere version af
face-to-face
36. Jo flere ‘cues filtered out’ – jo længere væk fra
face-to-face – jo mindre personlig kommunikation
Jo mindre personlig kommunikation – jo dårligere
er mediet til at kommunikere præcist og jo større
er muligheden for ‘fejlkommunikation’ og
misforståelser
Digital kommunikation = en ringere version af
face-to-face ;-)
37. BAYM OM ‘CUES FILTERED OUT’
Cues filtered out: Skelner mellem at formidle følelser og at
formidle ‘social clues’ – selv om de er meget relaterede.
Tilgangen tilskriver mennesker for dårlige evner til optimere
vores kommunikation og interaktion så den passer situationen
Istedet: “I’ll argue that mediated interaction should be seen as
a new and eclectic mixed modality that combines elements of
writing, rather than as a diminished form of embodied
interaction” (Baym: 51)
38. Hvordan er det så - Mixed
modality?
- Som Bayms forskning viser kommer vi om ved det
- cues er ikke filtered out - de gengives sprogligt i form af emoticoner
og beskrivelse af følelser samt muligheden for at vise video og billeder
- flaming er ikke så dominerende, som antaget i den populære diskurs
- communities med stærke bånd kan godt dannes (det har hun vist ved
at applicere community teori på usenet-groups)
39. Hvordan er det så - Mixed
modality?
Mao. vi kommer om ved de manglende muligheder for social
clues, og vi finder på nye muligheder for at kommunikere
ved at bruge de velkendte medier, internettet indeholder, på
nye måder
40. MIXED MODALITY -
mundtlig diskurs
Megen internetkommunikation trækker på trods
af sin skriftlighed på kommunikationspraksisser
fra mundtlig diskurs (chat, fora, blogs, SNS)
Adskiller sig fra talen ved at være asynkron eller
nærsynkron, men minder om det i
interaktionsform – uformel, associativ og ikke
nødvendigvis målrettet
