Kinas transformation fra underudviklet land mod verdensmagt går stærkt – og stærkere end de fleste tror. Danske virksomheder som Vestas, Grundfos og Danfoss kæmper for at følge med i det høje tempo. Tag i syv kapitler med på besøg hos danske firmaer i Kina, der i øjeblikket tager del i “Kinas renæssance.”

1. N.E. NIELSEN: Den kendte erhvervsadvokats bøde blev på 75.000 kr.
Rokker Bech-Bruun-sagen ved advokaters straffesystem? SIDE 10
INtErvIEw: Lad blot bankerne gå
konkurs. Mød Ole Birk Olesen SIDE 16
chEfLIv: Derfor har SAS-chef Lars
Sandahl lært at lytte og tie SIDE 48
KINA
M E N N ESk E r
Sk a bEr
rES uLtatEr
Nr. 21. 19. JuNI – 25. JuNI 2009
det Nye NærmArKed
tEMPo: Hvis du ikke er konkurrencedygtig
i Kina i dag, så er du det ikke i Europa om
fem år. Tag med på besøg hos danske
firmaer i Shanghai og Beijing SIDE 22
Kr. 75,00 euro 10
5 708593 331017
00021
tillæg
fokuS: Optur til Bjarne Riis.
Nedtur til Asger Aamund SIDE 4

2. B E R L IN G S K E
N YHEDSM AGA S I N
Kina
special rapport
opgøret
med vesten
Stor reportage fra Kina

3. 23
Foto: anderS roStgaard

4. B E RLINGSKE
NYHEDSMAGASIN
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
24
Kina
Kinas transformation fra underudviklet land mod verdensmagt går
stærkt – og stærkere end de fleste
tror. Danske virksomheder som
Vestas, grundfos og danfoss
kæmper for at følge med i det
høje tempo. Tag i syv kapitler
med på besøg hos danske firmaer
i Kina, der i øjeblikket tager del
i “Kinas renæssance.”
Af Anders rostgAArd,
Beijing og shAnghAi
C
irka 100 kilometer nord
for Beijing. Bilen har netop forladt en ny firesporet motorvej med dens
bløde, rare og civiliserede
asfalt. Direktør for Grundfos
i Kina, Humphrey Lau, peger ud af bilens
ruder.
Oppe på tagene af de små boliger, som
ligger gnidret op ad hinanden langs den
bumpede hovedvej, står små solfangere side
om side. Her under solens stråler skaber de
varmt vand til husholdningerne, og det hele
ser bemærkelsesværdigt grønt og klimavenligt ud. Men det kinesiske billede forfører.
“Det ser jo meget bæredygtigt ud, men
realiteten er, at solfangerne og det relaterede varmvandsystem ofte kun har en effektivitet på maksimalt 50 procent, og at
holdbarheden er meget dårlig. Jeg tror, at
vi som Grundfos i samarbejde med andre
partnere har muligheder for komme ind på
det marked, selv om det lige nu er præget af
pris-konkurrence – eksempelvis hvis vi kan
tilføje nogle flere features, som på unik vis
rammer et uberørt behov hos den enkelte
forbruger,” siger Humphrey Lau.
At komme ind på markedet for de små
solfangere er blot ét eksempel på det væld
af mere raffinerede nye muligheder i Kina,
som Grundfos, Vestas, Chr. Hansen Holding,
Danfoss, Lundbeck, Carlsberg, ISS og mange af de andre 315 registrerede danske virksomheder i Kina søger del i netop nu.
At Kina har været igennem et stort vokseværk gennem de seneste 30 år er ikke nyt.
Men modenheden i landet vokser, og især
to nye strømninger får stadig større betydning, og de påvirker især udefra kommende
virksomheder.
Marked med muligheder: Den første strømning handler om den voksende middelklasse – at den almindelige kineser får flere penge mellem hænderne. Anslået tilhører cirka
100 millioner kinesere i dag denne kategori,
og de er typisk bosiddende i de store byer.
Den anden strømning handler om Kina-regeringens indædte determinisme på
at blive mere end verdens industrikvarter.
Begge strømninger – de stadigt flere købedygtige kinesere, og måske især regeringens
determinisme – præger Kina så voldsomt, at
omorganiseringer, klip af snerrende bånd
til Danmark og elastiske organisationer er
en del af hverdagen for danske virksomheder i Kina.
Berlingske Nyhedsmagasin har besøgt
en række af dem for at undersøge, hvordan
de deltager i et Kina under en transformation, der af iagttagere sammenlignes med
den Europæiske renæssance-periode, da
der pludselig blev givet frit spil til en underkuet befolkning.
Grundfos og Vestas kobler sig f.eks. på en
ny grøn bølge med hidtil usete metoder og
skaber helstøbte kinesiske virksomheder.
Chr. Hansen Holding og Danfoss lukrerer
begge på regeringens markant øgede fokus
på fødevaresikkerhed, som melamin-skandalen i efteråret udløste.
Og Lundbeck støtter sig til det voksende
købedygtige publikum og et medicin-marked, der anslås til at vokse 20 procent om
året.
Mød disse virksomheder og mange flere
i dette portræt af det nye Kina, som stadig
er langt fra at trykke på vækst-bremsen. I
hvert fald vurderer Danmarks ambassadør,
Jeppe Tranholm-Mikkelsen, at markedet vil
vokse 10-15 år endnu, og han er tydelig i
mælet:
“Kina er et land, som afgørende vil sætte
sit præg på det århundrede, vi lige har taget hul på.”
Kapitel 1
nye retninger for væksten
Kinas regering ønsker vækst, men ikke
for enhver pris. Kina stiller sig ikke tilfreds
med at blive verdens fabrik.
M
ao Zedongs kontrafej hænger
stadig over indgangen til kejserpaladset Den Forbudte By i
Beijing. Herfra skuer han mod
syd ud over Himmelske Fredsplads og ned

5. 25
special rapport
Foto: anderS roStgaard
VoKSeVÆrK: Skyskraber efter skyskraber skyder i vejret i Shanghais futuristiske Pudong-distrikt. For 20 år siden var området helt fladt.
mod det mausoleum, der er bygget til hans
minde.
Bortset fra denne reminiscens er der imidlertid meget lidt tilbage af Maos Kina.
Ganske vist er regeringspartiet stadigvæk kommunistisk, men kapitalismen har for
længst taget over.
Alene i Beijing investeres der massive summer i en god infrastruktur, således at byen
kan absorbere endnu flere virksomheder, og
regeringsbyen er oppe på sin femte ringvej,
og omkring den troner glasdomicil efter glasdomicil. Det samme gør sig gældende i Kinas
største by, Shanghai, der også er udnævnt til
Kinas kommercielle centrum. Men også i mere
vestlige byer som Chengdu og Chongqing forbløffes vesterlændige i disse år over den massive opblomstring.
Statistikkerne taler egentlig også for sig
selv.
I de forløbne 30 år har den gennemsnitlige
årlige vækstrate i Kina ligget på omkring 10
procent, og Kina er i dag verdens tredjestørste
økonomi kun overgået af USA og Japan.
Selv her i 2009, hvor resten af verden er
ramt af afmatning og negative vækstrater, tyder alt på, at Kina redder de gunstige rater
hjem. Regeringen tror stadig på et resultat
over 8 procent, som har været minimumsmålet i mange år. Andre er mere forsigtige.
Economist Intelligence Unit spår en vækst på
6,5 procent.
Imidlertid går en ting igen i de mange prognoser: De er alle blevet opjusteret i de seneste
måneder.
Rigdommen har forplantet sig ud i befolkningen. 100 mio. mennesker anslås at være i
middelklassen. Oveni kommer et stort antal
millionærer. Merrill Lynch anslog for et par år
siden, at der fandtes 300.000 af slagsen.
Udefra betragtet kan Kina derfor let ligne et
land, der blot fokuserer på økonomisk vok-

6. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
26
Kina
a.P. Møller - Mærsk
det danske rederi er hovedsageligt repræsenteret med sine transportrelaterede
aktiviteter i Kina i form af Maersk Line,
Maersk Logistics, APM terminals og to
containerfabrikker. hovedaktiviteterne er
stadig i de store byer langs Kinas rige østkyst, men senior director jens eskelund
fortæller, at hele koncernen i øjeblikket
også spejder mere mod det vestlige Kina
og byerne langs Yangtze-floden.
rigtigt meget, selv om der stadig er meget
langt til de volumener, vi ser i ØstKina,” siger
han.
for Maersk vil en øget vækst i det centrale og vestlige Kina betyde at det kan blive
rentabelt at udvide netværket af kontorer
og services.
antal år i Kina: 85 (første anløb af en
kinesisk havn var i 1924)
antal ansatte: Cirka 10.000 (i egne selskaber. herudover et antal i joint ventures)
omsætning: ikke oplyst
Forventet vækst i 2009: ikke oplyst
“jeg er lige kommet tilbage fra en rejse i Centralkina, og det var en ‘eye opener’ – igen.
Man har i mange år talt om udviklingen i det
vestlige og centrale Kina, og lige nu sker der
seværk – på at få en masse vestlige virksomheder til Kina til at beskæftige store dele af
den 1,3 milliarder store befolkning. Og nok
har det været tilfældet i mange år, men denne
enkle og for mange vestlige lande mest fordelagtige version af virkeligheden er ved at
få en ende.
krævende og forurenende. Tidligere ville man
gerne have vækst, men nu er man kritisk,”
siger han.
En anden transformation i Kina netop nu
handler om klima og miljø.
Intellektuel invasion: Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen:
“Kina er ikke længere tilfreds med at være
verdens fabrik. Kina vil også være verdens
forsknings- og udviklingsafdeling, og det er
landet i øjeblikket godt på vej til at blive,”
konstaterer han og påpeger, at der for 10 år
siden årligt blev udklækket 1 mio. kandidater fra de videregående uddannelser. I dag
er det 6 mio.
Multinationale virksomheder rykker ind
for at gøre brug af de udviklings-ressourcer,
der allerede er at finde i Kina.
Den danske professor Per Jenster, der i
de seneste tre år har været tilknyttet China Europe International Business School i
Shanghai, beskriver udviklingen:
”Der er i øjeblikket en begyndende IPtsunami (IP for intellectual property, red.)
under opsejling i Kina. Regeringen har besluttet, at Kina skal være et innovationssamfund i 2020,” siger han og fortæller bl.a. om,
hvordan Kina i øjeblikket allerede udmærker sig inden for medicinsk og teknologisk
forskning.
Men også på andre områder noterer danske virksomheder, at Kina i et hastigt tempo
drejer i nye retninger.
Direktør for Danfoss i Kina, Mogens Terp
Paulsen fortæller:
“For få år tilbage handlede det for Kina om
at skaffe udenlandske investeringer. Det har
ændret sig. I dag er der industrier, der ikke
får lov til at blive etableret – typisk energi-
grønne drømme
Kapitel 2
Kina var i 2007 nummer to i verden målt på
investeringer i grøn energi. og ambitionerne
er langt større.
S
elv når man befinder sig i Kina, lyder kinesernes fokus på rent vand,
frisk luft og energieffektivitet lidt
barokt. Tag vandet i vandhanerne,
Foto: danFoSS
“I dag er der industrier,
der ikke får lov til at
blive etableret – typisk
energikrævende og forurenende. Tidligere ville
man gerne have vækst,
men nu er man kritisk”
Mogens terP PAULsen, direktør, danfoss i Kina.
der som i mange andre storbyer er klistret
og smager af klor. Tag luften i de store byer,
som er tung og kvælende. Se på det ældre
højhusbyggerier, der ligner store kakkelovne, som fyrer for fuglene, fordi de kun er udstyret med ét lag glas og uisolerede vægge.
Og se på energiforsyningen, hvor 80 procent
af Kinas energi i dag anslås at komme fra
kulkraftværker.
Alligevel er Kina-styret besluttet på at
ændre udviklingen. Energi-effektivitet er
direkte føjet ind i regeringens seneste femårsplan fra 2006. Det betyder ganske enkelt,
at der sidder ansatte i staten, hvis eneste mål
er at hjælpe på energieffektiviteten, og som
ofte er ret lydhøre over for gode forslag.
Fokuseringen på klima og miljø er næppe
ren filantropi. Kinas problem med det kraftige vokseværk – og det er erkendt – er energiforbrugets eksponentielle stigning i forhold
til udviklingen i bruttonationalproduktet.
Kina har passeret USA som verdens største udleder af CO2, om end mængden per
indbygger stadig er lav. Og skal den fremtidige vækst være bæredygtig – og det handler
ikke mindst om at gøre Kina uafhængig af
udefrakommende energi – må der ske ændringer.
energibesparende initiativer: Derfor er der
handling bag ordene. Her blot et hurtigt udpluk i nogle af de progressive initiativer:
■ I 2007 blev Kina rangeret som nummer
to i verden målt på beløb investeret i grøn
energi. Kina investerede 12 mia. dollar,
hvilket kun var lidt efter Tysklands 14
mia. dollar.
■ Cirka 9 procent af Kinas store krise-stimulanspakke skal gå til bæredygtige projekter, og der tales allerede nu om, at Kina
er på vej med en ny stimulans-pakke, der
med op mod 500 mia. dollar alene skal

7. 27
special rapport
Foto: anderS roStgaard
BÆredYgtIgHed: den fugtige luft blander sig
med lugten af benzin i Shanghai. Men de mere
grønne el-scootere er på vej ind i bybilledet, og
kombineret med regeringens satsning på vindenergi, ruller den grønne bølge i Kina.
Carlsberg Breweries
Carlsberg genererer især sin vækst i de
mere uopdyrkede vestlige regioner og har
i dag 19 bryggerier i seks regioner samt
32 salgskontorer i Kina. indtoget på det
kinesiske marked er sket gennem strategiske opkøb af lokale bryggerier, fortæller business development director søren
hansen. fokuseringen på Kinas uopdyrkede
vestlige del har været med til at sikre, at
Carlsberg ikke har skullet slås om de mere
“røde” markeder på østkysten, hvor alle de
store internationale spillere kæmper om et
forholdsvist lille segment for de såkaldte
premium-øl, og hvor der er langt flere aktører
der udbyder lokale mærker.
“Vi tjener flere penge per kasse øl i vest
end i øst, og der er færre konkurrenter. det
billede holder stadig i dag,” siger søren
hansen.
det kinesiske ølmarked forventes fortsat at
vokse, drevet af øget økonomisk vækst og
urbanisering, og forbruget per indbygger er
fortsat relativt lavt i forhold til sammenlignelige økonomier.
antal år i Kina: 18 (siden 1991 i guangdong, 1981 i hong Kong, og eksport til Kina
siden århundredeskiftet)
antal ansatte: Cirka 8000
Forventet vækst i 2009: 8-10 procent
Forventet vækst i 2010: 6-8 procent

8. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
28
Kina
grundfos
Pumpekoncernens mangeårige Kina-eventyr har taget en ny drejning efter ansættelsen af humphrey Lau som ny direktør i
Kina. fra reelt at have været tre uafhængige divisioner i Kina – udvikling, salg og
produktion – forenes de tre enheder i lyset
af grundfos’ strategi om at gøre Kina til
sit andet hjemmemarked.
“i dag er vores forretning primært baseret
på salg til internationale industrielle spillere. det er ikke holdbart i forhold til det
kæmpe kinesiske markedspotentiale. Vi
skal omstille os fra i Kina-perspektiv at
Kapitel 3
gå til at sætte gang i grønne projekter.
■ Kina sigter mod at reducere mængden af
energiforbrugt i forhold til bruttonationalproduktet med 20 procent af 2005-niveauet
i 2020.
■ Kina har netop tredoblet sit 2020-mål for
installationen af vindenergi fra 20 til 100
gigawatt.
Listen over initiativer er meget længere og
tæller fænomener som økobyer, massive investeringer i offentlig transport med bl.a. en forøgelse af jernbanenettet fra 78.000 kilometer
til 120.000 i 2020, øgede afgifter på benzin-biler og satsninger på hybrid- og elbiler – hvilket
på alle måder er med til at danne grundlaget
for helt nye industrier.
Tingene ændrer sig faktisk – selv på gadeniveau. I flere af de store byer som Beijing og
Shanghai piler små lydløse el-scootere allerede rundt i gadebilledet, og i Beijing har alle
benzin-biler fået karantæne en dag om ugen.
resolut kinesisk handling
det kinesiske styre har vist sig at være
handlekraftigt, når forretningslivet for alvor
har brug for det. hvilket har gjort en stor
forskel for Arla, Chr. hansen og danfoss.
K
ritikerne sår stadig tvivl om, hvorvidt Kina formår at nå alle sine ambitiøse mål. Men man må ikke tage
fejl af Kinas effektivitet og determi-
Foto: CHr. HanSen
“Sådan er det med Kina.
Sommetider må man
være forberedt på at
have en lidt elastisk
organisation”
ChristiAn oVergAArd, regional vice president,
Chr. hansen i Asien.
nisme.
Et godt eksempel er melamin-skandalen
fra efteråret. Den ramte virksomheder som
Arla og Chr. Hansen Holding hårdt.
Sagen gik ud på, at børn blev syge af at
indtage mejeri-produkter, og flere døde, fordi ublu kinesere havde tilsat plastik-produktet melamin til mælken, så proteinindholdet
så ud til at være større, fordi de dermed fik
flere penge for mælken.
Christian Overgaard, regional vice president for ingrediensproducenten Chr. Hansens Asien-forretning, fortæller:
“Salget gik helt i stå. Kineserne ville ikke købe mejeriprodukter. Indtil da var Kina-markedet vokset med 25-30 procent om
året, og pludselig faldt det med 60 procent,”
siger han.
Den kinesiske regering tog affære og satte
sig for at genskabe tilliden. Alle fødevaresikkerhedsmæssige foranstaltninger blev
samlet i et ministerium, og alle fødevareproducenter i Kina blev bedt om at genindsende dokumentationen for deres produkter
inden den 1. juni i år.
Christian Overgaard betegner det som
’meget kinesisk’ med en så skarp deadline.
“Vi havde dokumentationen allerede,
men det er et arbejde, der pludselig krævede mange arme og ben. Og sådan er det med
være niche-spiller, der sælger til det 3-4
procent store top-segment, til at være en
stor mainstream-spiller, der er en ægte
kinesisk virksomhed. Vi skal ind under
huden på kinesiske forbrugere,” siger
humphrey Lau.
antal år i Kina: 15
antal ansatte: 17.000
omsætning 2008: Cirka 1 mia. kr. (lokal
omsætning eksk. eksport)
Forventet vækst i 2009: 0-5 procent (før
krisen var målet 25 procent).
Kina. Sommetider må man være forberedt
på at have en lidt elastisk organisation,” siger han.
Fokus på kvalitet: Til gengæld har den resolutte handling haft en direkte og positiv
effekt for Chr. Hansen. For det første førte
skandalen til, at flere kinesiske producenter
har kastet sig over at producere og markedsføre kvalitetsprodukter. Og for det andet har
flere producenter skruet op for niveauet af de
kulturer, der sørger for en god fordøjelse, i et
forsøg på at genvinde kundernes tillid.
Begge dele har været interessante for en
ingrediens-leverandør som Chr. Hansen.
“På den lange bane er vi kommet godt tilbage, og vi har fået en lovgivning i ryggen,
der støtter os,” siger han.
Danfoss har også oplevet det fornyede fokus på fødevaresikkerhed, fortæller Mogens
Terp Paulsen:
“Du kan se, hvordan selv de mindre butikker rundt omkring får installeret frysere og kølediske. Mælkeskandalen har været
med til at skubbe til opmærksomheden på
fødevarekvalitet,” fortæller han.
Historien om fødevaresikkerhed siger ikke kun noget om, hvordan en skandale kan
flytte bjerge, men mere om, hvor stor betydning det kinesiske styre har for forretningslivet i Kina.
Derfor er tilstedeværelsen i Kina vigtigere
end nogen sinde.
Kapitel 4
tilstedeværelse og nærvær
egen tilstedeværelse og nærvær til lovgiverne er en ultimativ nødvendighed for bl.a.
Lundbeck – også fordi den næste konkurrent meget vel kan være kinesisk.

9. 29
special rapport
Foto: anderS roStgaard
SUMMen: Selv om nye, gigantiske storcentre
lokker den stadig mere velbemidlede middelklasse, lægger mange kinesere stadig vejen
forbi de talrige kopimarkeder i sidegaderne
som her i Beijing.
danfoss
især danfoss’ køle og airconditioning-division, der bl.a. sælger komponenter til kølediske til supermarkeder, har i øjeblikket
gode kår i Kina. efterårets store mælkeskandale i Kina har øget regeringens fokus
på fødevaresikkerheden, og nu får selv de
mindre supermarkeder installeret køle- og
frysediske. i det hele taget er Kina ret
modtagelig over for danfoss’ løsninger:
“forretningerne har god rygvind. der er
en meget stærk og stigende bevidsthed
om energi og miljø. de produkter, vi laver,
bidrager til energi-besparelser,” siger
danfoss-direktør Mogens terp Paulsen.
for selv at være med til at påvirke
udviklingen fik danfoss sammen med
andre danske virksomhed i fjor udarbejdet en analyse af, hvilke initiativer inden
for energi-effektivisering, der har størst
effekt i Kina. Undersøgelsen, der blev
foretaget af McKinsey og Co., viste, at
især teknologier fra danske virksomheder
relativt hurtigt ville kunne bidrage positivt
i kinesisk byggeri.
antal år i Kina: 14
antal ansatte: Cirka 3000
omsætning 2008: Cirka 2,4 mia. kr.
Forventet vækst i 2009: ikke oplyst

10. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
30
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
Kina
H
ilton, Westin og Microsoft. De internationale brands danner nærmest en lille klub med sine glasdomiciler side om side i et temmelig
afgrænset område i det nordøstlige Beijing
– i retning af den store Beijing Lufthavn,
så medarbejderne altid let kan komme til
korridoren ud af landet.
Placeringen er ikke tilfældig, for på den
konto er Beijing-styret meget systematisk.
De fleste udenlandske virksomheder holder til i dette område, hvor også de internationale repræsentationer ligger – blandt
dem den danske ambassade. Det afspejler sig helt klart i prisniveauet på hotellerne, hvor Kinas ellers forholdsvis billige
øl, Tsingtao, rask væk serveres for op mod
40 kr.
Men der er en god grund til at være
netop her i Beijing. Qua de massive og beslutsomme nye målsætninger i Kina inden for eksempelvis grøn teknologi er der
en god ræson i, at virksomhederne netop
har et hovedkvarter i Beijing og ikke kun
i Shanghai, der ellers uofficielt er blevet
Kinas kommercielle trækhest. Tilstedeværelsen og nærværet i Kina – ikke mindst
tilstedeværelse nær lovgiverne – fylder i
dag rigtigt meget for de store danske virksomheder.
Ifølge direktør for Lundbeck i Kina Michael Ryde var tilstedeværelsen et springende punkt for Lundbecks indtog i Kina
med Alzheimer-midlet Ebixa, fordi der var
problemer med registreringen. De første
forsøg kiksede, fortæller han:
”Det er aldrig lykkedes mig at få en forklaring, men ting er heldigvis ikke sort og
hvidt på samme måde herude. Vi gjorde
meget ud af at holde møder med myndigheder, hvor vi viste resultater fra andre
lande, og vi fik lokale læger til at anbefale
midlet. Til sidst kom vi igennem. Hvis man
er her, kommer man igennem. Havde vi
prøvet at gennemføre samme manøvre på
distancen, eksempelvis med en agent, der i
forvejen havde 10 andre produkter, tror jeg
vi havde spildt chancen,” fortæller han.
Kina eller intet: Danske virksomheders øgede fokus på tilstedeværelse i Kina handler
især om tre ting: Gode relationer til regeringen, respekt for det kinesiske samfund
ved at skabe helstøbte forretninger på ki-
nesisk jord samt et behov for at være tæt
på de kinesiske kunder, der ikke kun lader
sig spise af med vestlige løsninger.
Ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen tegner det brede billede:
“Forskellige virksomheder har forskellige strategier afhængigt af, hvor de kommer fra. Men vi ser, at flere og flere er meget bevidste om at blive forankret i Kina.
Og der er også helt strategisk gode grunde. De næste konkurrenter kommer måske
herfra, og frem for at møde dem på egen
hjemmebane først, så kan det være en fordel at være en del af udviklingen og lære af
kineserne,” siger han.
Ganske rigtigt bliver der flere af disse
konkurrenter. Det bedste og mest kendte
eksempel er computerfabrikanten Lenovo,
der fik et løft ved overtagelsen af IBM’s pcforretning, nok mest kendt for Thinkpadserien. Et andet og måske mere ukendt eksempel er netværksproducenten Huawei,
hvis omsætning er vokset med omkring 30
procent om året, og som i dag har en eksport andel på 65 procent. Selskabet konkurrerer med eksempelvis Ericsson, og
servicerer ifølge egne oplysninger i dag 35
Tag springet
Godt 315 danske virksomheder har ifølge Udenrigsministeriet allerede i et eller andet omfang taget springet mod Kina, så der
er med andre ord stadig et stort potentiale. Her er forskellige muligheder for at komme ind på det kinesiske marked.
Adgangen til markedet
Danmarks Eksportråd i Kina
yder bistand til virksomheder,
der ønsker at sælge til eller
etablere sig i Kina og det
kinesiske marked. Eksportrådet, der organisatorisk hænger
sammen med ambassaden,
har specialiseret sig inden
for følgende brancher: Byggeri; energi og miljø; landbrug,
fødevarer og fiskeri; møbler,
tøj, tekstiler og gaveartikler;
sundhed, medico og biotek; industri og maskinarbejde; samt
it, telekom og elektronik.
www.dtcchina.um.dk/
Innovation og
udvikling i Kina
Innovation Center Denmark i
Shanghai er en dansk repræsentation sat i verden i et
samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet. Innovationscenteret
indleder typisk et samarbejde
med danske virksomheder
eller organisationer, der gerne
vil have adgang til forskning,
udvikling, innovation eller højteknologiske markeder i Kina.
www.innovationcenter
denmark.cn
Erhvervsparker
Der findes også dansk-ejede
erhvervs- og industriparker i
Kina, som kan gøre vejene ind
i det helt andet system lettere
og især er målrettet mindre
virksomheder. En af den er
Nordic Industrial Park i byen
Ningbo, en anden er B2B Link
i byen Xuancheng. Begge tilbyder de danske virksomheder
at etablere produktion i egne
lokaler.
www.b2b-link-china.dk
www.nip.com.cn/
Grønne drømme
Få et godt og kommenteret
overblik over Kinas satsning
på energi-effektivitet her:
www.worldchanging.com/
archives/009979.html
Web-tv
Se og hør Danmarks ambassadør i Kina, Jeppe TranholmMikkelsen, fortælle om mulighederne i Kina netop nu.
www.bny.dk

11. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
31
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
special rapport
Kapitel 5
dialogen med regeringen
Kinesiske myndigheder er lydhøre for virksomheder, der kan hjælpe Kina til at opfylde
sine målsætninger. ofte på et uformelt plan.
H
elt konkret tage de danske virksomheder flere initiativer for at
komme nærmere på Kina.
Lad os først kaste et blik på relationerne til myndighederne. Muligheden for at byde ind og påvirke lovgivningen igennem public affairs og government
relations er en ny boldbane med tydelige
kridtstreger.
Direktør for Grundfos Humphrey Lau sætter ord på udfordringerne:
“Det er ikke noget, man klarer på en eller to
dage – det tager flere år at opbygge, og det kræver strategi og fokus. Processen er ikke meget
anderledes end lignende arbejde i f.eks. Europa, men i Kina skal man have en dybere forståelse for, hvordan det politiske system er skruet sammen, eksempelvis samarbejdet mellem
centralregering og provinsregering: Og man
skal levere løsninger, der reelt kan løse Kinas
problemer. Mange slår plat på, at de blot kan
lave en masse netværksopbygning, og at de så
kan sælge sand i Sahara,” siger han.
Jens Eskelund, senior director hos Maersk
China Limited, der varetager rederiets forbindelser til regeringen, beskriver rederiets samarbejde med regeringen sådan:
“Det er meget et samspil, som også gør Kina
til et attraktivt sted. Det er langt hen ad vejen
meget forretnings-mindede folk, der sidder i
administrationen, og de satser på virksomheder, der kan byde ind med noget også lokalt. De
er dygtige, og meget fokuserede på, hvilke virksomheder de gerne vil lytte til,” siger han.
Forsikringer & rådgivning PersonalePleje
Kære Chef
Nu er det ikke
længere
Størrelsen
det kommer
I samarbejde med:
an på
læs mere på www.businessliv.dk/arbejdsplads
Selv gætter han på, at Maersk-forretningen
hører til en af de attraktive.
“Vores erfaring er, at når vi etablerer
kontoret, så går det rigtigt hurtigt med papirarbejde. Regeringen er klar over, at skal
der mere gang inde i landet, og ikke kun i de
østlige millionbyer, så skal transportfirmaer med. Derfor er det meget attraktivt at få
Maersk Line, APM Terminals og Maersk Logistics med,” siger han.
Brug for samarbejdspartnere: Tidligere Arkitema-direktør Per Feldthaus stiftede i begyndelsen af året selskabet Ecolaborate i Kina,
hvis formål er at byde ind på design af nye
og anderledes grønne og energi-effektive løsninger, ved at etablere samarbejde med lokale partnere. Han mærker også Kina-styrets
lydhørhed.
“De folk, der vil gøre karriere inden for
parti, lokalregering og staten, skal alle opfylde regeringens målsætninger. De har brug for
samarbejdspartnere, så de kan påvise, at de
opfylder målsætninger. Der kommer vi og andre med gode idéer ind i billedet,” siger han.
Det betyder ikke, at danske virksomheder blot kan fremelske hedengangne ko-
arrangementer
insPiration
kontorhold & gadgets
Indtil nu har det været forbeholdt arbejdspladser med
over 50 medarbejdere at deltage i undersøgelsen Danmarks Bedste Arbejdspladser. I år offentliggør vi også
en liste over Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser
med 20 – 49 medarbejdere. Hvorfor? Fordi vi synes,
det kalder på anerkendelse, hvis din arbejdsplads er en
god arbejdsplads – uanset om du så har 20 eller 2000
kolleger.
For at komme ind i kampen, skal du først finde ud af,
hvordan dine medarbejdere egentlig går og har det.
Let nok, tænker du, den ordner jeg da i morgen. Eneste
aber dabei er bare, at det ikke altid er lige nemt at
dele ærligheder med den chef, man også lige har delt
frokostpause med. Sådan er det bare. Og det er her, vi
kommer ind i billedet.
Siden 1980 har vi talt med medarbejdere for at finde
ud af, hvordan de går og har det. Så vi ved, hvad vi
taler om, når vi siger, at det betaler sig. For arbejdspladsen. For medarbejderne. Og for dig. Jo mere trivsel,
des mere produktivitet og mindre fravær. Alle vinder.
Længere er den ikke.
BUSINESS L IV
www.businessliv.dk
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Se mere på www.lidtmere.dk
ud af verdens 50 største teleoperatører.
Og derfor er behovet for at være i det
meget konkurrenceprægede Kina essentielt, og ikke kun for de virksomheder, der
allerede er i Kina, vurderer professor Per
Jenster fra China Europe International
Business School:
”For mange virksomheder gælder det, at
hvis du ikke er konkurrencedygtig i Kina
i dag, så er du det ikke i Europa om fem
år,” siger han.

12. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
32
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
Kina
special rapport
ISS
for kun fire og et halv år siden kom iss til
Kina i større skala. et joint-venture med
CitiC i Beijing fra 1995 havde kun udviklet
forretning i Beijing-området. rengøringskoncernen er i dag i 84 byer i landet.
serveres nudler i stedet for leverpostej.
en typisk kunde er internationale virksomheder, men kineserne, der traditionelt selv
har stået for bl.a. rengøring og kantinedrift, får nu øjnene op for mulighederne.
Udfordringen er typisk rekruttering og
oplæring, fortæller Peter trampe:
Blandt kunderne er multinationale koncerner som nokia og hP – den type kunder,
der ifølge forretningsudviklingsdirektør,
og i øvrigt den eneste dansker hos iss
i Kina, Peter trampe, ikke stiller spørgsmålstegn ved, om outsourcing er fornuftig.
“Vi skal konstant bruge nye folk, og her er
facility service nyt, så de skal oplæres.”
antal år i Kina: 4,5
antal ansatte: 15.000
omsætning 2008: (ikke oplyst)
Forventet vækst i 2009: 30 procent
iss-konceptet i Kina er overordnet det
samme som i resten af verden, om end
der er tilpasninger, og at der i kantinerne
lonidrømme og manuducere, hvad kineserne skal gøre, fortæller Christian Overgaard
fra Chr. Hansen. For eksempel var danske
landbrugsvirksomheder budt til Kina, da fødevaresikkerheden skulle skærpes, men det
foregik uformelt:
“Det var typisk igennem et lidt mere uformelt møde arrangeret igennem ambassaden.
Hvis man går ind på et for højt niveau, virker
det som om, man fortæller kineserne, hvad
de skal gøre, og det virker ikke,” siger han.
Kapitel 6
Kina som nærmarked
Vestas, danfoss, grundfos og Chr.
hansen stiller alle om til at have mere
selvstændige kinesiske forretningsenheder
– også med egne udviklingsafdelinger.
F o t o : V e S ta S
e
n anden måde at fremme tilstedeværelsen sker ved at danske virksomheder bliver mere helstøbte kinesiske
forretninger – eller om man vil: Kinesiske virksomheder.
I april åbnede Vestas en ny fabrik i den
kinesiske provins Indre Mongoliet i byen
Hohhot. I sig selv ikke den store nyhed, fordi Vestas allerede har flere fabrikker i Kina,
men i den større sammenhæng var det ikke
uvæsentligt.
Fabrikken i Hohhot producerer den nye
V60-850k vindmølle, skræddersyet specifikt
til det kinesiske marked, hvilket er en klar
udvidelse af Vestas’ globale strategi:
“Vi har lyttet til vores kunder, undersøgt
vind, vejr, net tilslutning og logistik og omdesignet den til kinesiske forhold,” siger direktør Lars Andersen og fortsætter:
“Det er første gang, Vestas har udviklet et
specifikt produkt til et specifikt marked. Vores fokus har hidtil været på globale produkter. Med vores nye vindmølle til Kina har vi et
optimalt produkt ved en kombination af kundekrav, kvalitet, materialer, klimaforhold og
forsyningskæde, der kræver speciel opmærksomhed og dedikation,” siger han.
Målet med fabrikken er at etablere en lokal
organisation med 100 procent lokalproducerede komponenter. På nuværende tidspunkt
gælder det for over 90 procent af komponenterne til den nye, kinesiske mølle, mens resten af Vestas’ vindmøller fra Kina har over
80 procent af alle komponenter fabrikeret på
kinesisk jord, fortæller Lars Andersen:
“Vi har været på en meget hurtigt voksende mission. Vi åbnede den første fabrik i juni
2006 i Tianjin. Vi har indtil videre åbnet den
nye fabrik i Hohhot og en fabrik til kontrolsystemer. Senere i år kommer et støberi i Xuzhou, i Jiangsu provinsen, og en ny maskinfa-
“Vi har lyttet til vores
kunder, undersøgt vind,
vejr, net tilslutning og
logistik og omdesignet
den til kinesiske forhold”
LArs Andersen, direktør, Vestas i Kina.
brik i Tianjin i operation. Og når de er færdige,
har vi ved udgangen af året tre større fabrikskomplekser i tre provinser, og nærmer os samlet 10 individuelle fabrikker,” siger han.
“Strategien har været at bygge en bæredygtig og højkvalitetsværdikæde op. Det har vi nu,
og mange af vores interne leverandører i Kina
har nået et internationalt kvalitetsniveau og
leverer til Vestas på verdensplan,” siger Lars
Andersen.
Vestas Kina er med andre ord blevet en
selvstændig kinesisk forretning med en fremdrift og udvikling, som kræver større prioritering og fokus. Ved årsskiftet blev Kina-divisionen organisatorisk udskilt fra Vestas’
Asien-hovedkvarter i Singapore, og Lars Andersen rapporterer i dag direkte til koncernchef Ditlev Engel, blandt andet for at gøre det
nemmere at træffe hurtige beslutninger i det
vigtige kinesiske marked.
Virksomheder som Danfoss, Grundfos og
Chr. Hansen har i dag også mere sammenhængende værdikæder, og flere af dem satser
– og i endnu større grad end tidligere – på at
flytte deciderede forsknings- og udviklingsaktiviteter til Kina.
Årsagen til denne udflytning af hjerne-kraft
er mere end billige kinesiske ingeniører.
ny tankegang: Og dermed tilbage til Grundfosdirektør Humphrey Laus fokus på eksempelvis solvarmere – som lige så vel kunne være
løsninger til vandrensning eller andre kinesiske udfordringer. Konklusionen hos Grundfos
er, at selv om produktkataloget fra den danske
pumpeproducent bugner af kvalitetspumper
til alverdens formål, er det ikke givet, at de
passer til Kina.
“Alle lande har deres egne standarder og
skikke, som gør, at du ikke bare kan kopiere
en konkret teknisk løsning. Der er behov

