1. TEKNOLOGI I SKOLEN
v. Ann-Thérèse Arstorp

2. HVEM ER JEG?
Ph.d.-studerende på
Technucation, UCC og DPU/AU
Tidl. underviser i psykologi på
læreruddannelsen & IT-
læringsagent, Blaagaard/KDAS,
UCC
Tidl. folkeskolelærer

3. TEKNOLOGI I SKOLEN
3 temaer
1. Forskellige forskningsperspektiver på digitale teknologier i skolen
• Hvor bevæger vi os hen? Hvad bør vi være opmærksomme på?
2. Betydningen af unges anvendelse af digitale teknologier
• Hvad betyder det for skolen og undervisningen?
3. Digital dannelse
• Hvordan skal unge dannes til at anvende teknologi? Hvordan
kan vi arbejde med det i udskolingen?

4. 1.
Forskellige
forskningsperspektiver
på digitale teknologier
i skolen.
Hvor bevæger vi os
hen?
Hvad bør vi være
opmærksomme på?

5. ”Vi skal have en it-indsats, der
rækker fremad. Alle eleverne
skal løftes, og med it har vi en
mulighed for at løfte de dygtige
elever meget mere”.
Citat daværende undervisningsminister
Tina Nedergaard,
debatmøde, marts 2011

6. ”It i undervisningen kan styrke elevernes motivation og
faglighed. Og it hjælper eleverne til hurtigere at løse deres
opgaver”.
”Gevinster ved øget anvendelse af it i skolen”
– Dansk Erhverv

7. Interaktive tavler & iPads
=
mere og bedre læring?

8. HVAD KAN EN
INTERAKTIV
TAVLE?
Stor skærm koblet til computer
Interaktivitet
Bryde lærermonopol
Bringer hele verden ind i klasselokalet

9. UNDERSØGELSE AF IWB I
SKOLER
Hvordan anvendes IWB i
skolen?
Opstår nye didaktikker i
rummet?
Hvilken rolle skal IWB
spille på
læreruddannelsen?

10. GLOVERS TRE TRIN
Læreres brug af interaktive
tavler:
1. Traditionel undervisning.
2. Teknologistøttet/interaktiv
undervisning (potentiale
udnyttes ikke fuldt ud).
3. Udvidet interaktiv/innovativ
undervisning (understøtter
refleksion, udvikling af
hypoteser, skaber debat etc.).

12. GRUPPE 1
TRADITIONEL UNDERVISNING
'DEN LIREDE TAVLE'
30-40 velforberedte slides
visuelle virkemidler
monologisk undervisning
lærerens monopol
tankpasserpædagogik?
Den bedste læring?

13. GRUPPE 2
TEKNOLOGISTØTTET
INTERAKTIV UNDERVISNING
læreren skriver lidt på tavle og
computer
dialogisk undervisning
læreren viser, forklarer og
diskuterer.
eleverne ikke aktive ved tavlen
bruges som lærred
Dyrt lærred!

14. GRUPPE 3
UDVIDET INTERAKTIV
INNOVATIV UNDERVISNING
Dialogisk undervisning, aktive
energiske og engagerede
elever, gruppearbejde ved
tavlen, eleverne skiftes til at arbejde
ved tavlen, kollaborativ læring.
Læreren har ikke monopol på tavlen.
Men er undervisningen interaktiv og
innovativ alene ved at man
interagerer med tavlen?

15. LÆREREN DER IKKE ANVENDER
TEKNOLOGI
En lærertype som ikke ses i IWB-undersøgelsen
• Tøvende overfor ny teknologi
• Mangler kompetencer eller kendskab til teknologi for at kunne komme
igang
• Stort pres ude fra
• Hvem ved mest?
• “Eleverne bliver dummere og dummere, al viden er bare et klik væk”

16. LÆRERNE OM
MULIGHEDER OG
BEGRÆNSNINGER
Lettere filhåndtering
Undervisningen kommer let til at „lukke sig om tavlen‟
Tekniske nedbrud  Plan B
Mulighed for at bryde lærerens monopol på tavlen
Nye muligheder for fagligt svage elever: “[det er] ikke længere så
vigtigt og tydeligt, hvem der ikke er så dygtige, fordi de kan noget
andet – der er flere niveauer i spil”.

