Med denne Powerpoint prøver jeg at beskrive, hvad Netværksskolen går ud på. Kort fortalt er Netværksskolen en skolevision, som tager udgangspunkt i de sociologiske og teknologiske grundvilkår i netværkssamfundet. Dowlnload præsentationen og se den på skærmen. Se mere på www.facebook.com/netvaerksskolen - David Garde Tschertok, pædagogisk uddannelseschef - Microsoft

1. Hvad er Netværksskolen? En skole hvor læring ses som social interaktion mellem deltagerne, som kommer både indefra og udefra En skole hvor både børn og voksne i netværk er udforskende og lærende

2. Det globale netværkssamfund i tal 34 = antallet af jobskift den kommende generation forventes af foretage i deres arbejdsliv, hvor normen for de forgående generationer har været 5-10 5 mio. = antallet af indbyggere i DK – men også antallet af ingeniører i Indien 16.200 = mindstelønnen for en butiksuddannet i DK 54 = det antal kinesiske arbejdere du kan få for samme sum Netværkssamfundet er i en tilstand af forandring og med en global konkurrence der bør tages HELT alvorligt …

3. Kompetencer i netværkssamfundet Castells – industrisamfundets tankesæt vs. netværkssamfundets 21st. Century skills - www.P21.org Morten Bay – den nye netværkende generation – Homo Conexus Netværkskompetencer

5. De nye kompetencer Industrien (bla. Intel, Cisco og Microsoft) peger samme sted som forskningen: Samarbejde, kritisk sans, en global forståelse m.v. er det som betegnes som de nødvendige 21st. centuryskills and competencies

6. Homo Conexus – den netværkendegeneration At udvide netværket er vigtigere end prestige i stilling – at tage et job er blot et led i den netværks- og identitetsskabelse de søger Formelle og uformelle relationer blendes At arbejde mod et fælles mål er stærkere end intern konkurrence (Morten Bay – uddrag fra klumme i ”Lederne”)

7. Fra: Til:

8. At kunne netværke Jeg kender ikke spørgsmålet, men jeg kender nok en som kan svaret

9. Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner m.v. peger fremad Arbejdstidsaftaler, politiske krav og forældres krav peger klart tilbage mod industrisamfundetsskoleform Så det gælder om at finde det realistiske udviklingsrum for Netværksskolen Hvor er skolen henne?

10. Forslag til nogle af komponenterne i Netværksskolen

11. Det digitale penalhus Enkelt, konkret og tilgængeligt stiller man medierne ligeværdigt og lader elever samarbejde over nettet Man arbejder med mediefleksibilitet (Langager) Vi revolutionerer ikke skolen, men lægger nye værktøjer ned i det gammelkendte penalhus Men med ideen om et digitalt penalhus åbner man for kommunikation på alle kanaler – både mellem børn og voksne

12. Intervention En person udefra bryder de gængse rammer og normer som er etableret mellem lærer-elever og lærer-lærer Erfaringer fra udviklings-og forskningsprojekter viser, at det giver rigtig gode resultater at intervenere. Fx ved at en kommunal konsulent går ind i undervisningssituationen og bidrager til lærerteamets udviklingsprojekt eller holder en workshop for eleverne Det interessante i netværkssammenhænge er, at denne intervention også kan ske gennem virtuelle former: Gæstelærer over Skype– fx til en gruppe talentfulde matematikelever på tværs af fire skoler Elevgruppe der underviserelever på en anden skole via Messenger En YouTubekanal, hvor lærerstuderende poster tips og tricks til eleverne de har haft i praktik

13. Pædagogisk vidensledelse Pædagogiskvidensledelse er en helt central lærerkompetence i Netværkskolen, hvorman har relationer til mange mennesker og ikke tænker i 1 lærer:25 elever. Læreren skal kunne organisere elevernes vidensdeling - ellers kan det godt ende i kaos! Læreren skal dermed være klasserumsorganisator og en god voksenkontakt - ikke nødvendigvis eksperten. Befriende for nogen – angstprovokerende for andre …

14. Børn og unge har både teknisk vidne og tankesættet til at agere i et netværks-samfund – bare uden for skolen. Deres viden og kompetencer skal sættes i system som en del af skolens læring En IT ”buddy” fra 5 klasse hjælper 3 klasse elev Superbruger elever er med på IT workshops sammen med klassens lærere Skolens IT elevråd De digitale indfødte

15. Bedste praksis Metodefrihed i folkeskolen betyder ikke, at alle undervisningsforløb virker lige godt. Det er værdifuldtat hver enkelt lærer ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Et klassisk danskfagligt eksempel: Boganmeldelsen. Lav den som video til fx en webavis. Eleverne optager selv og giver stjerner til bogen. Ikke mindst drengenes engagement bliver større. Enkelt og brugbart for rigtig mange lærere. Faktisk plejer de fleste at reagere meget positivt og tage ideen til sig på den ene eller anden måde. En pulje af konkrete bedste-praksis-ideerer helt central i Netværksskolen Og omvendt kræves der en netværksorienteret skole for at udnytte bedste-praksis-værdien, for den udveksles gennem dialog og deltagelse - ikke ved at blot at ligge på en hjemmeside

16. Net-etik Enhver udvikling har en bagside som man skal være opmærksom på Skal man tænke i netværk og i at disse er understøttet af en massiv anvendelse af it, så skal man også være opmærksom på afledte negative konsekvenser Bagsiden af medaljen kan være elever, der frit flyder rundt på Facebook eller elever, der udnytter de virtuelle rum til mobning. (Men sådan er virkeligheden også i dag) Derfor er det vigtigt at man arbejder aktivt med net-etikog at eleverne aktivt tager stilling til, hvad der er god og dårlig adfærd på nettet.

17. Og meget mere som måske også skal med ?!?

18. Netværksskoleprojekter Der er allerede en masse aktiviteter i gang der afdækker muligheder såvel som faldgruber i netværksskolens elementer. Intervention: Skoletjenesten IT-patruljenfaciliterer projekter i en jysk kommune, hvor der er en gæstekonsulent der griber direkte ind i undervisningen, bla. gennem årsplanssparing med lærerne og træning af superbruger-elever som får ansvaret for at lære videre til deres klassekammerater I et samarbejde mellem Gentofte Kommune, Microsoft og DPU, undersøges det hvorledes det indvirker på læringen, at eleverne fra starten af skolegangen (0-3 klasse) har deres egen netbook /minicomputer integreret i undervisningen. En del af kommunikation og samarbejde mellem konsulent og skole foregår virtuelt fx gennem Skype-gæstelæreroplæg, chat på Messenger og ved at arbejde i fælles dokumenter på nettet. Søndervangskolen i Hammel har igennem lang tid arbejdet med at ligestille de forskellige medieudtryk således fx at en stil lige så godt kan afleveres som Powerpointeller lydfil som i et kladdehæfte. Bla. til stor gavn for de læse-skriveusikre elever. På Maglegårdsskolen har man som fast konstruktion en mediepatrulje: Superbruger- elever lærer på skolens mediecenter ny teknologi, som de underviser deres kammerater og lærere i Et netværk af 14 pilotskoler i hele landet udforsker i fællesskab Det digitale penalhus’ muligheder og potentialet ved samarbejde i netværk. En af skolerne er samtidigt optaget i Microsofts globale netværk af udviklingsskoler sammen med 62 andre fra hele verden.