13. Genistreg.
Bid godt mærke i BCG48. Det er navnet på den nye
erhvervsejendom, som er ved at tage form på Borgmester
Christiansens Gade 48 i Københavns Sydhavn.
På papiret er der tale om et unikt og opsigtsvækkende
byggeri. Og når det står færdigt til næste år, vil BCG48
uden tvivl også blive betegnet som en genistreg i dansk
erhvervsbyggeri. Af flere grunde, som du kan læse
mere om herunder.
Bliver billigere end den gamle boligmasse
BCG48 bygger på effektive kvadratmeter, altså optimal
udnyttelse af pladsen. Sammenlignet med de fleste
andre lejemål, er der rigtigt mange penge at spare. Så
ved at flytte til nyt kan din virksomhed få luft i budgettet
fra dag 1.
Byggeri med særlig status
BCG48 er et ambitiøst og klimavenligt byggeri, som
vil indfri de visioner og mål, som EU Kommissionen
med dens EU GreenBuilding har opstillet mht. mulige
energibesparelser inden for opvarmning, ventilation,
køling, belysning etc. Sammenlignet med dagens
energiforbrug kan kommende indflyttere se frem til
en besparelse på mindst 25 %. Ligesom de kan glæde
sig til at bo i et byggeri, som får status som EU
GreenBuilding.
Indretningen tales der om
BCG48 indrettes i nøje samråd med lejerne. Virksomhederne kan få det præcis, som de ønsker.
Alle veje fører til BCG48
Infrastrukturen er genial. Uanset fra hvilket verdenshjørne man kommer og hvilke transportmidler man
anvender. Der er tilmed 200 parkeringspladser.
”Flyt til nyt og få luft
i budgettet fra dag 1.”
Lejemål fra 900 til 11.300 kvadratmeter
BCG48 rummer 11.300 kvadratmeter i alt fordelt på
5 etager. Plus parkeringskælder og tagterrasse med
misundelsesværdig udsigt hele kompasset rundt.
Internationalt miljø
BCG48’s naboer tæller nogle af erhvervslivets fyrtårne
så jeres virksomhed kommer i udsøgt selskab.
Lav din egen genistreg
Kontakt os i markedsgruppen på +45 4468 0565 og
hør meget mere om mulighederne.
www.skanska.dk
Telefon 44 68 05 65

14. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
34
Kina
Lundbeck
Medicinalkoncernen Lundbeck kom først
til Kina med sine anti-depressionsmidler
for 14 år siden, men via agenter. Det var
først for fem år siden, at Lundbeck selv
begyndte en egentlig opbygning af en repræsentation i Kina. Det skete i forbindelse med registreringen af Ebixa, Lundbecks
middel mod Alzheimers. Lundbeck har i
dag i gennemsnit en markedsandel på 18
procent.
Udfordringerne for en medicinalvirksomhed i Kina er specielle. Salget af produkter afhænger ikke af, om en vare ligger
på apoteket, men om medicinalfirmaerne
vinder hospitalernes årlige bud-runder.
Det kræver tæt bearbejdning af kunderne,
for at forstå, hvordan kunderne bruger løsningerne anderledes. Opvarmer de på en
anden måde og til andre temperaturer? Og
hvordan er forholdene anderledes i for eksempel Nordkina? Kina er jo reelt en kæmpestor region. Der gælder det om at få fat i
kundernes præcise behov,” siger Humphrey
Lau og fortsætter:
“Ser vi på andre industrier – f.eks. mobiltelefoner og biler – så har vi typisk set, at
man ved den tidlige etablering i Kina har
brugt copy-paste-metoden og helst gerne gamle produkter fra EU og USA. Men
dem, der har haft succes, det er dem, der
har etableret kinesiske løsninger. Nede
FOtO: grundFOs
“På koncernbasis har
vi visionen ’Innovation
Intent’, som laver scenarier 25 år frem, og i løbet
af de næste ti år skal vi
gerne lave Kina om til
Grundfos’ andet hjemmemarked”
HUMPHREY LAU, direktør, Grundfos i Kina.
på dagligdagsniveau kan du se, at McDonald’s laver et stort produktprogram til Kina, og Unilever putter eksempelvis også en
is med grøn te ind i sortimentet. Du kan
godt få forbrugerne til at bruge de vestlige
produkter, men du kommer meget længere
ved at tilpasse produkterne til markedet,”
siger han.
For Grundfos betyder det en helt ny tankegang.
“Vi skal omstille os fra i Kina-perspektiv
at være niche-spiller, der sælger til top-end
3-4 procent, til at være en stor mainstreamspiller, og en ægte kinesisk virksomhed. Vi
skal ind under huden på kinesiske forbrugere. På koncernbasis har vi visionen ’Innovation Intent’, som laver scenarier 25 år
frem, og i løbet af de næste ti år skal vi gerne
lave Kina om til Grundfos’ andet hjemmemarked,” siger Humphrey Lau.
Hos Grundfos i Kina førte det for nylig
til en større organisatorisk ændring, som
skete samtidig med Humphrey Laus skift
fra Novozymes til Grundfos. Den i forvejen
ret store forretning i Kina med 1700 ansatte, en årlig vækst på 20 procent og en
omsætning på 1 mia. CNY på det kinesiske
marked fungerede tidligere ved at have tre
ben i Kina, der alle hver især rapporterede
hjem til modervirksomheden i Bjerringbro:
En udviklingsorganisation, produktionsfaciliteter og en sælgerstab.
Fremover skal de tre enheder forbindes
på tværs i Kina og arbejdet med at skabe
særlige løsninger til det kinesiske marked
skal ske i forening mellem salgs-, produktions- og udviklings-kompetencerne.
Derudover åbner Grundfos op:
“Vi skal åbne markedet til private, og vi
vil slå på energi-effektivitet, løsninger til de
fortæller direktør for Lundbeck i Kina,
Michael Ryde.
“Man skal tale med embedsmænd, spise frokost med dem og vise resultater,” siger han.
Til gengæld kan tilstedeværelsen og
nærværet være effektfuldt. De seneste
fire år er Lundbecks marked vokset med
30 procent om året, og ifølge IMS ventes
markedet for pharma-virksomheder at
vokse 20 procent om året.
Antal år i Kina: 14
Antal ansatte: 50
Omsætning 2008: Ikke oplyst
Forventet vækst i 2009: Ikke oplyst
store problemer med vandmangel samt den
voldsomme byudvikling. Måden er at udvikle nye teknologier til det kinesiske marked,
og gerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere,” siger Humphrey Lau.
Vest er ikke bedst: Tonerne er på mange måder de samme hos Vestas. Fabrikken i det
Indre Mongoliet i Hohhot samler ikke kun
vindmøller til det globale marked. Møllerne
er skræddersyet til kinesiske specifikationer og de anderledes vindforhold, hvilket
er en klar ændring af Vestas’ globale strategi:
“Vi har taget et frisk kig på det hele, og
taget vores bedste mølle og omdesignet den
til kinesiske specifikationer,” siger Lars Andersen og fortsætter:
“Det er første gang, Vestas har gjort det.
Vi har altid haft en strategi om et produkt
til hele verden. Men det er ikke nok i Kina.
Kina er et specielt land. Det er meget svært
at sige, det er specielt på det og det område.
Vindene er også ens. Men det er en kombination af kundekrav, materialer, klimaforhold. Det viser også vores dedikation til
Kina,” siger han.
Også Danfoss, der har gjort Kina til sit
andet hjemmemarked, mærker, hvordan
vestlige løsninger ikke passer til de kinesiske kunder:
“I dag er vi i high-end-segmentet – eksempelvis Tesco og Wallmart. Men midtmarkedet er de mere lokale markeder, der
stiller lidt andre krav. For eksempel behøver de måske ikke kommunikationsdelen
og den centrale overvågning af kølesystemerne. De efterspørger altså høj kvalitet,
men simplere produkter,” siger Mogens
Terp Paulsen.