17. TRANSFORMERER TEKNOLOGI
UNDERVISNING?

18. NEW TOOL – OLD TRADE?
• Innovative og
didaktisk dygtige
lærere får samme
effekt uden IWB
• IWB - nye muligheder
for at være innovativ
• IWB revolutionere intet i sig selv - lærerne skal
kunne forvalte de nye muligheder

19. ”Jeg har en
telefon
– hvad skal jeg
undervise i?”

20. 4 håndteringsformer
4 måder at forstå teknologi på
1. Nye teknologier indføjes ikke
umiddelbart i praksis
2. Teknologi anvendes som velkendte
teknologier
3. Teknologien anvendes til effektivisering
af praksis
4. Teknologien integreres som redskab i
eksisterende undervisning

21. Teknologien udfordrer…
• Flowet i
undervisningen
• Lærerens
professionelle identitet
• Lærerens monopol på
viden

22. HVAD SKAL VI
BRUGE TEKNOLOGI TIL?
• Undervisningsdifferentier
ing
• Verden ind i
klasserummet
• Undersøgende og
eksperimenterende
læring
• Eleverne er
producerende

23. LÆRINGSSYN

24. FRA SPIRENDE TIL
TRADITIONELT
LÆRINGSPARADIGME?
Teknologianvendelsen i Danmark:
IEA 2000 – spirende læringsparadigme
IEA 2006 – traditionelt læringsparadigme
i
SITES undersøgelserne er foretaget under IEA International Association for the Evaluation of
Educational Achievement

25. ELEVEN SOM PRODUCENT
Omsætte faglig viden til video eller lyd
Dele viden, lokalt eller globalt
Anskueliggøre faglig viden
Medansvarlighed og
deltagelse  meningsfuldhed

26. ”Deep learning isn‟t
about technology..//..
Students need to be
co-creators”
Shelley
Wright
http://plpnetwork.com/

27. Betydningen af
2. unges
anvendelse af
digitale
teknologier
Hvad betyder det
for skolen og
undervisningen?

28. “Today‟s students are no longer the
people our educational system was
designed to teach"
Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. On the Horizon,
9(5), p. 1-5

29. KATEGORIER AF BRUGERE
Natives vs. Immigrants
( Prensky, M. (2001). Digital Natives, digital immigrants. On the Horizon, 9(5), p. 1-5)
Visitors vs. Residents
(White, D. S. & Le Cornu, A. (2011). Visitors and Residents: A new Typologi for
online engagement. First Monday, 16(9), p. 1-9.

30. BETYDNINGEN
AF TEKNOLOGI
Richard Watson omtaler unge som „Screenagers‟
- Teknologien forandrer vores kognitive formåen
- Vi mister evnen til kreativ fordybelse

31. Tilfælde af „iDisorder‟
Larry Rosen
• Teknologien tager over
• Forandrer os
• Vores adfærd minder om
psykologiske diagnoser

32. SENMODERNITET
Thomas Ziehe
- Vi observerer andre, men også os selv. Evigt spejlende
subjekter
- Vi designer og konstruerer vores identitet
- ‘Kun når jeg deler med nogen er jeg hel. Hvis jeg ikke deler, føler
jeg mig amputeret’.
- Opmærksom på andres reaktion på ens design  høj
selvopmærksomhed
- Den evige Like-button  ingen udfordring, alt der ikke lige
passer sorteret fra

