Kpi 8.gang

1,706 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,706
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1,011
Actions
Shares
0
Downloads
12
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Kpi 8.gang

  1. 1. STRATEGISK KOMMUNIKATION HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGISK TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR OVERBLIK OVER?
  2. 2. DAGENS FORELÆSNING 1. Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på internettet + miniopgave 2. Pause 3. Troværdighed på nettet + miniopgave 4. Evt. diskussion 5. Gruppedannelse
  3. 3. Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderensmål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup
  4. 4. Janus: hvis kamppagneafsenderen anskues somorganisationen bag brandet eller produktet har Sepstrup ret...
  5. 5. ...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål
  6. 6. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  7. 7. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  8. 8. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  9. 9. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  10. 10. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  11. 11. opret profil
  12. 12. opret profil strategi
  13. 13. opret profil strategikompetent kampagne
  14. 14. opret profil strategikompetent kampagne
  15. 15. strategi opret profilkompetent kampagne
  16. 16. strategi opret profilkompetent kampagne
  17. 17. Medieformidlet kommunikation/ MassekommunikationInterpersonel kommunikation
  18. 18. Interpersonel kommunikation
  19. 19. Medieformidlet kommunikation/ Massekommunikation
  20. 20. interpersonel kommunikation
  21. 21. interpersonel kommunikation +
  22. 22. interpersonel kommunikation +medieformidlet kommunikation =
  23. 23. interpersonel kommunikation +medieformidlet kommunikation =sociale medier
  24. 24. Netværksvejen er rykket online
  25. 25. 90%Lurkers
  26. 26. 90% iagttagere afinteraktionssystemer
  27. 27. 90% iagttagere afinteraktionssystemer - i stedet for envejskommunikation
  28. 28. PROBLEMER VED SEPSTRUP
  29. 29. PROBLEMER VED SEPSTRUP Tilskriver ikke mediet megen betydning Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen I opposition til Medium Theory
  30. 30. PROBLEMER VED SEPSTRUP Tilskriver ikke mediet megen betydning Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen I opposition til Medium Theory Er ikke bevidst om Internettets betydning Fokuserer på kommunikation som få-til-mange Ser dialog som noget, der foregår offline
  31. 31. CORPORATE BRANDING
  32. 32. CORPORATE BRANDING Samlet kommunikationsindsats
  33. 33. CORPORATE BRANDING Samlet kommunikationsindsats Konsistens på tværs af medier og kampagner
  34. 34. CORPORATE BRANDING Samlet kommunikationsindsats Konsistens på tværs af medier og kampagner Udgangspunkt i organisationens corporate identity
  35. 35. CORPORATE BRANDING …a corporate brand is founded on an integrated and cross- disciplinary mindset based on the central ideas of who the organization is. It focuses on developing relationships with all stakeholders and engages stakeholders in defining who the organization is – and aspires not to be - Schultz, 2005
  36. 36. CORPORATE BRANDING- og sociale medier
  37. 37. CORPORATE BRANDING- og sociale medier Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet
  38. 38. CORPORATE BRANDING- og sociale medier Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet ...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer
  39. 39. CORPORATE BRANDING- og sociale medier Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet ...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer Og tilbagemeldingerne til organisationen indgår i kommunikationen. Brandet bliver - ligesom ethos - en kollaborativ konstruktion mellem organisation og interessenter
  40. 40. SEPSTRUP OM BRANDSFra vare til mærke(vare) Mærke(vare) Symbolsk merværdi (Vare)mærke Navn, logo Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
  41. 41. SEPSTRUP OM BRANDSFra vare til mærke(vare) Mærke(vare) Branding Symbolsk merværdi (Vare)mærke Navn, logo Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
  42. 42. ORGANISATIONER OG TROVÆRDIGHED - ET RETORISK GREB PÅ INTERNETTET
  43. 43. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktionog reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
  44. 44. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktionog reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
  45. 45. LOGOS
  46. 46. LOGOSPATHOS
  47. 47. LOGOSPATHOSETHOS
  48. 48. LOGOS PATHOS ETHOS- the attitude toward a source of communication held at a given time by a receiver - McCroskey
  49. 49. ETHOS
  50. 50. ETHOS Perceived authoritativeness Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om
  51. 51. ETHOS Perceived authoritativeness Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om Perceived character Modtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed og moralske karaktér
  52. 52. Der er forskel på, hvad de forskellige dimensioner af ethos betyder for forskellige typer organisationer
  53. 53. Initial ethos
  54. 54. Initial ethosDereived ethos
  55. 55. Initial ethosDereived ethosTerminal ethos
  56. 56. Hoff-Clausens fire ethos-typer:
  57. 57. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos
  58. 58. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos
  59. 59. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos
  60. 60. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  61. 61. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  62. 62. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  63. 63. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  64. 64. Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  65. 65. Kollaborativt ethosFremstillingen af bloggerenskarakter i teksten er altså et produktaf retorens inventive indsats, menogså af interaktion med andreundervejs i webloggens fortsattetilblivelse og af de tekstspor, sominteraktionen efterlader. Blog-læsernes metatekster og bloggerensreaktioner er dele af webloggenssamlede udtryk- Hoff-Clausen, Online Ethos
  66. 66. I forhold til sociale medier:
  67. 67. I forhold til sociale medier: Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
  68. 68. I forhold til sociale medier: Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet. Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den primære kilde til ytringer
  69. 69. tekstuel ethos
  70. 70. tekstuel ethosintertekstuel ethos
  71. 71. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos
  72. 72. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethos
  73. 73. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos
  74. 74. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativeness
  75. 75. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  76. 76. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  77. 77. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  78. 78. tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  79. 79. tekstuel ethos perceived authoritativenessintertekstuel ethos perceived charactereksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos
  80. 80. GRUPPEDANNELSE
  81. 81. NÆSTE GANG:
  82. 82. NÆSTE GANG: Empiriske undersøgelser (Helle)
  83. 83. NÆSTE GANG: Empiriske undersøgelser (Helle) Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af kommunikation.
  84. 84. NÆSTE GANG: Empiriske undersøgelser (Helle) Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af kommunikation.

×