15. 35
special rapport
FOtO: IstOcK
HÆVEt OVEr BYEn: Hævede motorveje pløjer
sig shanghai i flere meters højde for at absorbere den voldsomme trafik og skaber en by i
byen. Byggeriet af nye motorveje fortsætter,
og der hamres, bores og støbes dag og nat.
Vestas
F O t O : V E s tA s
Vestas installerede sine første vindmøller
i Kina i 1986, etablerede kontor i 1999 og
åbnede den første fabrik i 2006. I dag er
Vestas så velfunderet i Kina, at mere end
80 procent af forsyningskæden befinder sig
i Kina. Og det er gået stærkt. Alene i år har
Vestas afsluttet byggeriet af en vindmøllefabrik i Hohhot, en fabrik til kontrolsystemer og senere kommer et støberi i Xuzhou
og en maskinfabrik i Tianjin i operation.
Seneste tiltag for at styrke den kinesiske
repræsentation har været en organisatorisk udskilning af Kina-divisionen fra
Vestas’ Asien-kontor i Singapore. Direktør
Lars Andersen rapporterer i dag direkte til
koncernchef Ditlev Engel, og det er ikke
kun på grund af det kinesiske markeds
strategiske betydning. Forklaringen på det
direkte link er også, at der i Kina netop nu
er behov for hurtige beslutninger, som beslutningen om at bygge en særlig kinesisk
mølle:
“Det er første gang, Vestas har udviklet et
specifikt produkt til et specifikt marked,”
siger Lars Andersen.
Antal år i Kina: 23
Antal ansatte: 3000 ultimo 2009
Omsætning 2008: Ikke oplyst
Forventet vækst i 2009: Ikke oplyst

16. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
36
Kina
chr. Hansen Holding
Ingrediensproducenten fokuserede indtil
årtusinde-skiftet på Europa og USA, men i
2001 begyndte Hørsholm-virksomheden at
kigge mere mod resten af verden via egne
lokale kontorer. Et af stederne var Asien
og ikke mindst Kina, hvor Chr. Hansen i
2002 etablerede et repræsentationskontor og en fabrik i Tianjin i 2004.
Historikken er altså kort. Til gengæld
er det gået stærkt. Chr. Hansen sælger
blandt andet yoghurt- og probiotiske-kulturer, der stimulerer fordøjelse, immunforsvar og meget andet. Markedet vokser,
bl.a. som følge af et skrappere fokus på
fødevaresikkerhed i Kina, og Chr. Hansen
Kapitel 7
“Vi har fået opbygget et
virkeligt godt samarbejde
med og forståelse af USA.
Nu har vi behov for det
samme med Kina”
ganske enkelt blokeret på CNN i Beijing.
Enten påvirker det ikke kineserne, eller også holdes oprøret nede. Blandt de velstillede synes der imidlertid ikke at være noget decideret
krav om demokrati, fordi det autoritære styre
– trods sine mangler – gør det rigtige: Gør folk
rigere. Således kan alle kinesere et eller andet
sted dufte og fornemme velstandsfremgangen,
og derfor lader de det autoritære styre træde
lidt hårdt frem hist og her.
Et andet spørgsmål i forhold til Kina er, om
vækstraterne holder fremover. I mange år har
der været talt om flere ubalancer i den kinesiske økonomi, men indtil videre er det lykkedes
at holde Kina på sporet.
En af ubalancerne vil ifølge iagttagere få en
betydning, og den er en direkte konsekvens af
Kinas ét-barnspolitik, der blev indført i 1979.
Kineserne kalder det “1:2:4-problemet”: Kinas fremtidige pensionister skal typisk have
en person i den arbejdsdygtige alder til at forsørge to forældre og fire bedsteforældre, og
allerede i 2015 vil antallet af arbejdsdygtige
i Kina toppe.
Det er også en af forklaringerne på, hvorfor
Kina har så travlt netop nu, fortæller ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen:
“Ét-barnspolitikken vil have en afdæmpende effekt i forhold til væksten. Det regner regeringen selv med. Man taler om, at Kina har
travlt, fordi det vil være et rigt land, før det bliver gammelt. Inden problemerne opstår, regner
Kina med at nå langt med at industrialisere og
urbanisere Kina. I dag bor der cirka 500 mio.
mennesker i byerne, og 800 mio. på landet. Om
femten år er det formentlig modsat. Derfor er
der også høj byggeaktivitet, for der skal meget
byggeri til for at urbanisere 300 mio. på så kort
tid,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.
PER JENSSTER, professor, China Europe
International Business School i Shanghai.
uforståeligt tempo: Netop derfor er det kinesi-
Forstår vi Kina?
Dynamikken i Kina når højder, de færreste
forstår betydningen af. Og vil Danmark være
med, kommer vi til at bryde med vores vanetænkning.
s
et fra et forretningsperspektiv er
Kina flyvende netop nu – uden at
det dog må forveksles med, at Kina
er et demokratisk land, at der er
ytringsfrihed, og at der er velstand i alle
afkroge. Tværtimod. Frie valg synes stadig
at være en fjern tanke, og så sent som for et
par uger siden demonstrerede Kina-styret
sin magt til at censurere vestlige mediers
dækning af 20-året for oprørere på Den
Himmelske Fredsplads. Visse indslag blev
overvejer nu også at rykke deciderede
udviklingsaktiviteter til Kina. Ikke inden for
kerneaktiviteterne, men f.eks. inden for
blanding af farve-tilsætning, som koncernens fabrik i Tianjin i forvejen beskæftiger
sig med:
“Vi overvejer i højere grad at udvikle farver
til det asiatiske marked,” fortæller regional vice precident Christian Overgaard.
Antal år i Kina: 7
Antal ansatte: ikke oplyst
Omsætning 2008: ikke oplyst
Forventet vækst i 2009: 10-15 procent
(påvirket af melamin-krisen)
ske tempo også svært helt at forstå, men det
kommer til udtryk overalt. Mens Danmark på
niende år venter på IC4-togene, og de gamle IC3-tog om sommeren må køre på nedsat
hastighed, fordi skinnerne bugter i varmen,
anlægger Kina højhastigshedsbaner mellem
byerne. Og mens en Metro-udbygning i København tager de næste otte år, varer det kun
et par år at pløje flere nye metrolinjer ned i
Shanghai, blandt andet fordi byen skal være
klar til verdensudstillingen Expo 2010 til næste forår.
Det er dét tempo, der er så svært at forstå, og Kina-kendere mener, at man kun ved
at udforske Kina får fornemmelsen for den
gigantiske regions dynamik. Samtidig er det
også beskeden fra dem, at Kina skal tages alvorligt, og mere alvorligt, end det sker i mange
firmaer i dag.
Reelt handler det ikke kun om bevidstheden i virksomhederne, men i hele uddannelsessystemet. Professor Per Jenster mener, at
vi skal forstå Kina, fordi landets indflydelse
vil vokse. Danmark bør udbygge relationer
til Kina i det samme omfang, som Danmark
gjorde til USA i 1980erne.
”Vi har fået opbygget et virkeligt godt samarbejde med og forståelse af USA. Nu har vi
behov for det samme med Kina. Men det kræver, at vi åbner op, og det kræver, at vi bryder med vanetænkningen,” siger han og illustrerer med et jordnært eksempel fra sin
egen verden:
”Min søn har gået på den internationale
skole og skulle nu have været på dansk gymnasium. Men i Danmark skal man have haft
tre år med et af de to hovedsprog ud over engelsk, det vil sige tysk eller fransk. Han kan
kinesisk og engelsk, men kunne ikke komme i
dansk gymnasium. Spørgsmålet er, om ikke hans
kombination er bedre?” n anrb@berlingske.dk