33. HHX – LÆRINGSMILJØ MED
TEKNOLOGI
Rikke (lærer): ”De er på hele tiden, de slapper aldrig af i hovedet. Altså, der
sad vi andre jo og kiggede op i loftet og tænkte: Gud! – er han ikke snart
færdig med det her. Det gør de jo aldrig. I de 90 minutter, er der ikke 5
minutter, hvor de ikke laver noget. Jeg synes, de er meget på med
facebook og sms. De er hele tiden i kontakt med nogen. Så kan man sige:
”Luk lige computeren!” Så kommer mobiltelefonen op, så kan man sige:
”Sluk den!” Og så er timen forbi”.
Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et
forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag

34. LÆRERNES OPLEVELSE
Mads (lærer i samfundsfag): Det er fjernt. Man kan jo stå og råbe
godmorgen fire gange, før der er en, der reagerer – ”Nå ja hej”.
Torben (lærer i dansk): Jeg synes jo, at skærmen tit bliver
afskærmning, og at skærmen gør, at nærværet forsvinder. Det
kan man jo mærke lynhurtigt, at nu er de andre steder henne, og
så siger jeg: ”Så lukker vi!” (Banker i bordet).
Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx -
Resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag

35. HVAD MENER I?
Mads (lærer i samfundsfag): Det er måske som at stille en skål
slik foran et barn – det er også deres eget ansvar, at de får
huller i tænderne.
Kilde: Vestergaard, A.L.; Brown, R. & Simonsen, B. (2010) Læringsmiljø på hhx - Resultater fra et
forskningsprojekt om handelsgymnasiet, Erhvervsskolernes forlag

36. HVAD GØR VI?
Opmærksomhed på og tale om, hvad teknologien gør
ved os
Fælles ansvar for hvordan teknologi bliver brugt i
undervisningen
Formål: at danne reflekterede individer og
samfundsborgere

37. 3. Digital dannelse
Hvordan skal unge dannes til at anvende teknologi?
Hvordan kan vi arbejde med det i udskolingen?

39. MEDIEFORSTÅELSE (media
literacy)
En vifte af kompetencer til at
kunne:
- Analysere, vurdere og afkode
forskellige beskeder på tværs
af
mange forskellige medier.
- Forholde sig til forskellige
genrer
og modalitetsformer

40. INFORMATIONSSØGNINGS-
FORSTÅELSE (information
literacy)
- At vide hvornår der er behov for
information
- At kunne søge og finde information
- At kunne vurdere den information kritisk
• Hvem har produceret den?
• Er den pålidelig?
• Hvor er den anvendelig?

41. TEKNOLOGIFORSTÅELSE
(technological literacy)
Kompetencer til at kunne:
• forstå hvad teknologi er
• forstå hvordan den er blevet til
• forstå betydningen af teknologi
• handle løsningsorienteret og
innovativt med den i en given
praksis

43. DIGITAL DANNELSE?
Kilde: http://andersstubkjaer.com

44. 21ST CENTURY STUDENT SKILLS
NEW MILLENIUM LEARNER
Fra:
http://www.p21.org

45. INDSATSOMRÅDE
R
MOBNING
Cybermobning DIGITAL
• Uforudsigeligheden
DANNELSE
• Tid og rum er udvidet
ETIK
Webetik
• Sociale
omgangsformer
• Copy-paste kultur

46. INDSATSOMRÅDER
DIGITAL DANNELSE
INFORMATION *
TEKNOLOGI * MEDIER
Kende, forstå og anvende
SELVBEVIDSTHED
Se sig selv i relation til
andet/andre

47. FREMADRETTET MED TEKNOLOGI I
UNDERVISNINGEN?
Bevidsthed om
teknologifascinationen
Teknologi i klasserummet ≠ bedre
læring
Dygtige didaktikere = bedre læring
Eleverne som aktive
medproducerende
Uddanne digitalt dannede elever

48. Find mig her
www.migogminipad.blogspot.dk
@MsTechTutor
www.facebook.com/migogminipad