Grundlæg kom

1,154 views

Published on

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,154
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
620
Actions
Shares
0
Downloads
7
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Grundlæg kom

  1. 1. DIGITAL KOMMUNIKATION Organisationslinjen Master i IT, it-vest AU CUDIM
  2. 2. DAGENS PROGRAM • 10-11: Fremlæggelser af deltagernes begrebs- og analyseapparater • 11-12: Grundlæggende kommunikationsbegreber • 12-13: Frokost • 13-14:30: Medium Theory og sociologi • 14:30-15:30: Det dialogiske princip • 15:30-17: Gruppearbejde, revidering af begrebsapparat
  3. 3. I MORGEN • 10-10:30: Opfølgning på gårsdagens gruppearbejde og undervisning • 10:30-11:30: Kommunikation i digitale rum • 11:30-12:30: Frokost • 12:30-14: Communities og Netværk • 14-15: Gruppearbejde • 15-16: Interaktivitetsteori • 16-17: Gruppearbejde, afslutning
  4. 4. GRUNDLÆGGENDEKOMMUNIKATIONSBEGREBER
  5. 5. Program for oplæg1. Forståelse afkommunikation2. Processkolen3. Semiotikskolen4. Moderne modeller5. Udfordringen ved nettet
  6. 6. Kommunikation Kommunikation som social interaktion gennem meddelelser Citeret fra Fiske - I assume that communication is amenable to study, but that we need- Kommunikation skal studeres gennem forskellige approaches a number of disciplinary approaches to be able to study it comprehensively.- Kommunikation involverer tegn og koder. Tegn er imaterielle og materiale artefakter og - I assume that all communication involves signs and codes. Signs arehandlinger, der refererer til andet en dem selv. Koder er systemer, der determinerer artefacts or acts that refer to something other than themselves; thathvordan tegn forståes is, they are signifying constructs. Codes are the systems into which signs are organized and which determine how signs may be related to each other. Kommunikationens meningsskabelse foregår gennem forhandling mellem afsender og modtager. Det er dermed gennem social interaktion og IKKE gennem transmission, at mening skabes!
  7. 7. DEN SEMIOTISKE VS. DENPROCESSUELLE SKOLE Den processuelle skole • Processuel, afsenderorienteret • Kommunikation som noget, der kan være mere eller mindre effektivt • “...communication as a process by which one person affects the behaviour or the state of mind of another.” (Fiske, 1982, s.2)
  8. 8. DEN SEMIOTISKE VS. DEN PROCESSUELLE SKOLE Den semiotiske skole • Socialkonstruktivistisk, kontekstafhængig • Kommunikation som gensidig produktion og udveksling af mening • “...the studie of communication is the studie of text and culture.” (Fiske, 1982, s.2)Semiotikkens genstandsfelt: “For communication to take place I have to create a message out of signs. This messagestimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message inthe first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).
  9. 9. SHANNON & WEAVER - Redundancy - Entropy - Noise - Channel - Medium - Code
  10. 10. SHANNON & WEAVERLevel A (technical problems): How accurately can the symbolsof communication be transmitted?Level B (semantic problems): How precisely do the transmittedsymbols convey the desired meaning?Level C (effectiveness problems): How effectively does thereceived meaning affect conduct in the desired way?
  11. 11. C.S Peirces modelEt tegn er noget som står for noget andet for nogen- det første noget er tegnet- det andet noget er objektet- nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (detkaldes semiosis)
  12. 12. Semiosis Sådan skabes forhandles betydning/meningDet nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -
  13. 13. Semiosis Sådan skabes forhandles betydning/mening Det nye tegn er modtagerens forståelse af meddelsen. Her kunne man sige, at processen ville stoppe i massekommunikation -Iidt langhåret, ja! Summasumarum er blot at meddelelsens mening skabes gennem forhandling mellem afsender og modtager
  14. 14. Genrer af meningsskabelse- Ikonisk genkendelse - tegnet ligner objektet- Indeksikalsk genkendelse - der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt- Symbolsk genkendelse - arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder
  15. 15. Ikonisk genkendelse
  16. 16. Indeksikalsk genkendelse Hvad kan dette billede sige os?
  17. 17. Symbolsk genkendelse
  18. 18. JAKOBSENOm Roman Jakobsens model: “He thus bridges the gap between the process and semiotic schools. His model is a double one.He starts by modelling the constitutive factors in an act of communication. These are the six factors that must be present forcommunication to be possible. He then models the functions that this act of communication performs for each factor” (Fiske). - Context - det meddelelsen refererer til - Contact - den fysiske kanal og den psykologiske kanal mellem adresser og adressee - Code - et delt meningssystem som meddelelsen er struktureret ud fra (kulturelt) - Emotive - beskriver forholdet mellem meddelelsen og adresser. Meddelelsen emotive funktion er at kommunikerer addressers følelser og attituder. - Conative - refererer til den effekt meddelelsen har på modtager. - Referential - refererer til meddelelsens anknytning til virkeligheden ()er det troværdigt?) - Phatic - holder forholdet mellem adresser og modtager ved lige - Metalingual - refererer til identifikation af den kode, der kommunikeres i (skal det læses som kunst, humor eller hvad?) - Poetic - refererer til meddelelsens udformning (altså æstetik. Det er selvfølgelig vigtigt når der er tale om skønlitteratur)
  19. 19. STUART HALL • Encoding, decoding • Fokus på at man ikke nødvendigvis får det samme ud af kommunikationen, som afsenderen har intenderet • Det er modtageren i sin egen specifikke modtagersituation, der skaber meningen med meddelelsen – ikke afsenderen.
  20. 20. THORLACIUS • Fokuseret på det visuelle og webkommunikation • Et eksempel på, hvordan man gennem flere forskellige teorier skaber sit eget begrebsapparat
  21. 21. OPSUMMERENDE • De forskellige teorier har forskellige styrker og svagheder. • For at beskrive en kompleks størrelse som internettet, må man gå eklektisk til værks og skabe sit eget begrebsapparat af brugbare begreber
  22. 22. I MORGEN: Hvad sker der, når vi forsøger at applicere disse modeller og teorier på internettet?

×