17. B E R L I N G S K E
N Y H E D S M A G A S I N
37
Nr. 21. 19. juni – 25. juni 2009
special rapport
Oasen i finanskrisen
Mens resten af verden taler om recession, er finanskrisen kun et mildt bump på vejen i
Kina. En dansk virksomhed som ISS i Kina forventer også i år en vækstrate på 30 procent.
forleden til Wall Street Journal, at Kinas
økonomi kunne vokse hurtigere end forventet. Kineserne forventer selv en vækst
på 8 procent i 2009.
AF ANDERS ROSTGAARD
H
elt fri af fi nanskrisen går Kina ikke. Også her er eksporten
ramt. Alligevel kommer Kina
meget tæt på at nå sine ambitiøse økonomiske vækst-mål i 2009.
Som modsvar på en mindre eksport har
Kina valgt at pøse ekstra meget brændstof på indenrigs-økonomien og tilsyneladende i en grad, så de nyeste økonomiske
prognoser faktisk spår et temmelig pænt
2009.
De seneste analyser fra Economist Intelligence Unit anslår, at Kina i år vil opleve en vækst på 6,5 procent, hvilket er et
par procent under de 8, som Kina i de seneste mange år har haft som minimumsgrænse i forhold til at sikre landet mod
arbejdsløshed og dermed uroligheder i
befolkningen.
Andre analyser er dog endnu mere positive. En dugfrisk og kun en uge gammel
analyse fra Institute of International Finance, som har 370 fi nansielle virksomheder i Kina som medlemmer, vurderer, at
Kinas økonomi vil vokse med 7,5 procent
i år og 9 procent i 2010.
Verdensbanken har også tidligere holdt
fast i en vækstrate på 6,5 procent, men
chefen for banken, Robert Zoellick, sagde
Jomfruelige tilstande: Peter Trampe, Forretningsudviklingsdirektør hos ISS i Kina,
forventer således også, at de pæne vækstrater fra tidligere år vil ende i regnskaberne for 2009:
“Vi vokser 25-30 procent om året, og i
år kommer det meget tæt på,” konstaterer
Peter Trampe.
For et selskab som ISS er forklaringen
bl.a., at Kina er et jomfrueligt marked.
Markedet for facilityservice vokser ikke
kun med ankomsten af de mange nye vestlige virksomheder. Denne type vækst er
der i lyset af afmatningen skruet lidt ned
for. Til gengæld er kinesernesselv begyndt
at benytte outsourcing for at nedbringe
omkostningerne. Samtidig begynder de
vestlige virksomheder, der har været i Kina i mange år, og som ved ankomsten ikke
kunne lokalisere kvalificerede leverandører, også at efterspørge facility service.
“Hvor vi i Danmark tog fat på industrialiseringen i begyndelsen af 1900-tallet,
kom kineserne først rigtig med på vognen
i 1980’erne. Der er så mange tegn på herovre, at det er en ung økonomi. Se bare
den måde, de kører bil på. Det har de ikke
lært fra barnsben,” siger han med henvisning til den ofte kaotiske trafi k i Kina.
Bedre er også godt: Hos Danfoss er meldingen den samme. Nok er koncernen hårdt
ramt af den økonomiske afmatning, fordi
mere end halvdelen af salget enten er egen
eksport eller salg til kinesiske eksportvirksomheder. Men indenrigs-markedet
har ikke været nær så påvirket, fortæller
Mogens Terp Paulsen:
“Jeg kiggede forleden dag på udviklingen i de seneste to tre år: Vi er gået fra
en periode med 60 procents vækst til 30
procents nedgang. Udfordringen er ganske voldsom ledelsesmæssigt at skulle
håndtere begge dele som organisationen,”
siger han.
I forhold til indenrigs-økonomien tøver
Danmarks ambassadør, Jeppe TranholmMikkelsen, heller ikke med at spå den kinesiske økonomi gode takter.
“Kina er ramt af krisen, men i mindre grad. Vi kan ikke sige, hvad væksten
bliver, og Kinas regeringen satser stadig
på 8 procent. Men en vækst, der ligger 10
procentpoint plus over resten af verden,
er jo heller ikke så dårligt,” siger han. n
HUSK AT GEMME FIL INYT NAVN!!!
HUSK AT GEMME FIL NYT NAVN!!!
HUSK AT GEMME FIL I INYT NAVN!!!
anrb@berlingske.dk
Kin
Kina fortsætter med vækst
Månedlige eksport
Månedlige
Månedlige eksport eksport
Procent
Procent Procent
14
14
12
12
12
10
10
10
8
8
8
6
6
6
4
4
4
2
2
0
0
99
14
Industriproduktion
Industriproduktion
Industriproduktion
dollar
mia. mia. mia. dollar
dollar
160 160 160
140 140 140
120 120 120
100 100 100
Gennemsnitlig realvækst i BNPBNP
Gennemsnitlig realvækst i
Gennemsnitlig årligårligårlig realvækst i BNP
Ændring i fra i fra året året
Ændring i Ændringåret før før før
pct. pct. pct. fra
25 25 25
80
80
60
40
40
20
20
0
15
10
10
10
5
5
5
20
0
99
00
15
40
2
20
15
60
20
80
60
20
99
00
01
00
01
02
01
02
03
02
03
04
03
04
05
Note: Note: er for er kvartalstal.
Note: Tal for Tal for Talførste første første kvartalstal.
2009 2009 2009 er kvartalstal.
04
05
06
05
06
07
06
07
08
07
08
09
08
09
09
0
0
199919991999
0
200420042004
200920092009
0
0
200620062006
200920092009
Kilde: National Bureau of Statistics of
Kilde: National Bureau Statistics of
Kilde: National Bureau of Statistics of China China China
Læs i næste nummer af BnY:
danske virksomheder
på talentjagt i kina